Dansk Ornitologisk Forening (DOF) har i samarbejde med Fugleværnsfonden (FVF) med interessegennemgået det forslag til program for støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) for 2014 til 2020, somNaturErhvervstyrelsen sendte i høring 23. december 2013 med tilhørende strategisk miljøvurderingaf forslaget. DOF vil samtidig gerne kvittere for som medlem af Landdistriktsudvalget at have fåetadgang til at se arbejdsudkastene til seks af de mest centrale bilag, som ellers ikke har været sendt ihøring, men som tilsendtes udvalgets medlemmer fredag den 7. februar 2014. De er dog af etomfang, som ikke har gjort det muligt for foreningen at yde dem den opmærksomhed ihøringsfasen, som de givetvis fortjener.’Midlertidigt program’Indledningsvis skal DOF bemærke, at foreningen har forstået det sådan, at det foreliggendeprogramforslag for så vidt angår initiativer og ordninger i al væsentlighed udgør en fortsættelse(med visse modifikationer og beskæringer) af det tidligere program, idet programmet vil bliverevideret med virkning fra 2016, således at bl.a. Natur- og Landbrugskommissionens og dereviderede vand- og naturplaners forslag til initiativer kan blive indarbejdet.Til gengæld vil programforslagets analysedel, sådan som vi har opfattet det, være gældende i heleprogramperioden.Dette høringssvar vil derfor primært omhandle analysedelen og kun i mindre omfang de nuforeslåede ’overgangsordninger’ og den aktuelt foreslåede allokering af midler, idet det dogallerede her skal understreges, at DOF og Fugleværnsfonden stiller sig uforstående overforfravalget af modulation fra Søjle I til II, som jo ville have gjort det muligt at undgå de aktuellebeskæringer, og som især er uforståelig eftersom anvendelse af midler, der overføres fra Søjle I tilSøjle II, ikke vil kræve national medfinansiering. DOF og Fugleværnsfonden skal derfor på detkraftigste opfordre til, at beslutningen om ikke at modulere genovervejes, og at der tages skridt tilfuld modulation.

Der knyttes indledningsvis nogle kommentarer til den videre proces omkring 2016-revisionen(hvor vi i øvrigt hæfter os ved NaturErhverstyrelsens bemærkning på høringsmødet iLanddistriktsudvalget 31. januar 2014 om, at en eventuel modulation til den tid vil kunne boosteprogrammet yderligere).2016-revisionenNaturErhvervstyrelsen har givet udtryk for at ville revidere initiativ-delen ilanddistriktsprogrammet i en åben proces frem mod 2016 – en proces, som efter det senest oplyste(på høringsmødet den 31. januar 2014) vil blive igangsat allerede i indeværende forår.Både DOF og Fugleværnsfonden skal hermed melde sig som overordentligt interesseret i denneproces, eftersom vi ser nogle oplagte muligheder for at udvikle intelligente støtteordninger for ikkemindst jordbruget, der kan bringes i samspil med de grønningskrav, hvis opfyldelse gøres til enbetingelse for udbetaling af den fulde enkeltbetaling for større brug fra 2015.’Top-op’-ordninger til grønningskravene vil således efter vores opfattelse kunne forøge dennaturmæssige værdi af disse grønningskrav, herunder bidrage til, at agerlandsfuglearter someksempelvis vibe og sanglærke vil kunne bringes ud af det frie fald, deres respektive bestandebefinder sig i.’Top-op’-ordninger, som netop bygger oven på eksisterende krav, vil rent administrativt samtidigsikre, at der ikke sker dobbeltbetaling for den samme ydelse, således som det ellers diskuteres iprogramforslagets afsnit om samspillet med landbrugsstøtteordningerne (p. 228).Samtidig har vi – som der allerede er redegjort for i forbindelse med tilblivelsen af det tidligereprogram1-, en lang række forslag til målrettede, bestandsfremmende indsatser overfor hvad man ibred forstand kunne kalde ’listede fuglearter’ i Danmark - det vil f.eks. sige arter, der er opført påFuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, IUCN’s eller den national rødliste samt SPEC-arter (SpeciesofEuropean Concernpå BirdLife Europes lister), og altså herunder også arter, som Danmark har etsærligt, internationalt beskyttelsesansvar overfor.DOF og FVF ser gerne, at støtteordninger målrettes eksplicit mod enkelt-arter, der virker somindikatorer for velfungerende økosystemer, og hvis fremme derfor vil højne de generelleøkosystemservices. Vi vil derfor gerne i dialog med NaturErhvervstyrelsen om eventuel udvælgelseaf sådanne ’flagskibsarter’, for hvilke der kunne opstilles målrettede programmer, og vi harallerede allieret os med BirdLife Europe om at tilvejebringe evidensbaserede forslag til sådanneprogrammer, ligesom EU-Kommissionen har ladet udarbejde handlingsplaner for bl.a. vibe2ogsanglærke3(ligesom der er handlingsplaner for stor kobbersneppe og rødben m.fl.), som vil kunnelægges til grund for arbejdet. Tilstedeværelsen af sådanne flagskibsarter – eller den biologiske1

