ULØ, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af alle modtagne høringssvar, herunder høringssvar fra organisationer og foreninger m.m., som ikke er omfattet af høringslisten i forbindelse med landdistriktsprogrammet 2014-20, til fødevareministeren

J. nr. 13-810-000064 – Høringssvar fra de Lokale AktionsGrupper i Struer, Silkeborg, Favrskov,Billund, Middelfart og SvendborgPå baggrund af det udsendte forslag til program for støtte til udvikling i landdistrikterne fra DenEuropæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for 2014 til 2020, fremsender jeghermed et høringssvar for de lokale aktionsgrupper i Struer, Silkeborg, Favrskov, Billund, Middelfart ogSvendborg som følger:De stedbundne ressourcer - ordning ift. Natur- og Kulturarv manglerDe stedbundne ressourcer – hvor natur-og kulturarven er en vigtig del heraf, har stor betydning forudviklingen i landdistrikterne – hvorfor det forundrer LAGerne meget at det ikke er en del af dettelanddistriktsprogram og vi vil gerne anmode om at det kommer med i programmet.Og det på trods af at ”bedre udnyttelse af landdistrikternes stedbundne ressourcer” er indikeret som enindsats under prioritet 6 (side 52) ifm. mulighederne i forslaget til landdistriktsprogrammet 2014-2020.Og på trods af at det er indikeret at det er ”vigtigt at lokale ressourcer så som natur, kulturarv, historie,geografi mv. i sammenhæng med erhvervsstrukturerne inden for områderne turisme, oplevelsesøkonomi,fødevarer, natur og klima” (side 65).Der igangsættes jo mange projekter rundt i lokalsamfundene af ildsjæle og i samarbejde med kommuner,offentlige myndigheder m.fl. til gavn for såvel de lokale borgere som for turister. Det har også en storbetydning ift. de initiativer, som der arbejdes på i landdistrikterne.5.4 Tabel over interventionslogik (side 87)I forhold til de fælles målindikatorer, så er der kun fokus på antal jobs skabt gennem støttede projekter.Vi skal her gøre jer opmærksomme på at det ikke altid er målbart ift. de ’almennyttige’ projekter at kunnemåle direkte, hvor mange jobs der er skabt.

Derudover så bør der også være mål, som indikerer hvor mange borgere, der drager fordel af detjenesteydelserne m.m. gennem støttede projekter. Og ikke mindst, hvor mange job, som fastholdes viaigangsættelse af nye projekter.Verificerbarhed og kontrollerbarhed (generelt)Generelt set, så er det forståeligt at NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, men deter også vigtigt at de ikke agerer som ’smagsdommer’ hvad de lokale aktionsgrupper skal indstille.Ift. afsyning, så vil det være hensigtsmæssigt at det præciseres at såfremt det er en lokal aktionsgruppe,som står for et projekt, så er det en anden lokal aktionsgruppe, som skal stå for afsyning.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Det er indikeret at der til at prioritere ansøgninger vil blive anvendt/udarbejdet et pointsystem.Det ville være ønskeligt, hvis det udarbejdes centralt, så der ikke er så store fortolkninger om hvordan detskal udarbejdes – og det anbefales at kontakte koordinatorer, som har udarbejdes sådanne tidligere (I delokale aktionsgrupper i Struer, Svendborg, Silkeborg har vi prøvet at implementere et sådan skema i 2007-2013 – desværre uden held).Art. 18 Tilskud til investeringer inden for fødevaresektoren (LEADER) (side 132-135)Der er noteret at ordningen afgrænses til ”værende inden for forarbejdning af fødevarer og markedsføringog afsætning af fødevarer”.På baggrund af ovennævnte går vi ud fra at der - ift. etablering af virksomheder under fødevaresektoren –vil blive accepteret udgifter til eksempelvis kølerum eller lignende, som er en nødvendighed ifm. etableringaf mikrovirksomheder indenfor dette område. Og at der ifm. projekter under ordningen, ingen problemerer med at søge tilskud til markedsføring og afsætning af fødevarerne ifm. etableringsudgifterne.Det er ligeledes noteret at støtteordningen ”sigter mod at give lokale aktionsgrupper mulighed for atindstille projekter, der kan fremme samarbejde på tværs af foranstaltninger, sektorer eller led ifødevarekæden og mellem aktører, der traditionelt ikke har arbejdet sammen.”Vi går ligeledes ud fra at det igen er muligt for lokale aktionsgrupper at igangsætte og indstillesamarbejdsprojekter med diverse led i fødevarekæden, som desværre blev ændret i programperioden2007-2013 til at det ikke var muligt. De lokale aktionsgrupper har det lokale kendskab til virksomhederindenfor.

