ULØ, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af alle modtagne høringssvar, herunder høringssvar fra organisationer og foreninger m.m., som ikke er omfattet af høringslisten i forbindelse med landdistriktsprogrammet 2014-20, til fødevareministeren

målrettet undervisning og information om økologi til landmænd, økologiskeforarbejdningsvirksomheder og andre, der kan fremme den økologiske omlægning.2. OrdningenOmstilling til Økologi i de offentlige køkkener- Ordningen bør dække både offentlige og private storkøkkener.- Tilskudsmodtager skal kunne uddelegere opgaver til ekstern konsulentbistand.Ordningen er ikke anvendelig, hvis det kun er ansøgeren, der kan gennemførekompetenceudviklingen.-Målgruppen for undervisning i forbindelse med omstilling til økologi i storkøkkenerskal foruden producenter og køkkenansatte også kunne omfatte beslutningstagere,indkøbere og andet relevant personale ude i institutionerne.3.Økologisk Investeringsstøttebør omfatte flere indsatsområder, der fremmer både vækst ogøkologi. Blandt andet derfor skal store bedrifter ikke prioriteres højere end små bedrifter iforbindelse med vurdering af ansøgninger om investeringer på bedriften.4. OrdningenSamarbejdsprojekter for erhvervsudviklingskal prioritere økologi, og der skalafsættes en reserveret pulje til økologi på mindst 10 mio. kr. årligt til SMV-projekter, sommedvirker til at skabe nye økologiske produkter, vækst, flere jobs og mere økologi forvirksomheder i landdistrikterne.

Kommentarer til de enkelte ordninger:Side 113Art. 15: Erhvervsudvikling (informations- og demonstrationsprojekter)Foreningen ser positivt på erhvervsudviklingsordningen (informations- ogdemonstrationsprojekter) og den opfylder et nødvendigt og meget stort behov i branchen foruvildig information om og demonstration af nye tiltag, der fremmer økologisk omlægning ogudvikling.Foreningen ser yderst positivt på, at ordningen kan anvendes som fondsmedfinansiering, og at derkan ydes op til 100 % tilskud til informations- og demonstrationsaktiviteter. Det er dog uheldigt, atder ikke må henvises til personer og produkter i forbindelse med informationer i fagtidsskrifter.Motiverende information tager hyppigt udgangspunkt i en person og dennes erfaringer.Vi ser positivt på, at ordningen giver mulighed for at anvende ekstern konsulentbistand (pkt. b side115). Det samme gør sig tilsyneladende ikke gældende forOmstilling til Økologi i de offentligekøkkener,selvom begge ordninger bygger på artikel 15. Dette punkt uddybes herunder i vorebemærkninger til ordningenOmstilling til Økologi.I forhold til regeringens strategi om at øge økologiandelen, finder foreningen det nødvendigt:

At en del af puljen – mindst 15 mio. kr. årligt - afsættes til informations- oguddannelsesprojekter målrettet undervisning og information om økologi til landmænd,virksomheder og andre aktører, der er involveret i omstilling til økologi. Vi mener, atmålgruppen skal være så bred som mulig – fx også omfatte beslutningstagere, som potentieltkan udgøre en barriere for omlægning til økologi. Undervisning og information skal kunnegennemføres via forskellige virkemidler - både direkte uddannelse og elektronisk og skriftliginformation.At det er muligt at fremlægge ny viden og information med direkte afsæt i personer og dereserfaringer, da det er en formidlingsform, der virker godt