Se herfor DOF’s publikation fra 2005 ’Fugleperspektiv på Landdistriktsprogrammet –DOFs katalog forfuglevenlig gennemførelse af landdistriktsforordningen i 2007-2013’.Tilgængelig her på DOFs hjemmeside:http://www.dof.dk/pdf/Div/fugleperspektiv_landdistriktsprogram.pdf2European Union Management Plan 2009-2011, Lapwing,Vanellus vanellus.Technical Report – 2009 – 033.Tilgængelig her på Kommissionens hjemmeside:http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/hunting/docs/Lapwing%20EU_MP.pdf3Management Plan for Skylark,Alauda arvensis)2007-2009. Technical Report – 006 - 2007. Tilgængelig herpå Kommissionens hjemmeside:http://ec.europa.eu/environment/nature/conservation/wildbirds/hunting/docs/skylark.pdf

forudsætning for at de vil kunne indfinde sig ved målrettet pleje – burde efter vores opfattelsekunne indgå som supplement til den HVN-udpegning, NaturErhvervstyrelsen har gennemført, somdog lider under manglen på fugledata i udpegningsgrundlaget. Herom mere nedenfor.Analysen i det foreliggende udkast til landdistriktsprogramSom anført har vi opfattet det sådan, at den gennemførte SWOT-analyse og identifikation af behovvil være gældende for hele programperioden, uanset om de afledte foranstaltninger måtte bliveændret i 2016.DOF skal derfor give sin fulde anerkendelse til situationsbeskrivelsen og de identificerede behovf.s.v.a. biodiversitet, Natura 2000-områder og fastholdelse af landbrug af høj naturværdi påudkastets p. 23 og følgende sider, herunder tilslutte sig formuleringerne om,at Damarks natur løbende er blevet mere ensartet og fragmenteret,at mælkeydelsen pr. ko er steget kraftigt og at mange malkekøer ikke længere kommer pågræs, hvilket har betydning for landskabsplejen,at kun mellem 1 og 3 % af agerlandet udgøres af småbiotoper,at det samlede pesticidforbrug i jordbruget steg fra 2.841 ton aktivstof i 2000 til 4.239 ton i2011,at behandlingshyppigheden steg fra 2,07 til 3,18 og den supplerende indikator,pesticidbelastningsindikatoren, steg fra 2,42 til 3,27 (svarende til 35 %) i perioden 2007-2011,