Støtteberettigede udgifterIft. de støtteberettigede udgifter, så anser vi det for vigtigt at det er muligt at søge tilskud til eksempelskølerum (se ovenover).Mht. udstyr, så bør det ikke være muligt at søge tilskud til leasing af udstyr. Såfremt det drejer sig om leje afudstyr, bør der kun være tale om leje af maskiner m.m. i en kortvarig periode. Leasing af udstyr har hellerikke været gældende i programperioden 2007-2013 af hensyn til leasingudgifterne, som normalt anses forat være på lige fod med renteudgifter.Ikke støtteberettigede udgifterJf. ovenstående kommentarer, burde her også stå bank- og renteudgifter samt udgifter ift. leasingaftaler,som ikke værende tilskudsberettigede.Ifm. ikke støtte berettigede udgifter bør det præciseres hvad der tænkes på ift. simple genanskaffelser.Det er vigtigt ift. at forhindre forskellige fortolkninger, som vi har været ude for i programperioden 2007-2013. Og ikke mindst ift. koordinatorerne, som jo ikke kan rådgive på grundlag af terminologier, som bliverfortolket forskelligt.Hvad med udgifter til renter samt udgifter, som er nødvendige iht. anden lovgivning? De er vel heller ikketilskudsberettigede fremadrettet ?ModtagereDer er forståelse for at der ikke kan ydes tilskud til kommuner. Derimod er vi uforstående overfor at derkan gives tilskud til offentlige virksomheder, når der ikke kan gives tilskud til kommuner.Vi har ikke forståelse for at der ikke kan ydes tilskud til selvejende institutioner, som ofte er etableret påfrivillig basis ligesom forsamlingshuse m.m.Vi vil foreslå at det ændres som følger:”Enkeltpersoner, grupper af personer, private virksomheder, foreninger og selvejende institutioner, somikke får dækket 50 procent af driften af offentlige midler.Der kan ikke ydes tilskud til offentlige virksomheder – såsom stat, regioner og kommune, organisationer,foreninger, institutioner og lignende, hvor mindst 50 procent af drift dækkes af offentlige midler”.

