J. nr. 13-810-000064 - Dansk Skovforenings høringssvar vedrørende Landdistriktsprogrammet for2014-2020Skovforeningen takker for muligheden for at komme med bemærkninger til det danskelanddistriktsprogram for 2014-2020. Skovforeningen er bekendt med at det foreliggende programer tænkt til at gennemgå en større revision allerede for perioden 2016-2020 og at de i programmetbeskrevne ordninger primært er videreførelse af eksisterende ordninger. Det gør det relativtvanskeligt at kommentere på udkastet.Alligevel mener Skovforeningen, at det foreliggende program kan forbedres betydeligt.Skovforeningen vil derfor i vedlagte dokument komme med en række generelle bemærkninger ogideer til forbedringsmuligheder, som vil være relevant både for det foreliggende program og somminimum må tages med ved revision, samt en række mere tekstnære bemærkninger tilprogrammet.De tekstnære bemærkninger er rettet mod den indledende SWOT-analyse, hvorimodbemærkninger til valg af støtteforanstaltninger og de resterende afsnit er udeladt, da vi ikkevurderer at der vil blive lavet nævneværdigt om på dette i det foreliggende program.I steder vil vi til sidst pege på en række områder, hvor vi mener, at Danmark kan udnyttemulighederne i forordningen bedre i forhold til at nå hjemlige politiske mål på skovområdet.Vi stiller os gerne til rådighed i forhold til at besvare spørgsmål og bidrage til færdiggørelsen aflanddistriktsprogrammet, samt bidrage med input til den allerede igangsatte revision.Med venlig hilsenTanja Blindbæk Olsen / Marie Louise Bretner

IndholdGenerelle kommentarer ...................................................................................................................... 3Mangler og varierende detaljeringsgrad ......................................................................................... 3Konsistent og retvisende brug af erhvervsbetegnelser ................................................................... 3Grundlaget for programmet - SWOT-analysen ................................................................................ 3Valg af behov, mål, prioriteter og fokusområder - administrationsprocenter ................................ 5Nye elementer i forordningen ......................................................................................................... 5Forældede tal for skovene og andre faktuelle fejl ........................................................................... 6Konkrete bemærkninger til teksten: .................................................................................................... 6Side 14 .............................................................................................................................................. 6Side 15 til 22 ..................................................................................................................................... 7Side 22 .............................................................................................................................................. 7Side 23 .............................................................................................................................................. 9Side 30 afsnit 3 ................................................................................................................................. 9Side 31 .............................................................................................................................................. 9Side 32 .............................................................................................................................................. 9Side 33 ............................................................................................................................................ 10Side 43 ............................................................................................................................................ 10Side 45 ............................................................................................................................................ 11SWOT - styrker: .................................................................................................................................. 11Side 47 - prioritet 1 ........................................................................................................................ 11Side 48 - prioritet 3 ........................................................................................................................ 11Side 48 - prioritet 4 ........................................................................................................................ 11Side 48 - prioritet 5 ........................................................................................................................ 12Side 49 - Prioritet 6 ........................................................................................................................ 12SWOT - svagheder .............................................................................................................................. 13Side 49 - prioritet 1 ........................................................................................................................ 13Side 49 - prioritet 2 ........................................................................................................................ 13Side 50 - prioritet 4 ........................................................................................................................ 13Side 50 - Prioritet 5 ........................................................................................................................ 14SWOT - muligheder ............................................................................................................................ 14Side 51 - prioritet 1 ........................................................................................................................ 14Side 52 - prioritet 4 ........................................................................................................................ 14

Side 52 - prioritet 5 ........................................................................................................................ 15SWOT - trusler .................................................................................................................................... 15Side 54 - prioritet 3 ........................................................................................................................ 15Side 54 - prioritet 5 ........................................................................................................................ 16Udnyttelse af forordningens muligheder for skovene....................................................................... 16Biodiversitet/Natura 2000 ............................................................................................................. 17Digitalisering................................................................................................................................... 17Uddannelse .................................................................................................................................... 18

Generelle kommentarerMangler og varierende detaljeringsgradUdkastet lider i udpræget grad af en betydelig inkonsistent i detaljeringsgrad, hvor eksisterendeskovordninger er unødigt detaljeret beskrevet, mens der tilsvarende er en total mangel påbeskrivelse af konkret indhold for skovene i afsnit, hvor land- og skovbrug er nævnt i sammeafsnit. Det er således efter gennemlæsning af programmet ikke tydeligt hvilke elementer detpåtænkes at understøtte i skovene.Konsistent og retvisende brug af erhvervsbetegnelserDer er programmet igennem ikke konsistens i brugen af erhvervsbetegnelser. Jordbruger,jordbrug, primærproducent, bedrift, landmand og landbrug, land- og skovbrug m.fl. bruges i flænguden at det altid er klart, hvilket erhverv der tales om og om ordvalget er dækkende for detindhold der var tænkt i teksten.Et eksempel kan ses på side 15: I overskriften står”Strukturudvikling og økonomi i jordbrug ogfødevareerhverv”.Her bør”jordbrug”erstattes af”landbrug og skovbrug”.Mange steder bruges fxogså ”jordbrug” og ”primærproducent”, selvom det tydeligt fremgår af teksten i øvrigt, at deralene tænkes på landbrug.Skovforeningen vil gerne forslå, at diffuse og flertydige betegnelser udelades og at der konsekventprogrammet igennem skriver landmand og/eller landbrug, hvor det handler om landmænd oglandbrug, at der skrives skov- og landbrug, når der menes både land- og skovbrug og endelig at derskrives skovejer og skovbrug, der hvor teksten handler om skov.Grundlaget for programmet - SWOT-analysenGrundlaget for valg af foranstaltninger findes på baggrund af SWOT-analysen og vurderingen afbehov. Skovforeningen finderikkeat den foreliggende SWOT-analyse og identifikation af behov erfyldestgørende for skovbruget.

