ULØ, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af alle modtagne høringssvar, herunder høringssvar fra organisationer og foreninger m.m., som ikke er omfattet af høringslisten i forbindelse med landdistriktsprogrammet 2014-20, til fødevareministeren

Natur- og Miljøprojekter er den eneste mulighed, der er for at få støtte til størresammenhængende indsatser uden for Natura-2000 områderne. Det er derfor en af devigtigste elementer i at sikre plejen indenfor vores værdifulde naturområder udenfor Natura-2000. Det er uforståeligt, at man ønsker at nedlægge en ordning, hvor der har været storsøgning og hvor der ikke har været problemer med at komme af med de prioriterede midler.Ordningen har i vores optik været en succes og har været den væsentligste årsag til, at manhar kunnet samle og sikre plejen på nogle af kommunens vigtigste naturområder uden forNatura-2000. Det samme gælder projekttypen for bilagsarter, der ligeledes er blevet anvendtmed stor succes í kommune. Begge dele er medvirkende til at kommunen har kunnet væremed til at opfyldes vores fælles ansvar for at sikre et stop i tilbagegangen i biodiversiteten.

Denne ordning, der ud fra vores synspunkt har været en succes, vælger man nu at nedlæggemed den begrundelse, at det er for tungt at administrere ordningen. Så vidt vi er orienteret, såer det én af projekttyperne indenfor denne ordning, som er specielt administrativt tung. Detgiver derfor et billede af, at ordningen samlet set er for tung at administrere. Hvis dette ertilfældet, så gør det bare beslutningen mere uforståelig!

Man må vel også forvente at jo mere specifik en ordning er, jo dyrere vil den være atadministrere og jo mere generel, jo nemmere vil det være. Det vil derfor være oplagt at se påom administration kan gøres mindre bureaukratisk og skære de dele ud, som er tungest at

Man må forvente, at der vil ske en stor tilbagegang i opstart af nye plejeprojekter ogspecifikke indsatser for bilagsarter. Herudover vil det også betyde at igangværendeplejeprojekter, der trænger til at få opdateret græsningsfaciliteterne mv.. sandsynligvis vilstoppe og gro til igen. Det skyldes at de fleste kommuner allerede har prioriteret deresnaturforvaltningsmidler flere år ud i fremtiden i deres bestræbelse på at realisere deigangværende Natura-2000 handleplaner. En anden væsentlig årsag er, at støtten til pleje afgræs og naturarealer ikke alene kan motivere til at projekter sættes i gang eller for den sagsskyld sikres fortsat pleje. Det er den alt for lav til, da den på nuværende tidspunkt ikke engangvil svare de udgifter, som der er forbundet med at have dyr på naturarealer. Støttesatsen erbaseret på almindelig græsmarksdrift, som på ingen måde er sammenlignelig med deudgifter, der er forbundet med pleje af naturområder.

Det er klart vores opfattelse, at det vil være endnu et skridt i den forkerte retning i at stoppetilbagegangen i biodiversiteten. Det opfordres på det kraftigste til, at man fortsat vil udbydedenne ordning og man kan med i stedet vælge at tilføre flere midler til ordningen i stedet.