StøttebetingelserDet forventes at investeringsudgifter også omfatter anlægsudgifter i mindre omfang, som er ennødvendighed for at gennemføre projektet.Med de normale krav om bæredygtighed på fem år, bør det ikke være muligt at søge tilskud tilforundersøgelser til investeringsprojekter under ordningen.Kravet om fremsendelse af en forretningsplan – bør være gældende på ansøgningstidspunktet, således atdet nødvendige forarbejde er foretaget på det tidspunkt. Der bør ligeledes være et krav om udarbejdelse afet driftsbudget på fem år af hensyn til bæredygtigheden.Ift. markedsføringsudgifter bør det være muligt at søge tilskud hertil – specielt når der også er tale om atder kan søges tilskud til udgifter ift. afsætning samt netværksaktiviteter med primærproducenter m.fl. Mht.mulighed for at søge tilskud til gårdbutikker (on-farm shops) er det vigtigt at markedsføringsudgifter kanvære en del af de tilskudsberettigede udgifter)Art. 20: Tilskud til oprettelse af mikro og små virksomheder (LEADER) (side 137 – 139Støtteberettigede omkostningerVi er igen uforstående overfor at der kan gives tilskud til leasing af udstyr. Ifm. programperiodne 2007-2013var det helt klart ikke muligt at søge tilskud til at kunne leje og lease udstyr ift. virksomheder.Dette idet der jo er forbundet udgifter ifm. leasingaftaler, som kan betragtes på lige fod med renteudgifter– og det har aldrig været tilskudsberettiget. Og udgifter skal jo være betalt inden der kan søges omudbetaling af tilskud.Ift. markedsføring, så bør der jo både være mulighed for at søge tilskud til markedsføring til aktiviteter medhenblik på salg og markedsføring af såvel jordbrugsprodukter som ikke-jordbrugsprodukter.Endvidere bør det allerede i materialet indikeres at det kun må udgøre en vis procentsats af det totalebudget for at undgå diverse fortolkninger, som har været tilfældet i programperioden 2007-2013.Eksempelvis 20%-25%, som på et tidspunkt har været udmeldinger fra NaturErhvervstyrelsen iprogramperioden 2007-2013.Der kan ikke ydes støtte tilIft. de støtteberettigede udgifter, så anser vi det for vigtigt at det er muligt at søge tilskud til mindreanlægsopgaver, når de er forbundet med udgifter til materialer, markedsføring m.m.

Mht. udstyr, så bør det ikke være muligt at søge tilskud til leasing af udstyr. Dette har heller ikke væretmuligt i programperioden 2007-2013. Og leje af materiale bør være i en meget kort periode ifm.etableringen af virksomheden.Jf. ovenstående kommentarer, burde her også stå bank- og renteudgifter samt udgifter ift. leasingaftaler,som ikke værende tilskudsberettigede.Ifm. ikke støtte berettigede udgifter bør det præciseres hvad der tænkes på ift. simple genanskaffelser. Deter vigtigt ift. at forhindre forskellige fortolkninger, som vi har været ude for i programperioden 2007-2013.Og ikke mindst ift. koordinatorerne, som jo ikke kan rådgive på grundlag af terminologier, som bliverfortolket forskelligt.Hvad med udgifter til renter samt udgifter, som er nødvendige ift. andre lovgivninger ? De er vel heller ikketilskudsberettigede fremadrettet ?Ift. frivilligt arbejde – så kunne det være hensigtsmæssigt – såfremt der er tale om etablering affællesfaciliteter, hvor flere virksomheder bidrager med frivilligt arbejde til aktiviteter, at det også kananvendes som element i finansieringen. Det er jo sådan set på lige fod med et forsamlingshus – her er detblot virksomheder, kunstnere m.m. , som er bidragsydere til projektet.StøttebetingelserHer bør samme grundlag være gældende som under Art. 18 – at der skal fremsendes forretningsplan ogdriftsbudget for de første fem år med ansøgningen og at ansøger skal have foretaget den nødvendigeforundersøgelse inden der søges tilskud via de lokale aktionsgrupper og ordningen.Igen, så er det jo en forudsætning for at vide om der er grundlag for at etablering af virksomheden ellervidereudviklingen af virksomheden er bæredygtig.Typer af støtteOmkostninger til udvikling og markedsføring bør kun kunne søges af mikrovirksomheder og småvirksomheder, når det er en mindre procentsats af det totale budget (eksempelvis 20%-25%, som nævntovenover)Art. 21: Tilskud til basale serviceydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (LEADER) (side 140 – 142)Støtteberettigede omkostningerIft. de støtte berettigede udgifter, er det indikeret at der kan ydes støtte til ’Foranalyser uden loft’.

