Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDen Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af LanddistrikterneDet danske landdistriktsprogram 2014-2020UDKAST 23. december 2013
Indhold1. Titel på landdistriktsprogrammet ........................................................................................................ 62. Medlemsstat og administrativ region ................................................................................................. 62.1. Geografisk område dækket af programmet ................................................................................. 62.2. Klassifikation af region ................................................................................................................. 63. Ex ante evaluering ............................................................................................................................... 63.1. Beskrivelse af processen .............................................................................................................. 63.2. Overblik over anbefalinger ........................................................................................................... 63.2.1. Titel på anbefaling ................................................................................................................. 63.2.2. Den samlede ex-ante rapport i bilag ..................................................................................... 64. SWOT-analyse og identifikation af behov ........................................................................................... 64.1. SWOT-analyse............................................................................................................................... 64.1.1. Situationsbeskrivelse ............................................................................................................. 64.1.2. Styrker ................................................................................................................................. 474.1.3. Svagheder ............................................................................................................................ 494.1.4. Muligheder .......................................................................................................................... 514.1.5. Trusler.................................................................................................................................. 534.1.6. Fælles kontekstindikatorer .................................................................................................. 554.1.7. Programspecifikke kontekstindikatorer .............................................................................. 554.2. Behovsanalyse ............................................................................................................................ 554.2.1 Prioritet 1 - Fremme af vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug oglanddistrikterne ............................................................................................................................. 554.2.2 Prioritet 2 – Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevnen for alle typerlandbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og den bæredygtigeforvaltning af skove ....................................................................................................................... 564.2.3 Prioritet 3 – Fremme af fødevarekædens organisation, herunder behandling og afsætningaf landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbruget ............................................... 574.2.4 Prioritet 4 – Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning tillandbruget og skovbruget ............................................................................................................. 584.2.5 Prioritet 5 – Fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistentlavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren .......................................... 62
4.2.6 Prioritet 6 – Fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling ilanddistrikterne ............................................................................................................................. 654.2.7 Tværgående mål for innovation, miljø og modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer....................................................................................................................................................... 674.3. Erfaringer fra landdistriktsprogram 2007-2013 ......................................................................... 695. Beskrivelse af strategien.................................................................................................................... 715.1. Valg af behov, mål, prioriteter og fokusområder ....................................................................... 715.2. Valg af støtteforanstaltninger .................................................................................................... 77Prioritet 1 - Fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug oglanddistrikter ................................................................................................................................. 77Prioritet 2 – Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne for alle typer landbrug ialle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og den bæredygtige forvaltning afskove.............................................................................................................................................. 78Prioritet 4 - Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning til landbruget ogskovbruget ..................................................................................................................................... 79Prioritet 5 – Fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistentlavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren .......................................... 82Prioritet 6 – Fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling ilanddistrikterne ............................................................................................................................. 845.3. Beskrivelse af hvordan tværgående mål vil blive adresseret ..................................................... 855.4. Tabel over interventionslogik ..................................................................................................... 87Fælles målindikatorer .................................................................................................................... 87Supplerende målindikatorer.......................................................................................................... 92Sekundære bidrag til andre fokusområder ................................................................................... 965.5. Handlinger for forenkling af implementering og rådgivning om programmet .......................... 976. Evaluering af ex-ante konditionaliteter ............................................................................................. 987. Beskrivelse af resultatramme ............................................................................................................ 988. Beskrivelse af hver valgt foranstaltning .......................................................................................... 1018.1. Beskrivelse af generelle vilkår .................................................................................................. 1018.2. Beskrivelse af hver foranstaltning ............................................................................................ 113Art. 15: Erhvervsudvikling (informations- og demonstrationsprojekter).................................... 113Art. 15: Omstilling til økologi i de offentlige køkkener................................................................ 117Art. 18: Miljøteknologi................................................................................................................. 119Art. 18: Økologisk investeringsstøtte .......................................................................................... 122Art. 18: Investeringer til fremme af bioøkonomi (hvilende ordning) .......................................... 124Art. 18: Ikke-produktionsfremmende investeringer for natur eller miljø ................................... 126
2
Art. 18 Tilskud til investeringer inden for fødevaresektoren (LEADER) ...................................... 132Art. 19: Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge afkatastrofer og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger (hvilende ordning) ........ 135Art. 20: Tilskud til oprettelse af mikro og små virksomheder (LEADER) ..................................... 137Art. 21: Tilskud til basale serviceydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (LEADER) ........ 140Art. 23: Etablering af skov ........................................................................................................... 143Art. 25: Genopretning af skader på private og offentlige skove som følge af stormfald (hvilendeordning) ....................................................................................................................................... 149Art. 26: Investeringer, der forbedrer skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi ........... 153Art. 29: Fastholdelse af vådområdeprojekter, Natura 2000 projekter og lavbundsprojekter .... 165Art. 29: Pleje af græs- og naturarealer ........................................................................................ 169Art. 30: Økologisk arealtilskud..................................................................................................... 175Art. 31: Betalinger for krav om obligatoriske randzoner ............................................................ 184Art 32. Områder med særlige begrænsninger for landbruget (hvilende ordning) ..................... 190Art. 35: Tilskud til miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse ......................................... 192Art. 36: Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse til brug i fødevarer,energiproduktion og industriprocesser (hvilende ordning) ........................................................ 201Art. 36: Samarbejdsprojekter for erhvervsudvikling (udviklingsprojekter)................................. 204Art. 36: Samarbejdsprojekter (LEADER) ...................................................................................... 208Art 35 REG CPR: Forberedelse af lokale udviklingsstrategier, drift og udvikling af lokaleaktionsgrupper (LEADER) ............................................................................................................ 2119. Evalueringsplan ............................................................................................................................... 2149.1. Mål og formål ........................................................................................................................... 2149.2. Ledelse og koordination ........................................................................................................... 2179.3 Evalueringsemner og -aktiviteter .............................................................................................. 2179.4. Data og information ................................................................................................................. 2179.5. Tidslinje..................................................................................................................................... 2189.6. Kommunikation ........................................................................................................................ 2209.7. Ressourcer ................................................................................................................................ 22010. Finansieringsplan ........................................................................................................................... 22110.1. Årligt ELFUL-bidrag ................................................................................................................. 22110.2. ELFUL-bidrag for hver foranstaltning og underforanstaltning ............................................... 22110.2.1. Samlet EU-bidrag for hvert underprogram og hver foranstaltning................................. 22711. Indikatorplan ................................................................................................................................. 22712. Øvrig national finansiering ............................................................................................................ 227
3
13. Nødvendige elementer for vurdering af statsstøtte ..................................................................... 22714. Komplementaritet med andre politikker ...................................................................................... 22714.1. Komplementaritet .................................................................................................................. 22714.1.1. Komplementaritet med unionsaktiviteter, -politikker og -prioriteter ............................ 22714.1.2. Foranstaltninger finansieret gennem andre fælles landbrugs instrumenter.................. 23114.1.3. Lokale udviklingsstrategier under LEADER ...................................................................... 23114.1.4. Nationale strategier og planer ........................................................................................ 23215. Programimplementering ............................................................................................................... 23515.1. Forvaltningsmyndigheder....................................................................................................... 23515.1.1. Relevante myndigheder jf. art. 72(2) .............................................................................. 23515.1.2 Beskrivelse af ledelses- og kontrolstruktur ...................................................................... 23615.2. Overvågningsudvalg ............................................................................................................... 241Fastlæggelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier) .......................................................... 24415.3. Kommunikation om Landdistriktsprogrammet ...................................................................... 24515.3.1. Information til potentielle støttemodtagere og stakeholdere om muligheder for støtteunder Landdistriktsprogrammet ................................................................................................. 24515.3.2. Information til den brede befolkning om EU’s rolle i finansiering gennem programmet..................................................................................................................................................... 24515.3.3. De lokale aktionsgruppers rolle i kommunikation .......................................................... 24515.4. Sikring af sammenhæng mellem artikel 21 og artikel 36 under lokale udviklingsstrategier . 24515.5. Aktioner for at reducere administrative byrder for støttemodtagere ................................... 24515.6. Beskrivelse af brugen af teknisk bistand ................................................................................ 24616. Involvering af partnerskabet ......................................................................................................... 24716.1. Etablering af partnerskabet.................................................................................................... 24816.2. Inddragelsen af partnerskabet ............................................................................................... 24817. Handlingsplan for det Nationale Landdistriktsnetværk ................................................................ 25518. Eks ante vurdering af ordningernes kontrollerbarhed .................................................................. 26019. Overgangsforanstaltninger ............................................................................................................ 26219.2. Indikativ tabel over overførsler fra forgående periode.......................................................... 262
Bilagsliste1.2.3.4.Fælles kontekstindikatorerIndikatorplanKvantificerede mål fastlagt ved target indikatorer og outputindikatorerEffekt indikatorer, valg og baseline
4
5.6.7.8.9.10.11.12.13.14.
Sammenhæng mellem nationale ordninger og støttehjemler i landdistriktsforordningenForanstaltningernes bidrag til nationale og internationale planer og direktiverForenelighedstabel for støtte fra flere arealforanstaltningerOversigt over opfyldelse af ex ante konditionaliteterVurdering af behov for statsstøtte notifikationEx ante vurdering af foranstaltningernes kontrollerbarhed og verificerbarhedGrundlag for beregning af arealstøttesatserneInvolvering af partnerskabet og konsultationerStrategisk miljøvurderingsrapportEx ante evalueringsrapport
5
1. Titel på landdistriktsprogrammetDet danske landdistriktsprogram 2014-2020
2. Medlemsstat og administrativ region2.1. Geografisk område dækket af programmetProgrammet dækker hele Danmarks areal svarende til 42.895 km2.
2.2. Klassifikation af regionDanmark kategoriseres som en non-konvergens region.
3. Ex ante evaluering3.1. Beskrivelse af processen3.2. Overblik over anbefalinger3.2.1. Titel på anbefaling3.2.2. Den samlede ex-ante rapport i bilag
4. SWOT-analyse og identifikation af behov4.1. SWOT-analyse4.1.1. SituationsbeskrivelseSocio-økonomisk udvikling og udvikling i landdistrikterneI analysen belyses situationen for de danske landsdele ud fra en række socio-økonomiske indikatorer.I analysen benyttes primært Eurostats landdistriktstypologi1. Typologien inddeler Danmarkslandsdele (NUTS 3) i tre kategorier: byområder (predominantly urban areas), mellemområder(intermediate areas) og landdistriktsområder (rural areas). Medmindre andet er angivet, er kilden tildata Eurostat og Europa-Kommissionens database over ”common context indicators”.Eurostats typologi vil som følge af den geografiske enhed, som er landsdele, skære alle i en givenlandsdel over en kam. Derfor præsenteres til sidst i situationsanalysen tal fra regeringens årligeregional- og landdistriktspolitiske redegørelse. Redegørelsen indeholder en nyudviklet typologi, dernuancerer billedet af de danske landdistrikter ved at aggregere fra sogneniveau (LAU2) fremforlandsdelsniveau (NUTS3). Afsnittet skal ses som et supplement til Europa-Kommissionens ”commoncontext indicators” baseret på eurostats typologi og bygger bro til landdistriktsprogrammetsdefinition af landdistrikter og udpegning af LAG-områder.
1
http://epp.eurostat.ec.europa.eu/statistics_explained/index.php/Urban-rural_typology
6
Demografi (indikator 1, 2, 3 og 4)Danmark havde pr. 1. januar 2012 5.573.894indbyggere fordelt på 42.895 km2. I nedenstående figurvises hhv. befolkningsandele og arealandele for de tre typer landsdele.
Figur 1: Befolkning og areal (2012)Befolkningsfordeling på områdetyperArealfordeling på områdetyper
Kilde: Eurostat. Common context indicators 1 og 3.
