Kirsten Birke LundLag’ernes repræsentant i Overvågningsudvalget

Til Naturerhvervsstyrelsen

Center for Projekttilskud, Policy

Høringssvar vedr. forslag til det danske landdistriktsprogram 2014 – 2020

Mine kommentarer er på de dele af programforslaget, der vedrører det forestående arbejde med LEADER-metoden og altså det arbejde, der skal foregå i de Lokale Aktions Grupper. Jeg er overbevist om, at flere af dedanske LAG’er vil være behjælpelige med udformningen af det danske landdistriktsprogram ved at komme medkonstruktive høringssvar, der baseres på de mange erfaringer – positive som negative, koordinatorer og LAG-bestyrelser har hentet gennem den netop afsluttede programperiode.Det er et EU-krav, at LEADER anvendes for minimum 5 % af det samlede budget for programmet.Dette krav burde sikre LAG’erne en repræsentant i overvågningsudvalget, hvilket ikke er angivet iprogramudkastet (side 243/244)Citat fra MBBL’s hjemmeside og side 211 i programudkastet:Med LEADER-principperne kan der skabes resultater, der ikke ellers ville være opnået. Principperne tilfører enstørre nytteværdi i det enkelte projekt og den lokale aktionsgruppes arbejde generelt, som ikke nødvendigvisvar fremkommet uden inddragelsen af den lokale aktionsgruppe og det deraf følgende samspil mellemaktørerne og mellem projekterne.LEADER-metoden kan derfor mere end at støtte aktørerne i deres normale aktiviteter – den kan tilføre en størrenytteværdi, for eksempel ved at skabe netværk, der fremmer tværsektorielt og nyskabende samarbejde, ogsætte projekterne ind i en større sammenhæng, der giver de bedste løsninger på de lokale udfordringer.Citat fra seminar: ”Succesful implementation of Rural Development Programmes” Bruxelles, den 29.01.2014v. Cacian Ciolos, kommissær for landbrug og landdistriktsudvikling, i afsluttende indlæg (i egen oversættelse)Kommisæren sagde blandt andet:Vi er ved at gennemføre en reform, og vi har forsøgt at samle al den erfaring vi kunne, for derved at kommefrem til det bedste arbejdsgrundlag.I udformning og implementering af programmet skal vi have fokus på at:- sikre en kombination af de to søjler- søge en kombination med strukturfondene. Under vores arbejde med reformen har vi set, at det er fremtiden:vi skal se på hvert enkelt område og derud se hvordan dette område skal sikres og udvikles.- udforme et program med tydelige mål. Det skal være enklere og hurtigere- kunne dokumentere hvad vi vil, hvad vi har gjort og hvad vi har opnået- forfølge intentionerne med buttom-up tilgangen. Vi skal være tro mod LEADER-tanken. I begyndelsen afLEADER-arbejdet blev der givet frihed og rum til disse LEADER-grupper, og det kom der meget godt ud af. Vi harsidenhen erfaret, at for meget administration vil slå LEADER-tanken ihjel. Vi skal se potentialerne i metoden oggøre brug af dem, og håber at vi magter at finde en måde, at anvende LEADER, så vi kan få gavn af depotentialer der ligger i metoden- få spurgt græsrødderne om, hvad deres virkelige behov er- sikre at vores fejlrate komme ned, derfor vil vi være krævende mht. en simplifikation: det skal gøres nemmerefor den enkelte modtager at deltage i programmet uden at lave fejl- høre input fra de potentielle deltagere i programmet (støttemodtagere) – og dermed sikre at deltagerne erinvolveret i processen med at udforme programmet.I forhold til ovennævnte er det vigtigt at tage fat på sagsbehandling og regelforenkling. Ifølge program-udkastetvil arbejdsdelingen mellem NaturErhvervsstyrelsen og LAG’erne være som for den hidtidige programperiode,og det er desværre nødvendigt at påpege, at dette samarbejde ikke fungerede optimalt.Det er beskæmmende at høre hvordan ansvaret for disse problemer konsekvent lægges hos projektholdere,koordinatorer og LAG-bestyrelser. Dersom der fremover skal etableres et frugtbart og effektivt samarbejde, erdet vigtigt, at alle parter inddrages i forhold til mulige forbedringer.Det er nødvendigt, at der forud for opstart af egentlig projekt-ansøgningsperiode (formentlig 2015) vil være

Der er flere elementer i forslaget, som virker begrænsende for nogle af disse principper:1.