Det bør kun være de lokale aktionsgrupper – som det har været tilfældet i programperioden 2007-2013,som har mulighed for at søge tilskud til disse aktiviteter – såfremt de ikke er en del af et totalt projekt ogrepræsenterer mindre end 50% af de totale udgifter (en procentsats, som tidligere har været givet fraNaturErhvervstyrelsen).Under denne artikel har vi igen udgifter til leje og leasing af udstyr, som vi er uforstående overfor.Årsagen er igen – som nævnt under Art. 18 og Art. 20 at leasingudgifter jo ofte er forbundet medrenteudgifter, som normalt ikke er tilskudsberettigede.Men tilskud leje af maskiner – gravemaskiner m.m., som er nødvendige for at gennemføre projekter, børder kunne søges tilskud til – og det kun i en kortere periode i etableringsfasen.I har indikeret at der ikke kan gives tilskud til ”Forplejning”, hvilket vi ikke har forståelse for. Mangeprojekter bliver gennemført af og for frivillige, og i forbindelse med eksempelvis landsbyplaner,analyseopgaver, som jo ofte gennemføres af de LAGerne, så er det vigtigt at der kan søges tilskud til disseudgifter, så de lokale aktionsgruppers driftsudgifter ikke skal belastes ift. disse aktiviteter.Derudover er det også vigtigt at de bibeholdes, såfremt der skal være mulighed for at kunne samfinansieremed andre tilskudsmuligheder, hvor det er muligt at søge tilskud til disse (eksempelvis Landdistriktspuljen)Ifm. landsbyplaner, så bør det – ligesom for foranalyser, kun være de lokale aktionsgrupper, som kan søgetilskud til disse opgaver, som det har været tilfældet i programperioden 2007-2013.ModtagereDer er her igen anlæg til fortolkninger, og vi foreslår at det ændres til:”Enkeltpersoner, grupper af personer, private virksomheder, foreninger og selvejende institutioner, somikke får dækket 50 procent af driften af offentlige midler.Der kan ikke ydes tilskud til offentlige virksomheder – såsom stat, regioner og kommune, organisationer,foreninger, institutioner og lignende, hvor mindst 50 procent af driften dækkes af offentlige midler.”Det betyder jo ikke at regionerne og kommunerne ikke kan være en del af projektet – tværtimod. Det ervigtigt iht. LEADER principperne at der er samarbejde mellem borgere, foreninger, erhvervslivet og deoffentlige myndigheder og at der igennem programperioden skabes tæt samarbejde mellem de forskelligeaktører.Offentlige aktører er i vores øjne aktører, som modtager mere end 50% i tilskud til drift af offentlige midler,hvorfor de ikke bør kunne søge via de lokale aktionsgrupper.

De selvejende institutioner modtager ikke altid mere end 50% i tilskud til driften af de offentlige midler,hvorfor de bør kunne søge via de lokale aktionsgrupper.StøttebetingelserSom nævnt tidligere, så bør det kun være de lokale aktionsgrupper som kan søge tilskud til udarbejdelse aflandsbyplaner, som det har været tilfældes ifm. landdistriktsprogrammet 2007-2013.Dette for at kunne opfylde betingelsen for at landsbyplaner skal være i overensstemmelse medkommunens og regioners overordnede planer for udvikling af området – som jo også vil være en del af delokale aktionsgruppers udviklingsstrategier.Såfremt det stadig er gældende at der maksimum må være 50% udgifter til konsulenter, når andre end delokale aktionsgrupper gennemfører projekter, er dette jo også et grundlag for at det kun er de lokaleaktionsgrupper, som kan søge tilskud til landsbyplaner og foranalyser.Typer af støtteMht. typer af støtte, så bør det genovervejes at der gives tilskud til revisorudgifter, når projektersamfinansieres med fonde og andre tilskudsordninger, hvor det kræves at der er revision på projektet (hertænkes på Landdistriktspuljen, som ofte bruges som samfinansiering ift. landsbyplaner m.m.).Art. 36: Samarbejdsprojekter for erhvervsudvikling (udviklingsprojekter) (side 204-207)På side 91 er det indikeret at denne ordning er under den Nationale LEADER ordning. Dog fremkommer detoverhovedet ikke af det skrevne under ordningen. Det ser ud til at der er tale om en fejl.Det ville være hensigtsmæssigt, hvis de lokale aktionsgrupper tænkes ind i denne ordning, idet der ofte erstor synergi ift. de aktiviteter, som de lokale aktionsgrupper sætter i gang.Art. 36: Samarbejdsprojekter (LEADER) (side 208 – 211)Denne ordning mangler i oversigten på side 91. Denne og ordningen 36 er begge vigtige ordninger ift. delokale aktionsgrupper og LEADER ordningen.Støtteberettigede omkostninger (side 209)Som tidligere nævnt, så går vi ud fra at det her igen kun er de lokale aktionsgrupper, som kan søge tilskudtil hhv. forundersøgelser, kompetenceudvikling og ikke mindst analyser. Dette for at sikre synergien ift.indsatserne i de lokale aktionsgrupper – både ift. kommunernes indsatser og regionernes indsatser ogforhindre at der igangsættes flere delprojekter ift. samme projekt.Side 7 af 14

Det er indikeret at der ikke kan søges tilskud til forplejning – men at der kan søges tilskud til driftsudgifterifm. samarbejde, hvilket vi er uforstående overfor. Ifm. mange af samarbejdsprojekter er forplejning envigtig del ift. gennemførelse af projekterne, hvorfor det bør være muligt – og være en del afdriftsudgifterne ifm. samarbejde - ligesom det har været i ordningen i 2007-2013.Mht. det frivillige arbejde, så kunne det være hensigtsmæssigt at det kan anvendes som element ifinansieringen, idet de mange aktører, som bliver impliceret i sådanne projekter, jo også er tegn på detlokale engagement iht. LEADER principperne. Det foreslås at det frivillige arbejde ifm. sådanne projektermax. må udgøre 30%.Ift. disse projekter, bør der også være mulighed for at kunne søge tilskud revisorudgifter, idet sådanneprojekter ofte bliver samfinansieret med andre puljer og tilskudsordninger, som kræver revision afprojektregnskabet.Modtagere (side 209 – 210)Ift. modtagere, så bør det også her ændres til:”Den juridiske enhed, som udpeges som den juridiske ansvarlige for et samarbejdsprojekt. Det kan væreenkeltpersoner, private virksomheder, foreninger og selvejende institutioner, som ikke får dækket 50procent af driften af offentlige midler.Der kan ikke ydes tilskud til offentlige virksomheder – såsom stat, regioner og kommune, organisationer,foreninger, institutioner og lignende, hvor mindst 50 procent af drift dækkes af offentlige midler”Som nævnt tidligere så er der mange selvejende institutioner, som ikke får dækket 50% af deresdriftsudgifter via offentlige midler.Art 35 REG CPR: Forberedelse af lokale udviklingsstrategier, drift og udvikling af lokale aktionsgrupper(LEADER) (side 211 – 214)Side 212 Der mangler noget om at de lokale aktionsgrupper både kan prioritere og indstille lokaleudviklingsprojekter og selv igangsætte lokale udviklingsprojekter i afsnittet, som starter med ”Ved atunderstøtte….” (2. afsnit)Modtagere (side 213)1. Mht. udvælgelseskomitéen, som der skal etableres, så bør der den også være repræsenteret medaktører, som til daglig arbejder med LEADER principperne – dvs. en LAG repræsentant.a. Ift. udpegning af de lokale aktionsgrupper, er det vigtigt at der lægges vægt på LEADERprincipperne i godkendelsesproceduren.Side 8 af 14