og hvad angår pesticid-data kunne her suppleres med den seneste pesticidstatistiks data for 2012,som viser en yderligere stigning i aktivstof til 5.277 t og stigninger i behandlingshyppigheds- ogpesticidbelastningsindikatorerne til hhv. 3,96 og 5,0 (svarende til en stigning på 107 %), idet DOFog FVF er opmærksomme på, at 2012 kan være et specielt år på grund af ’hamstring’ af pesticiderved udsigten til skærpede regler.DOF og FVF er enig i analysens konklusion om at alle disse forhold tilsammen har væretmedvirkende årsag til, at den samlede bestand af 22 af agerlandets mest karakteristiske fugle – medDOF som kilde - er gået tilbage med 36 % siden 1990.Hertil burde efter vores opfattelse føjes, at ’eftersom der her er tale om et mange-arts-indeks,omfattende 22 arter, er der grund til at tilføje, at for de specialiserede agerlandsfuglearter ertilbagegangene langt voldsommere, således 78 % for vibe og 59 % for sanglærke i perioden 1976-2013 og hhv. 51 og 77 % for bynkefugl og gul vipstjert fra starten af 80’erne til og med 2013.Endvidere kan DOF og FVF tilslutte sig analysen af naturen i halvkulturarealerne, hvor det (p. 26)beskrives, hvorledes:Arealet med plejekrævende halvkulturarealer (eksklusive heder) udgør 244.300 ha.Arealet er angiveligt er fordelt på 122.500 lokaliteter med en gennemsnitsstørrelse på 2,8ha (selv om det er vanskeligt at gennemskue, hvordan gennemsnittet kan være større enddet samlede areal divideret med antallet af lokaliteter (?))85 % af de plejekrævende arealer er under 5 ha

Det underbygger behovet for en kraftig indsats for fremme af såvel arter som naturtyper.Hvad angår HNV-arealer (landbrugsarealer med høj naturværdi – der som ovenfor nævnt desværreer udpeget uden fugledata på udpegningsgrundlaget) noterer vi (p. 29, f.), at næsten 40 % af disse –eller 58.000 ha – er beliggende uden for Natura 2000-områder, hvilket understreger behovet ogsåfor en aktiv indsats uden for disse. Det er væsentligt, at de kommende ordninger tager hånd ogsåom disse arealer med henblik på at sikre størst mulig biodiversitet.Hvad angår skove (p. 30) hæfter DOF sig især ved, at----naturskov antages at udgøre blot 7 % af skovarealet,mængden af dødt ved i de danske skove gennemsnitligt er på blot 5,4 m3/ha70 % af skovarealet ikke rummer dødt vedden værdifulde natur ikke er beskyttet i en række skove i Danmark.

Dette taler for også et stort indsatsbehov i de skovbevoksede dele af landet, og selv omskovfugleindekset, vist p. 32, indikerer en nogenlunde stabil tendens, så burde indekset efter DOF’sopfattelse som for agerlandsfugleindekset ledsages af en tekst om, ’at der også her er tale om etmange-arts-indeks (omfattende 22 arter) omfattende en række ’opportunister’ som er mere ellermindre uafhængige af tilstanden i skoven. Ses på specialiserede skovarter er der imidlertid tale omrelativt store tilbagegange således med tilbagegange (vist i parentes) for følgende arter over deseneste ca. 30 år: duehøg (78 %), grønspætte (65 %), sortspætte (55 %), broget fluesnapper (64 %),rødrygget tornskade (86 %), skovsanger (65 %), stær (51 %) og topmejse (82 %).’En indikation af, at de af skovens fuglearter, der er afhængige af ro, dødt ved, lysåbne partier ogstor rigelighed af insekter er tydeligt påvirket af skovdriftens negative påvirkninger.Endelig hæfter DOF og FVF sig ved bemærkningerne om (p. 38 vedr. vandmiljøet), at der harværet behov for den hidtil gennemførte danske kvælstofreduktion, og at der fremadrettet er behovfor en yderligere reduktion. Derfor ser vi gerne at der også fremover er muligheder for langvarigestøtteordninger bl.a. i forbindelse med udtagning og forskellige projekter – præcis sådan som dervar det efter Art. 34 i det tidligere program.Som anført vil DOF og Fugleværnsfonden gerne kvittere for denne minutiøse gennemgang ogmeget dækkende beskrivelse af status for naturindholdet i agerlandet og skovene, og vi finder, atanalysen danner et fint afsæt for tilrettelæggelse af intelligente tilskudsordninger og initiativer, som