Bottom-up strategi.

Bottom-up er en helt anderledes proces og tilgang, end der er etableret i voresellers topstyrede hverdag. Arbejdet er for en stor del ulønnet, og denne frivillige indsats – fra bådebestyrelse og projektholdere – skal anerkendes og værdsættes, dersom arbejdet i LAG’erne skal kunnefortsætte. Det er derfor meget uheldigt, at der side 138 nederst er anført, at honoreringen af detfrivillige arbejde fjernes i forhold til medfinansiering. Jeg ser dog med fortrøstning, at dette vil blivegenovervejet efter høringen, og jeg håber at det vil blive medtaget på samme måde som i sidsteprogramperiode.Derudover bør man se mængden af den frivillige arbejdskraft som én af de søgte indikatorer forprojekternes effekt – idet det frivillige arbejde er med til at skabe partnerskaber, samarbejde oginnovation.

Områdebaserede lokale udviklingsstrategier.

Det uheldigt, at der i forbindelse med udformningen afLAG’ens udviklingsstrategi er anført, at strategierne udarbejdes af ”det lokale partnerskab” (side 232),samt at det udelukkende er ”regionale kompetencecentre” der kan søge støtte til dette arbejde (side213). Ansvar og ejerskab til udviklingsstrategien skal ligge hos den enkelte LAG, og det er derfor vigtigt,at LAG’erne også har mulighed for at søge støtte til de behov, de må have i forbindelse medudformningen af strategien.3.

Partnerskaber i form af lokale aktionsgrupper.

Udvælgelsesprocessen i forhold til at godkende depotentielle og ansøgende LAG’er er meget vigtig. LEADER-metoden er ikke en vanlig metode, ogarbejdsmetoden er ofte meget forskellig fra hvad man finder i den offentlige administration. Heletilgangen vil derfor være anderledes end den vanlige, og det skal der sikres rum til. Det er fintformuleret i programudkastet både side 76 og side 211 ff. Det er derfor også vigtigt, at den krævedeudvælgelseskomite skal omfatte medlemmer med kompetencer og erfaring i forhold til at beskrive,benytte og vurdere LEADER-metoden. Ifølge programudkastet er det denne komite, der står forvurdering og accept af de grupperinger, der ønsker at udgøre en LAG. De nævnte medlemmer (side231) kan ikke nødvendigvis forventes, at have hverken kendskab til / respekt for metoden eller videnom den ”større nytteværdi” (side 211 nederst) der hentes gennem arbejde med LEADER-metoden.Derudover har jeg noteret mig, at der i forslaget er muligheder for at aktiviteter i byområder, der ikkeer beliggende i et LAG-område kan modtage tilskud, dersom aktiviteten kommer LAG-området til gode.(side 231) For at forhindre en fejl-fokusering af indsatsen, er det vigtigt i sådanne tilfælde at sikre ogdokumentere, at der er opbakning til aktiviteten blandt LAG-områdets beboere.

Gennemførsel af samarbejdsprojekter.

Som der er nævnt i programudkastet (side 229) kan der liggemuligheder for samarbejdsprojekter i et samspil med de øvrige EU-fonde. Det vil blive værdsat af EU (iform af øget EU-stilskud) dersom sådanne projekter gennemføres som LEADER-projekter. Mulighedenherfor bør derfor overvejes – eller rettere: genovervejes.Som det nye indsatsområde i nærværende programudkast er samarbejdsprojekter medtaget. Både forLEADER og for ”erhvervsudvikling”. For LEADER-samarbejdsprojekter er der anført, at der minimumskal være to aktører, for at projektet kan få tilskud under denne ordning, og det kunne synes som etminimum. Det ser dog ud til, at erhvervsudviklings-samarbejdsprojekter kan gennemføres somindividuelle projekter (side 206), hvilket umiddelbart kan virke ulogisk.5.

