Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt
1360172_0001.png
Høringssvar fra Slagelse kommune, Center for Plan og Erhvervsudvikling,vedr. Det danske landdistriktsprogram 2014-2020Slagelse kommunes landdistriktskoordinator og EU-konsulent har følgende høringssvar til Det danskelanddistriktsprogram 2014-2020.

Frivilligt arbejde:

På side 138, 141 står der:Frivilligt arbejde kan ikke anvendes som element i finansieringen (Stillingtagen efter høringen).Slagelse kommune mener ikke det er hensigtsmæssigt at udelukke muligheden for at anvende frivilligtarbejde i finansieringen, da det for mange foreninger vil være den eneste mulighed de har for at opnå dennødvendige egenfinansiering til deres projekter.Vi frygter, at man med afskaffelse af denne mulighed væsentligt forringer ordningens muligheder for at nåud til de brugere der har mest brug for støtten.

Principper for udbetaling:

For de mindre ansøgere ville det være en stor hjælp at støtten kan udbetales i rater ligesom man kender detfra andre EU-programmer såsom Interreg. programmerne, hvor der afrapporteres hvert halve år. Man kaneventuelt gøre det valgfrit om man ønsker den ene eller den anden ordning, da det vil være en mere tungordning at administrere ikke desto mindre er det et udtalt problem at tilskudsmodtagerne har storevanskeligheder ved at skulle finansiere tilskuddet indtil det udbetales ved projektets afslutning.

Godkendelse og prioritering af projekter

Den forrige periode og i særdeleshed udmøntningen af 280 mio. kr. puljen blev det tydeligt for Slagelsekommune, som ansøger under LAG-ordningerne, at det er vigtigt med en klar opgavefordeling mellemstyrelsen og de lokale aktionsgrupper i forbindelse med godkendelse. Hvornår er der tale omlegalitetskontrol og hvornår er der tale om vurdering af projektindhold? Rollefordeling og sagsgang virkedeuklar og tilfældig.Som ansøger kunne man savne et tættere samarbejde mellem styrelse og de lokale LAG’er, såfortolkningsspørgsmål kun sjældent vil skabe problemer.

Hvem kan ansøge?

Under enkelte af indsatområderne er kommuner og selvejende institutioner udelukkede fra at ansøge. Mankan dog i kommunerne konstatere, at det ikke er hensigtsmæssigt eller til gavn for udviklingen ilanddistrikterne at afskære disse enheder fra at være aktive ansøgere. Det er netop disse aktører, der isamarbejde med de lokale kræfter kan bære denne type projekter. Både kommuner og selvejendeinstitutioner, som er aktive i landdistriktsudviklingen, har samme intentioner om at skabe vækst og bedrevilkår for borgere i disse områder som foreninger, virksomheder og andre borgere.
Venlig hilsen

Signe Skovstrup Ethelberg

EU-konsulentCenter for Plan og ErhvervsudviklingCaspar Brands Plads 64220 KorsørDir. tlf: 58 57 46 02Mobil: 21 32 27 57[email protected]www.slagelse.dk