Høringssvar til Det danske landdistriktsprogram 2014-2020

Danske Regioner har modtaget udkast til Det Danske Landdistriktsprogram2014-2020 i høring.Generelt finder Danske Regioner, at udkastet til landdistriktsprogram 2014-2020 har flere gode elementer, men også flere mangler. Regeringens storefokus på jobskabelse og vækst er ikke optimalt afspejlet i landdistriktspro-grammet. Europa-Kommissionen har med forordningerne for ESI-fondeneforsøgt at skabe nye innovative rammer for indsatsen, bl.a. via partner-skabsaftalen, som fokuserer på samarbejde mellem landdistriktsfonden, fi-skerifonden, socialfonden og regionalfonden, men dette lader sig ikke af-spejle i landdistriktsprogrammet.

SWOT og behovsanalyse

Danske Regioner finder, at SWOT-analysen og behovsanalysen identifice-rer mange af de udfordringer og muligheder, der findes i landdistrikterne.Der er dog en manglende sammenhæng mellem de identificerede styrker ogmuligheder i SWOT-analysen og indsatsen under de forskellige prioriteter.Der identificeres ganske rigtigt muligheder for, at indsatser inden for er-hvervsudvikling kan bidrage til at skabe beskæftigelse og vækst i landdi-strikterne. Men det viser sig ikke i de konkrete indsatsområder i forhold tiludvikling af landdistrikterne.Det identificeres i SWOT-analysen, at samarbejde baner vejen for innovati-on i virksomhederne, og målet er at fremme samarbejde på tværs af sektorerog aktører om udvikling af lokalområdet. Danske Regioner er helt enig idenne analyse, og havde derfor gerne set et større fokus på dette i pro-grammet.

SWOT analysen viser, at den økonomiske krise har medført en faldende be-skæftigelsesfrekvens i Danmark, hvilket især har ramt landdistrikterne.Derfor kan det undre, at fokus især er på at skabe vækst i det primære er-hverv, landbruget, i stedet for også at inkludere følgeerhverv og de bredereerhverv i landdistrikterne, hvor der er større muligheder for at skabe vækst ibeskæftigelsen. Landbruget har generelt en faldende beskæftigelsesfre-kvens, og det er en tendens, der er svær at vende.Det identificeres desuden, at behovet for grøn omstilling, grønne jobs, in-novation i fødevaresektoren, produktivitetsudvikling og konkurrenceevne ifødevaresektoren samt flere iværksættere og lokale arbejdspladser, skal for-følges i det kommende landdistriktsprogram. Danske Regioner er positiveover for behovsanalysen og havde derfor gerne set, at det i højere grad blevvægtet i forhold til de konkrete indsatser. Hvis der skal skabes øget beskæf-tigelse i landdistrikterne, er samspillet mellem de lokale, kommunale og re-gionale aktører altafgørende. Der står i behovsanalysen, at udviklingen skalske i et konstruktivt samspil med de kommunale og regionale myndighederog lokale aktører, men det er ikke afspejlet i indsatserne.

Erhvervsudvikling

Danske Regioner havde gerne set et bredere fokus på erhvervsudvikling ilanddistrikterne, end det er tilfældet i udkastet til det danske landdistrikts-program.Der er ingen tvivl om, at landbruget har en stor erhvervsmæssig betydning ilanddistrikterne, men landdistriktsprogrammet underbetoner øvrige er-hvervs betydning for landdistrikternes udvikling, især i forhold til at skabevækst og konkurrenceevne. Dermed mistes en lang række muligheder for atanvise redskaber, som kan styrke vækst i landdistrikterne. Netop landbru-gets faldende beskæftigelsesmæssige betydning taler for, at der er stærktbrug for udvikling baseret på nytænkning og tværgående løsninger på tværsaf sektorer og brancher. Der er brug for at skabe muligheder for brede løs-ninger, som går videre end alene det primære erhverv. En tværsektoriel til-gang bør især afspejle sig i mere strategiske indsatser under landdistrikts-programmet, især i forhold til indsatserne for at skabe vækst og konkurren-ceevne.Regionerne har f.eks. stort fokus på innovation i fødevareerhvervet, især iforhold til nye konstellationer og samarbejdsrelationer som centrale ele-menter i udvikling af nye produkter, koncepter og processer, der er målret-tet de stadig stigende markedskrav.

Det kan derfor undre, at der primært er fokus på at styrke landbrugets stil-ling i værdikæden fra jord til bord, når behovet er at diversificere sortimen-tet af fødevareprodukter. Det primære landbrug gennemfører ikke produkt-udvikling alene men i samspil med andre fødevareaktører og andre erhverv.Der bør derfor lægges op til løsninger med fokus på værdikædeperspektivermed alle led fra primærproducenter som råvareleverandører, fødevarepro-ducenter, proces og procesudstyr, logistik og afsætning i forskellige former.Kun ved at se på hele forsyningskæden styrkes fødevareerhvervene. DanskeRegioner vil derfor gerne opfordre til, at indsatserne for at skabe vækst ogkonkurrenceevne inkluderer hele fødevareerhvervet fra jord til bord.

