Danmarks Naturfredningsforening (DN) takker hermed for muligheden for at indsende hørings-svar på det danske landdistriktsprogram 2014 – 2020.Der har været en tendens til at betragte landdistriktsprogrammet og de ordninger, der ligger idette, som en nødvendig, men irriterende lillebror til denrigtigelandbrugspolitik, som afspejlersig i Søjle 1, hvor langt de fleste midler også ligger.Det betragter DN både som en forkert, men også en risikabel tankegang. Den fælleseuropæi-ske landbrugspolitik skal levere fælles goder for fælles penge. Ikke bare reduceres til en ind-komstoverførsel til de, som har mest jord. Hvis dansk landbrug fortsat skal betyde noget forindkomst, beskæftigelse og eksport er det nytænkning, bæredygtighed og værdiskabelse, somskal være i centrum. Landdistriktsprogrammet sætter netop ind der, hvor denne nytænkningfindes. Et godt eksempel er naturligvis økologisk jordbrug, som vi også er glade for, fortsat harså central en plads i landdistriktsprogrammet.Helt overordnet er DN enig i, at programmet skal virke der, hvor det gør en forskel. Det vilsige der, hvor der enten ikke er mulighed for at støtte andre steder, hvor det allerede er enveletableret del af en udvikling eller der, hvor de relativt få midler, der, trods alt er tale om ilanddistriktsprogrammet, betyder noget for et områdes udvikling.Et eksempel kan være, at der gives støtte til udvikling af staldteknologi, der kommer bådeøkologer og konventionelle til gavn, f.eks. med hensyn til dyrevelfærd. Men, at der ikke givesstøtte til den enkelte landmand, der benytter sig af denne teknologi, da der i så fald kun vilvære midler til ganske få bedrifter.

Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

Landdistriktsprogrammet skal, så vidt det overhovedet er muligt, støtte gennemførelse af Na-tur- og Landbrugskommissionens (NLK) anbefalinger. En stor del af de helt centrale anbefalin-ger, f.eks. en målrettet regulering af kvælstof og fosfor, etablering af naturnetværket, natur-pleje som driftsgren, reduktion af landbrugets udledning af klimagasser og imødegåelse af kli-maforandringerne bygger på synergi mellem de forskellige virkemidler. Derfor er det vigtigt, atlanddistriktsprogrammet giver plads til tværgående indsatser og virkemidler, som har et bredtsigte. Desuden lægger DN vægt på, at midlerne primært ydes til de indsatser, hvor flere hen-syn opfyldes på en gang.

Dette betyder også, at presset på at overføre midler fra Søjle 1 til Søjle 2 opretholdes. Det erhelt centralt for de kommende års arbejde med gennemførelsen af NLK anbefalingerne, atDanmark lægger sig fast på så høj en grad af modulation, som den fælleseuropæiske land-brugspolitik tillader. Hele gennemførelsen af NLK-anbefalingerne står og falder med en betyde-lig modulation fra Søjle 1 til Søjle 2.

Jordfordeling

Vi ser det som en afgørende nyskabelse, at der under landdistriktsprogrammet nu er mulighedfor at støtte etableringsprojekter, som vi især ser anvendt i form af jordfordelinger. Jordforde-linger er for os at se et afgørende værktøj for at gennemføre den stærkt nødvendige omforde-ling af byrder og gevinster for landbruget, som er en naturlig følge af NLK’s anbefalinger. Der-for skal jordfordeling tænkes ind i alle de prioriteter og foranstaltninger, som det overhovedeter muligt. Her falder det i øjnene, at jordfordeling ikke er tænkt ind som et virkemiddel underfokusområde 2. Den klassiske, arronderende jordfordeling er et velkendt, veldokumenteret ogomkostningseffektivt virkemiddel til at forbedre dårligt arronderede landbrugsbedrifters kon-kurrenceevne. Dårlig arrondering er i dag et stort problem for fuldtidsbedrifterne, både dekonventionelle og de økologiske, og det er derfor en stor mangel, at man ikke har tænkt jord-fordeling ind i indsatserne under fokusområde 2. Dette skal også ses i sammenhæng med jord-fordeling som virkemidler til indsatserne under prioritet 4 og 5. For at jordfordelingen skalkunne fungere omkostningseffektivt, lægger DN vægt på, at man i landdistriktsprogrammetikke udelukker sig fra at kunne bruge instrumentet overfor lodsejere, som ikke deltager frivil-ligt. Erfaring fra tidligere vådområdeprojekter viser, at hvis man alene bygger på frivillighed,vil det kun være et begrænset antal projekter der kan gennemføres. Derfor ser DN det somhelt nødvendigt, at der, enten direkte gennem programmet, eller gennem en parallel nationallovgivning, bliver mulighed for at kunne anvende tvangsforanstaltninger som f.eks. ekspropria-tion.

Naturnetværk

Et andet stort fokuspunkt for DN er, at der i landdistriktsprogrammet bliver skabt rammer forden begyndende gennemførelse af naturnetværket. Vi er helt opmærksomme på, at naturnet-værket ikke direkte kan skrives ind i landdistriktsprogrammet, da det endnu ikke er vedtagetog ikke pt. har et direkte ophæng til EU’ direktiver. Her vil vi pege på, at EU-landene har ved-taget et fælles mål om at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed senest i 2020.Her vil naturnetværket, for os at se, være afgørende for at nå dette mål. Vi vil derfor opfordretil, at økonomiske midler og indsatser ikke kun bliver begrænset til Natura-2000 områderne,således at der åbnes mulighed for, at der også kan anvendes midler afsat under forskelligeindsatser uden for Natura-2000.

Konkrete bemærkninger

DN har fokuseret sin læsning af udkastet til landdistriktsprogrammet på spørgsmålet om jord-fordeling, idet vi, som ovenfor beskrevet, betragter dette virkemiddel, som helt centralt. Vihenviser i øvrigt til høringssvaret fra Økologisk Landsforening for så vidt angår udviklingen aføkologisk jordbrug og til Friluftsrådets høringssvar for så vidt angår skovrejsning, klimatilpas-ning ogIkke-produktionsfremmende investeringer for natur eller miljø.I forhold til den foreliggende tekst, har DN følgende bemærkninger vedr. jordfordeling:Side 78, fokusområde 2A: Her savnes artikel 18: Jordfordeling og statslig opkøb af projektjord,der kan sikre bedrifterne bedre arrondering2

Side 79, fokusområde 4A: her savnes artikel 18: Jordfordeling og statslig opkøb af projektjordtil at sikre etableringen af sammenhængende naturområder.Side 81, fokusområde 4C: Her savnes artikel 18: Jordfordeling og statsligt opkøb af projekt-jord, som middel til permanent ekstensivering af landbrug i risiko-/prioritetsområder.Side 83, fokusområde 5C: Her savnes artikel 18: Jordfordeling og statsligt opkøb af projektjordtil at sikre permanent ekstensivering af organogene jorder.

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til det danske landdistriktsprogram

2014 – 2020, j. nr. 13-810-000064.

Natur og Landbrugskommissionens anbefalinger

Jordfordeling

Naturnetværk

Konkrete bemærkninger