Som det fremgår af figur 1, udgør befolkningen i landdistriktsområder godt 29 pct. af befolkningen,mens arealet udgør godt 51 pct. af Danmarks samlede areal. I byområderne er det modsat, da dedækker godt 1,2 pct. af landets areal, men har knap 22 pct. af indbyggerne. I mellemområderne borknap 49 pct. af befolkningen på godt 47 pct. af landets areal. Som areal- og befolkningsfordelingenogså viser, er landdistriktsområderne væsentligt tyndere befolket end landet som helhed. Ilanddistriktsområderne boede der i 2011 godt 74 personer pr. km2, mens befolkningstætheden forhele landet var på knap 130 personer pr. km2. Figur 2 viser aldersfordelingen i hhv.landdistriktsområder og landet som helhed.
Figur 2: Aldersfordeling for hhv. landdistriktsområder og Danmark (2012)1917
65+ år15 - 64 år0 - 14 år010
LanddistriktsområderDanmark6465
1718
20
30
40
50
60
70
Kilde: Eurostat. Common context indicator 2.
Som det fremgår af figur 2, er der i landdistriktsområderne en større andel af ældre indbyggere. Ilanddistriktsområderne er knap 64 pct. af befolkningen i den erhvervsdygtige alder, mens det er knap65 pct. i hele landet. Ligeledes er andelen af ældre borgere, 65+ år, knap 2 procentpoint større ilanddistriktsområderne, og samtidig er andelen af unge og børn lavere i landdistriktsområder.Aldersstrukturen giver et fingerpeg om, hvordan situationen vil tage sig ud i fremtiden. Med færre
7
børn og unge, færre i den erhvervsdygtige alder og flere ældre står landdistriktsområderne overforen endnu større udfordring end Danmark som helhed.Beskæftigelse og ledighed (indikator 5 og 7)Tabellen nedenfor viser beskæftigelsesfrekvensen samt ledighed og ungdomsledighed.
Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens, ledighed og ungdomsledighed (2011)(pct.)DanmarkLanddistriktsområderBeskæftigelsesfrekvens72,672,8Ledighed7,56,5Ungdomsledighed14,112,9
Kilde: Eurostat. Common context indicators 5 og 7.Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen er opgjort for aldersgruppen 15-64 år, mens ledigheden er opgjort foraldersgruppen 15-74 år og aldersgruppen 15-24 år for ungdomsledigheden. Af hensyn til sammenlignelighedener beskæftigelses-frekvensen for de 15-64-årige præsenteret i tabellen.
Landdistriktslandsdele har i Danmark en relativ lav ledighed med 6,5 pct. mod 7,5 pct. for helelandet. Samtidig er beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige på stort set samme niveau som forhele landet. For landet som helhed er beskæftigelsesfrekvensen for aldersgruppen 20-64 årige pågodt 75 pct., hvilket er over EU 2020-målet på 75 pct. Beskæftigelsesfrekvensen for kvinder er nogetlavere, godt 72 pct. mod knap 79 pct. for mænd.Økonomi og beskæftigelsesstruktur (Indikator 6, 8, 9, 10, 11, 12)I Danmark var bruttoværditilvæksten i 2012 på EUR 210.584 mio. kr. Figurerne nedenfor viser, a)hvor stor en andel af denne vækst hhv. den primære, sekundære og tertiære sektor stod for, og b)hvor stor en andel af væksten hhv. landdistriktsområder, mellemområder og byområder stod for.Figur 3: Bruttoværdigtilvæksten fordelt på sektorer (2012) i pct.PrimæreSekundæreTertiære0,010,020,030,040,050,060,070,01,4
21,5
77,1
80,0
90,0
Kilde: Eurostat. Common context indicator 10.
Som det fremgår af figuren ovenfor, stod de primære erhverv for 1,4 pct. af bruttotilvæksten iDanmark. Klart den største andel stod de tertiære erhverv for med godt 77 pct., mens de sekundæreerhverv stod for 21,5 pct.Figur 4: Bruttoværditilvæksten fordelt på områdetyper (2012) i pct.
8
Landdistriktsområder
24,1
Mellemområder
42,5
Byområder0,010,020,0
30,3
30,0
40,0
50,0
60,0
70,0
80,0
90,0
Kilde: Eurostat. Common context indicator 10
Fordelt på typer af landsdele fremgår det, at mellemområderne står for den største del afbruttotilvæksten. Til gengæld står byområderne for en andel, der er væsentligt større end deresandel af befolkningen (jf. figur 1), mens andelen for både landdistrikts- og mellemområder er lavere.Ser man på beskæftigelsesstrukturen tegner der sig et lignende billede. Figurerne nedenfor viserbeskæftigelsesstrukturen.Figur 5: Beskæftigelsesstruktur fordelt på sektorer (2012) i pct.PrimæreSekundæreTertiære0,010,020,030,040,050,060,070,02,6
18,2
79,2
80,0
90,0
Kilde: Eurostat. Common context indicator 11.
Beskæftigelsesstrukturen ligner til forveksling fordelingen af bruttoværditilvæksten. Det er værd atbemærke, at den primære sektor har en væsentlig større andel af de beskæftigede (2,6 pct.), endhvad deres andel af bruttoværditilvæksten afspejler.
9
Figur 6: Beskæftigelsesstruktur fordelt på områdetyper (2012) i pct.Landdistriktsområder27,1
Mellemområder
45,5
Byområder
27,3
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
70,0
80,0
90,0
Kilde: Eurostat. Common context indicator 11.
Som det fremgår af figuren, står byområderne for en relativt stor andel af de beskæftigede set iforhold til indbyggertal, mens både mellemområder og landdistriktsområder har en mindre andel.Samtidig med at landdistriktsområderne står for en relativt mindre andel af beskæftigelsen, erproduktiviteten ligeledes lavere i disse områder.Figur 7: Arbejdskraftsproduktivitet efter sektor (2012) i (EUR/person)PrimæreSekundæreTertiære025.00050.00040.541
88.936
73.306
75.000
100.000
Kilde: Eurostat. Common context indicator 12.Anm.: Den røde linje angiver landsgennemsnittet.
Figur 8: Arbejdskraftsproduktivitet efter områdetype (2012) i (EUR/person)LanddistriktsområderMellemområderByområder025.00050.00075.00064.806
68.092
80.909
100.000
Kilde: Eurostat. Common context indicator 12.Anm.: Den røde linje angiver landsgennemsnittet.
Som det fremgår af figur 8, er arbejdsproduktiviteten i landdistriktsområderne knap 20 pct. lavereend i byområderne. Samtidig er BNP pr. indbygger med indeksværdi 104,2 (EU-27 = 100) i
10
landdistriktsområderne ligeledes lavere end landsgennemsnittet på 125,0 - nærmere bestemt knap17 pct. lavere.TurismeTurismeerhvervet har i mange tilfælde stor betydning for landdistrikterne. Udviklingen i antallet afsengepladser er et tal, man kan bruge til at vurdere udviklingen i turisterhvervet. I tabellen nedenforses antallet af sengepladser i de danske regioner i 2001 og 2011.Tabel 2: Antal sengepladser på hoteller, campingpladser, feriecentre, vandrehjem og lignende
2001HovedstadenSjællandSyddanmarkMidtjyllandNordjyllandKilde: Eurostat
2011174.817143.983355.934223.005238.208
146.010137.489326.486231.568238.901
Antallet af sengepladser er totalt set steget. Foruden Region Hovedstaden har Region Syddanmark ogRegion Sjælland haft en pæn fremgang. Derimod har både Region Midtjylland og Region Nordjyllandoplevet en tilbagegang i antallet af sengepladser i løbet af perioden. Ændringen i Region Nordjyllander dog så lille, at det ikke vurderes en ændring med reel betydning.Fordelingen af sengepladser mellem landdistriktsområder, mellemområder og byområder somdefineret ved Common context indicator 30 ses nedenfor.
Figur 9: Andel af sengepladser fordelt på områdetype i 2011Landdistriktsområder41,9
Mellemområder
48,1
Byområder010
9,9
20
30
40
50
60
70
80
90
Kilde: Eurostat. Common context indicator 30.Anm.: Andelen er ud af et samlet antal sengepladser på 407.654 i såkaldte ”collective establishments”.
BredbåndKvaliteten af den digitale infrastruktur er afgørende for virksomheder i landdistrikterne og har storbetydning for bosætning og levevilkår. For at vurdere kvaliteten og dækningen har Erhvervsstyrelsen
11
udarbejdet en bredbåndskortlægning af Danmark2. Af figur 10 ses dækningsgraden af 10 Mbit/sopgjort på postnumre.Figur 10: Tilgængeligheden af 10Mbit/s downstream opgjort på postnumre
Kilde: (Erhvervsstyrelsen, 2012)
Medio 2012 havde omkring 97 pct. af de danske husstande og virksomheder adgang til enbredbåndsforbindelse på 10Mbit/s.En forbindelse på 2 Mbit/s var medio 2012 tilgængelig for 99,9 pct. af befolkningen. Medio 2012 varder 2.181.000 faste bredbåndsabonnementer3i Danmark, hvilket svarer til, at 76 pct. af allehusstande og virksomheder havde en bredbåndsforbindelse.Der er således en god bredbåndsdækning i Danmark, men der er stadig udbygningsmuligheder, daknap hver fjerde hustand eller virksomhed ikke har en bredbåndsforbindelse.
23
Erhvervsstyrelsen. (2012). Bredbåndskortlægning 2012. København: Erhvervsstyrelsen.Faste bredbåndsforbindelser defineres som forbindelser med mindst 144 kbit/s downstream kapacitet
12
De store regionale forskelle i bredbåndsdækningen findes ved de hurtigere forbindelser, someksempelvis 100 Mbit/s. I store dele af Sydjylland og Midtjylland havde over 80 pct. af alle husstandeog virksomheder i 2012 adgang til 100 Mbit/s forbindelser, hvorimod Lolland, Falster, Bornholm, Fyn,Djursland og store dele af Sjælland havde en meget begrænset adgang til en 100 Mbit/s forbindelsemedio 2012. Trods den relativt gode dækning er der kun et begrænset antalbredbåndsabonnementer i Danmark, der tilbyder en 100 Mbit/s forbindelse. Der er såledesstadigvæk udbygningsmuligheder i den danske bredbåndsinfrastruktur.Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013Tabellerne nedenfor belyser en række indikatorer fra Regional- og Landdistriktspolitisk Redegørelse2013. Redegørelsen anvender en ny typologi udviklet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter,der inddeler landets godt 2.000 sogne i landdistrikter og byområder, ud fra om flere eller færre end50 pct. af sognets indbyggere bor i byer med færre end 3.000 indbyggere. Landdistrikter ogbyområder inddeles dernæst efter, hvor langt de ligger fra et større byområde. Et større byområdedefineres som et byområde med mere end 45.000 indbyggere. Tabel 3 viser befolkningstal, andel aflandets befolkning og ændring i befolkningstallet fra 1. januar 2007 til 1. januar 2013 fordelt påområder efter denne typologi.Tabel 3: Befolkning 1. januar 2013 og udvikling fra 2007-2013 fordelt på områdetyper
AntalByområder i eller tæt på de største byerByområder længere væk fra de største byerLanddistrikter tæt på de største byerLanddistrikter længere væk fra de største byerSmåøerHele landet3.313.491759.210711.101801.3524.3295.602.628
Andel (pct.)59,113,612,714,30,1100
Ændring i pct.5,3-0,22,1-3-9,52,9
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters beregninger baseret på tal fra Danmarks StatistikAnm.: Andele i pct. summerer ikke til 100. Dette skyldes, at ca. 0,2 pct. af den danske befolkning ikke kanhenføres entydigt til et sogn. Derudover er Christiansøs indbyggere udeladt af analysen.
