ULØ, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af alle modtagne høringssvar, herunder høringssvar fra organisationer og foreninger m.m., som ikke er omfattet af høringslisten i forbindelse med landdistriktsprogrammet 2014-20, til fødevareministeren

Landsforeningen, Plantning og Landskab repræsenter Landmænd og bygger dets virke pålokaleaktionsgrupper som har eksisteret også før de samvirkende læplantningsforeninger blevetableret i 1904.Beplantninger i det åbne land er kernen i vores aktiviteter. Siden 1974 er der med tilskudplantet 80 millionerplanter – svarende til 20.000 ha plantninger skov eller 33.000 km 3 rækket hegn. Der erstadig et stort ønskeom tilskud til beplantninger og landsforeningens indsats kan ikke dække alles behov. I en langårrække frem til2003-4 har gennemsnittet været på 2 millioner planter, men i det seneste landdistriktprogramhar bevillingernekun rakt til ca 700.000 planter årligt og med faldende tendens.Samtidig er det rigtigt – som det står skrevet på side 23 – at mange biotoper er forsvundet idet åbne land pgastrukturforandringer i landbruget.Vi er meget glade for at Landskabs- og Biotopforbedrende beplantninger figurerer i det nyelanddistriktsprogram.

ØkonomiVores væsentligste bekymring til det nye LD-program er om der er afsat penge nok tilLandskabs ogBiotopforbedrende Beplantninger (LBB). En hurtig beregning (af tallene s. 225) viser 22 mill tilrådighed pr år i 7år til natur- og miljøprojekter herunder LBB – og det er lavere end i dag. Vores bekymringligger i om ordningenvil have tilstrækkelig ”impact” på landsplan.I efteråret 2013 har Landsforeningen haft foretræde for Fødevareudvalget for at der skulleafsættes flere

midler til beplantninger. I forbindelse med Miljøfokusarealerne har NaturErhvervsstyrelsen(K.chef Lotte DigeToft) understreget at man heller ville støtte læplantning med direkte støtteordninger. Så detregner vi da med,at man holder fast i. Ved samme lejlighed har Landbrug og Fødevare understreget værdien afde Landskabs ogBiotopforbedrende beplantninger.

Om navngivningI tekst i høring og COWI-rapport forekommer både ”læhegn” og ”Landskabs- ogbiotopforbedrendebeplantninger” (LBB). De sidste er det bedste – også selvom det fylder lidt mere.

Side 65Indsatsen gennem Landskabs- og Biotopforbedrende Beplantninger har (med henvisning tilhistoriske tal – storvirkning på Kulstofbinding.Der er mange ligheder mellem de effekter der opnås ved skovrejsning som ved landskabs ogbiotopforbedrende beplantninger – måske med den forskel, at plantningerne i landskabet giverlangt flererandeffekter, forbedrer landbrugsproduktionen. I skovafsnittet er dette beskrevet i stort afsnitmed højtdetaljeringsniveu.

s.67Jeg måske læst det hele for hurtigt igennem – hvordan sikres båndene mellem LAG og allestøtte-aktiviteterne iLanddistriktsprogrammet. Under Landsforeningens virker findes 75 gamle laug og der ermeget lidt bro mellemdem og Lag’gerne hvilket egentlig er ærgeligt, men det viser også hvor vanskeligt det er ipraksis at trylleildsjælene frem.

S 71 øverstSkrives der faktisk direkte at det hele Miljø, klima og naturindsatsen drejer sig om vand ogNatura2000 – jegtror at Natur- og Landbrugskommisionen har slået fast der er natur i hele det danske landskab.Måske er manlåst sig lidt for fast i naturbegrebet her.

4A (nederste) . Indføjes Art.18 Landskabs og Biotopforbedrende Beplantninger.De understøtter biodiversiet – ja og det står ikke i teksten (hvilket er bemærkelsesværdigt )–menbeplantninger er i høj grad landskabsskabende.

Side 127Ca 15 linier fra neden: Formålet med ......... og LBBRationalet. De binder også kulstof, de forbedrer vandhusholdning(der er også friluftsliv – men i rationalet er dette kun nævnt i forbindelse med skovrejsning)

S.128Vedligeholdelse af beplantninger står alene – hvad omfatter dette ? - Savner en opfølgning pådenne aktion(jeg har mulivigvis overset det) . En utrolig vanskelig målbar ting, hvor indtægter fra flishugstogså spiller ind. Ptgives støtte til rydning – i visse tilfælde en win-win for de udførende entreprenører.Vi mener at pleje er et forsømt område – hvordan hegn og plantninger plantes.Vi vil dog holde fast i at de første år af plantningens levetid er der ikke tale om pleje – menman er stadig ianlægsfasen.Vi kunne egentlig godt tænke os at flere plantninger støttes med hegning – men ikke så det vilske påbekostning af plantetallet. Den kollossale stigning i råviildt og kronvildt giver store problemerog udfordringerfor plantningerne i det åbne land.

S.246Det omfatter så også sanktioneringsreglerne. Som det står nævnt i teksten, er derusikkerheder om, hvad manmå og hvad man ikke må. Og det skræmmer folk fra at bruge ordningerne. Det hjælpersåledes ikke atbestraffe overtrædelser af 3% reglerne nå folk vitterlig har været i god tro.

COWI – MiljøvurderingLandskabsvurderingen (som jeg har nået at læse) handler stort set om bygninger – hvis det errepræsentativtfor hele vurderingen er det nok ikke særligt godt eller heldigt. Dette er mere og andet endbygninger. Jegtvivler på at programmet fører til flere bygninger i det åbne land, og hvis der kommer flerebygninger, så vil detnok skyldes anden lovgiving og incitamenter.De burde også have vurderet og kommenteret den landskabsmæssige effekt af skovrejsningog beplantningergenerelt.