En af svaghederne i SWOT-analysen er, at de krav som stilles gennem EU-direktiver, klimamål,biodiversitetskonventioner m.fl. ikke dækkende er medtaget i analysen, selvom både juridiskebindinger og politiske mål repræsenterer ”trusler” og ”muligheder” i landdistrikterne.Skov dækker 14,1% af Danmarks areal og samtidig er der en politisk målsætning om at skoven påsigt skal udgøre 25% af landarealet. Samtidig er skoven i kraft af fredskovspligten i vid udstrækningen låst arealanvendelse. På den baggrund skal Skovforeningen opfordre til at opjusterer niveauetfor analysen således, at analysen kan bidrage til at identificere styrker, svagheder, muligheder ogtrusler, der tilsammen kan sige noget om skovbrugets behov og skovbrugets muligheder for atbidrage til udviklingen i landdistrikterne - både den politisk bestemte og den innovationsdrevne.I nærværende SWOT-analyse er det for eksempel ikke identificeret:at skovbruget er en stor biomasseproducent med gode muligheder for at producere endnumere biomasse end skoven allerede gør i dagat en betydelig del af skovejerne ikke har en skovbrugsmæssig uddannelsesbaggrundat skov har et særligt klimapotentiale til at imødegå klimaforandringer (mitegation)gennem brug af træ som klimavenligt råstof i byggeri og træprodukter, gennemsubstitution af fossile brændsler samt ved at fungere som kulstoflager.at skov har et særligt potentiale til at afbøde effekterne af klimaforandringer (adaptation)gennem skovens evne til vandtilbageholdelse, temperatursænkning, til at give læ ogrestaurering af degraderede landbrugsjorder osv.at skovene rummer den størstebiodiversiteti Danmark, samt de største og mestomkostningseffektive muligheder for at øge den.Ovenstående er alt sammen eksempler på muligheder og behov i skovbruget, der taler direkte indi Landdistriktsprogrammets prioriteter og som SWOT-analysen undlader at beskrive, men somburde have været behandlet heri.De skov- og skovbrugsrelaterede elementer, der behandles i analysen, er ikke underbyggede (ex.skovenes sundhedstilstand) og leder heller ikke til nogen form for konklusion – er det godt/skidt?Hvilke muligheder/behov er der?I afsnittet med konkrete bemærkninger findes mere uddybende bemærkninger til SWOT-analysen.Den mangelfulde SWOT-analyse afspejles således i den videre behovsanalyse og valget afforanstaltninger.Skovforeningen skal derfor kraftigt opfordre til at SWOT-analysen udbygges samt atgennemrevidere behovsanalysen og i lyset heraf overveje at revidere valgene afstøtteforanstaltninger så de afspejler den nye behovsanalyse.

Valg af behov, mål, prioriteter og fokusområder - administrationsprocenterDe nationale mål og handleplaner er beskrevet på side 75. Heraf fremgår det at valget af EUprioriteter og fokusområder i Danmarks landdistriktsprogram er begrundet i et ønske om:- at fokusere indsatsen så der er størst effekt indenfor et begrænset budget- at reducere administrationsomkostningerne- at forenkle og reducere risikoen for underkendelse-at der skal være et overskueligt antal ordningerUmiddelbart lyder det fornuftigt og er et udmærket udgangspunkt. Desværre er det i densammenhæng kommet for meget fokus på administrationsprocenter. Konklusionerne vedrørendeadministrationsprocenter kan meget nemt blive forkerte, hvis man dels ikke er opmærksom på deoverordnede målsætninger (direktiver/politikker/konventioner m.m., som burde være belyst iSWOT-analysen) dels ønsker at gennemføre målrettede og kvalitetsbetonede projekter på mindrearealer, der har et ganske særligt behov, og hvor administrationsprocenten i sagens natur vil værestørre.Det er dog svært at gennemskue resultatet af prioriteringen ved udelukkende at læseprogrammet. Således er det for eksempel valgt at der for 2014 og 2015 ikke skal være penge påordningen ”Natur- og miljøprojekter” og denne ordnings fremtid er tilsyneladende usikker.Alligevel er den uændret beskrevet i programmet.Hvis forholdene omkostningseffektivt skal forbedres for natur og biodiversitet, så skal der gåsmålrettet til værks. Det er også en af anbefalingerne fra Natur- og Landbrugskommissionen. Detkoster i administration at individualisere og målrette projekter. Til gengæld giver det resultater,der sikrer de kvaliteter, man ønsker fremmet, hvilket ikke er sikret i en general ordning, derimidlertid er nem og billig at administrere.Dertil kommer, at nogle tilskud sikrer en varig natur- og miljøforbedring, mens andre, kun sikrernatur- og miljøgevinsten i en kort periode. Den varige natur og miljøforbedring bør naturligvisindgå i vurderingen af administrationsprocenten – eventuelt indregnes med en passendediskonteringsfaktor.Endelig er krydsoverensstemmelseskravene nævnt som hindringer for ordningers udnyttelse, oganalysen bør derfor omfatte en nøjere beskrivelse af krydsoverensstemmelsesreglernesindvirkning og kumulative virkninger.Nye elementer i forordningenUnder flere af de beskrevne foranstaltninger for skovbrug er der i den nye forordning (1305/2013)nu krav om at støtten skal være betinget af at skove over en vis størrelse (størrelsesgrænsefastsættes af medlemsstaterne) har en skovforvaltningsplan eller lignende:”For forest holdings above a certain threshold to be determined by Member States in their ruraldevelopment programmes, support under paragraph 1 shall be conditional on the presentation ofthe relevant information from a forest management plan or equivalent instrument in line with

sustainable forest management as defined by the Ministerial Conference on the Protection ofForests in Europe of 1993.”.Det gælder fx for de Natura 2000-ordninger i skov som er beskrevet med henvisning til artikel 34.Skovforeningen savner i det foreliggende program at det for det første defineres hvad der forståsved en ”forest management plan”, samt hvilken størrelsesgrænse der tænkes fastsat i Danmark.Vi har ikke i Danmark lovgivningsmæssige krav om udarbejdelsen af skovforvaltningsplaner og vihar en skovlovgivning, der sikrer, at kravene til skovenes bæredygtighed opfyldes. I Danmark harskovforvaltningsplaner for enkelt ejendomme altid været ejerens strategiske og operationelleværktøj til styring af skovdriften. Planerne blev ofte lavet for 10-15 årige perioder. Sådanne planeri traditionel forstand er i dag sjældne, og er afløst af mere fleksible elektroniske løsninger, hvor deter langt lettere at bevare overblikket gennem en rullende planlægning. Egentlige planer itraditionel forstand laves nu kun på enkelte større ejendomme eller ejendomme som har valgt atlade sig certificere. For mindre ejendomme vil omkostningerne til udarbejdelse af en traditioneldriftsplan ikke stå mål med resultatet og anvendeligheden af denne.Skovforeningen anbefaler derfor at størrelsesgrænses for hvornår der skal stille krav om planerfastsættes meget lempeligt.Danmark har arbejdet hårdt for at få gennemført en mulighed for – som supplement til løbende,tidsbegrænsede aftaler - at anvende engangserstatninger til visse naturforbedrende tiltag, hvorsådanne tidsubegrænsede aftaler kan have større mening. Alligevel er det ikke i det foreliggendeprogram taget stilling til hvordan denne nye mulighed kan udnyttes.Skovforeningen har flere gange peget på at der skal sikres mulighed for evigtvarende aftaler, hvorerstatningen knyttes til nedgangen i handelsværdien. Muligheden for evigtvarende aftaler skaleksistere sideløbende med tidsbegrænsede ordninger med årlige udbetalinger.Vi ser derfor frem til at der fra dansk side tages stilling til om denne nye mulighed forengangserstatninger udnyttes.Forældede tal for skovene og andre faktuelle fejlI den indledende situationsbeskrivelse er tallene der anvendes for skov generelt forældede og børerstattes af de nye tal fra ”Skove og Plantager, 2012”.Der er derudover fejl i henvisningerne til de enkelte artikler i forordningen. Således fremgår det fxaf tabellen på side 87-90 at skovrejsning er artikel 23 - men det er artikel 22 i forordning1305/2013 af 17. december. Det samme gør sig gældende for øvrige henvisninger efter artikel 20.Konkrete bemærkninger til teksten:Side 14

gennem skovordningerne følgende:Skovforeningen vurderer at kompetenceopbygning hos skovejeren via undervisning og kurser vilresultere i varetagelse af flere hensyn i skovdriften gennem større bevidsthed om skovensmuligheder – produktions- og udnyttelsesmæssigt såvel som naturmæssigt. Uddannelse vil gøredisse skovejeren bedre i stand til at evaluerer entreprenører, vurdere skovens sundhedstilstand,vurdere stomfaldsrisiko, værne om særlige naturværdier samt give skovejeren bedreforudsætninger for at sætte oprationelle mål for skovdriften.Side 15 til 22Efter afsnittet ”Strukturudvikling og økonomi i jordbrug og fødevareerhverv” kommerunderafsnittene ”Strukturen i landbruget”, ”Produktionen i landbruget”, ”Økologisk landbrug” og”Landbrugets økonomi” og ”Eksport”. Skovbruget eksporterer også. Så for helt klare linier kunnesidste afsnit passende hedde ”Landbrugets eksport”. Samtidig bør der være et afsnit under”Skovbrug” der behandler eksporten af træ.Side 22Afsnittet om skov er meget kort og kunne med fordel uddybes.For eksempel er der vist en tabel over Skovbrugets ejendomsstruktur som dog ikke rigtigt belyseremnet ud over at den viser at hovedparten af skovarealet er ejet af private. Umiddelbart synesdet mere interessant at vide hvor skoven ligger som vist nedenfor.