Side 117Art. 15: Omstilling til økologi i de offentlige køkkenerForeningen ser meget positivt på denne ordning, som er relevant og påkrævet for at omstilling tiløkologi i storkøkkener bliver en succes. Det er desuden positivt, at ordningen gør brug af fleretyper kompetenceudvikling.Indsatsen burde dog også omfatte kompetenceudvikling, der kan føre til omstilling iprivatestorkøkkener, som også bidrager til større økologisk areal. Landmænd, fødevareproducenter,grossister m.fl. er også målgruppe for denne kompetenceudvikling, og det vil være yderst uheldigt,hvis de ikke kan få tilskud til opbygning af nye kompetencer, hvis de har salg til privatestorkøkkener.Der er to væsentlige problemstillinger, som foreningen vil fremhæve, og som bør løses:Vedr. Tilskudsmodtager side 118:Ifølge LDP-forslaget kan ’Tilskudydes til udbyderen af kompetenceudviklingen. Selvekompetenceudviklingen skal derfor gennemføres af tilskudsmodtager og kan ikke uddelegerestil anden part´.Foreningen fortolker denne begrænsning således, at der ikke kan gøres brug afekstern bistand i form af specialkonsulenter, men at kun internt ansatte medarbejdere kanundervise. (Se bemærkning oven for underErhvervsudvikling– artikel 15)En sådan restriktion vil være direkte kritisk.I praksis betyder det, at det blivervanskeligt/umuligt i praksis at opfylde ordningens målsætning om at øge det økologiske arealbl.a. via omlægning i offentlige køkkener.Ofte vil ansøger/tilsagnshaver være dén, der har overblik over, hvilken indsats oguddannelsesproces, der er påkrævet i forhold til målgruppen. Særlig påkrævet er det, atansøger har viden og indsigt om økologiske produktionsforhold i alle led i værdikæden, bl.a.indsigt i økologisk landbrug. Mange undervisere har ikke denne viden, men har til gengæld

specialistviden om den praktiske omlægning i køkkenet. Projekter skal kunne gøre brug afbegge ressourcer, for at omlægningsindsatsen bliver effektiv.Derfor skal ovennævnte restriktion ændres, således at ansøger eller tilskudsmodtager kan gørebrug af både eksterne specialister og interne medarbejdere i uddannelsesforløbet.Ordningen vil ikke fungere i praksis med den nævnte restriktion, og der skal findes en løsning!Vedr. målgruppe side 118 ø: Fx landmænd, medarbejdere i fødevarevirksomheder,medarbejdere i grossistleddet og køkkenmedarbejdereFor at vi når målene, skal målgruppen kunne fortolkes bredt, således at der kan tilbydesundervisning til alle medarbejdergrupper og aktører, som er med til at påvirke omlægningen ide offentlige og private storkøkkener. Ofte er den største barriere for omlægning manglendeviden blandt beslutningstagere/indkøbere, som er dem, der påvirker det daglige arbejde ikøkkenet mest. Dertil er det afgørende at producenter har kompetencer i forhold til økologi ogleverance af økologi på storkøkkenområdet.Derfor beder vi om en bredere fortolkning af målgruppen, end den, der hidtil har væretpraktiseret.NB: For at ordningen Omstilling til Økologi i de offentlige og private storkøkkener får denønskede effekt, er det vigtigt, at den danske administration af ordningen tager afsæt i depraktiske behov og muligheder. Det gælder ovenstående problemstillinger vedrørende brug afekstern konsulentbistand men også andre elementer. Vi ønsker derfor samspil medNaturErhvervstyrelsen om udformning af bekendtgørelsen og om effektmål. Eksempelvis skalprojekter prioriteres efter storkøkkenernes økologiske indkøbsvolumen eller tilsvarendekriterier for ”value for money”, der sikrer at ordningen resulterer i den ønskede effekt.

Side 119:Art.18: Miljøteknologi – InvesteringerOgså økologiske landmænd har interesse i denne ordning i forbindelse med etablering ogrenovering af nye staldsystemer, der optimerer dyrevelfærd. Dette skal der tages hensyn tilved prioritering af, hvilke formål, hvilken nyhedsværdi og hvilke typer af teknologier, derprioriteres i ordningen.Både konventionelle og økologiske landmænd har interesse i teknologier, der medvirker til atfå styr på næringsstofomsætningen på gården, dvs. managementsystemer/fodringssystemer,biomasse/komposteringssystemer.

