ULØ, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af alle modtagne høringssvar, herunder høringssvar fra organisationer og foreninger m.m., som ikke er omfattet af høringslisten i forbindelse med landdistriktsprogrammet 2014-20, til fødevareministeren

Høringsbemærkninger tilForslag til program for støtte til udvikling aflanddistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling afLanddistrikterne (ELFUL) for 2014 til 2020Hvis regeringens nationale mål om ”60% økologi i de offentlige køkkener inden2020” skal indfries, anser Københavns Madhus det som helt afgørende, at enkommende omlægningsindsats finansieres via statslig støtte, og det er derforpositivt, at muligheden for støtte til omlægning af køkkener endnu en gang er endel af landdistriktsprogrammet.60% økologi i de offentlige køkkener inden 2020I offentligt regi indkøbes for ca. 4 mia. kr. fødevarer årligt, hvoraf det anslås at 10-12% var økologisk i 2011. Daværende fødevareminister Mette Gjerskov gjorde brugaf Københavns Madhus’ og Økologiske Landsforenings anbefalinger i udarbejdelsenaf den nationale strategi for at nå de 60% økologisk forbrug. På baggrund af depositive erfaringer fra omlægningen af køkkener til økologi i Københavns Kommunebeskrev Københavns Madhus og Økologisk Landsforening således i oktober 2011,hvad, vi mente, der skulle til for at opnå de 60% (vedlagt som bilag).De vigtigste anbefalinger var:At der skulle investeres 450 mio. kr. i støtteordninger forkøkkenomlægninger over 10 år. Svarende til 45 mio. kr. årligt.At de lokale politikere før en omlægningsstøtte skulle træffe beslutninger omat omlægge deres køkkener og skitsere hvordan (ikke hensigtserklæringer)At der skulle fakta bag ansøgningerne: Hvor mange kroner og ører, kilo ogton, medarbejderantal og køkkenantal.At der via omlægningsstøtten skulle investeres i faglighed ogkompetenceløft, projektledelse og kortlægning.Når vi nævner disse anbefalinger, er det fordi, det er i den optik, vi ser pålanddistriktsprogrammets muligheder for at understøtte de økologiskekøkkenomlægninger. Og Københavns Madhus har med dette udgangspunkt indgåetkonstruktivt og aktivt i såvel udmøntning af baggrunden for den eksisterendestøtteordning, samt via vores projektansøgninger og projekter også i konkreteomlægningsaktivitet.

Nedenfor beskrives de udfordringer og erfaringer, vi har gjort i forbindelse medudmøntningen af ”Det Danske Landdistriktsprogram 2007-2013”. På baggrund afdisse erfaringer angiver vi vores bemærkninger til forslaget.Erfaringer med køkkenomlægning støttet via Det DanskeLanddistriktsprogram 2007-2013Siden efteråret 2011 har Københavns Madhus forsøgt at tage del i ansvaret for ensuccesfuld økologisk køkkenomlægning i de offentlige institutioner og har frastarten haft en positiv dialog med NaturErhvervstyrelsen om tolkningen afprogrammet. Men vi oplever det som problematisk, at vi på trods af, at vi nu er igang med andet års konkrete omlægningsinitiativer fortsat ikke kan få afklaring påvigtige tolkninger af regler og retningslinjer. Disse uklarheder og generelt sværesamarbejdsbetingelser gør vores indsats vanskelig og krævende ressourcemæssigt,hvilket er til skade for meningen og målet: at skabe betingelserne for, at landetskøkkener handler økologisk.I det foreliggende udkast til Det Danske Landdistriktsprogram 2014 – 2020 er derdesværre fortsat en række uklarheder, som giver anledning til bekymring.Nedenstående problemstillingerne bygger på vores hidtidige arbejde med projekterfinansieret af Det Danske Landdistriktsprogram 2007-2013. Vi fremlægger disse ihøringsvaret, da vi mener, de hidtidige problemstillinger bør indgå som enbaggrund for udformningen af det nye program. Nogle af problemerne skal måskefindes i effektueringen af programmet, men da tolkningerne har sit udspring iprogrammet, finder vi de har en relevans:For få rateudbetalingerI det nuværende landdistriktsprogram udbetales tilskuddet i to rater. Sommodtager kræver det, at man har økonomiske ressourcer til at ’lægge ud’ foraktiviteterne. For Københavns Madhus’ vedkommende har det været en udfordringat finde banker eller partnere, der har kunnet bistå os med likviditeten, ligesom dethar været en betydelig projektomkostning at betale renteudgifterne til banken.Københavns Madhus anbefaler, at der i det kommende program indtænkes flererateudbetalinger og gerne rater, der betales forud, som ses i andre støtteordninger.På den måde vil likviditetsbelastningen ikke være så stor for tilskudsmodtageren.Ingen mulighed for overheadI den eksisterende ordning kan ”omlægningsstøtten” ikke dække de reelle udgifter,ansøgeren har, med mindre udførelsen af opgaven gives videre til enunderleverandør/konsulent, der betales med et timehonorar eller for en ydelse.Hvis Københavns Madhus selv skulle være tilskudsmodtager, ville vi få et stortunderskud ved gennemførelsen af projekterne. Frem til nu har det kun væretmuligt at få dækket de faktiske lønudgifter. Det har således ikke været muligt atlægge et overhead på lønnen til at dække rejseudgifter, finansielle udgifter,skrivebord, pc, telefon, andel af virksomhedens fællesudgifter (barsels,efteruddannelse, sygdom) administration mv. For at håndtere denne udfordring har

Københavns Madhus indgået samarbejde med andre, som vi så har kunnet væreleverandør til.Ressourcekrævende dokumentationskravEn del af tilsagnsgrundlaget er, at ansøgeren dokumenterer økologiprocenten istarten og ved slutningen af projektet. I den nuværende form skal, som minimum,slutmålingen foretages via det økologiske spisemærke. Selvom Københavns Madhusnaturligvis bakker op om økologimålinger gennem hele omlægningsforløbet, ermåling via det økologiske spisemærke en udfordring i praksis.Hvisalle institutionervar registreret i Spisemærket, eller havde mulighed for at blive det,villedet væreen smal sag at få disse målinger gennemført. Det er dog langt fra alle, som er ellerhar mulighed for at blive registreret, da de færreste af de kommuner, KøbenhavnsMadhus har samarbejde med, ved opstart af projekterne udelukkende harindkøbsaftaler med totalleverandører, som kan levere økologiregnskaber, ogkøkkenerne skal i så fald registrere hver enkelt indkøb, hvilket i praksis giver enuoverstigelig administrationsbyrde. Alternativer er den såkaldte dogmemåling, somkræver ressourcer til vejledning og opfølgning.Foruden økologimålinger, kræver tilsagnet, at projekterne skal stille sig til rådighedfor indsamling af viden. Omfanget af bistanden har været mere omfattende ogressourcekrævende, end hvad vi mener, man med rimelighed kunne forvente.Københavns Madhus anbefaler fremadrettet, at forventningerne til dokumentationog vidensindsamling præciseres. Det skal være tydeligt, hvad ansøgeren forpligtersig til, så ansøgningen kan blive udformet og disponeret derefter.Overførsel af viden – Evaluering og train-the-trainersDet er Københavns Madhus’ erfaring, at evaluering samt opkvalificering afundervisere i økologisk omlægning ikke er blevet prioriteret i det tidligere program.Evaluering bidrager til at få belyst effekter af indsatserne. Og kommunerne vilefterspørge kompetente undervisere, når køkkenomlægningsmidlerne iværksættes,hvorfor det er essentielt, at nok undervisere besidder den faglighed, somKøbenhavns Madhus – som en af de få - ville kunne give dem i et train-the-trainersforløb.Vi ser derfor god grund til at åbne for muligheden for at søge midler til denneindsats som led i at omstille køkkenernes indkøb.Det Danske Landdistriktsprogram 2014-2020Vi har på baggrund af ovenstående skitserede erfaringer med det tidligere programgennemgået det nye og har på denne baggrund nedenstående kommentarer:Ad Tilskudsmodtager og Tilskudsberettigede omkostningerI det nye udkast lægges der op til, at den model Københavns Madhus og voressamarbejdspartnere har anvendt ikke længere er en mulighed, datilskudsmodtageren også skal være udbyderen af kompetenceudviklingen. Dette vilformentlig udelukke mindre virksomheder, som os.

Københavns Madhus hilser velkommen, at der nu kan søges støtte til rejseudgifter,lønudgifter, undervisningsmaterialer og lokaleudgifter. Vi opfordrer til en detaljeretbeskrivelse af præcis, hvad denne støtte dække:Er der potentielt et øget administrationskrav i forbindelse medbilagskontrollen og mængden af aktiviteter, som skal dokumenteres? Og vilmængden af dokumentation dermed blive uhensigtsmæssig stor.Dækker lønudgifter også pension, feriepenge, barsel og overhead til diversepersonaleomkostninger? Vil disse udgifter kunne medtages i det nyeprogram?Kan det præciseres, hvad tilskuddet til undervisningsmaterialer oglokaleudgifter mere specifikt inkluderer?Er tilskuddet til rejser også inklusiv overnatning?

Foruden de nævnte punkter, ønsker vi at pointere at der herudover, fortsat, erbehov for tilskud til dækning af overhead omfattende administration og diversedrift, herunder telefon, pc, skrivebord, kontorstol, kaffekop, mm.RateudbetalingerVi vil anbefale, at NaturErhvervstyrelsen ændrer praksis omkring udbetaling afrater, således at det i fremtiden er muligt at modtage minimum 4-5 rater over toår. Ændringen er en forudsætning for, at Københavns Madhus og andre mindrevirksomheder vil kunne ansøge og dermed bidrage til den nationale omlægning.Eksterne konsulentydelserSom det fremgår, har Københavns Madhus indgået projektsamarbejde med godepartnere, hhv. Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer, hvor de erprojektejere på de to projekter. Københavns Madhus er dermed en såkaldt eksternleverandør med ansvar for at forestå projektets gennemførelse. Baggrunden fordenne løsning er primært, at denne tilgang sikrer, at projektets udøvende aktørerkan få de nødvendige udgifter dækket til at gennemføre projekterne. Det ikke varmuligt, hvis aktørerne også stod som projektejere jf. kommentarerne om overhead.I forslaget til det kommende landdistriktsprogram ser det ud til, at muligheden forat inddrage eksterne konsulenter og kursusudbydere begrænses.Af ovenstående grunde finder Københavns Madhus en begrænsning problematisk,men selv hvis de økonomiske problemstillinger blev løst på anden vis, villemuligheden for at indskrive eksterne konsulentydelser og skoleomkostninger væreafgørende, da projekterne nødvendigvis bygger på samarbejder.Vi vurderer, at det vil fremme den økologiske omlægning i køkkenerne, at man kantrække på andres fagekspertise ved at indgå samarbejder med andre skoler,konsulenter og fagfolk, og vi fraråder derfor en begrænsning af muligheden for atanvende eksterne konsulenter.Ad Tilskud til deltagernes udgifterAt der kan ydes tilskud til deltagernes udgifter er positivt for projekterne, da detgiver mulighed for at involvere kommunerne og regionerne mere aktivt. Men

omvendt kan det også risikere at udhule midlerne, da der ligger mulighed for enstor økonomisk projektudgift her.Københavns Madhus har løst denne udfordring ved at gennemføre kompetenceløfteti AMU-regi, hvor der også er kompensationsmuligheder, der er på linje med det,der lægges op til i det nye udkast til Landdistriktsprogrammet.Men forslaget vil give den fordel, at der kan åbnes for andre typer undervisning ogfor flere ikke AMU-berettigede deltagere.Ad Typer af indsatsKøbenhavns Madhus hilser velkommen, at der åbnes for muligheden for en-til-enundervisning som i forslaget betegnescoaching.Det vil være en forbedring iforhold til den eksisterende ordning.Ad Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier(prioriteringskriterier)Københavns Madhus anbefaler, at der udarbejdes et pointsystem for de kriterier,der kan medføre et tilskud. De kriterier, vi vil anbefale, er:Arbejdspakkens effekt på økologisk merforbrug opgjort i kg eller kr. Hvorstort er det forventede nye økologiske fødevareindkøb i forhold til deteksisterende? Man bør samtidig sammenholde merforbruget medarbejdspakkens budget, så der kommer en faktor, der beskriver, hvor megetomlagt indkøb man får pr. investeret krone.ØkologimålsætningenPolitisk og ledelsesmæssig beslutning og ikke blot hensigtserklæringDato for omlægningens afslutning og økologimålenes indfrielse.Vejledende oplysninger om antal køkkener og medarbejdere