Skovarealet i procent af kommunernes samlede areal (Skove og Plantager 2012).Derudover kunne det også være interessant at vide noget om størrelsesfordelingen og ikke bare atejendommene i gennemsnit er 8,2 ha. Spændet går immervæk mellem 0,5 ha og over 1000 ha.I ”Skove og Plantager 2000” viser tabel 1.4 skovejendomme og skovarealet fordelt efter størrelseni årene 1976, 1990 og 2000. Om tabel står der blandt andet:”I Danmark findes et stort antal små skovejendomme, men som det ses af oversigtstabel udgør demange små skovejendomme kun en mindre del af det samlede skovareal. Således har de knap17.000 skove på under 5 ha et samlet areal på 35.000 ha, hvilket betyder at 64 pct. af samtligeskovejendomme tegner sig for 7 pct. af det samlede skovareal. Det ses endvidere, atskovejendomme på 1.000 ha og derover udgør 0,2 pct. af det samlede antal skove og tegner sig for34 pct. af det samlede skovareal.”Af den korte tekst om skovbrug står der at”der ikke kan påvises nogen udprægetstrukturudvikling”og at”Der er dog en klar tendens til, at gavntræ bliver erstattet af træ tilbrænde herunder brændeflis og andet energitræ”.Formuleringerne er misvisende. Gavntræsprocenten er rimelig konstant, men der bliver huggetmindre løvtræ, hvilket primært skyldes vanskelige afsætningsforhold p.t. for savværkstræ.Energitræet er ganske rigtigt i stigning, men det er fordi, der nu er et marked /logistik /håndteringsteknik for den store andel af træet i skoven, der stort set ikke kan bruges til andet endenergitræ. Der er med andre ord kun et begrænset overlap mellem den kvalitet træ, der kanbruges til gavntræ og den kvalitet der bruges til energitræ. Der er derfor ikke tale om at gavntræ

Beskrivelsen er ikke dækkende for skovens muligheder. Skoven har allerede i dag en betydeligproduktion af bæredygtig energi på ca. 14 PJ om året og dertil kommer et potentiale for stigendeproduktion af bæredygtig træ til energi op til et niveau på 35 – 45 PJ om året i 2050 (se rapporten”Muligheder for bæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010 skovenes bidrag tilgrøn omstilling” af Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning).Side 30 afsnit 3Her står:”Skovarealet i Danmark har i en årrække været i fremgang, hvilket sammen med enstadig større udbredelse af naturnær skovdrift i de eksisterende skove har haft positiv betydningfor en række skov-arter. Den samlede bestand af 22 af skovenes mest karakteristiske fuglearter harværet stigende fra ca. 1980 til 1990, hvorefter udviklingen har stabiliseret sig”.Folketinget besluttede i 1989 at fordoble Danmarks skovareal og i 2005 besluttede Staten atomlægge egne skovarealer til naturnær skovdrift. Det står ikke lysende klart hvordan disse tobeslutninger, skulle kunne have haft nogen indflydelse på udviklingen af bestanden afkarakteristiske fuglearter i årene 1980 -1990.Side 31I afsnittet”Udvikling for skovfugle ”stårder i de første linjer at”Skovfugle-indekset, jf. figur 17 ogtabel 17, er en indikator for udviklingen i skovenes naturkvalitet. Her ses en fremgang i perioden1976 til 2009 på samlet 12 pct.”Det man kan tolke ud af de nævnte figurer er, at udviklingen i Mange-arts-indekset for skovfugleer sket mellem 1980 og 1990, sådan som det også står beskrevet på side 30 afsnit 3. Det betyder,hvis indikatoren er korrekt, at der ikke er sket en positiv udvikling i skovenes naturkvalitet sidenfør statsligt støttet skovrejsning og statens omlægning til naturnær drift. Det hænger således ikkesammen med afsnittet på side 30 der er refereret ovenfor.Side 32I afsnittet ”Skovøkosystemerssundhed”er de enkeltes træarters sundhed valgt som indikator forskovøkosystemets sundhed, hvorefter sundheden i hovedtræarterne i løvskoven er beskrevet.

Sammenfattende ser det ud som klima er en af hovedårsagen til løvtræernes varierendesundhedstilstand (tørke i 1990’erne, forekomsten at sommerfuglelarver – vel delvist betinget afklima), men der konkluderes ikke på afsnittet og afsnittet savner derfor udsagnskraft.Hvis hovedårsagen til løvtræernes varierende sundhed ligger i klimaforhold, så er vi entenindenfor den normale variation og løvskovenes sundhedstilstand er dermed god eller også er dertale om variationer som man antager/formoder er knyttet til klimaforandringerne og dermed erdet interessant at reflektere over, hvad mulighederne er for fx at bruge andretræarter/provenienser.Side 33Under afsnitsoverskriften ”Sammensætningaf træarter”står der at"Udviklingen afhjemmehørende træarter kan sidestilles med udviklingen mellem andel løv og nål i de danskeskove. Baggrunden er, at kun få nåletræsarter, med beskeden areal i skovbruget, erhjemmehørende (primært skovfyr). Endvidere er der belæg for at antage, at biodiversitetengenerelt er højere i hjemmehørende løvskov end i nåleskov.”Med til vurderingen af nål versus løv bør også høre at en stor del af nåleskoven er rejst pådegraderede landbrugsjorder med lav biodiversitet. På disse arealer har nåleskoven forbedretjordbunden, forhindret ørkenspredelse og dannet grundlag for et rigere dyre- og planteliv samtstandset udvaskningen af næringsstoffer og pesticider. På sigt vil disse arealer kunne konverterestil hjemmehørende arterSide 43I afsnittet "Leveringog brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald, restprodukter ogandre nonfood-råmaterialer til bioøkonomi”står der,”... er der sket en 8-dobling afbioenergiproduktionen i Danmark siden 1972.”Af tabel 21 fremgår det, at de store volumenerligger i halm, i affald og i træ. Affald er under udfasning som energikilde og skal i stedetgenanvendes og med afsnittene ”Jorderosionog forvaltning af jordbunden”og”Vand- ogenergiforbrug i landbrug og forarbejdning af fødevarer”på side 40 til 42 som baggrundsviden, erder grund til at fremhæve træ som bæredygtig energikilde i dette afsnit.Videre i afsnittet står:”Dansk landbrug må dog konkurrere med importeret bioenergi om at leveresvarende til den øvrige stigning i bioenergiforbruget, og halm har her svært ved at konkurrereprismæssigt med importerede træpiller.”Det er ikke det eneste som halm har svært ved at konkurrere mod. Halm har også svært ved atkonkurrere på kvaliteten af brændslet. Dansk produceret træflis kan til gengæld konkurrere påbegge parameter og produktionen heraf kan udvides betragtelig jf. rapporten”Muligheder forbæredygtig udvidelse af dansk produceret vedmasse 2010 skovenes bidrag til grøn omstilling”afKøbenhavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Denne viden bør indgå idette afsnit for at give et mere fuldstændigt billede af situationen.