2. Det er ikke hensigtsmæssigt at der etableres regionale kompetenceenheder og at det er dem, somkan søge tilskud til driften af de lokale aktionsgrupper. Det bør være de lokale aktionsgrupper, somfår udbetalt tilskuddet til driften direkte, som det har været praksis i 2007-2013:1. Det bliver et ekstra fordyrende led ift. driftsudgifter, og det vil skabe en uhensigtsmæssigorganisation ift. de lokale aktionsgrupper ift. bottom-up principperne og det lokaleengagement.2. Derudover er det uklart hvad disse enheders funktion skulle være. Det vil værehensigtsmæssigt at det er de lokale aktionsgrupper selv, som ansætter koordinatoren tilvaretagelse af deres opgaver.3. Koordinatorerne bør derimod gennemgå et kompetenceforløb – organiseret og gennemført afhhv. Netværkscenteret og Center for Projekttilskud, således at der opnås de nødvendigekompetencer fra starten af og der undgås miskommunikation og misinformation, som det harværet tilfældet i programperioden 2007-2013.4. Koordinatorerne bør informeres kontinuerligt om de ’interne’ arbejdsprocedurer i Center forProjekttilskud.5. Der bør oprettes et virtuelt netværk (dialogforum), hor Center for Projekttilskud informerer delokale aktionsgrupper (koordinatorerne) om evt. ændringer præciseringer ift. processer –således at de hele tiden er opdateret og det er samlet ét sted – i tilfælde af der er udskiftning afkoordinatorer i nogle af de lokale aktionsgrupper.6. Ift. erfaringsudveksling mellem de lokale aktionsgrupper, så har flere lokale aktionsgrupperskabt deres egne mindre grupper, hvor de fandt det relevant – specielt ift. samarbejdsprojekter(eks. de sydfynske LAGer, LAGerne på Fyn og øerne, LAGerne lang Vadehavet, de sønderjyskeLAGer, LAGerne i det Nordvestjyske (Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern), LAGernelangs Hærvejen (Viborg, Silkeborg, Ikast-Brande) – som kan udvides til samarbejde medLAGerne i Region Nordjylland og Region Syddanmark, LAGerne langs Gudenåen, LAGerne iNordvestsjælland m.m.)7. Ift. de grupperinger og midler til ’mindre centre’, som bliver skabt ift. interessen omkringsamarbejde, så ville det være mere hensigtsmæssigt at der afsættes ekstra midler af, således atde lokale aktionsgrupper har mulighed for at søge tilskud til driften af dissesamarbejdsprojekter – og hvor de selv udpeger én af LAGerne som tovholder. Det har alleredeværet praktiseret i programperioden 2007-2013 – men LAGerne har desværre ofte ikke fåetekstra midler hertil. LAGerne har brugt af deres normale driftsmidler til sådanne opgaver.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier) (side 213)Mht. udvælgelseskomitéen så er det her igen meget vigtigt at der flere LAG aktører i denne komité, idet dehar kendskab til LEADER principperne. Det er dog vigtigt at det fortsat er Netværkscenteret som foretagerden endelige forhåndsgodkendelse og godkender de udviklingstrategierne, som bliver indsendt efterudarbejdelse.Grupperingerne/netværkene, som vil blive etableret, bør, som det også har været i programperioden 2007-2013 have kriterier for at de skal etableres med en bred sammensætning af borgere, foreningslivet,Side 9 af 14

erhvervslivet og offentlige myndigheder. Der er allerede sået nogle ”frø” rundt i de forskellige lokaleaktionsgrupper, hvor vigtigheden med at samarbejde med de offentlige myndigheder er stor.Og for at bevare LEADER principperne, bør de offentlige myndigheder ikke repræsentere over 1/3 afbestyrelsen for den lokale aktionsgruppe således at bottom-up principperne også videreføres ilanddistriktsprogrammet 2014-2020 og ikke bliver centraliseret i regionale enheder.Typer af støtte (side 213 – 214)Mht. omkostninger til kapacitetsopbygning, så bør disse placeres centralt, som nævnt ovenover – således atalle