Som man kan se, bor langt størstedelen af landets befolkning i byområder, heraf knap 60 pct. ibyområder tæt på de største byer. Godt 1,5 mio. mennesker bor i landdistrikter, heraf godt 800.000længere væk fra de største byer. Det er særligt områderne længere væk fra de største byer samtsmåøerne, der har oplevet negativ befolkningsudvikling.Tabel 4 viser, hvor stor en andel af befolkningen, der har hhv. erhvervsuddannelse eller videregåendeuddannelse som den højest fuldførte.
13
Tabel 4: Andel af befolkningen (1. januar 2013) med hhv. erhvervsuddannelse eller videregående som højestfuldførte uddannelse
ErhvervsuddannelseByområder i eller tæt på de største byerByområder længere væk fra de største byerLanddistrikter tæt på de største byerLanddistrikter længere væk fra de største byerSmåøerHele landet273639403531
Videregående302123182526
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Det er karakteristisk for landdistrikterne og byområderne længere væk fra de største byer, at enmindre del af befolkningen har videregående uddannelse som højest fuldførte. Til gengæld har entilsvarende højere andel fuldført en erhvervsuddannelse.Erhvervsuddannelserne, herunder landbrugs-, skov- og naturteknikeruddannelsen, er placeret i detordinære uddannelsessystem og foregår i mesterlære i den virksomhed, der er ens læreplads. I 2010havde 49 pct. af alle bestyrere af landbrugsbedrifter en grundlæggende eller videregåendelandbrugsuddannelse (kontekstindikator 24). De danske erhvervsskoler har oplevet en faldendesøgning til erhvervsuddannelserne og et stort frafald. Årsagen til frafaldet er bl.a. mangel påpraktikpladser, trivselsproblemer og manglende kendskab til uddannelserne. For landmands-,driftsleder- og skovbrugsteknikkeruddannelserne har der dog siden 2005 været et konstant niveau iantallet, der har gennemført uddannelsen (Danmarks Statistik).Tabel 5 viser beskæftigelsesfrekvensen, udviklingen i beskæftigelsen i årene efter krisen samtbruttoledigheden.Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens, udvikling i beskæftigelse og bruttoledighed
Beskæftigelses-frekvens 2011
Udvikling ibeskæftigelse 2009-2011
Bruttoledighed20116,16,75,06,06,46,0
Byområder i eller tæt på de største byer71-4,1Byområder længere væk fra de største byer69-7,1Landdistrikter tæt på de største byer76-5,9Landdistrikter længere væk fra de største byer72-7,8Små øer66-9,5Hele landet71-5,3Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Generelt har landdistrikterne en højere beskæftigelsesfrekvens end byområderne. Et bud på en årsaghertil kan være, at en større andel af befolkningen i byområderne, særligt dem tæt på de størstebyer, er under uddannelse og indgår således ikke i opgørelsen over beskæftigede.Mens beskæftigelsesfrekvensen generelt tegner et positivt billede af situationen i landdistrikterne,har udviklingen i beskæftigelsen set over en bred kam været mere negativ her end i byområderne
14
tæt på de største byer. Det er dog værd at bemærke, at særligt afstanden til større byer synes athave en betydning. Bruttoledigheden i landdistrikterne var i 2011 på niveau med eller underlandsgennemsnittet og alle andre områder i landet.Strukturudvikling og økonomi i jordbrug og fødevareerhvervDanmark præges i udpræget grad af jordbruget. Danmarks samlede areal er 42.895 Km2(kontekstindikator 3), hvoraf 66 pct.4i 2011 blev anvendt som landbrugsareal, 13,6 pct.5var skov, 9,5pct. var sø, vandløb samt halvkulturarealer som eng, strandeng, hede, overdrev og mose, og deresterende 10 pct. var infrastruktur/by (Danmarks Statistik). Af de 66 pct., der anvendes somlandbrugsarealer, er 92 pct. i omdrift, mens det resterende areal primært er udlagt som permanentegræsarealer eller eng, herunder 3 pct. som ekstensivt drevne græsarealer (kilde DST ogkontekstindikator 18, 31 og 33). En stor del af halvkulturarealerne er afhængige af kontinuerligekstensiv landbrugsdrift i form af græsning og slæt, også kaldet naturpleje.Landbrugets andel af landarealet har været faldende i en årrække med et fald siden 1990 på igennemsnit 0,4 pct. om året, primært som følge af, at arealer er overgået til natur, skov, infrastrukturog by. Det samlede dyrkede areal er fra 2006 til 2012 faldet med 2,5 pct. til 2,639 mio. ha UAA(indikator 18). Udbyttet af arealerne i omdrift har de seneste år ligget på omkring 8-10 mio. tonskorn. Hertil kommer dyrkning af ikke ubetydelige mængder af majs, raps og rodfrugter.Af den samlede bruttoværditilvækst i Danmark i 2012 på 210.584 MEURO udgjorde den primæresektor 1,4 pct. og den sekundære sektor 21,5 pct. (EU kontekstindikator 10). Fødevareerhvervene(landbrug, gartneri, forsynings- og forarbejdningssektoren) og skovbruget udgjorde i 2011 til sammen3 pct. af den samlede bruttoværditilvækst (kilde DST).Af det samlede antal beskæftigede i Danmark på 2,795 mio. personer udgjorde primær- ogsekundærerhvervene henholdsvis 2,6 og 18,1 pct. i 2012 (EU kontekstindikator 11). Antallet afbeskæftigede i det primære jordbrug er halveret de sidste 20 år fra ca. 120.000 til 63.700 i 2012 (EUkontekstindikator 13) og udgør dermed i 2012 2,4 pct. af samtlige beskæftigede. Den samledebeskæftigelse på landbrugsbedrifterne udgjorde i 2010 50.760 årsværk (indikator 22), heraf 42.100bedriftsbestyrere.Samlet er antallet af beskæftigede i fødevareerhvervet faldet fra ca. 146.000 i 2005 til 134.000 i 2011(DST). Dette svarer til 4 pct. af den samlede danske beskæftigelse i 2011. Af de 134.000 er ca. 56.000personer beskæftiget i det primære jordbrug.
4
De 66 % omfatter såvel arealer i omdrift som uden for omdrift og permanente græsarealer samt småbiotoper såsomlæhegn, vandhuller og fortidsminder. Småbiotoperne udgør i gns. 2-3 % af landbrugsarealet.5Med EU Common context indicator 31 opgøres det danske landbrugsareal i 2006 til 76,6 % af landarealet og skovareal tilhhv. 9,0 % ”forestry land” og 1,9 % ”transitional woodland shrub”. Det danske tal for skovarealet 2010 på 13,6 % er baseretpå FAO´s kriterier og fremgår af ”Skove og plantager 2010” fra Skov & Landskab på Københavns Universitet.
15
Figur 11: Beskæftigede i fødevareerhvervene ift. den samlede beskæftigelse
Beskæftigede i fødevareerhvervene ift.samlede beskæftigelse2,50%2,00%1,50%1,00%2000Kilde: DST, 2012FødevareindustriLandbrug og gartneri
2002
2004
2006
2008
2010
2012
Den primære landbrugsproduktion medfører beskæftigelse i forsynings- og forarbejdningsindustrien(slagterier, mejerier, stivelses- og sukkerfabrikker mv.) på hhv. ca. 49.000 og 29.000 personer.Forholdet mellem beskæftigelsen i det primære jordbrug og den afledte beskæftigelse, somjordbruget skaber, er steget fra 1,2 i 2005 til 1,4 i 2011. Det vil sige, at én beskæftiget i jordbrugetskaber 1,4 beskæftigede i den afledte produktion. Det er særligt den animalske produktion, derskaber den afledte beskæftigelse (NLK, 2012). Beskæftigelsen i landbrug- og fødevareerhvervene harstor betydning for beskæftigelsen i landdistrikterne, hvor disse erhverv udgør hhv. 9 og 13 pct. i yder-og landkommuner (NLK, 2012).Strukturen i landbrugProduktionen i dansk landbrug er koncentreret på stadig færre bedrifter som følge afstrukturudviklingen. Antallet af landbrugsbedrifter er faldet med 3 pct. om året i perioden fra 1990 til2011. I 1990 var der 79.000 bedrifter, mens dette tal var faldet til 42.100 i 2010 (indikator 17) og40.660 i 2011 (DST). Antallet af deltidsbrug er ikke reduceret i samme omfang, da de ikke i sammegrad er påvirkede af ændringer i jordbrugets vilkår. Andelen af deltidsbedrifter var i 2011 60 pct.(DST), men deltidslandmændene ejede kun omkring en fjerdedel af landbrugsarealet.Det gennemsnitlige areal pr. bedrift er tilsvarende steget fra 35 ha. i 1990 til 63 ha. i 2011 grundetstrukturudviklingen (DST og indikator 17). For hele perioden har antallet af bedrifter under 100 haværet i tilbagegang. En udvikling, der i de seneste år også gælder bedrifter med 100-200 ha. Omtrentto tredjedele af arealet dyrkedes i 2011 af bedrifter, der er større end 100 ha. og 40 pct. af bedriftermed over 200 ha., hvor de tilsvarende arealandele i 1990 udgjorde hhv. 22 og 8 pct.Tabel 6: Udvikling i antal og størrelser af bedrifter (2006-2011)200620072008200920102011
Antal bedrifter i altI alt uden hobbylandbrug(<10 ha.)
47.385
44.618
43.415
41.384
42.099
40.660
36.627
34.158
33.201
31.264
30.989
29.975
Under 10 ha.
10.758
10.460
10.214
10.120
11.110
10.685
16
pct. antal
23
23
24
24
26
26
pct. areal
3
2
2
2
2
2
10-100 ha.
28.372
25.980
25.084
23.140
22.910
21.938
pct. antalpct. antal udenhobbylandbrug
60
58
58
56
54
54
77
76
76
74
74
73
pct. areal
39
36
35
32
32
30
100-200 ha.
5.817
5.561
5.315
5.176
4.981
4.847
I pct.
12
12
12
13
12
12
I pct. uden hobbylandbrug
16
16
16
17
16
16
pct. areal
30
29
28
28
27
26
200-400 ha.
2.015
2.156
2.263
2.384
2.456
2.493
pct. antalpct. antal udenhobbylandbrug
4
5
5
6
6
6
6
6
7
8
8
8
pct. areal
20
22
23
24
25
26
400 ha. og derover
422
460
537
565
642
698
pct. antalpct. antal udenhobbylandbrug
1
1
1
1
2
2
1
1
2
2
2
2
pct. areal
9
10
12
13
15
16
Kilde: DST, 2012
17
Aldersfordelingen i landbruget illustreres ved kontekstindikator 23. I år 2010 udgjorde andelen afunge bedriftsbestyrere under 35 år 4,8 pct. af samtlige bedriftsbestyrere. Den gennemsnitlige alderpå ejerne af heltids landbrug i Danmark er steget fra 47 til 49 år fra i 2002 til 2011, og andelen aflandmænd over 55 år er stigende i forhold til andelen under 35 år og 40 år (Danmarks Statistik).