Bemærkninger til de valgte initiativer/ordningerSom anført betragter DOF og Fugleværnsfonden det foreslåede program som først og fremmest enfortsættelse af det hidtidige, men dog med en række beskæringer i forlængelse af det’sundhedstjek’, NaturErhvervstyrelsen gennemførte i 2013.I den forbindelse skal vi stærkt beklage, at

støtteordningen for Natur- og miljøprojekter

erreduceret stort set væk, så der kun er midler til læhegnsdelen. Sundhedstjekket viste ikke de storeproblemer med denne ordning, og det undrer derfor, at den nu bortfalder. Samtidig var det enordning, der bidrog betragteligt til understøttelse af biodiversiteten, og der skal derfor lyde en stærkopfordring til at tilføre ordningen flere midler. På høringsmødet 31. januar 2014 forlød det, atordningen fra 2015 vil få tildelt midler til særlig pleje af enkeltarter, hvilket vi skal bifalde, menordningen bør allerede fra 2014 tildeles flere midler, bl.a. for at fastholde de initiativer, der eriværksat. Bortfaldet af Art. 34 må ikke føre til, at programmet udvandes på naturområdet, men børtvært imod ses som en udfordring, der netop bør løses gennem allokering af andre søjle II-midler tilde projekttyper, der førhen nød godt af Art. 34.Hvad angår

støtteordningen for pleje af græs- og naturarealer

skal DOF og FVF påpege enuoverensstemmelse mellem hhv. støttebetingelser og kontrollerbarhed forslæt(p. hhv. 172 og174), hvor det af støttebetingelserne fremgår, at slæt skal ske mellem 20. juni og 31. august og afkontrolbestemmelserne, at det skal mellem 20. juli og 31. august. Som det fremgår afhandlingsplanen for truede engfugle4kan slæt først iværksættes efter 15. juli på (strand)enge medengryle og brushane, dersom højst 20 % af ungerne skal gå tabt ved høslagningen. DOF og FVFskal derfor henstille til, at det er den 20. juli, der bliver gældende.Derudover skal DOF og FVF udtrykke bekymring over den opdeling af støtten i først og fremmestNatura 2000 og –ikke-Natura 2000-områder, men nu også i ’A og B’ Natura 2000-områder, somefter vores opfattelse ikke på tilstrækkelig vis tilgodeser fuglelivet. Således fremgår det eksplicit p.172, at f.s.v.a. tilskud til pleje af græs- og naturarealer prioriteres støttetildelingen efter enrangordning, hvor ’de særlige udpegede områder indenfor Natura 2000-områderne’ fårførsteprioritet, efterfulgt af ’HNV arealer uden for Natura 2000-områderne’. Det er vanskeligt atgennemskue grundlaget for klassificeringen i A og B indenfor Natura 2000-områderne, og i detomfang det sker med afsæt i NaturErhvervstyrelsens nye HNV-registrering, er det i hvert faldåbenlyst, at fuglene ikke tilgodeses, eftersom der ikke indgår fugledata i udpegningsgrundlaget. Detsamme gælder selvsagt for 2.-prioriteringen, som udtrykkeligt sker på basis af HNV-registreringen.Vi mener, at det faglige grundlag for at operere med en HNV-klassifikation ganske enkelt ermangelfuldt og utilstrækkeligt, så længe fugle ikke indgår i klassificering.