Side 122:Art. 18: Økologisk investeringsstøtteOrdningen er særdeles vigtig for udviklingen af de økologiske landbrug – både mht. miljø, velfærdog beskæftigelses- og vækstpotentiale.Økologisk Landsforening har dog tidligere påpeget, at foreningen ikke mener, at den nuværendebrug og praktiske fortolkning af ordningen i tilstrækkelig grad lever op til ordningens formål om atforbedre miljø, velfærd og slet ikke vækst/arbejdspladser. (Jf. brev stilet til Sarah Børner, dateret5. dec 2013). Udvidelse af teknologilister er ikke tilstrækkelig til at rette op på problemet.Foreningen ønsker, at de nuværende effektmål, prioriteringskriterier og eventuel teknologilisteændres, så ordningen i højere grad:a)Forbedrer mulighederne for omlægning til økologi– fx ændringer i svinestald, således atsvin kan komme ud. Det vil ikke nødvendigvis være indsatser med høj teknologisknyhedsværdi, – men indsatser, der forbedrer velfærd og økologiske produktionssystemer.b)Løser konkrete, centrale udfordringer i økologi, hvor vi især prioriterer teknologier, sommuliggør produktion af økologisk gødning,og dermed tilførsel af næringsstoffer tiløkologisk planteavl og grønsagsproduktion.c)Fremmer videreforarbejdning af økologiske råvarer på gårdniveau,herunder udstyr tilforarbejdning af korn (rensning, maltning, mel), grønsager (rensning, klargøring,opbevaring), frugt og bær (most, pasteurisering, syltning, tørring, tapperi, opbevaring), kød(slagteri, forarbejdning, opbevaring), mælk (osteri, ismejeri, frost), æg (sortering, pakkeri),gødning (kompostering, pakkeri) mv. Disse omstillinger til forarbejdning skaber værdi-tilvækst, lønsomhed og jobs i landdistrikterne.Såfremt der ikke kan findes pointsystemer, der opfylder ordningens formål, og som samtidig gøradministrationen nem og effektiv, foreslår foreningen, at der nedsættes et fagligt Rådgivendeudvalg bestående af fx 3 fagkonsulenter og 2 landmænd, der repræsenterer de nævnte indsatser,og som kan give indstilling om vurderingskriterier eller tilsagn/afslag på de områder, der ervanskelige at sætte på ’point’ og dermed også vanskelige at administrere.Her ud over har foreningen følgende bemærkninger:På side 123 er nævnt, at virksomheder/andelsselskaber, der servicerer landmænd, også kansøge tilskud – fx er nævnt maskinstationer. I lighed hermed mener foreningen, at andreselskaber, der repræsenterer/arbejder for landmænd også skal kunne søge under ordningen.Fx virksomheder, der håndterer og forarbejder biomasse, gødning eller fødevarer, som fxkartoffelsortering.På side 123 er nævnt principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier.Foreningen mener ikke nødvendigvis, at en større bedrift er mere støtteberettiget end denSide 5 af 8

Side 175:Art. 30: Økologisk arealtilskudOverordnet er det foreningens holdning, at Danmark skal bruge økologisk arealtilskud til atfremme en positiv udvikling i økologisk jordbrug. Vi henviser til vores konkrete forslag til, at natur-og klimakrav indarbejdes mod kompensation som basiskrav for modtagelse af økologiskarealstøtte fra 2015. De økologiske landbrug skal medvirke til forbedringer på natur- og klima-området og herigennem skabe merværdi for samfundet og forbrugerne, til gavn for enmarkedsdreven udvikling af økologi.Foreningen mener at:Det er positivt, at der fortsat bliver mulighed for, at der kan søges økologistøtte til smålandbrug (0,3 ha)– jf. Fødevareministeriets pressemeddelelse af 10. februar 2014.N loftet i økologiarealtilskudsordningen skal hedde 140 kg N/ha. Det er indarbejdet, klartog entydigt at kommunikere, fører ikke til spekulation i sædskiftet. Hvis de 140 kg N/haerstattes af 75 % af normen, så vil vi se en stor stigning i anvendelsen af kvælstof påøkologiske ejendomme, som, vi ikke mener, er ønskeligt.Hvis det er hensigten, at tilskuddet også skal kunne søges til drivhusproduktion, så må det iden specifikke situation imidlertid hedde 75 % af N-normen. 140 kg N/ha giver ikke meningved drivhusproduktion, idet afgrødernes N normer langt oversiger denne mængde.Der vil i relation til drivhuse også være behov for at fjerne 2 ha loftet som minimumskrav tilat kunne udløse støtte. Der er pt. formentlig kun to økologiske drivhusproducenter, derville være berettiget til støtte, hvis mindstekrav på 2 ha blev indført. Endelig så erstøttesatsen på 1000 kr./ha også uden sammenhæng til værdien i drivhusproduktion. Hvisder skal kunne søges støtte til drivhusproduktion, forekommer det relevant at beregne en