Tabel 7: Aldersfordeling for landmænd (2007-2011)
Alder, landmænd/Forhold <35 år / >=55Forhold <40 år / >=55Kilde: DST
20071,001,25
20081,011,25
20090,901,11
20100,901,10
20110,891,10
Produktionen i landbrugetAntallet af kvæg og svin i Danmark har været nogenlunde konstant fra 2006 til 2011 på godt 1,5 mio.kvæg og 13 mio. svin (DST). Produktionen af okse- og kalvekød lå i 2011 på 203 mio. kg og afsvinekød på 2.008 mio. kg. Det samlede antal malkekvæg i Danmark er på omkring 575.000 og dentotale mælkeproduktion lå i 2011 på 4.880 mio. kg mælk. Mælkeproduktionen har i en årrække liggetstabilt pga. EU’s kvotesystem. På bedrifter med malkekvæg er gennemsnitsbestanden af malkekøersteget fra 36 stk. i 1990 til 134 stk. i 2011. Bedrifter med over 100 malkekøer udgør i dag overhalvdelen af malkekvægbrugene og tegner sig for 84 pct. af malkekøerne. Antallet af bedrifter medunder 100 malkekøer er halveret siden 2005 (DST, 2012)Der er en tendens til, at de største svinebrug bliver endnu større, og det reelle vækstlag ligger hosbedrifter med mindst 500 søer (DST, 2012). I 2011 tegnede de 811 bedrifter med mindst 5.000 svinsig for næsten halvdelen af svinebestanden. På svinebedrifterne er den gennemsnitlige bestandsteget fra 318 stk. i 1990 til 2.599 stk. i 2011. Siden år 2000 er den økonomiske vækst flyttet tilbedrifter med mindst 2.000 svin, og det er primært bedrifter med en svinebestand på mindst 5.000svin, der udvider produktionen. En årsso producerede i 2011 i gennemsnit 29,1 smågrise.Produktionen af minkskind var omkring 15 mio. stk. i 2011. (DST, 2012, L&F 2012). Det samlede antalhusdyrenheder i dansk landbrug var i 2010 4,9 mio. (indikator 21).Økologisk landbrugDen almindelige strukturudvikling påvirker også økologiske bedrifter. Den danske økologisektor hørerrelativt set til blandt de større i Europa. De økologiske bedrifter udgør ca. 6,2 pct. af alle danskejordbrug. Jævnfør fælles kontekstindikator nr. 19 udgjorde arealet med økologisk landbrugsdrift150.940 ha i 2010 svarende til 6,6 pct. af det dyrkede areal. I henhold tilStatistik over økologiskejordbrugsbedrifter- Autorisation & Produktion(Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, juni2012) var der i år 2011 177.838 ha økologisk produktionsareal, hvilket er inklusive arealer underomlægning og areal, hvor omlægningen endnu ikke var begyndt.Antallet af økologiske bedrifter er fra 2001 til 2011 faldet med 25 pct. til 2.670, mens arealet underøkologisk drift i samme periode er steget med 2,5 pct. fra 173.497 ha i 2001. Dette dækker dog over18
en udvikling med et lavpunkt i 2006, hvor arealet var på 144.303 ha. Gennemsnitstørrelsen for enøkologisk bedrift var på 68,4 ha i 2011. Andelen af bedrifter på under 5 ha er større blandt økologiskebedrifter end for konventionelle landbrugsbedrifter (DST, 2012).
Landbrugets økonomiI en årrække har dansk landbrug været under betydeligt økonomisk pres. Indtjeningsevnen ilandbruget er generelt faldet i det seneste årti, produktiviteten er stagnerende og konkurrenceevnenunder pres. Indtjeningsevnen er faldet, idet forholdet mellem afregningspriser og omkostninger erfaldet og ikke imødegået af en tilsvarende stigning i produktiviteten (IFRO analyse 2011).Totalfaktorproduktiviteten i landbruget er steget med moderate 6 pct. i perioden fra 2005 til 2011,jævnfør kontekstindikator 27, målt på værdien af det samlede output i forhold til input.Arbejdskraftsproduktiviteten i primærerhvervene er væsentligt lavere end i de samlede danskeerhverv. Arbejdskraftsproduktiviteten i primærerhvervene målt på bruttoværditilvæksten pr.beskæftiget var i 2012 41.000 EUR pr. person sammenlignet med 75.000 EUR pr. person i heleøkonomien og 89.000 EUR pr. person i den sekundære sektor (kontekstindikator 12).Arbejdskraftsproduktiviteten i landbruget var i årene 2010-2012 54.000 EUR pr. år pr. lønnede- ellerulønnede beskæftiget og 73.000 EUR pr. person i fødevareindustrien i år 2010 (Kontekstindikatorer14 og 16).En af årsagerne til den manglende produktivitet i landbruget er nedslidning af produktionsapparatet.Flere investeringer er nødvendige for at opretholde produktionen og produktiviteten. De samledebruttoinvesteringer i landbrug og gartneri er fra 2007 til 2011 faldet med 49 pct. til 977 MEURO. Desamlede bruttoinvesteringer i primærsektoren udgjorde i 2011 1.610 MEURO svarende til 68,5 pct. afbruttoværditilvæksten i primærsektoren (indikator 28). I årene 2009 til 2011 år var der negativenettoinvesteringer i landbrugs- og gartnerierhvervet, hvor de årlige afskrivninger oversteg de årligeinvesteringer.
Tabel 8: Brutto- og nettoinvesteringer
MEURO, landbrug og gartneriBruttoinvesteringerNettoinvesteringerKilde: DST
20072.019810
20082.110825
20091.121-213
2010992-344
2011977-378
Sideløbende med en generelt faldende indtjening er erhvervets samlede gæld steget, hvilket harmedført øgede renteudgifter, som giver anledning til en yderligere reduktion i erhvervets indtjening.Ultimo 2010 udgjorde landbrugets samlede gæld 336 mia. kr. mod 107 mia. kr. ultimo 1995. Gældener således mere end tredoblet siden midten af 1990’erne (NLK, 2012). Som følge af en fortsatnedgang i antallet af landbrugsbedrifter er væksten i gælden pr. bedrift endnu større. For allelandbrug voksede gælden fra 1,9 mio. kr. til 10,5 mio. kr. pr. bedrift i ovennævnte årrække, mensgælden for alle heltidslandbrug voksede fra 3,0 mio. kr. til 21,8 mio. kr.
19
Den kraftige vækst i gælden er bl.a. et resultat af nettooptagelse af lån i forbindelse med ejerskifte,hvilket hænger sammen med den kraftige stigning i ejendomspriserne fra midten af 1990’erne ogfrem til 2008. Prisen for en landbrugsbedrift er i gennemsnit steget fra 2 mio. DKK i 1990 til 37 mio.DKK i 2010, og fra det laveste niveau i 1993 til det højeste i 2008 steg priserne pålandbrugsejendomme med ikke mindre end 362 pct. (NLK, 2012).Størstedelen af gælden består af lån i realkreditinstitutter. Fordelingen af realkreditlånene er ændretmarkant siden 1998, hvor lån med variabel rente er vokset kraftigt på bekostning af fastforrentedelån. Landbrugets store andel af variabelt forrentet gæld indebærer, at erhvervets nettoindtjening erfølsom over for moderate ændringer i renten.De seneste tal for realkredit- og pengeinstitutternes udlån til landbruget tyder dog på, at væksten ilandbrugets gæld er afløst af en stabilisering (NLK, 2012). Blandt årsagerne hertil er, atnettooptagelsen af lån i forbindelse med ejerskifte er faldet markant, hvilket til dels skyldes, atejendomspriserne er kommet ned på et lidt lavere niveau. Ejerskifter af stærkt gældsatte landbrugbidrager endvidere til at mindske gælden, bl.a. fordi kreditorerne lider et tab. Med til at bringevæksten i gælden til ophør er endvidere, at investeringsniveauet i landbruget fortsat ligger lavt efteret kraftigt fald under krisen.Endelig er landbrugets løbende indtjening forbedret siden 2010, jf. følgende tabel, med størreopsparing og dermed mindre lånebehov til følge. Forbedringen skyldes hovedsageligt bedreafregningspriser på landbrugsprodukterne, især korn (Danmarks Statistik, 2012). Modsat medførerde høje kornpriser øgede foderomkostninger for især svineproducenter.
Tabel 98: jordbrugsbedrifternes resultat efter finansielle poster
Resultat efter finansielle poster:(1000 DKK)Mellemstore brug (1-2 årsv.)Store brug (>2 årsv.)Kilde: DST, 2012
2006127376
200730-176
2008-104-963
2009-153-581
201011-143
2011321771
2012299808
Det gennemsnitlige resultat før finansielle poster for samtlige jordbrugsbedrifter vurderes at væresteget fra 166.000 DKK. pr. bedrift i år 2010 til 356.000 DKK. i år 2011 (DST). Stigningen er primærtprisrelateret, da den gennemsnitlige afregningspris skønnes at være steget med 17,2 pct., mensprisen på indsatsfaktorerne er steget med 11,3 pct. Desuden forventes produktionsvolumen igennemsnit at være øget med 1,9 pct. pr. bedrift. En stabilisering i de finansielle omkostningerbidrager til det bedre resultat efter finansielle poster, som for samtlige jordbrugsbedrifter vurderesat stige fra ¶96.000 DKK. pr. bedrift i 2010 til 213.000 DKK. i 2011. Dermed bliver 2011 det første årefter finanskrisen, hvor der er et positivt resultat efter finansielle poster. Resultatet er imidlertid ikketilstrækkeligt til at dække brugerfamiliernes arbejdsindsats pr. bedrift, og forrentningen afegenkapitalen forbliver således negativ (NLK, 2012).
20
Landbrugsbedrifternes gennemsnitlige faktorindkomst (værdien af produktionen og landbrugsstøttenminus variable omkostninger, afskrivninger, skatter og afgifter) estimeres til 40.124 EUR pr. lønnedeog ulønnede arbejdsårsværk for år 2012 (indikator 25). Bedrifternes familieindkomst (faktorindkomstminus lønninger og finansielle poster) estimeres til 17.439 EUR pr. ulønnet arbejdsårsværk for 2012(indikator 26). Levestandarden for ikke-aflønnede landmænd estimeres dermed til at være 36 pct. aflevestandarden for fuldtidsansatte på tværs af sektorer i Danmark, målt på deres gennemsnitligeaflønning (indikator 26).EksportDansk landbrugs udviklingsmuligheder afhænger af rammevilkår for produktionen, konkurrencen påde internationale landbrugsmarkeder og megatrends som den globale befolkningsvækst, denvoksende middelklasses købekraft og ændringer i forbrugsvaner, urbanisering, voksende pres pånaturressourcer, stigende energipriser og forandringer i klimaet. I kraft af Danmarks og dansklandbrugs stærke tilknytning til de internationale markeder, bl.a. gennem handel og investeringer,har udviklingen i verdensmarkedspriserne på landbrugsprodukter og energi afgørende betydning fordansk landbrug.Både nationalt og på flere eksportmarkeder er der en voksende efterspørgsel efterfødevareprodukter af høj kvalitet, hvilket bl.a. afspejles i den internationale efterspørgsel efterøkologi, som har medført mere end en tredobling af dansk økologieksport siden 20066.Danmarks samlede landbrugseksport inkl. agroindustrielle produkter udgjorde i 2011 i alt ca. 119mia. DKK. Dette svarer til ca. 17 pct. af den danske vareeksport. Eksporten er fordelt pålandbrugsvarer, der udgjorde 72 mia. DKK eller 61 pct., agroindustrielle levnedsmidler, der udgjorde35 mia. DKK eller 29 pct., samt maskiner m.m. til agroindustrien, der udgjorde 12 mia. DKK eller 10pct. Generelt er eksportandelen for landbrugsproduktion i Danmark meget stor. Samlet seteksporteres ca. 80 pct. af produktionen. De animalske varer udgør langt den største andel aflandbrugsvareeksporten, svarende til mellem 80-85 pct. set over det seneste årti. Frossent svinekøder den største enkeltpost med en samlet eksport på ca. 20 mia. DKK. i 2011 (NLK 2012).På langt sigt drives den globale landbrugsproduktion i høj grad af udviklingslandene, som skaber enstadigt stigende efterspørgsel på landbrugs- og fødevarer. Det giver muligheder for eksportdrevetvækst for den danske landbrugs- og fødevaresektor. Samtidig skærper det behovet for enkonkurrencedygtig produktion.Ligesom forbruget forventes andelen af global landbrugsproduktion i udviklingslande (heriblandtKina) forsat at stige7. Den globale middelklasse forventes at vokse fra 1,8 mia. mennesker i 2009, til3,2 mia. i 2020 og 4,9 mia. i 2030. Hovedparten af væksten (85 pct.) i verdens samlede middelklasseog den relaterede efterspørgsel (80 pct.) forventes at finde sted i Asien. Særligt efterspørgslen på kødforventes at stige i takt med indkomststigningerne.
