NaturErhvervstyrelsen[email protected]J. nr. 13-810-000064Kalundborg den 13. februar 2014

Høringssvar til Forslag til ELFUL Landdistriktsprogram 2014 til 2020

Bestyrelsen i Udvikling Nordvestsjælland har med interesse læst forslag til ELFUL LDP for 2014 til 2020, ogfremsender hermed høringssvar.

Indledning

Det fremgår af forslaget, at LEADER metoden skal være den bærende del af Fokusområde 6B, hvilket vinaturligvis finder positivt.Erfaringer fra perioden 2007 - 2013 har vist, at der i de Lokale Aktionsgrupper har været meget viden om,fokus på, og respekt for LEADER metoden i det daglige arbejde. Denne viden, respekt og fokus har ikkeværet implementeret hos vore samarbejdspartnere i MBBL og NaturErhvervstyrelsen, hvorfor der harværet mange, og meget store, udfordringer i samarbejdet. Dette har været til skade for dels LAGordningens ry, men også LAG ordningens implementering ud i det sidste led. Det sidste led, der er detvigtigste, nemlig projektholderne, der er forudsætningen for programmets succes, da det er dem, dergennemfører de mange gode projekter, der er til gavn for udviklingen i landdistrikterne.Det er tydeligt at mange af de udfordringer, der har været, kunne løses via dialog og samarbejde i respektfor hinandens ståsted, samt via kompetenceudvikling i alle led. Vi skal derfor opfordre til, at der iforbindelse med implementeringen af LDP 2014-2020 allerede fra start fasen indarbejdes helt faste rutinerfor at sikre samarbejde og dialog. Der skal være et enkelt regelsæt, som alle parter kender til, og det er det,der skal administreres efter. Dertil kommer en løbende kompetenceudvikling af embedsværk,koordinatorer og bestyrelser, hvor parterne mødes og modtager den samme information, således atkompleksiteten på alle niveauer bliver synlig for alle. Derved øges forståelsen for hinandens ståsted,hvilket, vi finder, vil bidrage til at reducere de administrative byrder hos alle.

Bemærkninger til LDP:

Organisation og samarbejde mellem LAG og centrale myndigheder:

s. 212Arbejdsfordelingenmellem LAG ogcentrale myndigheder

Forslag om

Indskærpelse og

yderligere uddybning

Erfaringen har vist, at de centrale myndigheder ikke alene udførerlegalitetskontrol, men også detailsagsbehandler på projekter. Det skalindskærpes, at der udelukkende er tale om legalitetskontrol og ikkeandet.Erfaringen har også vist, at de centrale myndigheder sagsbehandlerbagudrettet. Det bør indskærpes at legalitetskontrol vedr. tilsagn skalske i forhold til det skrevne regelsæt, der er gældende på tidspunktetfor modtagelse af ansøgningen hos LAG. Legalitetskontrol forudbetalinger skal ske i forhold til det skrevne regelsæt, der er gældendepå tilsagnstidspunktet.Siden LAG ordningen er blevet underlagt to ministerier er dialog,

MBBL ogkommunikation og samarbejde blevet væsentligt forringet, og vi opleverNaturErhvervstyrelsen alt for ofte, at ”falde mellem to stole”. MBBL henviser ansvaret til NAERog NAER henviser ansvar til MBBL.

Ændringsforslag

Vi foreslår at forvaltningen af hele LAG programmet placeres et sted,med henblik på at sikre kontinuitet og overblikOprettelse afDet er vores holdning at den struktur, der har været med etkoordinationsudvalgkoordinationsudvalg ikke har været velfungerende. LAG bestyrelserneer selvstændige enheder, der i flere tilfælde ikke har fået nødvendige

Skal udgå

oplysninger, og ikke har fået synspunkter fremført, fordi MBBL haropfattet KU som et formelt organ, der kan udtale sig på samtligebestyrelsers vegne.Vi finder det hensigtsmæssigt, at der er en struktur, der sikrerinformations flow begge veje, og finder det også hensigtsmæssigt, atder er en form for et paraplyorgan, der kan bidrage til dette.De nye LAG bestyrelser skal beslutte, hvorledes strukturen skal være, oghvilket indhold et kommissorium for et paraplyorgan skal have.Kommissoriet for perioden 2007-2013 kan ikke videreføres, og skal ikkevære fastlagt i LDP, men, i den kommende periode, være en del af dendemokratiske proces i tråd med LEADER metoden.Reduktion afPositivt og aldeles nødvendigt at dette sker. Der bør nedsættes enadministrative byrder følgegruppe af koordinatorer, bestyrelser og medarbejdere, der kanbidrage med praktisk erfaring

Modtagere af støtte:

s. 141Projekter vedr.landsbyplaner kan kunsøges af foreningermed almennyttigtformål.