LEADER

Danske Regioner er positiv over for den fortsatte prioritering af lokale akti-onsgrupper og LEADER-indsatsen i landdistriktsprogrammet. Ikke mindstdet større fokus på erhvervsudvikling ligger fint i tråd med den regionaleindsats.I behovsanalysen fokuseres på, hvordan de lokale ressourcer såsom natur,kulturarv, historie, geografi m.v. i sammenhæng med erhvervsstrukturerneinden for turisme, fødevarer, natur og klima giver erhvervsmæssige potenti-aler, der langt fra udnyttes i dag. Desværre giver udkastet til det danskelanddistriktsprogram ikke umiddelbart redskaber til, hvordan dette kan ud-nyttes fremadrettet. De lokale aktionsgrupper kan understøtte mange tiltag,men det nuværende landdistriktsprogram har vist, at erhvervsudvikling ogjobskabelse kan være udfordrende for de lokale aktionsgrupper.Danske Regioner finder det positivt, at de lokale aktionsgrupper skal udar-bejde lokale udviklingsstrategier. Det kan medvirke til at realisere det loka-le udviklingspotentiale. Danske Regioner bakker derfor også op om, at detskal ske i tæt samarbejde med regionale og kommunale aktører og udvik-lingsplaner. Når de lokale aktionsgrupper skal arbejde med områder somerhvervsudvikling, turisme, netværk etc, er det vigtigt, at strategierne og ik-ke mindst implementeringen foregår i tæt samarbejde med de relevante ak-tører. Det er områder, der i deres natur er grænseoverskridende og derforbør indsatsen også være det.Det er positivt, at landdistriktsprogrammet giver mulighed for støtte tilsamarbejdsformer, der har til formål at bidrage til en udvikling af det lokaleerhvervsliv i landdistrikterne, herunder til netværk, klynger og pilotprojek-ter. Men hvis klyngesamarbejde skal have en reel effekt, skal de ikke være

forankret lokalt, men regionalt eller nationalt, da kritisk masse er en forud-sætning for succes.Klyngeinitiativer og/eller forpligtende erhvervssamarbejder kan være medtil at sætte skub i udviklings- og innovationsprocesser i virksomheder samtgive et kompetenceløft for virksomheder såvel som for erhvervet som hel-hed. Det nødvendiggør dog samarbejde på tværs af de lokale aktionsgrup-per, kommuner og regioner. De regionale fødevaresatsninger har indsatserrettet mod forskellige former for klyngedannelse, som kobler videns-,forsknings- og uddannelsesinstitutioner med virksomheder og erhvervs-fremmeinstitutioner.Kommuner og regioner har i det nuværende landdistriktsprogram fået tildelt enpulje på 280 mio. kr. i EU-midler, der har skabt større strategiske projekter ilanddistrikterne, og Danske Regioner havde i den forbindelse gerne set, at pul-jen var fortsat i det kommende landdistriktsprogram.

Synergieffekter i forhold til de fire ESI-fonde

Det forventes, at der vil skabes merværdi mellem de fire ESI-fonde indenfor innovation i SMV’er, investeringer i ny teknologi, automatisering og di-gitalisering, oprettelse og udvikling af klynger samt ressourceeffektivitet.Danske Regioner er enig i, at der er mulighed for at skabe synergieffekterinden for disse områder, men har ikke set eksempler i landdistriktspro-grammet på, at der lægges op til at understøtte denne synergi. Danske Regi-oner vil derfor opfordre til, at det beskrives, hvordan denne synergi kan op-nås i praksis.Puljen til kommuner og regioner i det nuværende landdistriktsprogram hargivet gode muligheder for samarbejde på tværs af de offentlige myndighe-der og de private aktører, hvilket der ellers ikke er mulighed for underLanddistriktsprogrammet. Det brede samarbejde har givet mulighed for atinddrage aktører i projekter, der kan bidrage med ny viden og ekspertise ogdermed skabe større innovation i projekterne. De regionale vækstfora hargode kontakter og samarbejde med virksomhederne i regionen, og derfor erden brede medfinansiering i lokalsamfundet forøget væsentligt.Derfor er Danske Regioner skuffede over, at Fødevareminister Dan Jørgen-sen i sit brev den 24. januar 2014 meddeler, at puljen ikke fortsætter i 2014-2015. Danske Regioner vil derfor gerne opfordre til, atder i programmet til-føjes en såkaldt ”hvilende ordning” for regionale, vækstorienterede indsatser ilanddistrikterne, som med kort frist kan aktiveres, hvis der, ligesom i 2009, op-

Danske Regioner vil desuden gerne opfordre Fødevareministeriet og Mini-steriet for By, Bolig og Landdistrikter til fremadrettet at inddrage de regio-nale erfaringer, når landdistriktsprogrammet implementeres.

Kommunikation

Danske Regioner havde gerne set et større fokus på kommunikation. Dekonkrete erfaringer og resultater fra det nuværende landdistriktsprogramkunne med fordel være kommunikeret bredere ud, så den opnåede læringville nå flere aktører i landdistrikterne. Det bør derfor være tilfældet i detkommende landdistriktsprogram. Der kan med fordel afholdes konferencer,seminarer, best-practice workshops, hvor erfaringerne kommunikeres.Hjemmesiden bør også have større fokus på at vise konkrete eksempler pågode projekter, opnåede effekter af programmet etc.