6
Vækstteam for fødevarer, anbefalinger april 2013OECD-FAO Agricultural Outlook 2013-2022.
7
21
Over det kommende årti forventes den globale landbrugsproduktion at vokse i gennemsnit 1,5 pct.om året. Til sammenligning var den gennemsnitlige vækst på 2,1 pct. om året i perioden 2003-2012.De bagvedliggende faktorer herfor er en begrænset vækst i tilgangen til landbrugsjord, stigendeproduktionsomkostninger, produktionsbegrænsninger forbundet med pres på naturressourcer ogmiljø samt påvirkninger af klimaforandringer. På trods af disse faktorer forventes det, at udbuddet aflandbrugsvarer vil holde trit med den voksende efterspørgsel på grund af stigende produktivitet.Kombinationen af den lavere vækst i verdens samlede landbrugsproduktion og stærkereefterspørgsel vil på langt sigt holde verdensmarkedspriserne på de fleste landbrugsprodukter overdet historiske gennemsnit, og priserne på kød og biobrændstoffer forventes at stige hurtigere endandre landbrugsråvarer.
SkovbrugAf det samlede skovareal i Danmark ejes 64 pct. af private, 4 pct. ejes af fonde og stiftelser, 23 pct. erstatsskov og 7 pct. har andre offentlige ejere. Af det samlede skovareal var det i forbindelse medundersøgelsen ikke muligt at fastslå en ejer på 1 pct. af skovarealet.
Tabel 9: Skovbrugets ejerstruktur
År for opgørelseProduktionsskovAndel i off. eje (ekskl. stat)Andel i privat ejeGens. størrelse af privat skovKilde: Miljøministeriet
579.700 hektar5,0 pct.68,4 pct.8,2 hektar
2009200620062000
Der blev i 2011 fældet omkring 2,56 mio. m3 træ, hvoraf 2/3 var nåletræ, mens resten var løvtræ.Hugsten fra bedrifter på hhv. under 100 ha., 100-1000 ha. og over 1000 ha. har været nogenlundestabil siden 2005 (DST), hvor der var en ekstraordinær stor hugst som følge af stormfald, og der kanderfor ikke umiddelbart påvises nogen udpræget strukturudvikling. Der er dog en klar tendens til, atgavntræ bliver erstattet af træ til brænde herunder brændeflis og andet energitræ.Produktionsværdien af den samlede hugst har i perioden 2005 til 2009 været ustabil, uden at der kanobserveres nogen særlig trend. Den samlede produktionsværdi er steget fra 815 mio. DKK i 2005 til830 mio. DKK i 2009. På samme måde har bruttofaktorindkomsten været ustabil. Samlet set er derkun observeret en mindre stigning for perioden 2005 til 2009 på under 2 pct., så den samledebruttofaktorindkomst i 2009 var på 722 mio. DKK. Tal for arbejdsproduktiviteten inden forskovbruget kendes ikke (kontekstindikator 15).Kort kan det siges, at erhvervet har høj gæld, manglende finansieringsmuligheder, lavtinvesteringsniveau og dermed en nedslidning af produktionsapparatet. Som følge heraf oplevererhvervet en stagnerende produktivitet og en konkurrenceevne under pres.
22
Biodiversitet, Natura 2000-områder og fastholdelse af landbrug af høj naturværdiLandbruget og skovbruget spiller en central rolle for genopretning, bevarelse og forbedring aføkosystemerne, herunder en lang række natur- og miljøværdier i det åbne land, ligesomjordbrugserhvervene er vigtige i forhold til bevarelsen og udviklingen af landskaber og rekreativeværdier. Dertil har jordbrugserhvervene et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse af ogtilpasning til klimaforandringer.Generelt har udviklingen med mekanisering, intensivering og specialisering af jordbrugsproduktionenbetydet, at mange økosystemer med tilhørende natur- og miljøværdier har været og er under pres.Samtidig udgør landbrugets udledning af drivhusgasserne metan og lattergas ca. 16 pct. af detsamlede danske udslip, ligesom landbruget fortsat påvirker det omgivende miljø med kvælstof,herunder via ammoniakdeposition, fosfor og pesticider. Dertil kommer udledningerne afdrivhusgasser fra jorder. Skovene derimod har et betydeligt potentiale for at lagre klimagasser,beskytte vandmiljøet og sikre natur- og rekreative værdier.Jordbrugets udvikling gennem årtier har øget presset på en række naturtyper og arter. Der er godeeksempler på det modsatte, men den generelle udvikling viser, at en række sjældne og sårbare arterfortsat er under pres, mens der er blevet flere af de almindelige og mere robuste plante- ogdyrearter. Danmarks natur er således løbende blevet mere ensartet og fragmenteret.Naturen i agerlandetMed omkring 92 pct. af landbrugsarealet i omdrift har Danmark i EU-sammenhæng et megetintensivt udnyttet landbrugsareal. Agerlandet har ændret sig på mange måder. Markerne er blevetstørre og gennem årtier er mange af agerlandets gamle strukturer i form af skel, levende hegn,vandhuller mv. blevet fjernet. Siden 1950´erne er landbruget blevet stærkt moderniseret,intensiveret og specialiseret. Antallet af slagtesvin er øget markant, mens antallet af kvæg er faldetbetydeligt. Mælkeydelsen pr. ko er steget kraftigt, og mange malkekøer kommer ikke længere pågræs, hvilket har betydning for landskabsplejen.Landbrugets generelle strukturudvikling har sammen med udbygning af byer og infrastruktur satnaturen under pres. Udbygningen af vejnettet har sammen med landbrugets stadig større marker ogfærre strukturer medført en markant fragmentering af naturen. Gennem tilskudsordninger underlanddistriktsprogrammet er der gennem er årrække ydet tilskud til etablering af især mange nyevandhuller og levende hegn i agerlandet. I dag udgøres 1-3 pct. af agerlandet af småbiotoper såsomvandhuller, levende hegn, grøfter og gravhøje.Faldet i antal kvæg og andre græssende husdyr og den ringe driftsøkonomi i plejen afhalvkulturarealer og andre marginale landbrugsarealer har gradvis ført til, at færre halvkulturarealerer underlagt ekstensiv landbrugsdrift. Mens manglen på græssende husdyr og ekstensivedriftsformer er et voksende problem for naturplejen, er forureningen med næringsstoffer – der dogfortsat er markant – aftagende.Pesticidforbruget i jordbrugserhvervet har gennem mange år været stigende i Danmark. Det samledesalg af pesticidaktivstoffer steg fra 2000 til 2011 fra 2.841 ton til 4.239 ton, og
23
behandlingshyppigheden8steg i samme periode fra 2,07 til 3,18. Der er således i perioden tale om enstigning i forbrug og behandlingshyppighed på ca. 50 pct. Som supplement til indikatorenbehandlingshyppighed, er der nu indført en ny indikator kaldet pesticidbelastningsindikatoren. Medden er det muligt at følge udviklingen i, hvor belastende de solgte mængder pesticider er for miljøetog menneskers sundhed. Udviklingen i belastningen har, i den periode indikatoren er beregnet for(2007-2011), vist en stigning fra 2,42 til 3,27, hvilket svarer til en stigning på 35 pct.Samlet set har udviklingen blandt andet ført til, at den samlede bestand af 22 af agerlandets mestkarakteristiske fugle er gået tilbage med ca. 36 pct. siden 1990. Også andre typiske agerlandsarter –f.eks. haren – er gået stærkt tilbage siden 1970.
Bestanden af markfugleUdviklingen i det åbne land har samlet set ført til, at den samlede bestand af agerlandets mestkarakteristiske fuglearter er gået tilbage med ca. 36 pct. siden 19909.
Figur 12: Mange-arts-indeks for ”agerlandsfugle” (22 arter)100
80
60
40
20
0692581470369197 197 198 198 198 199 199 199 200 200 200 200
Kilde: Heldbjerg, H & Eskildsen A. (2010).Anm.: Artsvalget er baseret på EBCC’s (European Bird Census Council) kriterier.
Tabel 10: Mange-arts-indeks for ”agerlandsfugle” (22 arter) (1976-2009).197619781980198219841986198819901992199419961998200020022004200620082009
8
Det antal gange jordbrugere gennemsnitligt kan behandle jordbrugsarealet med pesticider udbragt i standarddoseringerog med den mængde pesticider, der er solgt det pågældende år.9Med Common context indicator 35 angives et total-index-tal for 36 fuglearter ”farmland birds” på 79,2 i 2008 med etindex 2000 = 100. Der ses rimelig god overensstemmelse mellem den danske indikator og EU's context indicator.
24
Indeks-
100 78,4 76,9 74,7 79,4 81,7 91,0 95,0 82,6 83,3 81,7 76,3 74,7 69,3 70,6 62,6 62,2 69,9
Kilde: Heldbjerg, H & Eskildsen A. (2010).
Som det fremgår af Figur 12 og Tabel 11 er fuglene i landbrugslandet (agerlandsfuglene) gået tilbageset over hele perioden 1976-2009. Den mest markante tilbagegang fandt sted i slutningen af1970’erne. Set over hele den 33-årige periode er agerlandsfuglene gået omkring 31 pct. tilbage. Detypiske agerlandsarter som vibe, agerhøne, sanglærke og tornirisk er mere end halveret i perioden.Faldet i agerlandsfugle kan primært tilskrives et gradvist mere intensivt landbrug og dermed sværerelevevilkår for disse arter.
Det årlige vildtudbytte for hareFigur 13: Det årlige vildtudbytte for harer (1940-2007)500.000
400.000
300.000
200.000
100.000
1941
1951
1961
1971
1981
1991
2001
Kilde: DMU, 2009Anm: Det årlige vildtudbytte for harer er et indirekte mål for bestandsudviklingen af denne art.
Tabel 11: Det årlige vildtudbytte for harer (1997-2007)1997199819992000200120022003200420052006200757.100
Antal
113.300 105.600
99.200
83.200
76.000
70.600
71.900
67.600
59.400
57.300
Kilde: DMU, 2009Anm: Det årlige vildtudbytte for harer er et indirekte mål for bestandsudviklingen af denne art.