Ændringsforslag

I de sidste ti år, har der været arbejdet med at styrke samarbejdetmellem kommuner og det frivillige liv, ligesom der fra Folketingets sideer megen fokus på samarbejdet mellem det frivillige og det offentlige.Mange kommuner har en landdistriktspolitik og en organiseretlokalråds struktur, hvorfor samarbejde omkring udvikling af landsbyer,naturligt sker i samarbejder, der bæres af de frivillige med støtte frakommunerne. LAG projekter er krævende, og ved at løfte ansøgninger,økonomi og ansvar over i kommunen, frigøres resurser til det defrivillige er gode til. Det bør derfor være muligt at kommunerne kanvære ansøgere, under forudsætning af at der ligger ensamarbejdsaftale mellem parterne.Det er anført at kommuner og selvejende institutioner ikke kan væremodtagere af støtte. Det er ganske uhensigtsmæssigt.Landdistriktsudvikling fungerer tværsektorielt i et samarbejde mellemalle aktører, fuldkommen som LEADER metoden. Fra sag til sag kan detvære hensigtsmæssigt at afveje, hvem den formelle projektholder er,og her har kommunerne haft en støtte rolle for mange lokalsamfund.Kommunerne har både likviditet og ekspertise i forhold til at væreprojektholdere, og kan ved at være projektholdere blandt andet løftemoms af udgifterne, således at de samlede projektomkostninger bliverreduceret og såvel LAG- som private og kommunale midler blivermere værd.

Vi er klar over, at der i perioden 2007-13 har været en del projekter,hvor der har været en overvejelse om, hvorvidt det var en ”kan ellerskal”- opgave for kommuner/selvejende institutioner, men deudfordringer, der har været omkring dette, bør kunne løses.Udelukkelse af potentielle ansøgninger bør ikke væreløsningsmodellen.Der er en manglende tydelighed i dette. Såfremt det er ensbetydendemed at de i forvejen få midler, der er til drift og administration hos deenkelte LAG, skal deles med en ikke nærmere beskrevet regionalkompetenceenhed, bliver det umuligt at få et professionelt sekretariattil at fungere.Formuleringen bør uddybes og forklares, og sendes i yderligere høringhos LAG grupperne.

Støtteberettigede udgifter:

s. 209Samarbejdsprojekter,tilskud til forplejning

Ændringsforslag

I samarbejdsprojekter er der typisk en del møde- og rejse aktivitet, ogdet virker fuldkommen ude af trit med almindelig adfærd, hvis det ikkeer muligt at dække udgifter til forplejningTransnationale projekter er ikke mulige at gennemføre, hvis der ikkekan gives tilskud til forplejning. Erfaringen viser, at der er behov for endel styregruppemøder, der typisk vil strække sig over flere dage, ogvære forbundet med rejser og udgifter til både kost og logi.Der skal kunne gives støtte til forplejning, hvis indsatsområdet skalkunne gennemføres.I visse tilfælde kan det i almennyttige projekter være en forudsætningfor at projektets finansiering kan komme på plads, at der indgårværdisat frivilligt arbejde. Det bør være en del af programmet i lighedmed i andre medlemslande

Høringssvar til Forslag til ELFUL Landdistriktsprogram 2014 til 2020

Indledning

Bemærkninger til LDP:

Organisation og samarbejde mellem LAG og centrale myndigheder:

Forslag om

Indskærpelse og

yderligere uddybning

Ændringsforslag

Skal udgå

Modtagere af støtte:

Ændringsforslag

Ændringsforslag

Yderligere uddybning

Støtteberettigede udgifter:

Ændringsforslag

Ændringsforslag

Forståelsesmæssige bemærkninger: