ULØ, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om oversendelse af alle modtagne høringssvar, herunder høringssvar fra organisationer og foreninger m.m., som ikke er omfattet af høringslisten i forbindelse med landdistriktsprogrammet 2014-20, til fødevareministeren

Høringssvar om forslag til landdistriktsprogram - journal nummer: 13-810-000064.Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive høringssvar til den strategiske miljøvurdering af forslagtil ELFUL landdistriktsprogram 2014 til 2020 og forslag til landdistriktsprogram, med publiceringsdato 23.december 2013 på høringsportalen. NaturErhvervstyrelsen anmoder om bemærkninger senest den 14.februar 2014. Friluftsrådet har primært bemærkninger til forslaget til landdistriktsprogram, og vil såle-des kun begrænset kommentere på den strategiske miljøvurdering af forslag til ELFUL landdistriktspro-gram.Med vedtagelsen af Den Europæiske Unions landdistriktsprogram og den danske regerings implemente-ring sættes rammerne for de næste mange års regulering og tilskudssystemer til landbrug, skovbrug oglanddistrikterne. Friluftsrådet ser gerne, at ordningerne under landdistriktsprogrammet i vides muligtomfang understøtter muligheden for udøvelse af friluftsliv til gavn for et bredt udsnit af befolkningen.Ordningerne bør generelt sikre bedst muligt grundlag for natur og miljøtiltag, herunder naturpleje ognaturelementer i produktionslandskabet. Således opfordrer Friluftsrådet til, at samtænke opnåelse afflere formål i samme ordning og samme projekt (miljø, natur, friluftsliv, turisme, beskæftigelse, vækst).Friluftsrådet skal i denne forbindelse peger på, at der i den tidligere programperiode har været en rækkeprojekter primært i relation til LAG-indsatsen, som har spillet sammen med uddeling af støttemidler fraTips- og Lottomidler til Friluftslivet til gavn for både livet i landdistrikterne og friluftslivets udøvere.Skovbrugets placering i LanddistriktspolitikkenFriluftsrådet vil opfordre til, at der gennemgående i landdistriktsprogrammet vurderes, hvornår der ertale om skovbrug, jordbrug eller landbrug. Der synes således ikke at være fuld klarhed i eksempelvis dengennemførte SWOT-analyse af, hvornår der er tale om primærproducenter omfattende både skovbruge-re og landbrugere (jordbrugere) eller hvornår der udelukkende er tale om de fødevareproducerendejordbrugere.ModulationModulation mellem den direkte støtte og landdistriktsmidlerne er ikke fastsat i forslaget til landdi-striktsprogram, men skal forhandles efter en vedtagelse af et landdistriktsprogram. Friluftsrådet ønsker iden sammenhæng at udtrykke håb om, at de kommende politiske forhandlinger vil føre til en størst mu-lig overførsel fra søjle 1 (direkte støtte) til søjle 2 (Landdistriktsmidler). Friluftsrådet finder det afgøren-de, at der sikres størst mulig modulation snarest og senest i 2016. En modulation vil give mulighed for atudvide initiativer og ordningerne, der falder under landdistriktsmidlerne, som understøtter i væsentliggrad natur, miljø og friluftsformål.Dokumentnummer D14-31944Scandiagade 13DK-2450 København SVTel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)[email protected]www.friluftsraadet.dk

Reelle forbedringer ved grønne kravDet er glædeligt, at der er intentioner om at stille flere grønne krav til landbrugserhvervet. Der er såle-des krav om artssammensætning på produktionsarealerne og til grønne tiltag. Men Friluftsrådet finderdog, at ambitionsniveauet er alt for lavt og kun i meget begrænset omfang vil få betydning for miljø,biodiversitet eller natur.Et eksempel på et alt for uambitiøst mål er kravet om flere typer afgrøder på omdriftsarealerne, der skalsikre en større biodiversitet på produktionsarealerne. Hensigten er såmænd fin nok, men når reglernekan opfyldes, hvis en landmand har 75 % vinterbyg, 20 % vårbyg og 5 % hvede, er det ikke opnået destore biodiversitetsmæssige gevinster.Ligeledes er ambitionsniveauet ved krav om grønne arealer/tiltag på landbrugsjord sat alt for lavt. Dissekrav kan en landmand opflyde via efterafgrøder, randzoner og læhegn. I praksis vil det formentlig bety-de, at langt de fleste landmænd ikke behøver ændre praksis for at opnå støtte.Friluftsrådet er på den baggrund kritisk hvad angår virkningen af de grønne tiltag, som landdistriktspro-grammet bedyrer at være garant for. Det formodes, at størstedelen af de krav, der stilles til landbrugs-producenter for at opnå direkte støtte, allerede vil være opfyldt i dag (via krav i anden lovgivning), og atkravene derfor ingen reel miljø- og naturmæssig betydning vil få.Ikke-produktionsfremmende investeringer for natur eller miljø - Artikel 18Den del af landdistriktsprogrammets ordninger, der støtter "ikke produktionsfremmende investeringer",giver et væsentligt bidrag til natur og landskabsoplevelsen i det åbne land. Ordninger, der tjener bådemiljø- og naturformål, eksempelvis "Etablering af minivådområder" og "Natur- og miljøprojekter, herun-der landskabs- og biotopforbedrende beplantninger", tjener ofte også som grundlag for rekreative ople-velse. Derfor støtter Friluftsrådet i særdeleshed denne ordning. Friluftsrådet vil i denne forbindelse pegepå, at det er afgørende, at landdistriktsprogrammets bestemmelser ikke opstilles så stramt, at det reeltforhindres, at der når de konkrete ordninger skal udformes, ikke kan sikres, at der kan opnås symbiosemed andre tilgrænsende samfundsformål, herunder mulighederne for at forbedre natur- og friluftsople-velser i landbrugslandet. Fra tidligere landdistriktsordninger kan eksempelvis nævnes den indbyggedemulighed , der på et tidspunkt lå i at opnå forhøjet økonomisk støtte til etablering af læhegn, såfremtstøttemodtageren tillod offentlighedens færdsel langs læhegnet på en tampesti.Skovrejsning – under fokusområde 4A &5 E – Artikel 23, 26 og 35Friluftsrådet er tilfreds med, at tilskudsmuligheden til etablering af skov, samt diverse natur- og miljø-ordninger stort set bibeholdes fra sidste planperiode.Friluftsrådet er tilfreds med, at ordningerne i høj grad sigter mod at opnå flere gevinster. Skove er et afde landskabselementer med flest funktioner og det er derfor oplagt, at ordningerne i Artikel 23, 26 og35 understøtter denne udvikling.Fra Friluftsrådets side kunne det ønskes, at der i højere grad blev lagt vægt på at udvikle skovenes re-kreative potentiale. Det er kun nævnt i Artikel 23, at der gives tilskud under lempelige forudsætninger tilområder beliggende i en nationalpark og hvor der samtidig etableres parkering, stier og gives adgang foroffentligheden som i offentlige skove, samt til bynære skove. Disse undtagelser kan tolkes positivt i rela-tion til at fremme skovens rekreative potentiale, men det er Friluftsrådets overbevisning, at der på til-svarende vis vil kunne gøres flere aktive tiltag med landdistriktsmidlerne i andre artikler.Det er endvidere positivt, at mulighederne for tilskud udvides til skove, der anlægges med henblik på atkunne tåle oversvømmelser (klimatilpasning). Også i denne sammenhæng burde det overvejes at give