25
Vildtudbyttet for harer lå, jf. figur 13 og tabel 12, indtil 1960 på omkring 400.000 nedlagte harer omåret. Vildtudbyttet er faldet markant i de senere år; i perioden 2000-2007 faldt udbyttet med 31 pct.Vildtudbyttet var således på 57.000 i 2007. Tilbagegangen ses ikke kun i Danmark, men er foregået ihele Vesteuropa. Det vurderes, at hovedårsagen er den samme som for agerlandets fugle, nemligintensivering af landbrugsdriften.Øer med særlige ulemperFor visse egne af landet er jordbrugsproduktionen særlig vanskeligt stillet som følge af strukturelle oggeografiske forhold. Det drejer sig om 27 danske småøer samt Fanø, Læsø, Samsø og Ærø. Øerneserhvervsøkonomi er i høj grad afhængig af et levende jordbrugserhverv, og det anses som afgørendefor at undgå en affolkning af småøerne, at jordbrugsdrift fortsat sikres på disse øer. Områderne blevunder landdistriktsprogram 2007-2013 understøttet via Ø-støtteordningen, der dækkede et areal på ialt ca. 1,1 pct. af landbrugsarealet, svarende til 25.000 ha (kontekstindikator 32).Naturen i halvkulturarealerneHalvkulturens natur – enge, strandenge, moser, overdrev, heder osv. – udgør 9-10 pct.10afDanmarks landareal. Arealet er faldet med ca. 25 pct. de sidste ca. 50 år. Siden 1970´erne har dele afhalvkulturarealet været beskyttet ved lov, og i 1992 blev også enge og overdrev beskyttet vianaturbeskyttelsesloven, der skal sikre arealerne mod intensivering af landbrugsdriften. Beskyttelsenregulerer dog ikke naturlig succession og tilgroning, som følge af ophør med drift – processer derogså forstærkes via nedfald af luftbåren kvælstof.Uanset lovbeskyttelsen er natur og halvkultur stærkt fragmenteret og i dag er fragmenteringen afnatur- og halvkulturarealer et af de største problemer for naturbeskyttelsen i Danmark. Såledesudgøres arealet med plejekrævende halvkulturarealer (eksklusiv heder) af ca. 244.300 ha fordelt påca. 122.500 lokaliteter med en gennemsnitlig størrelse på 2,8 ha11. Ca. 85 pct. af de plejekrævendearealer er under 5 ha. Mange af disse meget små halvkulturarealer kan imidlertid samles. Dette kanske gennem samdrift eller gennem jordfordeling mv. F.eks. kan andelen af lokaliteter på mindre end1 ha gennem samdrift reduceres fra 52 pct. til 26 pct. af det samlede antal forekomster.Natura 2000-områder og bevaringsstatus for arter og naturtyperDet danske Natura 2000-areal på land udgør ca. 360.000 ha og udgør ca. 8,4 pct. af landets areal(kilde Naturstyrelsen, kontekstindikator 34). I følgende figur ses bevaringsstatus for de 70 arter, som iNatura 2000-sammenhæng er relevante for Danmark, og som er oplistet i habitatdirektivets bilag.For hver art er angivet, om bevaringsstatus er gunstig, moderat ugunstig, stærkt ugunstig, ellerukendt. I perioden 2001-2006 viste 48 pct. af arterne en ugunstig bevaringsstatus, fordelt på 16 pct.moderat ugunstig og 32 pct. stærkt ugunstig.Figur 14: Bevaringsstatus for 70 arter omfattet af EU’s habitatdirektiv (2007)10
Med EU Common context indicator31indicator 31 angives ”share of natural land”, ”share of artificial land” og ”share ofother area” med hhv. 2,6 %, 7,5 % og 1,8 % af landets totale areal svarende til i alt 11,9 % af landet areal. I Danmarkanvendes ikke de nævnte kategorier, men halvkulturarealet udgør som angivet 9-10 % af landets areal.11Danmarks Miljøundersøgelser og Skov & Landskab (2011). Kortlægning af naturplejebehov.
26
ArterUkendt19%Stærkt ugunstig32%
Gunstig33%
Moderat ugunstig16%
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus UniversitetAnm.: Samlet set havde 48 pct. af arterne en ugunstig bevaringsstatus.Tabel 12: Bevaringsstatus for 70 arter omfattet af EU’s habitatdirektiv (2007)AntalBevaringsstatusPct.arterUkendtStærkt ugunstigModerat ugunstigGunstigI alt193216331001323112370
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelse, Aarhus UniversitetAnm.: Samlet set havde 48 pct. af arterne en ugunstig bevaringsstatus.
I følgende figur ses bevaringsstatus for de 58 Natura 2000-naturtyper12, der i Natura 2000-sammenhæng er relevante for Danmark og udpegede i habitatdirektivet. For hver naturtypeundersøges det, om bevaringsstatus er gunstig, moderat ugunstig, stærkt ugunstig, eller ukendt. Iperioden 2001-2006 havde 59 pct. af naturtyperne en ugunstig bevaringsstatus, fordelt på 10 pct.moderat ugunstig og 49 pct. stærkt ugunstig13.
12
Med common context indicator 34 angives, at 8,9 % af landets areal i 2011 er udpeget som Natura 2000-områder. Detskal nævnes, at det danske Natura 2000-område i 2011 på land dækker 8,3 % af arealet, mens 17,7 % af det danskehavareal er udpeget. Med indicator 34 angives endvidere, at i 2011 var 4,7 % af UAA og 16,3 % af skovarealet omfattet afNatura 2000-områder. Sådanne opgørelser er ikke gennemført i Danmark.13Med EU common context indicator 36 angives, at bevaringsstatus i 2001-2006 var gunstig, moderat ugunstig, stærktugunstig eller ukendt for hhv. 0,0 %, 0,0 %, 80 % og 20 % af naturtyperne / habitaterne. Som det fremgår af den danskeindikator for naturtypernes bevaringsstatus i figur 15 og tabel 14 forholder det sig efter dansk opfattelse anderledes.
27
Figur 15: Bevaringsstatus for naturtyper omfattet af EU’s habitatdirektiv (2007)
NaturtyperUkendt24%
Stærkt ugunstig49%Gunstig17%
Moderat ugunstig10%
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser, Århus UniversitetAnm.: Samlet set havde 59 pct. af naturtyperne en ugunstig bevaringsstatus.Tabel 13: Bevaringsstatus for naturtyper omfattet af EU’s habitatdirektiv (2007)AntalBevaringsstatusPct.naturtyperUkendtStærkt ugunstigModerat ugunstigGunstigI alt24491017100142861058
Kilde: Danmarks Miljøundersøgelse, Aarhus UniversitetAnm.: Samlet set havde 59 pct. af naturtyperne en ugunstig bevaringsstatus.
På baggrund af en række undersøgelser14og baseret på vurdering af 139 elementer (65 arter ellerartsgrupper, 43 levesteder og 31 processer) kan det fastslås, at der er tilbagegang for de vurderedeelementer i agerland, græsland/hede, mose/eng og skov på hhv. 53 pct., 70 pct., 61 pct. og 24 pct.Tilsvarende vurderedes bevaringsstatus i 2007 for de 58 naturtyper og 70 arter omfattet af EU'shabitatdirektiv at være ugunstig for hhv. 48 pct. af arterne og 59 pct. af naturtyperne. Presset pånaturen skyldes især forurening/eutrofiering, tilgroning/ophør af græsning, fragmentering,dræning/afvanding mv.
14
Danmarks Miljøundersøgelser (2010). Danmarks Biodiversitet 2010. Status, udvikling og trusler. Faglig rapport fra DMUnr. 815.
28
Således har naturen i det åbne land på mange måder ændret sig, markerne er blevet større ligesommange skel, hegn og andre naturbærende strukturer i det åbne land som nævnt er forsvundet.Natur- og vandområder påvirkes fortsat negativt af næringsstoffer via udspredningen på markerneog atmosfærisk deponering af ammoniak, ligesom pesticider påvirker vand- og naturværdiernegativt.Endelig har der været et markant fald i antallet af græssende husdyr, hvilket igen har medvirket til enreduktion i udbredelsen af ekstensive landbrugsdriftsformer, sådan at naturplejen i dag mangesteder er nødlidende.HNV - Landbrugsarealer med høj naturværdiHNV-indikatoren (high nature value/ landbrugsarealer med høj naturværdi) bygger på tre elementer:Halvnaturarealer, mosaiklandskaber og områder, der huser særlige eller truede arter.Der er i 2012 og 2013 gennemført et udviklingsprojekt med det formål at udarbejde et GIS kort, somidentificerer græs- og naturarealer med høj naturværdi i Danmark (HNV områder). Aarhus Universitethar efter bestilling af NaturErhvervstyrelsen udviklet et nyt HNV GIS kort, som bygger på tilgængeligeog kvalitetssikrede data med udsagn om naturværdi. Fundamentet er EU´s vejledning om HNVindikatorer (Anno 2009) med fokus på ekstensiv landbrugsdrift, halvnaturarealer (seminatural areas),mosaikstrukturer og forekomst af særlige arter. Kortet foreligger i en meget detaljeret skala (10 x 10meter pixels), hvilket gør det uafhængigt af ændringer i landskab, ejerforhold og driftsenheder. Deter overordnet afgrænset af henholdsvis markbloktemaet, marktemaet og § 3 korttemaet overterrestriske beskyttede halvnaturarealer i Danmark. Dette for at fokusere kortet til arealer sombegunstiges af ekstensiv landbrugsdrift. HNV kortet er opbygget af 14 delindikatorer, som hverrepræsenterer en parameter, der giver udsagn om naturværdien på arealet. HNV kortet i Danmark villøbende blive opdateret med de bedst tilgængelige data om biodiversitet og driftspraksis m.v.Kortets hovedfunktion skal være at sikre en målretning, der kan give den højeste effekt vedudbetaling af tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet, idet arealer med de højestenaturværdier prioriteres. Særligt vil HNV-kortet være anvendeligt til prioritering af midler påarealforanstaltningen for pleje af græs- og naturarealer.Aarhus Universitet har lavet udtræk fra HNV kortet 2013, som fastlægger naturværdien fordelt påHNV scorer 1-12 (ingen scorer mere end 12 i 2013), samt om de enkelte HNV scorer omfatterartsparametre eller ikke. Med udgangspunkt i dette er valgt en afskæring, således at arealer medscore 5 og derover kvalificerer til at være områder med høj naturværdi (HNV-områder i Danmark).Denne afskæring er valgt, så HNV indikatoren medtager alle arealer med behov for ekstensiv drift ogmed klar evidens for høj naturværdi. Det vurderes hovedsageligt at være arealer, hvor der udoverscore på landskab, generelle levesteder og naturvenlig drift, tillige er scorer på en eller flereartsparametre. Konkrete registreringer af eksempelvis planter eller rødlistede arter på arealet giveret stærkt udsagn om naturkvalitet. 80 % af arealet indenfor valgte afskæring scorer påartsparametre. Derudover er registreringen af beskyttede halvnaturarealer tillagt særlig betydningved afskæringen på score 5, da registrering af arter ikke er fuldstændig på alle arealer i landet.HNV arealet kan på den baggrund fastsættes til i alt 153.000 hektar i år 2013, svarende til områdermed HNV score 5-12 (Kontekstindikator 37, kilde: Fødevareministeriet/Miljøministeriet). Dette erfordelt med ca. 95.000 ha indenfor NATURA 2000 og ca. 58.000 ha udenfor NATURA 2000.
29
Hovedparten af de højeste HNV scorer 8-12 ligger i NATURA 2000-områderne. HNV kortet liggeroffentligt tilgængeligt på hjemmesiden arealinformation.miljoeportal.dk/distribution.SkovDe danske skove dækker som nævnt 13,6 pct. af landarealet og består af ca. 45 pct. løvtræer og ca.50 pct. nåletræer, mens resten af skovarealet udgøres af veje, lagerpladser mv. En stor del erproduktionsskov. Alligevel rummer skovene meget af den danske artsdiversitet. Således er mindsthalvdelen af de 30.000 naturligt hjemmehørende arter i Danmark knyttet til skov, der også erlevested for over halvdelen af de arter, der optræder på listen med truede plante- og dyrearter(rødlisten).I de danske skove er der – sammenlignet med uforstyrrede skove, der gennem lang tid har liggeturørte hen – en begrænset forekomst af meget store, gamle træer og døde træer. Naturskov udgør iDanmark skønsmæssigt 7 pct. af skovarealet. Mængden af dødt ved i de danske skove ergennemsnitligt på ca. 5,4 m3/ha, og ca. 70 pct. af skovarealet har intet dødt ved. Der er en rækkeskove i Danmark, hvor den værdifulde natur ikke er beskyttet.Skovarealet i Danmark har i en årrække været i fremgang, hvilket sammen med en stadig størreudbredelse af naturnær skovdrift i de eksisterende skove har haft positiv betydning for en rækkeskov-arter. Den samlede bestand af 22 af skovenes mest karakteristiske fuglearter har været stigendefra ca. 1980 til 1990, hvorefter udviklingen har stabiliseret sig.Beskyttet skov15Skovstatistik for perioden 2005-2009 viser, at det samlede skovareal i Danmark var 579.700 ha,hvilket svarer til 13,5 pct. af landets areal. Siden da er skovarealet af Københavns Universitet, Skov &Landskab, i 2010 opgjort til 13,6 pct. af landets areal. Fredskovsarealer er omfattet af skovloven, ogskal fastholdes som skov. Skovloven indeholder endvidere regler for, hvad man må i skovdriften. Alleoffentlige skove er fredskov, ligesom de fleste private skove er det (> 85 pct.); de må såledesbetegnes som beskyttet skov.
