Høringssvar vedrørende forslag til ELFUL landdistriktsprogram for perioden 2014 til 2020

Den lokale aktionsgruppe Guldborgsund, LAG Guldborgsund, har behandlet forslag til program for støtte tiludvikling af landdistrikterne1(fremover benævnt forslag til Landdistriktsprogram 2014-2020 eller LDP) påmøde den 6. februar 2014.Bestyrelsen for LAG Guldborgsund fremsender hermed en række bemærkninger vedrørende høringsmateria-let og forslag til nyt program.Endvidere foreslår bestyrelsen for LAG Guldborgsund at såvel Guldborgsund Kommune som foreningen LAGGuldborgsund opnår status som

formelle høringsparter

i forbindelse med programperioden 2014-2020, pålinje med fx de enkelte regioner. Begrundelse for dette forslag findes uddybet nedenfor.

Samarbejdet med Guldborgsund KommuneLAG Guldborgsunds dækningsområde er sammenfaldende med Guldborgsund Kommunes geografiske ud-strækning, som er landets 11. største kommune i areal, den største i Region Sjælland. Denne entydighedomkring den geografiske udstrækning anskuer vi som en styrke, der understøtter sammenhæng i lokale pla-ner og strategier og giver mening i forhold til det partnerskab, som LAG-bestyrelsen er.LAG Guldborgsund har siden stiftelsen i 2007 haft et tæt og konstruktivt samarbejde med GuldborgsundKommune omkring varetagelse af en driftsikker sekretariatsfunktion, facilitering af bestyrelsens arbejde,projektsamarbejde på alle niveauer, hjælp til udførelse af offentlige arrangementer samt kommunikation ogformidling af resultater.Det tætte samarbejde, som vurderes at have været til gavn for alle parter og dermed også for udvikling ogvækst i de lokale landdistrikter, har været rammesat igennem en driftsaftale, som på ingen måde har kom-promitteret bestyrelsens muligheder for eller evne til at handle ”på egne vegne” og foretage selvstændigeprioriteringer. Dette er løbende blevet overvåget og evalueret med tilfredsstillende resultater.

Det er bestyrelsens opfattelse, at det konstruktive samarbejde med Guldborgsund Kommune har været enbærende årsag til at LAG Guldborgsund har kunnet fungere driftsikkert og demokratisk, trods de meget storeudfordringer, der har været i forbindelse med udmøntningen af LDP 2007-2013 og de mange følgeordninger,som er kommet til undervejs i programperioden.Det har været en styrke i det brede partnerskab, som LAG-bestyrelsen repræsenterer, at der har været tætog handlingsorienteret kontakt med det nærmeste offentlige myndighedsniveau, kommunen, og det eftervores opfattelse har sat en levende dagsorden for udvikling, som ellers ikke ville være opstået.Såvel LAG som kommune har i den forgangne periode beskæftiget sig indgående med udmøntningen af LDP2007-2013 og har, i modsætning til det regionale niveau, et

detaljeret førstehåndskendskab

til lokale aktø-rer, snitflader, udfordringer og mulige løsninger samt muligheden for at skabe synergi og øve påvirkninglokalt igennem konkrete planer og strategier.

Samarbejde med det regionale niveauBestyrelsen anerkender samarbejdet med

Region Sjælland

omkring fx udmøntning af aftalen om GrønVækst, men kan ikke med rimelighed hævde at arbejdet er blevet enklere eller mindre bureaukratisk pågrund af samarbejdet med Regionen. Erfaringen fra den forgangne periode er, at det har øget kompleksite-ten og været mere tids- og ressourcekrævende med et ekstra led i sagsbehandlingen af ansøgninger.Ofte er indsatser og projekter alene lykkedes, fordi Kommunen har indvilget i at være tovholder for flere afhinanden uafhængige parter, som ikke af egen drift ville kunne løfte et større projekt (fx borgerforeningereller frivillige idrætsudøvere), men hvor samarbejdet

i sig selv

har tilført området betydelig merværdi ogmuliggjort indsatser, som ellers ikke ville være blevet løftet.Ligeledes har Kommunen haft

likviditet

og vilje til dels at understøtte driften af LAG-sekretariatet, dels stilletlikviditet til rådighed i udvalgte sammenhænge, hvor projekter ellers ville være umulige at gennemføre forlokale ildsjæle, men hvor gennemførelse har været et aktiv, som har medvirket til en stærkt og mangfoldigpalet af LAG- indsatser under LDP 2007-2013.Vi finder det derfor stærkt uhensigtsmæssigt og tæt på selvmodsigende, når der på forslagets side 141 anfø-res, at ”Modtagere” kan være ”Offentlige og private aktører i landdistrikterne”, som efterfølges af sætningen”Der

kan ikke ydes tilskud til kommuner og selvejende institutioner”.