mulighed for højere tilskudssats ved sikring af offentlighedens adgang til de omhandlende projektområ-der.I relation til klimatilpasning bør det påpeges, at de træarter, der godkendes i ordningerne, skal kunnetåle de klimaforandringer, der må påregnes i et 100-årigt perspektiv. Dette skal sikre robuste skove, derkan klare et forandret temperatur- og nedbørsregime.Med ordningen under Artikel 35, hvor der ydes tilskud til miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbeva-relse, er der gode muligheder for genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet i skove. Frilufts-rådet bakker op om formål og indhold i denne ordning, hvor skove med stor naturværdi, herunder Natu-ra-2000 områder, kan tilgodeses.Randzoner – Artikel 31Med ordningen under Artikel 31 gives der arealtilskud til de obligatoriske randzoner. Friluftsrådet sergerne, at lodsejere kunne få mulighed for at opnå ekstra støtte, hvis der gøres en ekstra indsats for of-fentlighedens adgangsmulighed, eksempelvis etablering af spang eller mindre broer over vandløb ellerlignende. Ordningen kunne eventuelt indarbejdes under Artikel 18.Klimaindsats – under fokusområde 4B – Artikel 18 og 35Det er positivt, at der med det nye landdistriktsprogram lægges op til flere muligheder for støtteordnin-ger til at imødegå klimaudfordringerne. Hvis regeringens reduktionsmål for drivhusgasser i 2020, skalopfyldes, vil produktionsjorden skulle bringes i spil. Dette er ikke omkostningsfrit, hvorfor det er oplagtat tilrette ordninger til sådanne formål. Friluftsrådet kunne ønske, at kombinere klimaindsatsen og kli-matilpasningsprojekter, med mere natur og rekreative elementer.Det er Friluftsrådet håb, at offentlighedens mulighed for adgang til det åbne land vil blive forbedret, nåromdriftsarealer ekstensiveres til klimatilpasningsformål, da arealerne får mulighed for at udvikle sig tiludyrkede arealer.Jordfordeling som instrumentJordfordeling kan være et helt afgørende værktøj for at gennemføre den stærkt nødvendige omforde-ling af byrder og gevinster for landbruget, som vil være en naturlig følge af Natur- og Landbrugskommis-sionens anbefalinger. Det kan derfor undre, at jordfordeling ikke er tænkt ind som et virkemiddel underfokusområde 2. Dette bør således også ses i sammenhæng med jordfordeling som virkemiddel underprioritet 4 og 5. For at jordfordeling skal kunne fungere omkostningseffektivt, finder Friluftsrådet detvigtigt, at man i Landdistriktsprogrammet ikke udelukker sig fra at kunne bruge instrumentet over forjordejere, som ikke ønsker at deltage frivilligt og blokerer ellers oplagte projekter. Erfaringerne fra våd-områdeprojekterne viser det uheldige i ikke at have en mulighed for at bruge jordfordelingsinstrumen-tet også over for lodsejere, som blokerer samfundsmæssigt fornuftige projekter. Der bør derfor entendirekte gennem Landdistriktsprogrammet eller gennem en parallel national lovgivning gives mulighedfor at kunne anvende tvangsforanstaltninger som eksempelvis ekspropriation. Friluftsrådet finder detsåledes uheldigt, at støtteordningerne ikke kan bruges i kombination med ekspropriationer i det om-fang, der etableres fællesprojekter på større arealer, hvor flere eller en enkelt lodsejer ikke ønsker atindgå frivilligt , og hvor det offentlige beslutter sig for ekspropriation.Friluftsrådet kunne som eksempler efterlyse overvejelser omkring jordfordelingsinstrumentet i forbin-delse med følgende :Side 78, fokusområde 2A: Her savnes Artikel 18: Jordfordeling og statslig opkøb af projektjord,der kan sikre bedrifterne bedre arrondering.