Tværsektoriel tilgang.

Een af effekterne af en lokal udviklingsstrategi er, at det tager udgangspunkt i enSWOT af området med afdækning af de ressourcer, kompetencer, kapaciteter m.v. der er til rådighedsammenholdt med de muligheder, svagheder og udfordringer der også er i området. Med detteudgangspunkt er der store muligheder for at tilgangen vil være tværsektoriel (som anført side 212).Samtidig er der i LEADER-metoden indbygget en sikring af at områdets interessenter generelt errepræsenteret sammen med repræsentanter for kommuner og regioner, hvilket ligeledes styrker dentværsektorielle tilgang. Også af denne grund er det vigtigt, at LAG’erne bevarer en høj grad afselvbestemmelse i forhold til både område-udpegning og udformning af udviklingsstrategi.EU’s tiltag i forhold til CSF, Partnerskabsaftalen mellem MS og Kommissionen samt CLLD er udtryk for,at det er erkendt, at vi skal søge at tilegne os og anvende en tværsektoriel tilgang for at udnytte debegrænsede ressourcer bedst muligt. LAG’erne har erfaringen, og vi bør ikke begrænse brugen afdenne kompetence.6.

Gennemførsel af innovative strategier.

I den foregående programperiode var dette LEADER-principikke medtaget som et krav. I dette programudkast er det medtaget (side 65 og side 72) ligesom dermange andre steder i udkastet er henvisninger til behovet for innovation. Det kan naturligvis værevanskeligt at bedømme hvornår noget er innovativt, men hvis det for LAG’ernes indsats accepteres, atdet er innovation, dersom det er et nyt tiltag i forhold til hvad der hidindtil har været gængs, vil detvære muligt for LAG’erne at indskrive dette i udviklingsstrategierne, hvorved nytænkende oginnovative projekter kan få point frem for andre projekter, der ikke opfylder dette. (Pointkrav er anførtunder de enkelte indsatser)7.

Netværkssamarbejde mellem lokale partnerskaber.

Konceptet med netværkssamarbejde erspændende og indeholder mange muligheder. Som der skrives på side 53, så er et af programmets målat ”fremme samarbejde på tværs af sektorer og mellem aktører, der traditionelt ikke har arbejdetsammen om udvikling af lokalområdet. Hermed udnyttes det lokale potentiale mest effektivt”. Deresultater, der opnåedes gennem GrønVækst programmet (280 mio / Særlig pulje til Regioner ogKommuner) burde inddrages i en vurdering af hvordan sådanne netværkssamarbejder kan søsættes. Påtrods af meget begrænset tid, mangelfuld vejledning, ekstremt lange centrale sagsbehandlingstider oguden teknisk assistance (og vel egentlig også et begrænset budget) lykkedes det Regioner, Kommunerog LAG’er at etablere netværkssamarbejder, der forhåbentlig vil udmønte sig i bæredygtige projekter.(projekterne er knap igangsat, og resultaterne kan derfor endnu ikke aflæses)Derudover er det naturligvis vigtigt, at LAG’erne har øje for de potentialer, der ligger i at samarbejdemed andre partnere i LAG-området – eller evt. på tværs af LAG-grænser. Når netværkssamarbejdet erønskeligt, er det uheldigt, at potentielle samarbejdspartnere, som Kommunen (side 134, 141 og 210)Afslutningsvis vil jeg stille spørgsmål ved værdien af de tre siders ”bemærkninger” (side 249-251), deranføres at være forslag fra de arbejdsgrupper, der har været nedsat på workshops afholdt for at sikredokumentation for inddragelse i forbindelse med udfærdigelse af Partnerskabsaftalen. Især set i lyset af, aten oversigt over deltagerne er givet i et bilag som ikke er vedhæftet. Disse løsrevne bemærkninger kananvendes efter forgodtbefindende, og det kan være svært at gennemskue, hvor og hvorledes de er anvendti forbindelse med dette programudkast og Partnerskabsaftalen.