Det er åbent for fortolkning og lyder som et potentielt problemfelt af den art, der kan give sagsbehandlings-tider i op til flere år, mens administrative medarbejdere, sagsbehandlere, jurister og chefer detailvurdererden enkelte sag for at finde ud af om den er tilskudsberettiget eller ikke. Det har desværre ofte været tilfæl-det i det foregående program, og det har givet meget lange sagsbehandlingstider mens udredning er pågået.LAG Guldborgsunds bestyrelse anbefaler at afgrænsningen nuanceres og at der sættes ind med et markantkompetenceløft til alle medarbejdere, centralt og lokalt, som skal vurdere

tilskudsberettigelse og rimelige

priser.

Vi anbefaler endvidere, at der udarbejdes

forskellige evalueringsformater

til projekter med et erhvervs-fremme- eller jobskabende sigte og projekter der skal fremme attraktive levevilkår, da projekterne er væ-sensforskellige i deres udgangspunkt og også tilstræber forskellige typer output.Alle kommuner har samarbejde med et meget stort netværk af forskelligartede institutioner med forskelligetyper juridisk konstruktioner, og det er ikke afgørende for samarbejde eller resultater hvordan en given aktører juridisk konstrueret.I Guldborgsund kommunes geografi findes mange aktører, som kan være interessante samarbejdspartnere iforbindelse med lokale udviklingsprojekter, fordi de besidder relevant viden, kapacitet eller erfaring, og detvil være meget uhensigtsmæssigt at afskære sig samarbejdsmuligheder med de rette på grund af en arbitræreller unuanceret formulering i programudkastet.

Afgrænsning af opgaver, der normalt varetages af offentlige myndighederDet samme gælder afgrænsning eller fortolkning af hvad der er

kommunale kerneopgaver,

og hvad der ikkeer: Manglende klarhed omkring definitionerne og tilsyneladende vilkårlige fortolkninger heraf har givet an-ledning tilmassive mængder af forgæves arbejdeog udtalt skepsis omkring landdistriktsprogrammets legiti-mitet og overordnede seriøsitet.Det har også været meget vanskeligt at rådgive potentielle ansøgere, da det har været uklart hvad der harligget til grund for de enkelte vurderinger fra projekt til projekt. En mulig løsning på dette problem kunnevære at tage udgangspunkt i Indenrigsministeriets opgavefordeling mellem stat, region og kommune, mendette kan vanskeliggøre tilskud til turistfremmeaktiviteter, da disse teknisk set henhører under det kommu-nale niveau.Det kan synes at være en enkel og effektiv løsning at afskære ansøgergrupper muligheden for at søge tilskud,men det vil efter vores opfattelse være en helt uhensigtsmæssig fremgangsmåde, da man derved vil afskæresig for muligheden for at gennemføre projekter med de bedst egnede partnere, eller med den mest hen-sigtsmæssige arbejdsfordeling parterne imellem.Kommuner er gode til at administrere, sikre overholdelse af lovkrav og i nogle tilfælde tilvejebringe likviditet.Foreninger og ildsjæle er ofte bedst til at motivere, få tingene gjort og – ikke mindst – give dem glød og hol-de dem i live. Det afgøres bedst fra gang til gang hvad der er den mest hensigtsmæssige konstruktion i dengivne situation, og det bør være mere åbent, hvem der kan stå som ansøger.Vi vil i stedet opfordre til en mere fleksibel og nuanceret forståelse af de lokale institutioner og strukturer ogde respektive aktørers rolle heri. Vi stiller os gerne til rådighed for en videre drøftelse heraf.Hvis ikke de oven for nævnte udfordringer løses, vil det efter vores opfattelse være vanskeligt at udmøntemulighederne under Artikel 20, 21 og 36 på tilfredsstillende vis og i overensstemmelse med intentionerne iprogrammet, da LAG’erne ikke, i tilstrækkelig grad, vil kunne samarbejde med kommuner og andre betyd-ningsfulde aktører på lokalt niveau. Det vil

stække LAG’ernes relevans

i forhold til kommunerne og øvrigeoffentlige og semioffentlige institutioner, hvilket ikke er et ønskeligt scenarium.

Vi mener således, at der vil kunne findes måder at sikre, at statslige og ELFUL-midlerikkeanvendes til offent-lig drift og almindelig opgaveløsning, som samtidig tilgodeser muligheder for offentlig-privat samarbejde ogfremmer entreprenørskab, økonomisk vækst og social udvikling i de danske landdistrikter.God forvaltningsskik og fælles referencerammeAt finde den rette balance kræver dialog, samarbejde og indsigt, lydhørhed og gensidig respekt. Dette måunderstreges, fordi det er helt afgørende for om de mange gode hensigter, der kommer til udtryk i program-forslaget, kan omsættes til lokal vækst og udvikling, og desværre også fordi det har manglet i LDP 2007-13.Det har ikke været fremmende for programmets omdømme, at de centrale myndigheder løbende har ind-snævret fortolkningsrummet og sagsbehandlet med tilbagevirkende kraft.

Ansøgninger og andre sagsakter

bør vurderes ud fra de principper, som var gældende da de blev udformet.