bestyrelsesmedlemmer og koordinatorer får den samme information og instruktion fra hhv.Netværkscenteret og NaturErhvervstyrelsen.Her er det også meget vigtigt at benytte sig af de digitale løsninger ift. information til hhv.bestyrelsesmedlemmer og koordinatorer.Verificerbarhed og kontrollerbarhed (side 214)Ift. afsyning og fysisk kontrol, så ville det være hensigtsmæssigt at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterogså har en rolle her.9. Evalueringsplan (side 214 – 220)Det er vigtigt at der ifm. opstarten af de lokale aktionsgrupper og ikke mindst målene, som der skal opnåsifm. arbejdet, at det enkelte ’selv-evalueringsværktøj’ som er indikeret på side 219 – er parat ifm.opstarten af programperioden.Dog, ville det være hensigtsmæssigt – som det allerede var lovet tilbage i 2008-2009 at systemet, hvormålene i udviklingsstrategierne passer overens med målene i hhv. ansøgningsskemaer ogafrapporteringsskemaer, som det også er beskrevet på side 220 ift. Merværdien af LEADER.Dette forudsætter at det allerede bliver implementeret fra det tidspunkt at LAGerne kan igangsætteansøgningsprocedurerne.De lokale aktionsgrupper har savnet dette ift. program 2007-2013. Det blev omtalt på et af de førstefællesmøder ifm. opstarten af programperioden – men aldrig fulgt rigtigt op på, så det er dejligt at det nubliver implementeret ift. programperioden 2014-2020.

14. Komplementaritet med andre politikker (side 227 – 235)LAGerne har fuld forståelse for, at for de områder, hvor der mål, som er komplementære med de andreESI-fonde, så bør der arbejdes for at samarbejdet til såvel Hav- og Fiskerifonden, Regionalfonden ogSocialfonden) styrkes yderligere end det har været tilfældet i 2007-2013.LAGerne går ud fra, at der i den sammenhæng stadigvæk ikke vil være muligt at samfinansiere eksempelvisLanddistriktsprogrammet med Fiskeriudviklingsprogrammet m.m. eller Landdistriktsprogrammet medSocialfonden, som det også tidligere har været tilfældet. Men at der skal koordineres og samarbejdes deforskellige fonde imellem ift. indsatser indenfor de rammer, hvor det er muligt, er der fuld forståelse for.14.1.13 Lokale udviklingsstrategier under LEADER (231 – 232)Mht. udvælgelseskomitéens sammensætning, så går LAGerne ud fra at repræsentanterne af landdistrikts-og fiskeriaktører, som forventes at deltage i udvælgelseskomitéen vil være repræsentanter, som har tættilknytning til eller er en del af LAGerne. Eftersom at der arbejdes iht. LEADER principperne, er det vigtigtfor LAGerne.Mht. etablering af LAGerne, så vil det være vigtigt at der etableres nogle klare retningslinjer ift. de områder,som kan være en del af LAGerne og der udmeldes rammerne i den sammenhæng. I den sammenhæng er vioverbeviste om at der ikke vil være de store problemer ift. beslutningen om, hvem og hvor de LAGerne kanblive etableret. Og normalt, så er sandsynligheden for at dette bliver etableret uden problemer ret stor.Mht. godkendelse af de lokale udviklingsstrategier, så er det også her vigtigt at repræsentanter, somarbejder iht. LEADER principperne er en del af udvælgelseskomitéen.Det er indikeret at LAG områder med større byer kan være nødvendige at udelukke fra LAG udpegningen.Det ville være hensigtsmæssigt, at det allerede på forhånd bliver defineret hvilke områder, der vil væreudelukket fra at være en del af LEADER områderne.I den sammenhæng, så foreslår LAGerne at der i kommuner, hvor der forefindes større byer – hvilke byerder ikke kan modtage tilskud fra Landdistriktsprogrammet.Ift. eksempelvis Silkeborg Kommune, hvor der er store områder i Silkeborg Kommune, som er ligeså udsatsom i