Indtil det eventuelt bliver muligt at inddrage også fugledata i HNV-udpegningerne, skal vi anmodeom, at der også gives prioritet til arealer, hvor forekomsten af græsningstilknyttede fuglearter(herunder især de tre truede engfuglearter (engryle, brushane og stor kobbersneppe) men også artersom rødben, dobbeltbekkasin, vibe, gul vipstjert og bynkefugl) berettiger dette, eller hvor etgræsningsprojekt netop ville kunne fremme sådanne arter.Endvidere skal vi påpege, at det er uheldigt, at støtteordninger ikke kan bruges i kombination medekspropriationer i det omfang der etableres fællesprojekter på større arealer, hvor en eller enkeltelodsejere ikke ønsker at indgå, og hvor det offentlige beslutter sig for ekspropriation.Endelig skal DOF og FVF understrege betydningen af, at der fortsat sikres mulighed for atkonvertere landbrugsarealer til naturarealer gennem f.eks. 20-årige ordninger (sådan som dettidligere var muligt med Art. 34-midlerne) ligesom der – lig den målrettede indsats mod flerevådområder – fremover også bør målrettes midler til de tørre (terrestriske) naturtyper (overdrevetc.)Bemærkninger til den foreslåede allokering af midler – herunder manglende modulationDOF og FVF hæfter sig ved, at det samlede program er blevet i størrelsesordenen 1 mia. DKKmindre end det tidligere program og at det samlede beløb, der forventes hjemtaget fra EU, angivesat være knap 4,7 mia. DKK. Angiveligt grundet de generelle nedskæringer i EU'slandbrugsstøtteordninger, og efter det oplyste tillige fordi flere af støttemulighederne nu tilladerstørre andele EU-finansiering.Allerede på dette grundlag forekommer det uforståeligt for os, hvorfor den danske stat har fravalgtat foretage modulation fra søjle I til søjle II, hvorved de nu foreslåede nedskæringer ilanddistriktsprogrammet kunne have været undgået – endda uden yderligere nationalmedfinansiering. På høringsmødet 31. januar 2014 gav NaturErhvervstyrelsen udtryk for, at der vilvære en ny mulighed for at gennemføre modulation fra 2016, og at der derfor i givet fald vil væremulighed for at udvide initiativer og ordninger. DOF og FVF skal på det kraftigste opfordre til, atder – om ikke allerede nu, så til den tid - gennemføres fuld modulation.DOF og FVF opfatter det sådan, at den nuværende allokeringsnøgle (herunder fordeling på hhv.genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer p.d.e.s. og styrkelse af konkurrenceevnenp.d.a.s) ikke ligger fast, dersom der tilføres flere midler, og vi skal allerede nu henstille til, at denaturfremmende initiativer levnes flere midler – også relativt set.Det fremgår af oversigten i tabellerne på side 226 i høringsudkastet, at prioriteten ’genoprettelse,bevarelse og forbedring af økosystemer’ forventes tildelt 59 % af de offentlige støttemidlersammenlagt (inklusive national medfinansiering) mens det er 65 % af EU-midlerne, der forventesallokeret til denne prioritet. Efter det hidtidige program var det muligt at allokere op til 75 % afSøjle II til natur- og miljøformål. DOF og FVF er af den opfattelse, at det ville være et passendemål også for det kommende program (hvor der jo ikke længere eksisterer forordningsmæssigebegrænsninger).Jf. bemærkningerne til de enkelte ordninger bemærker DOF og FVF sig, at allokeringen til’Naturprojekter’ er voldsomt beskåret og nu alene dækker læhegnsordningen. Som anført ovenforser vi meget gerne denne ordning bragt på niveau med tidligere.

Tilsvarende synes ordningen for tilskud til pleje af græs- og naturarealer at være stærkt nødlidendei forhold til det ganske betragtelige behov der er for netop pleje af græs- og naturarealer inden-såvel som uden for Natura 2000 områder. Efter det oplyste vil der således kun være midler tilafgræsning af i størrelsesordenen 40.000 ha uden for Natura 2000-områder, hvilket er ganskeutilstrækkeligt.Det vigtigste er imidlertid, at der skabes sikkerhed for, at allokeringsnøglen står til at ændre iforbindelse med revisionen af programmet fra 2016. I modsat fald vil revisionen være illusorisk.DOF og Fugleværnsfonden stiller sig gerne til disposition med yderligere oplysninger, og ser somanført frem til at blive inddraget i processen frem mod 2016-revisionen af landdistriktsprogrammet.