I forbindelse med udmøntning af LDP 2014-2020 bør programmets implementering ske på så oplyst etgrundlag, at det

ikke er nødvendigt at ændre love og bekendtgørelser med tilbagevirkende kraft

for atundgå problemer med kontrol- og evalueringsinstanser.Desuden bør Fødevareministeriet i højere grad end hidtil være ”ansøgernes advokater”, jf. LEADER model-len, og bibringe kontrol- og evalueringsinstanser en forståelse af den virkelighed, som projekterne udfoldersig i. Det er ønskeligt, naturligt og nødvendigt med stringent kontrol i forhold til offentlige midler. Det erderimod ikke befordrende for programafviklingen, hvis programmet overadministreres og der indføresunødvendige og ulogiske petitessegrænser, nidkær kontrol med foreningsvedtægter mv. Dette kan forebyg-ges ved en mere fortløbende og smidig erfaringsudveksling, og en større fleksibilitet i forhold til fortolkningog vurdering af faktuelle forhold.

Samarbejde og koordineringFor at fremme en fælles referenceramme mellem centrale og decentrale forvaltere af LDP 2014-2020, vil viopfordre til at der etableres en

samarbejdsstruktur,

der fremmer udveksling af teknisk-faglig viden og erfa-ringer mellem det centrale og det decentrale niveau, såvel som mellem de politiske niveauer lokalt, kommu-nalt, regionalt og statsligt.I det hidtidige program har man fra MBBL’s side ført teknisk-faglige drøftelser med det lokale, frivillige, poli-tiske niveau (det såkaldte ”Koordinationsudvalg”, KU) hvilket har givet anledning til forvirring omkring pro-gramafviklingen og ført til megen forgæves og nyttesløs kommunikation. Bestyrelsen for LAG Guldborgsundanerkender Koordinationsudvalgets intentioner, men finder ikke at det skal fortsætte i sin nuværende form.Der er et stort misforhold imellem de meget udførlige krav til legitimitet, som LAG bestyrelsen er underlagt ihenhold til love og bekendtgørelser, og som skal varetages og dokumenteres igennem koordinatorfunktio-nen, til den helt uregulerede og udemokratiske dialog, som føres mellem KU og MBBL om tekniske anliggen-der i programmet. Det er ikke fremmende for programmets legitimitet og effektivitet lokalt, og det nødven-dige samarbejde bør struktureres mere hensigtsmæssigt i LDP 2014-2020.

Værdiansættelse af frivilligt arbejdeEndelig er der diskussionen omkring muligheden for at lade

frivilligt arbejde

indgå som en del af projektfi-nansieringen. Bestyrelsen finder, at erlæggelse af frivilligt arbejde er bærende og fundamental for den dan-ske foreningstradition, og ofte også den største ressource, som en lokal forening råder over. Endvidere atdet skaber ejerskab, og at det fungerer som en katalysator for fællesskab omkring udvikling af lokale goder.Bestyrelsen frygter, at gode og levedygtige lokale tiltag vil miste muligheden for at søge, hvis man ikke kanmedfinansiere med frivilligt arbejde. Man er bekymret for at programmet professionaliseres i en grad dergør det irrelevant for mindre, lokale aktører.LAG Guldborgsund har i vid udstrækning godkendt projekter hvor frivilligt arbejde har været en del af denlokale medfinansiering, og vi har endnu til gode at opleve, at der er anvendtfærrefrivillige timer end detoprindeligt kalkulerede. Vi har til gengæld flere gange oplevet at projektholdere har valgt ikke at medtage alteller dele af det frivillige arbejde i finansieringen, fordi det er lykkedes at skaffe kontant medfinansiering påanden vis.Bestyrelsen anerkender nødvendigheden af omtrentlige timefastsættelser og beskrivelser af relevante, frivil-lige indsatser, og har ikke haft problemer med at formidle nødvendigheden af en stringent tidsregistrering tillokale projektholdere. Vi anbefaler, at man fastholder muligheden for at medfinansiere med frivillig arbejds-kraft, og at der udarbejdes logiske og klart beskrevne retningslinjer for dette, og at disse får lov at forbliveuændrede i hele programperiodens forløb.

Opdelt forvaltning af LAG-ordningerne og LAG udpegningerSom afrunding af LAG Guldborgsunds bemærkninger ønsker bestyrelsen at markere sine forbehold over op-delingen af LAG’ernes arbejde på to ministerier. Til trods for at opdelingen er entydig, med det politiske res-sortområde beliggende i MBBL og legalitetskontrollen i FVM, så opstår der alligevel ofte i praksis problemer,når ministerierne fx gensidigt henviser til hinanden, uden at der kan opnås afklaring, eller når man uaf-hængigt af hverandre udsteder tidsfrister for tilbagemeldinger og indrapportering på henholdsvis driftsakti-viteter og projekter. Vi anbefaler, at forvaltningen af hele LAG programmet placeres et, samlet sted, for atsikre kontinuitet og overblik, subsidiært at koordineringen mellem de to involverede ministerier forbedres.Endelig finder vi det meget uhensigtsmæssigt, at der ikke i høringsmaterialet er mulighed for en stillingsta-gen til de kommende LAG-udpegninger. Vi skal derfor henstille til at udpegningerne gøres til genstand for enseparat høring inden den formaliseres.