sats med udgangspunkt i regnskaberne ved drivhusproduktion, ligesom satsen også erforeslået højere til frugt og bær produktion.Tillægget til arealer med frugt og bær skal indrettes, så der skelnes på intensive ogekstensive arealer. Et forslag til udformning er vedlagt som selvstændigt dokument(130930_tillæg_frugt_model_sk).Modellen skal forene behovet for at tillægget går tilproduktion af frugt og bær samtidigt med, at der skal sikres plads til at eksperimenteremed aktivering af økosystemets naturlige reguleringsmekanismer ved for eksempel atblande kulturer og sikre plads til urtebælter, barjordsstriber mv. Det vil være svært atfastsætte ét plantetal, som forener disse to hensyn.

Side 204:Art 36: Samarbejdsprojekter for erhvervsudvikling (udviklingsprojekter)Foreningen ser meget positivt på ordningen, som opfylder et stort behov i branchen fornødvendige og fælles udviklingsindsatser.Vi ser yderst positivt på, at ordningen kan anvendes som fondsmedfinansiering, og at der kan ydesop til 100 % tilskud til udviklingsaktiviteter.I forhold til regeringens strategi om at øge det økologisk areal i Danmark, finder vi det relevantAt en del af puljen alene kan søges af økologiske landmænd og forarbejdningsvirksomheder – isamarbejde med nødvendige partnere. Vi foreslår, at der reserveres en pulje på cirka 10 mio.kr. årligt til SMV-projekter, som medvirker til at skabe nye produkter, vækst, flere jobs og mereøkologi – for virksomheder i landdistrikterne.

side 47 under prioritet 1, efterlader det indtryk, at foreningen alene løfter området udvikling, og atlandbruget får sin rådgivning via systemet i Landbrug & Fødevarer. Det vil vi gerne have korrigeret.Vedrørende eksportinitiativer side 47 under prioritet 2 foreslår vi, at Danmarks eksportpotentialeog indsats inden for økologi også fremgår. Det kan for eksempel præsenteres på følgende måde:”Danmark har verdens mest veludviklede økologiske marked og er kendt for sin internationaleførerposition på økologi. Danmark er hjemsted for både verdens største økologiske mejeri ogverdens største økologiske slagteri. Det er en førerposition, som virksomhederne udnytter blandtandet ved at samarbejde om at styrke afsætningen af dansk økologi på eksportmarkederne. ”Økologisk Landsforening mener i øvrigt også, at det er meget uheldigt, at ministeriet tilkendegiver,at programmet skal understøtte en vækst i den animalske produktion. En vækst i eksport ogindtjening kunne også fremmes ved en højere kvalitetsproduktion, som opnår en højere pris på etmindre volumen. Vækst i den animalske produktion globalt er ikke bæredygtigt ud fra enhelhedsbetragtning. Danmark bør ud fra en bæredygtigheds- sundheds- og ressourceøkonomiskbetragtning satse mere på den vegetabilske produktion, og på en mindre kødproduktion men afhøjere kvalitet og bæredygtighed. Som et kuriosum citeres her Albert Einstein: "Nothing willbenefit human health and increase chances of survival for life on earth as much as the evolution toa vegetarian diet."Med afsæt i denne kommentar og henvisning til side 50 prioritet 5, finder foreningen det ogsåvæsentligt at stille spørgsmålstegn ved, om det er kvægets udledning af methangas, der er detegentlige problem, er det ikke antallet af kvæg, der er problemet?Endelig vil foreningen gerne fremhæve, at initiativer i retning af at bruge halm til energiproduktionkolliderer med dyrevelfærd. Det presser prisen op på halm, reducerer udbuddet af halm ogbetyder derfor, at dybstrøelsessystemerne falder bort. Det er yderst ærgerligt, dadybstrøelsessystemer ud fra en dyrevelfærdsmæssig betragtning er at foretrække. ØkologiskLandsforening mener derfor ikke, at landdistriktsprogrammet bør prioritere initiativer, der sigterpå at anvende halm til energiformål. Halmen bør indarbejdes i dyrkningsjorden enten direkte, ellerefter den har været anvendt i husdyrproduktionen.Med venlig hilsen