Side 45Videre på side 45 står der:”Danmark importerer store dele af den biomasse, der anvendes tilproduktionen af vedvarende energi. Således var ca. 47 pct. af den træbaserede biomasse, der blevanvendt til at producere vedvarende energi i Danmark i 2011, importeret.”Som nævnt ovenfor kan dansk skovbrug over en årrække øge produktionen markant(produktionen kan fordobles). Hovedbarrieren er skovejernes tillid til, at Danmarksenergiforsyning også efter 2030 vil indeholde et element af træ-flis baseret kraft-varme.Under overskriften ”Reduktionaf udledningen af lattergas og metan emissioner fra landbruget"står der:”Dansk Landbrug og skovbrug har et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse afklimaforandringer.”.Det er som sådan korrekt, men landbruget og skovbrugets potentiale ligger dog i hver sin ende afskalaen. Landbruget har potentiale for at nedbringe sine udledninger. Skovbruget har potentialefor positivt at bidrage endnu mere til både at imødegå klimaforandringerne ved at producereendnu mere træ til gavn for den løbende lagring af kulstof og til fortrængning af fossilt brændstofog til klimatilpasning ved at dæmpe effekterne af ekstreme vejrlig. Måske giver overskrift og tekstmest mening hvis første sætning fjernes.SWOT - styrker:Side 47 - prioritet 1Højt uddannelsesniveau og kvalitet i forskningen, herunder i bæredygtige produktionsformerUnder denne prioritet beskrives kun forhold i landbruget, men der er også et højtuddannelsesniveau i de skovbrugsfaglige uddannelser, kvalitet i den skovbrugsrelateredeforskningen samt meget bæredygtige produktionsformer i skovbruget. Alt sammenstyrkepositioner, som det er værd at bevarer og værne om. Disse bør således også nævnes her.Side 48 - prioritet 3Fødevaresikkerhed, kvalitet og sporbarhed er en dansk styrkepositionHer er skovbruget heller ikke nævnt på trods af at der i skovbruget er sikkerhed for levering(logistik), kvaliteten af produktet og muligheden for at have sporbarhed i hele værdikæden. Detbør nævnes som en styrke, idet overskriften samtidig bør ændres og gøres bredere i sit indhold.Side 48 - prioritet 4Her står:”Den hidtil gennemførte indsats for at modvirke primærerhvervenes påvirkninger pånatur og miljø har vist positive resultater. Jordbrugere er villige til at tage natur-, klima- og

miljøhensyn i deres produktion. Jordbrugerne har i en vis udstrækning formået at modvirkemiljøpåvirkninger fra øget produktion ved hjælp af bedre produktionseffektivitet.”Da skovdyrkning allerede er en meget skånsom produktionsform, går Skovforeningen ud fra, atafsnittet refererer til landbrugets påvirkning, hvorfor ”Primærerhvervene” og ”jordbrugerne” børskiftets ud med ”landbrug” og ”landmand”.Side 48 - prioritet 5Danske virksomheder er førende indenfor effektiv udnyttelse af energi og teknologier, der indgåri bioøkonomien"Dansk landbrug står stærkt i konkurrencen om at producere bæredygtig biomasse.Miljøbelastningen ved produktion af biomasse fra træer som pil, poppel etc. er endvidere mindreend ved konventionel korndyrkning.”Igen savnes her refleksioner over skovbrugets potentiale i bioenergisammenhæng.Her kunne passende reflekteres over:at der er en målsætning om at skov skal dække 25 % af landet ogat skoven på nuværende tidspunkt dækker 14,1 % ogat produktion af biomasse i skov er bæredygtigt både i økonomisk, økologisk og social henseendeat skoven har potentiale for at fordoble produktion af træ til energi uden det påvirket skovensøvrige produktion af savværkstræ og samfundsmæssige goder (rent drikkevand, rekreativemuligheder, natur og mljø) samtidig med at det forøger skovens stående kulstoflager

