Bidrag til høringssvar vedr. forslag til det danske landdistriktsprogram 2014-2020

Grundlæggende om LEADER-metoden

Med udgangspunkt i erfaringer fra foregående perioder, og naturligvis helt recent erfaringer fra dennetop afsluttede periode 2007-2013, ønsker LAG-Bornholm først og fremmest at påpege et paroplagte indsatsområder, der har haft det svært i perioden 2007-2013.Som repræsentant for LAG-systemet er det naturligvis først og fremmest indsatser via LEADER-metoden, der er central. LEADER-metoden adskiller sig fra alle andre forordninger først ogfremmest ved at være en særlig metodisk tilgang til udvikling.I det udsendte forslag til ”Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020,side 211 under Art 35 REGCPR (s. 211) bliver man lidt forvirret i forbindelse med beskrivelsen af LEADER-metodensprincipper. LEADER-metodens 7 principper fremgår klart af ENRD’s1hjemmeside og beskrivessom:1.Områdebaserede lokale udviklingsstrategier for veldefinerede subregionale landdistrikter;2.Lokale offentlig-private partnerskaber (lokale aktionsgrupper);3.Bottom-up-strategi med beslutningskompetence til lokale aktionsgrupper hvad angårudarbejdelsen og gennemførelsen af lokale udviklingsstrategier;4.Tværsektoriel udformning og gennemførelse af strategien baseret på et samvirke mellemaktører og projekter inden for forskellige sektorer i den lokale økonomi;5.Gennemførelse af innovative strategier;6.Gennemførelse af samarbejdsprojekter;7.Netværkssamarbejde mellem lokale partnerskaberI programforslagets beskrivelse af LEADER-metoden fremstår det som om de 3 første principperer mere ”grundlæggende” end resten, hvilket LAG-Bornholm finder er en uheldig og forkertbetragtning.Set fra den lokale aktionsgruppes side handler det således først og fremmest om at investere dentildelte tilskudsramme - ud fra en konkret analyse af lokaleområdets behov og muligheder - medfokus på størst mulig effekt og ud fra en grundlæggende metodisk tilgang byggende på alle 7LEADER-principperI den forstående programperiode vil der være fokus på økonomisk vækst og jobskabelse,kombineret med såvel økonomisk som miljømæssig bæredygtighed, herunder med særlig fokus påmuligheder inden for grøn omstilling. Dette fokus vil der være overalt såvel, inden for EU-systemetsom nationalt. Men ved at fastholde LEADER’s 7 grundprincipper i alt hvad der handler om lokaleaktionsgrupper, kan det legitimeres, at støtte "brede" jobskabende investeringen uden alt for megetskelen til, om det gavner f. eks. turismen, jordbruget eller kunsthåndværket.

Om diversificering og investering (f.eks. i relation til lokal fødevareproduktion).

Som repræsentant for LAG-Bornholm har vi i den forgange periode oplevet en rækkelegalitetsmæssige underkendelser fra NaturErhverv indenfor specielt fødevareproduktion relaterettil øens landbrugserhverv. Et fokus som anses for at have et af de største potentialer på øen.Indsatser der synes at ligge lige for, og som gang på gang er blevet fremhævet fra politisk hold,men som tilsyneladende ikke har kunnet klare en legalitetskontrol.Det drejer sig typisk om projekter i tilknytning til den bornholmske landbrugs- ogfødevareproduktion. Investeringer i projekter som f.eks. gårdslagterier, gårdbutikker m.m.Under Landdistriktsprogrammets prioritet 6 appellerer LAG-Bornholm derfor til, at NE afsøger EU-systemet for muligheder, der fremover kan åbne for en bredere tolkning af begreber som f.eks.diversificeringoginvestering.Erfaringer hentet fra andre EU-medlemslande har vist, at man i dissehar kunnet støtte f.eks. bygningsændringer og anlæg til videreforædling af egne produkter,gårdbutikker, mv.Diversificeringbør kunne tolkes således, at f.eks. en landmand får mulighed forat få større del i værdikæden, ved eksempelvis at værdiforædle egne dyrkede råvarer og sælgedirekte via gårdbutik.Investeringbør kunne tolkes bredt på lige vilkår som investeringer generelttolkes i forhold til f.eks. regnskabsloven (og som anvendt under Regionalfonden).

Om analyser og kompetenceudvikling

LAG-Bornholm har noteret sig at det fremover bliver muligt at støtte såvel analyseprojekter sommindre kompetenceudviklingsforløb, hvilket vi finder meget tilfredsstillende.

Særligt om klynger og netværk

LAG-Bornholm finder klyngeudvikling og netværksdannelse særdeles vigtigt. Derfor børprogrammet ikke afgrænses til etablering af nye klynger og netværk, men i ligeså høj grad kunnestøtte udvikling af eksisterende klynger og netværk. Tidligere programperioders erfaringer har vist,at man nemt kommet til at fremme etablering af ”kunstigt” nye netværk, frem for at udvikle ellersveletablerede netværk.

Om støttemodtagere

I forslaget til landdistriktsprogrammet for 2014-2020 lægges der op til at kommunale institutionerog selvejende institutioner ikke skal kunne modtage støtte. Begge dele finder vi problematisk.Mange netværk og virksomheder er organiseret som selvejende institutioner i form af f.eks. enerhvervsdrivende fond, og det vil være højst uheldigt at udelukke disse. Ofte er disse netopkarakteriseret ved at basere sig på et meget stort indhold af samarbejde og netværk, samt ikkemindst social ansvarlighed, - og det vil være et meget uheldigt signal at sende ud, hvis manudelukker disse institutioner.At udelukke kommunale institutioner som støttemodtagere finder vi ligeledes problematisk. Lokaltfor LAG-Bornholm har partnerskabet i den forgangne periode har bygget på et tæt samarbejdemed Bornholms Regionskommune, der har sikret en tæt koordinering og stor fælles forståelse forsåvel udfordringer som muligheder. LAG-Bornholm kan godt bekymres over det kommunaleengagement, såfremt de udelukkes fra aktive projektejerskaber.