15
Med indikator 38 angives ”Protected Forest” i fire klasser (1.1, 1.2, 1.3 og 1.4). Denne klassifikation anvendes ikke iDanmark. Derimod anses de ca. 85 % af landets skovareal, der er fredskov, som ”protected forest” i Danmark.
30
Figur 16: Udviklingen i det skovbevoksede areal i Danmark (1981-2009)Skovareal (1000 ha)60050040030020010001881 1888 1896 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 2009
Kilde: Skov & Landskab, 2009
Tabel 14: Udviklingen i det skovbevoksede areal i Danmark (1881-2009)Årstal1881 1888 1896 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 2009Areal (1000 ha)193216234273322348371404406411468511549
Kilde: Skov & Landskab, 2009
Udvikling for skovfugleSkovfugle-indekset, jf. figur 17 og tabel 17, er en indikator for udviklingen i skovenes naturkvalitet.Her ses en fremgang i perioden 1976 til 2009 på samlet 12 pct. For de individuelle skovfugle er derforskellige udviklingstendenser, der kan tilskrives forskellige anvendelser af skoven og forskelligbiologi hos de enkelte arter.
31
Figur 17: Mange-arts-indeks for ”skovfugle” (22 arter) (1976-2009)Indeks for skovfugle150
100
50
01976
1980
1984
1988
1992
1996
2000
2004
2008
Kilde: Heldbjerg, F og Eskildsen, A., 2010Anm.: Artsvalget er baseret på EBCC’s (European Bird Census Council) kriterier.
Tabel 15: Mange-arts-indeks for ”skovfugle” (22 arter) (1976-2009)197619781980198219841986198819901992199419961998200020022004200620082009
Inde100 107 85ks
99
105 110 113 130 119 116 124 125 112 111 109 115 117 112
Kilde: Heldbjerg, H. og Eskildsen, A., 2010Anm.: Artsvalget er baseret på EBCC’s (European Bird Census Council) kriterier.
Skovøkosystemets sundhedSom indikator for skovøkosystemets sundhed kan de enkelte træarters sundhed inddrages. Omløvtræernes sundhed kan det konkluderes, at bøgens sundhed var dårlig midt i 1990'erne, men harværet god de seneste 10 år. Egens sundhed varierer fra år til år afhængigt af forekomsten afforskellige arter af sommerfuglelarver, som spiser bladene om foråret. Ær har generelt haft fåsundhedsproblemer, selvom den også var påvirket af tørken midt i 1990erne. Ask har haft ensvingende sundhed, som er blevet forværret siden 2005 pga. sygdommen asketoptørre.
32
Figur 18: Udviklingen af det gennemsnitlige bladtab for bøg, eg, ask og ær i Danmark (1989-2010)
Kilde: Skove og Plantager, Københavns Plantager, 2010Anm.: Bladtabet for ær omfatter også andre løvtræer. Bemærk svingningerne i egens bladtab, som typiskskyldes afløvningen om foråret, forbedringen af bøgens sundhed i anden halvdel af overvågningsperioden ogden årlige sundhed hos ask de seneste år pga. asketoptørre.
Sammensætning af træarterUdviklingen af hjemmehørende træarter kan sidestilles med udviklingen mellem andel løv og nål i dedanske skove. Baggrunden er, at kun få nåletræsarter, med beskeden areal i skovbruget, erhjemmehørende (primært skovfyr). Endvidere er der belæg for at antage, at biodiversiteten generelter højere i hjemmehørende løvskov end i nåleskov.Figur 19 – Sammensætning mellem løv og nål i skovarealet (1881-2009)Skovareal (1000 ha)60050040030020010001881 1888 1896 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 2009Kilde: Skov & Landskab, 2009LøvNål
33
Tabel 16 - Sammensætning mellem løv og nål i skovarealet (1881-2009)Areal (1000ha)/1881 1888 1896 1907 1923 1931 1951 1965 1976 1990 2000 2006 2009ÅrstalLøvNål148451516514391139134147175149199140231147257137269143268174294229281257291
Kilde: Skov & Landskab 2009.
VandforvaltningDanmark har ca. 170.000 søer og vandhuller og ca. 69.000 km naturlige og kulturskabte vandløb.Mange af de danske søer, vandløb og kystvande har fra naturens side et rigt plante- og dyreliv.Danmark er gennem EU's vandrammedirektiv forpligtet til at sikre, at vandløb, søer og kystvandeopnår god økologisk status. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr.Udvaskningen til vandmiljøet af både kvælstof og fosfor er markant reduceret siden starten af1990´erne.Generelt har de danske vandløb fået det bedre. I 2007 havde 51 pct. af de danske vandløb en godtilstand mod 42 pct. i 2000. Denne gunstige udvikling skyldes til dels mere skånsomvandløbsvedligeholdelse og bedre spildevandsrensning. Over halvdelen af de danske vandløb har nuen god eller meget god tilstand. Samtidig viser udviklingen i bundfaunaen siden begyndelsen af1990’erne16, at andelen af vandløb med de bedste faunaklasser 5, 6 og 7 er steget fra 20 pct. til i dagca. 55 pct.Men der er fortsat mange vandløb, hvor levestederne for dyr og planter er forringede som følge aftidligere udretninger, rørlægninger, hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, fysiske spærringer,udtørring på grund af vandindvinding mv. og tilførsel af spildevand. Vandløbene transportererderudover næringsstoffer, som udvaskes fra landbrugsjorde, hvilket påvirker miljøtilstanden i fjordeog søer nedstrøms.Der er derfor fortsat behov for at forbedre de fysiske forhold i vandløb gennem bl.a. restaurering ogindførsel af en mere skånsom vedligeholdelse og forbedring af vandkvaliteten ved begrænsning afspildevandstilførslen.Vandmiljøplanerne har siden 1990´erne medført faldende forurening af danske søer. Indholdet affosfor og kvælstof er således faldet med hhv. 40 pct. og 11 pct. fra 2000 til 2007. Genereltkonstateres i de danske søer en markant lavere koncentration af kvælstof og fosfor, øget sigtdybde,planterne forekommer på dybere vand end i begyndelsen af 1990´erne, ligesom der er et lavereindhold af alger.
16
Nationalt Center for Miljø og Energi (2012). Vandmiljø og natur 2011. NOVANA. Tilstand og udvikling – fagligsammenfatning. Videnskabelig rapport fra DCE.
34
Da fosfor ofte er den begrænsende faktor for algevæksten, har faldet i mængden af fosfor forøgetvandets klarhed og givet bedre sigtdybde, og dermed forbedret vilkårene forundervandsvegetationen, der stabiliserer søbunden og forbedrer iltforholdene. Endvidere erforholdet mellem rovfisk og fredfisk forbedret, hvilket er med til at stabilisere det økologiske system isøerne.Forurening med næringsstoffer fra landbruget og fra spildevandsudledning giver dog fortsatalgevækst og risiko for iltfattige forhold i søerne – og i fjordene og de indre farvande – til skade forplanter, bunddyr og fisk.Sigtdybde og fosforDen samlede udledning af fosfor i perioden 1989-2007 er faldet med to tredjedele, og i sammeperiode er koncentrationen af fosfor i de danske søer næsten blevet halveret. Faldet i søvandetsindhold af fosfor har betydet, at søerne er blevet mere klarvandede. Den gennemsnitlige sigtdybdefor sommerperioden fra 1989 til 2007 er steget fra ca. 1,5 m til ca. 2,0 m, og søernes biologisketilstand er blevet forbedret. Andelen af rovfisk som gedde og aborre øges langsomt. Desuden erundervandsplanterne i fremgang i halvdelen af de undersøgte søer. At fremgangen ikke har væretmere markant skyldes, at der gennem årene er blevet lagret store mængder fosfor på bunden afsøerne. Denne fosfor frigives nu gradvist. Der er så at sige et efterslæb fra tidligere tiders udledningaf næringsstoffer.
35
Figur 19: Udviklingen i sigtdybde (sommergennemsnit) og fosforkoncentration (årsgennemsnit) i 20 danskesøer (1989-2007)
Sigtdybde (m)2,5
Total fosfor (mg/l)0,25
Sigtdybde
Total fosfor0,2
20,151,50,1
11989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007
0,05
Kilde: Jørgensen m.fl., 2009Anm.: I perioden ses halvering af fosforkoncentrationen i de undersøgte ferskvandssøer. Sigtdybden i deundersøgte ferskvandssøer stiger i perioden med ca. 0,5 meter.
Tabel 17: Udviklingen i sigtdybde (sommergennemsnit) og fosforkoncentration (årsgennemsnit) i 20 danskeferskvandssøer (1989-2007)
1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007Sigtedybde (meter) 1,508 1,548 1,577 1,579 1,651 1,703 1,660 1,673 1,719 1,980Fosfor (mg/l)0,218 0,208 0,238 0,183 0,162 0,149 0,143 0,145 0,111 0,086
Kilde: Jørgensen m.fl., 2009Anm.: I perioden ses halvering af fosforkoncentrationen i de undersøgte ferskvandssøer. Sigtdybden i deundersøgte ferskvandssøer stiger i perioden med ca. 0,5 meter.
Generelt: VandløbskvalitetSiden 1994 har der været en stigning i antallet af vandløb med en god biologisk tilstand vurderet udfra sammensætningen af smådyrene i Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Forbedringerne i denbiologiske vandløbskvalitet skyldes en kombination af forbedret vandkvalitet og forbedrede fysiskeforhold i vandløbene.Et naturligt bugtet vandløb som får lov at passe sig selv vil ofte have en høj DVFI-værdi. Lave DVFI-værdier findes ofte i vandløb med dårlige iltforhold, som følge af forurening med let omsætteligorganisk stof. Vandløb med dårlige fysiske forhold, som for eksempel vandløb, der vedligeholdeshårdt med udretning, opgravning, uddybning og grødeskæring, vil også tit have lav DVFI-værdi.
36
Figur 20: Vandløbenes tilstand (1994-2007)100%
80%Dårlig
60%
RingeModeratGod
40%
Meget god
20%
0%1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007
Kilde. Bøgestrand (red), 2009Anm.: Andelen af vandløb, der er i en god biologisk tilstand er stigende. Bestanden af smådyr undersøges for17omkring 250 stationer i danske vandløb. Kilde: Bøgestrand (red.) 2009 .
Tabel 18: Vandløbenes tilstand (1994-2007)
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
20064,93,2
MegetgodGodModeratRingeDårlig
0,0
1,5
2,8
1,4
1,8
3,4
6,0
6,9
6,0
7,4
9,2
9,1
9,7 11,1
41,5 44,0 42,2 44,4 38,6 37,1 36,0 39,5 44,1 40,6 41,7 41,6 42,9 41,243,1 42,4 45,1 40,3 43,9 47,9 44,6 44,6 40,2 42,9 39,8 40,7 39,3 40,313,81,59,13,07,0 13,9 13,22,80,02,78,5 12,03,01,36,92,18,51,35,23,95,24,06,22,44,13,2
Kilde. Bøgestrand (red), 2009Anm.: Andelen af vandløb, der er i en god biologisk tilstand er stigende. Bestanden af smådyr undersøges foromkring 250 stationer i danske vandløb.
Marine områder17
Med EU Common Context Indicator nr. 40 angives for 2006-2009 kvaliteten i fersk overfladevand i tre klasser: høj,moderat og dårlig med hhv. 17,1 %, 73,2 % og 9,8 %. Tilsvarende angiver Context Indicator nr. 40 kvaliteten i ferskgrundvand til hhv. 59,9 %, 16,6 % og 23,5 % af de moniterede kilder.