Der er med andre ord potentiale for opnå flere formål, hvis man fremmer skovrejsningenyderligere, ændrer kulturmodellerne og målrettet går efter at mobilisere træ til energianvendelse.Side 49 - Prioritet 6Her fremgår det at:”Danmark har under den økonomiske krise mistet mange arbejdspladser i denprivate sektor, og det har ramt landdistrikterne og især yderområderne hårdt, idet hovedparten afindustriarbejdspladserne er placeret her.”I den forbindelse kunne det danske landdistriktsprogram passende sætte fokus på mulighederne iskovbruget. Dansk skovbrug kan ved at etablere en målrettet produktion af træ til energi øgelandets egenforsyning betydeligt. Det kan gøres ved at fremme brugen af særlige hjælpetræer(ammetræer) mellem de kommende tømmer- og møbeltræer, der ikke udnytter bevoksningensareal fuldt ud i de første leveår. Hjælpetræerne vokser hurtigt i starten og fjernes efter 10-20 årfor at give plads til de langsomt startende tømmer- og møbeltræer. Hjælpetræerne kan passendeanvendes til energiproduktion. Produktionen er bæredygtig, og modellen har kun positivekonsekvenser herunder Nye jobs i landdistrikterne. Det anslås at:

SWOT - svaghederSide 49 - prioritet 1Her står:”Der er stadig et uudnyttet potentiale i at forbedre samarbejdet mellem forskning ogerhvervsliv med henblik på brugerdrevet innovation indenfor de områder, som fødevareerhvervetefterspørger. Der er generelt for lav søgning til erhvervsuddannelserne.”Der er også et potentiale for forbedret samarbejde mellem forskning, skovbruget og erhvervslivetbl.a. i forbindelse med skovenes sundhed, produktionspotentiale og udnyttelse heraf.Side 49 - prioritet2Svære rammevilkår og højt omkostningsniveau i landbrugetLavt investeringsniveau i landbruget, mens produktivitet og indtjeningsevne er stagnerendeUdfordringerne i landbruget med høje omkostninger og lavt investeringsniveau ligner dem, der er iskovbruget. Desværre er SWOT analysen af skovbruget ikke på højde med SWOT analysen aflandbruget og det er dermed vanskeligt ud fra analysen at beskrive skovbrugets styrker ogsvagheder og dermed også få et overblik over, hvordan skovbruget kan bidrage til udviklingen ilanddistrikterne. Afsnittet bør derfor udbygges og anvise skovbrugets udfordringer.Side 50 - prioritet 4Den intensive afgrøde- og husdyrproduktion medfører fortsat pres på natur og vandmiljøHeraf fremgår det:"Der mangler fortsat økonomiske incitamenter for landmanden og skovejerentil at beskytte biodiversiteten i landbruget og skove. Arealtilskudssatserne for naturpleje pålandbrugsjord har førhen ikke været tilstrækkeligt høje til at være attraktive for landmanden.Ekstensivering af urentable landbrugsarealer kan medføre tilgroning af naturtyper. De hidtidigestøttetiltag for at begrænse miljø- og naturpåvirkningen fra landbruget har primært sigtet mod engenerel begrænsning i udledningen af næringsstoffer og i tilgroningen af halvkulturarealer."Afsnittes erkendelse af, at der forsat mangler økonomiske incitamenter for skovejeren til atbeskytte biodiversiteten giver her tilsyneladende ikke anledning til nogen nærmere undersøgelseaf de forhold, der gælder i skovene.Skovene er ellers hjemsted for fleste arter inklusiv flest truede arter. Skovordninger burde på denbaggrund have høj prioritet i landdistriktsprogrammet. En analyse af mangler og hindringer i denuværende ordninger bør selvfølgelig indgå.Dansk Skovforening - skovbrugets brancheorganisation13

Side 50 - Prioritet 5Der er usikre rammevilkår for produktionen af biomasse og begrænset koordinering på tværs afværdikæderneHer står:"Flere typer biomasse er dyre for landbruget at producere/ indsamle. For en række af deafgrøder, der pt. anvendes til energi- og transportformål, er der usikkerhed omkring CO2-fortrængningen. Der er usikkerhed om bæredygtigheden i produktionen af mange af de træpiller,der importeres til energiformål. Produktion af energiafgrøder som pil kan have negativekonsekvenser set fra et landskabsmæssigt perspektiv."I skovbruget er der - som allerede nævn et par gange - mulighed for at producere mere biomasseuden usikkerhed om CO2-fortrængningen og bæredygtigheden. Derimod er usikkerhed omkringfjernvarmens og kraftvarmens fremtid en barriere for at skovbruget her og nu øger produktionen.Ligeledes kan det være en barriere for mobiliseringen, at en høj andel af skovejerene ikke har enskovbrugsfaglig baggrund.SWOT - mulighederSide 51 - prioritet 1Såfremt den rette analyse for prioritet 1 var gennemført under styrker/svagheder ville det værenaturligt også at nævne skovbrug i bullet-point to.Side 52 - prioritet 4Fortsat bedring af primærerhvervenes påvirkninger på natur og miljøDer står:"Der er mulighed for yderligere udvikling af de rekreative værdier og naturforvaltning ilanddistrikterne, herunder at udvikle naturplejen som alternativt forretningsområde forlandbruget. Der er mulighed for fortsat innovation, produktudvikling og ny teknologi indenforlandbruget til gavn for miljøet og naturen.”Skovbruget har ikke på samme måde som landbruget behov for udvikling af miljøteknologi for atkunne gennemføre en bæredygtig skovdrift. Men vil samfundet gerne fremme forholdende forbiodiversiteten, er der også i skovbruget behov for at udvikle naturplejen som etforretningsområde.Synergi mellem natur-, miljø- og klimaindsatsHer står videre:"Der ses mulighed for afsøgning af yderligere synergier mellem natur-, miljø- ogklimaindsatsen ved at tilrettelægge multifunktionelle tiltag for natur og miljø. Potentielt kanvandmiljø virkemidler på landbrugsjord også bidrage til at reducere udledningerne af