eksempelvis Tønder Kommune – gives retningslinjer om at det kun er i områder udenfor Silkeborg byog bymæssige område, som kan være en del af LAG områderne. Dette er proceduren, som der er arbejdetefter i programperioden 2007-2013 og det vil være hensigtsmæssigt at det også bliver proceduren ift. detfremtidige program.Det samme gælder i Svendborg området, hvor LAG Svendborg igennem hele programperioden harudelukket aktiviteter i Svendborg by med undtagelse af projekter, som har med kulturarven eller somkommer LAG området til gode (aktører i landdistrikterne i Svendborg Kommune).Side 12 af 14

I Struer Kommune har Struer by ligeledes været udelukket på nær de aktiviteter, som foregår nord forjernbanen – hvor LAG Struer på den måde har kunnet tilgodese udviklingen ift. Limfjordsområdet samtStruer Havn og Struer Bugt ift. turisme, natur- og kulturarven.I Favrskov har bestyrelsen igennem hele programperioden udelukket aktiviteter i de tre ’H-byer’, Hinnerup,Hadsten og Hammel og kun uddelt tilskud til projekter uden for de områder.Og i Middelfart har det også været indstillingen igennem hele programperioden at projekter i Middelfart byikke kunne opnå tilskud via LAGen. Vi er dog opmærksomme på at FiskeriLAG Fyn har tildelt tilskud tilprojekter i Middelfart by.I Billund Kommune har bestyrelsen her også været helt enig om at Billund ikke skulle være en del af deområder, som havde mulighed for at søge tilskud.Såfremt kriterierne ift. byerne skal være endnu mere skarpe, vil vi anbefale at det kommer fra central hold,således at der ikke endnu en gang skal bruges mange timer og ressourcer på at diskutere hvad etlanddistrikt er.15.2. Overvågningsudvalg (side 241 – 244)Overvågnings- og evalueringssystemet (side 242 – 244)LAGerne har bemærket at der i forbindelse med sammensætningen af overvågningsudvalget mangler enrepræsentant for LAGerne i Danmark. Vi ser det som vigtigt at LAGerne har en repræsentant iovervågningsudvalget.15.3 Kommunikation om Landdistriktsprogrammet (side 245)LAGerne har bemærket at informationen om LAGernes rolle i kommunikation udestår og ikke mindst at dermangler information om hvordan det forventes at kommunikation om landdistriktsprogrammet skal foregå.LAGernes rolle i kommunikation er vigtig – specielt ift. de lokale områder - men også på national og ikkemindst EU plan.Udover at de Lokale AktionsGrupper har haft en hjemmeside stillet til rådighed, og nogle har brugt denmere aktivt end andre, så har kommunikation ift. LAGerne manglet en del i programperioden 2007-2013 –så det bør ikke forsvinde i programperioden 2014-2020. Det bør være op til de enkelte LAGer at etablerehjemmesider og bruge andre kommunikationsplatforme, hvis de ønsker det.17. Handlingsplan for det Nationale Landdistriktsnetværk (side 255 – 257)Ift. Det Nationale Landdistriktsnetværk er LAGerne af den mening, at der mangler repræsentanter fraLAGerne i Det Nationale Landdistriktsnetværk.Side 13 af 14

Særligt for enheden i MBBLIft. Koordinationsudvalget, som der er oprettet – bør koordinationsudvalgets medlemmer udvides til at deter et udvalg for såvel formænd som koordinatorer.Koordinatorerne er centrale bindeled mellem bestyrelserne og hhv. NaturErhvervstyrelsen samt MBBL ogandre offentlige myndigheder, hvorfor det ville være relevant, hvis Koordinationsudvalget består af såvelformænd som koordinatorer.***På bestyrelsernes vegne, håber jeg at I vil inddrage vore kommentarer ifm. den videre bearbejdning afLanddistriktsprogrammet 2014-2020. Til orientering har formændende haft indflydelse på skrivelsen indenindsendelse.Jeg ser frem til at høre fra jer.Med venlig hilsen