drivhusgasser. CO2-binding på tørveholdige jorder kan her være en betydende faktor. Permanentudtag af arealer kan medvirke til at sikre reduktion af drivhusgasser, da kulstof bundet i skov ogvådområder mv. dermed ikke frigives på et senere tidspunkt."Den totale kulstofmængde der er bundet i en skov med en ligelig aldersklassefordeling erkonstant, men skoven er ikke bare et lager, den er også en ressource og ved almindelig skovdriftbliver det kulstof der er opsparet i det enkelte træ naturligvis frigivet igen. Enten når træproduktetophører med at tjene sit oprindelige formål som fx bygningstømmer eller hvis træet bliver i skovenog blot rådner op, samt straks når træet bliver brugt direkte til energi, hvor det fortrænger brugenaf fossilt brændstof.Side 52 - prioritet 5Anvendelse af vedvarende energi fra biomasse kan skabe en bedre CO2balanceHer står:"Behovet for energieffektivisering er fortsat stort og markedspotentialet for introduktionaf nye løsninger dermed stigende. Potentielt kan man høste betydelige mængder biomassesamtidig med at miljøforholdene forbedres indenfor landbruget. Biomasse kan lagres med småomkostninger i forhold til energi fra sol og vind. Der er endvidere gode muligheder for at øge vækstog beskæftigelse i landdistrikterne gennem en satsning på at producere og bearbejde biomasse.”Mulighederne for at øge produktionen af biomasse i skovene markant bør beskrives i denneanalyse. Hovedparten af Danmarks skovareal er, gennem fredskovspligten, bundet til at være skov.Skov dækker 14,1 % af landet og planen er, at skoven skal dække 25% af landet på sigt. Det er enmangel, at landdistriktsprogrammet ikke indeholder en beskrivelse af skovbrugets styrker,svagheder og muligheder. Hvis man skal have mere ud af mindre for at imødekomme fremtidensøgede behov for (fornybare) ressourcer, så skal skoven naturligvis medtænkes. Her er både vækst,arbejdspladser og miljøgoder at hente.SWOT - truslerSide 54 - prioritet 3• Risikofaktorer i jordbrugetHer står:"Jordbrugsproduktionen er udsat for en række risikofaktorer. Produktionen er afhængigaf klimaet, fravær af dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb, gunstige vejrforhold ogændringer i efterspørgslen. Landbruget oplever fra tid til anden store produktionstab som følge afklimahændelser, især oversvømmelser efter ekstraordinær nedbør. Også husdyr- ogplantesygdomme kan have omfattende konsekvenser for landmanden. Veterinærsikkerhed ogfravær af smitsomme husdyrsygdomme er afgørende for eksporten af den animalske produktion.”Jordbrugsproduktionen er udsat for en række risikofaktorer. Det gælder også i skovbruget. Vedplantesygdomme og storm mister skovbruget ikke bare årets biomasseproduktion, men årtiers

produktion. Stormfald og plantesygdomme betyder, udover ødelagt vedmasse og mistet tilvækst,en forringet kvalitet og dermed pris på det, der kan bruges, samt at marked er oversvømmet medlave salgspriser til følge. Endelig betyder straks-afsætningen af den salgbare vedmasse, der skullehave været spredt ud over årtier en høj engangsbeskatning og deraf forringede muligheder for atgeninvesterer i nye bevoksninger.Side 54 - prioritet 5Her står følgende:"Produktion af biobrændstoffer og andre nonfoodprodukter på basis af madvarer kan bidrage til enuheldig konkurrence om fødevarerØget forbrug af halm og anden biomasse til energiformål kan medføre reduktion afkulstofmængden i landbrugsjordenEn række områder i Danmark har for lavt kulstofindhold i jorden. Store mængder kulstof frigøres fraisær organogen jord, hvis den drænes og jordbearbejdesRisiko for udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra hurtigt voksende træarter"

De første tre punkter kan skovbruget bidrage positivt til. Høj produktion af træ til energi i skovenekan mindske arealkonkurrencen og mindske reduktionen af kulstofindholdet i landbrugsjorden.Skovrejsning på landbrugsjorder er jordforbedrende samtidig med at der kan opnås en højbiomasseproduktion uden nævneværdig brug af hjælpestoffer.Det sidste af ovennævnte punkter er derimod lidt af en gåde. Hvilke miljø- og sundhedsskadeligestoffer fra hurtigt voksende træer tænkes der på? Hvad er kilden til den påstand?Udnyttelse af forordningens muligheder for skoveneSkovforeningen finder ikke at det foreliggende landdistriktsprogram er ambitiøst nok i forhold tilat bidrage til udmøntningen af skovpolitikken.Fra Skovforeningen har vi derfor en række mere konkrete forslag til mulige ordninger der kan væremed til at støtte den udvikling i skovbruget som er ønsket.I nedenstående ønsker til skovordninger i landdistriktsprogrammet tager udgangspunkt i aktuelleudfordringer/muligheder i skovbruget.Der er i fra Skovforeningens side lagt vægt på at ordningerne ikke må fungere som et løbendedriftstilskud, der kan virke markedsforstyrrende.

gennemføres ved frivillige aftaler mod betaling.I flere sammenhænge både på EU niveau (fx ny vejledning om ”Skov og Natura 2000” er underudarbejdelse og biodiversitetsstrategien) og i dansk sammenhæng (fx Natur- ogLandbrugskomminisionen og Skovpolitisk udvalg) peges på Landdistriktsprogrammet somhovedfinansieringskilde til at gennemføre de ønskede mål.Derfor er det vigtigt at sikre at alle mulighederne for støtteforanstaltninger er vurderet.Flere ordninger til fremme af biodiversiteten (fx til sikringen af bilag 4 arter) er således ganskeutilstrækkelige, idet rammerne for disse tilskud alene er en godtgørelse for afholdteekstraomkostninger, men hvor de største offeromkostninger består af tab af fremtidig indtægt,hvortil der ikke ydes nogen form for godtgørelse. Ordningerne er således ikke interessante forlodsejerne.I nærværende program er ordningen til sikring af Natura 2000 i skov hængt op på artikel 34 ogmed henvisning til fokusområde 4 a under artikel 5, mens generel sikring af biodiversitet i skovene(bæredygtig skovdrift) er hængt op på artikel 25.Skovforeningen finder at der også skal være mulighed for at udnytte artikel 17 (Investments inphysical assets) og artikel 30 (Natura 2000 and Water Framework Directive payments)For eksempel stilles der ved brug af artikel 30 ikke krav om skovforvaltningsplaner.DigitaliseringSkovforeningen mener at en stadig mere kompleks skovdrift med salg af både træ og oplevelsersamt stadig stigende krav til sporbarhed og dokumentation kalder på en ordning, der kanunderstøtte skovejere og grupper af skovejere i digitalisering af deres skov og skovdrift f.eks. vedbrug af GIS-systemer og/eller databaser, hvor fx fakturaer kan knyttes til et koordinat i skoven.Digitalisering af skoven kan bruges med henblik på sporbarhed (dokumentation af lovlighed),opmåling af stakke (fx brænde?), til at få/bevare overblik over aktiviteter (jagt, motionsløb,registrering af besøgende mv. ), registrering af/dokumentation for arter (flora og fauna),

lagerstyring af vedmasse/aldersklasser/sortimentsfordeling mv. til alternativ dokumentation afbæredygtighed (fx til opfyldelse af krav i den offentlige indkøbspolitik for træ og udmøntningen afden kommende EU skovstrategi).Ophæng for en sådan ordning vil kunne finde ophæng I enten artikel 26 (Investments in forestrytechnologies and in processing, mobilising and marketing of forest products) eller artikel 27(Setting up of producer groups and organisations).UddannelseSom nævnt tidligere i vores høringssvar (under SWOT-analysen) har mange skovejere ogkommende skovejere ikke nogen uddannelsesmæssig baggrund inden for skovdrift.Skovforeningen vurderer at kompetanceopbygning hos skovejeren via undervisning og kurser vilresultere i varetagelse af flere hensyn i skovdriften gennem større bevidsthed om skovensmuligheder. Uddannelse vil gøre disse skovejeren bedre i stand til at evaluerer entreprenører,vurderer skovens sundhedstilstand, vurderer stomfaldsrisiko, værne om særlige værdier samt giveskovejeren bedre forudsætninger for at sætte oprationelle mål for skovdriften.I Sverige udbydes en lang række kurser under projektet Kraftsamlings Skog, som er finansieretgennem det svenske landdistriktsprogram:

Grundkurser i uthålligt skogsbruk för blivande och nya skogsägare

För dig som vill börja från början och lära dig grunderna.

Personlig rådgivning för blivande/nyblivna skogsägare

Rådgivning hemma på den egna fastigheten antingen före eller efter ägarskiftet.

Kurser i skogsbruksplanens användning

En ny grön skogsbruksplan är ett bra hjälpmedel för att utveckla lönsamheten i sittskogsbruk. En förutsättning är dock att man klarar av att använda planen. Det lär man sigpå dessa kurser.

Personlig rådgivning för skogsägare med ny skogsbruksplan

För att säkra upp att den nya planen verkligen kommer till användning i den fortsattaplaneringen av skogsbruket erbjuder vi också skräddarsydd personlig rådgivning föreoch/eller efter planläggningen och leveransen av planen.

Kompetensutveckling i form av kurser, studieresor, exkursioner, temadagar/-kvällar,

studiecirklar, seminarier mm

De flesta skogsägare behöver höja eller underhålla sin kompetens vad gäller skogsbruk ochskogsföretagande. Det kan t ex handla om föryngringsfrågor, röjning, slutavverkning,naturhänsyn, skogsbränsleuttag, ekonomi, klimatanpassat trädslagsval, vattenfrågor.Ämnesvalet och formen av aktivitet kan variera mellan olika regioner.

Personlig rådgivning för ”vanliga” skogsägare

Rådgivningen kan avse bara strikt skogliga åtgärder eller också vara en mer avanceradrådgivning som omspänner hela skogsföretagandet. Då inleds rådgivningen med attföretagets mål sätts upp och man avslutar med att göra en handlingsplan.