37
2007
Vandmiljøplanerne har haft en væsentlig effekt. Der er siden sidst i 1980’erne sket markantereduktioner af udledningerne af kvælstof og fosfor, udledningen af kvælstof er omtrent halveret, ogudledningen af fosfor er reduceret med ca. 65 pct. Dette har medført et fald inæringsstofkoncentrationerne i kystvandene.I en overvågningsrapport for 2011 fra DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) konkluderes det, atder generelt set ikke er sket større ændringer i tilførslen af kvælstof fra punktkilder og landbrug tilvandmiljøet efter ca. 2003, når der tages højde for klimatiske forhold. Der har dog været en tendenstil en svagt faldende udledning af kvælstof de senere år. Det gennemsnitlige indhold af kvælstof i detvand, der løber til havet, var i 2010 og 2011 det laveste siden 1990.Baseret på forskernes anbefalinger i løbet af årene samt statusrapporteringen fra Natur- ogLandbrugskommissionen, har der været behov for den hidtil gennemførte danske kvælstofreduktion,og der er fremadrettet behov for en yderligere reduktionUdledningen af næringsstoffer til vandmiljøet er blevet væsentligt reduceret siden 1990.Kvælstofudledning er reduceret med ca. 47 pct., mens fosforudledningen er reduceret med ca. 65pct.Tilførsel af næringsstofferne kvælstof og fosfor påvirker natur- og miljøkvaliteten i de kystnæreområder og på havet. Tilførsel af næringsstoffer resulterer i eutrofiering med stor planktonalgevækstog formindsket klarhed (sigtdybde) af vandet til følge. Den øgede tilførsel af organisk materiale tilhavbunden øger forbruget af ilt. Hvis forbruget af ilt overstiger tilførslen kan der opstå iltsvind.
Figur 21: Årlig mængde af kvælstof (ton) og fosfor (ton), der er udledt via vandløb og punktkilder i Danmarktil havet (1990-2009)1500006000
KvælstoftilførselKvælstoftilførsel - tonFosfortilførsel - ton
Fosfortilførsel1000004000
50000
2000
01990199319961999200220052008
0
Kilde: Wiberg-Larsen m.fl., 2010Anm.: Udledningen af kvælstof er siden 1990 reduceret med ca. 47 pct., mens fosformængden er reduceret medca. 65 pct. i samme periode.
38
Tabel 19: Årlig mængde af kvælstof (ton) og fosfor (ton), der er udledt via vandløb og punktkilder i Danmarktil havet (1990-2009)19901992199419961998200020022004200620082009
Kvælstoftilførsel99.936 94.500 126.576 43.828 85.383 81.824 87.806 66.607 64.018 64.256 49.434Fosfortilførsel5.9174.1874.8232.1262.9402.8153.0642.4262.3762.4992.142
Kilde: Wiberg-Larsen m.fl., 2010Anm.: Udledningen af kvælstof er siden 1990 reduceret med ca. 47 pct., mens fosformængden er reduceret medca. 65 pct. i samme periode.
Kvælstof- og fosforoverskuddetKvælstof- og fosforoverskuddet er faldet siden sidst i 1980’erne, jf. figur 23. I de seneste to år af denangivne periode har overskuddet stort set været stabilt. Tilførslen af fodermidler er steget lidt i åreneop til, hvilket bidrager til, at den totale tilførsel af næringsstoffer gik lidt op i 2005/06.Næringsstofbalancerne er indikatorer for udviklingen i landbrugets miljøpåvirkning, da de erværktøjer til at vurdere den mængde kvælstof og fosfor, der ad den vej tabes til miljøet. Tabet afkvælstof sker i form af ammoniakfordampning, udvaskning, ændringer i den organiske kvælstofpuljesamt denitrifikation.Balancerne i kvælstof- og fosforoverskuddet vist i Figur 22 opstilles af det JordbrugsvidenskabeligeFakultet ud fra statistiske data, hovedsageligt ud fra landbrugsstatistikken. Forskellen mellem den til-og fraførte mængde af kvælstof og fosfor udgør overskuddet.Figur 22: Kvælstof- og fosforoverskud (1988/89-2008/09)18024,00
Kvælstofoverskud kg pr. ha
Kvælstofoverskud pr. ha (kg N)Fosforoverskud kg pr. ha
17016015014013012011091357
Fosforoverskud pr. ha (kg P)
22,0020,0018,0016,0014,0012,0010,00
9
1
3
5
7/02008
/8
/9
/9
/9
/9
/9
/0
/0
/0
1988
1990
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 2010Anm.: Kvælstof- og fosforoverskuddet er faldet siden sidst i 1980’erne. I de senere år har overskuddet stort set
39
2006
/0
9
været stabilt. Tilførslen af fodermidler er steget lidt i de seneste år, hvilket bidrager til, at den totale tilførsel afnæringsstoffer går lidt op 2005/06.
Tabel 20: Kvælstof- og fosforoverskud (1988/89-2008/09) .1988/ 1990/ 1992/ 1994/ 1996/ 1998/ 2000/ 2002/ 2004/ 2006/ 2007/8991939597990103050708Kvælstofoverskud pr.ha (kg N)Fosforoverskud pr. ha(kg P)
18
167
163
171
163
155
150
137
122
116
113
113
19,8
17,6
19,6
17,2
16,3
16,4
13,8
11,2
10,4
10,3
10,3
Kilde: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 2010Anm.: Kvælstof- og fosforoverskuddet er faldet siden sidst i 1980’erne. I de senere år har overskuddet stort setværet stabilt. Tilførslen af fodermidler er steget lidt i de seneste år, hvilket bidrager til, at den totale tilførsel afnæringsstoffer går lidt op 2005/06.
Jorderosion og forvaltning af jordbundenJordens dyrkningskvalitet er helt central for landbruget, hvorfor det er i erhvervets egen interesse atfastholde den. Der er kun begrænsede videnskabelige data og erfaringer for så vidt angår den danskejordbundstilstand. Det antages, at danske landbrugsjorder er omfattet af et fald i organiskstofindhold som følge af ensidig dyrkning, fald i andelen af permanente græsmarker, forbedring afdræningen og intensivering af jordbearbejdningen. I nogle egne af Danmark er jordens indhold aforganisk stof faldet gennem de seneste årtier (Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport,september 2012).Der er ikke lavet detaljerede studier over områder med risiko for jorderosion i Danmark. I 2003 blevdet ved modelberegninger estimeret, at 10 pct. af landbrugsarealet potentielt er udsat for erosion.Jævnfør EU kontekstindikator 42 er det estimeret, at landbrugsarealerne i Danmark i 2006 igennemsnit led et jordtab på til 1,1 ton pr. ha pr. år som følge af vanderosion.Der er tilsvarende betydelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af jordens kulstoflagring iDanmark. Ifølge EU kontekstindikator 41 estimeredes det totale organiske kulstofindhold ilandbrugsjorden i Danmark til at være 46,8 megatons i år 2009, mens det gennemsnitlige organiskekulstof indhold var 13,8 g pr. kg. jord.Det blev i 200919vurderet, at der er tre hovedtrusler mod kvaliteten af Danmarks dyrkningsjorder:
18
Med EU Common Context Indicator nr. 40 angives det potentielle overskud på landbrugsjord i 2006-2009 af kvælstof ogfosfor til hhv. 91,3 og 7,0 kg/ha/år.19Aarhus Universitet (2009). Threats to soil quality in Denmark. Rapport nr. 143.
40
Jordpakning og truslen mod permanente sætningsskader på jorden ved kørsel med tungemaskiner. Graden af jordpakning i underjorden bestemmes hovedsageligt af vægten afmaskinerne, som anvendes på jorden.Nedgang i det organiske stofindhold på henholdsvis højbundsjorder og tørveholdigelavbundsjorder, som også medfører en øget udledning af drivhusgasser. Faldet i organiskstofindhold i jorden skyldes hovedsageligt, at der i nogle egne af Danmark siden 2. Verdenskrighar været ensidigt fokus på etårige salgsafgrøder, ligesom sædskifterne er blevet mindrealsidige, halmen er blevet fjernet, faldende mængder af husdyrgødning i Østdanmark og atandelen af permanente græsarealer er faldet markant set i et længere tidsperspektiv. Forhøjbundsjorderne vil en udvidelse af det økologiske areal være positivt, og for de tørveholdigelavbundsjorder vil afbrydningen af dræn og ekstensivering være positivt.Jorderosion og særlig erosion forårsaget af overskud af nedbør i vinterhalvåret samt erosionforårsaget af jordbearbejdning på arealer med betydelig hældning. Jorderosion forekommerisær på skrånende terræn, og kan medføre betydelig jordforringelse. Som følge af jorderosionkan der på kuperede arealer årligt flyttes 20 ton pr. ha. Vinderosion har historisk set haft storbetydning på sandede jorder i Danmark, men problemet er nu stort set løst via læplantning ogen høj grad af vinterafgrøder. Det antages, at ca. 10 pct. af det danske landbrugsareal potentielter udsat for erosion. Dyrkningssystemet er afgørende for erosionens omfang ved et givetnedbørsmønster. Således er det vigtigt, at jordoverfladen er plantedækket og/eller dækket medafgrøderester, at der er et rimeligt højt organisk stofindhold i jorden for at sikre en godjordstruktur (høj infiltration af vand), og at pakning ikke har dannet lag med lavvandledningsevne. Selv om omfanget af vanderosion er forholdsvis beskedent og næppe på kortsigt har nogen betydende udbytteeffekt, kan effekten af mange års erosion skabe en trusselmod jordens kvalitet. Den mest effektive metode til reduktion af jordbearbejdningserosion erovergang til pløjefri bearbejdning.Vand- og energiforbrug i landbrug og forarbejdning af fødevarerI Danmark har ca. 9.000 landbrug markvandingsanlæg, hvilket svarer til, at omkring 17 pct. aflandbrugsarealet (ca. 450.000 ha) potentielt kan vandes. I 2010 blev der indvundet 220.000 m3vandtil kunstvanding i landbruget (kontekstindikator 39). I 2011 blev omkring 319.000 ha kunstigt vandet,svarende til et vandforbrug på ca. 212.000 m3 20. I årene 2002-2010 har det kunstvandede areal liggetmellem 200.000 og 300.000 ha. Traditionelt har det været kartofler, som kunne betale de fasteomkostninger ved etablering af vandingsanlæg, men også hensynet til en stabil grovfoderproduktionhar vejet tungt i landmænds beslutning om investering i vandingsanlæg.Markvanding er afgørende for at mange danske sandjorder og specialafgrøder kan dyrkes profitabelt.Vandingsbehovet er stærkt varierende fra år til år, afhængigt af årets nedbør i dyrkningssæsonen.Omkring 75 pct. af jorderne med vandingsbehov er beliggende på sandede jorder vest forisrandslinjen skabt under sidste istid. Disse jorders vandholdende evne er meget lav, ligesom dengrov sandede jord begrænser rodvæksten hos de fleste afgrøder, og dermed optaget af vand.Områder med højt vandingsbehov dækker ca. 25 pct. af den jyske halvø, mens det kun er ca. 5 pct. afområdet øst for Storebælt.20
Danmarks Statistik
41
Det er vurderet, at kunstig vanding kan forøge udbyttet med op til 40 pct., og i år med tørke endnumere. På en tør og blæsende sommerdag kan der fordampe 4-5 mm vand fra marken. En afgrøde påsandjord vil have brug for vand i løbet af få dage, ellers falder udbyttet. Der vandes i gennemsnit med20-30 mm vand pr. gang. Vandet, som anvendes til markvanding, pumpes op fra grundvandet viaboringer. Det er typisk det højere liggende grundvand, hvorimod det dybereliggende bruges tildrikkevand. Lokalt kan der være en påvirkning af vandmængden i vandløbene på grund afmarkvanding.Effektiv udnyttelse af energien er en højt prioriteret dagsorden for EU med et 20 pct.effektiviseringsmål for EU i 2020, og for Danmark med et mål for reduktion af bruttoenergiforbrugetmed 12 pct. i 2020 ift. 2006.Danmark har haft succes med at forbedre energieffektiviteten samtidig med, at der har væretøkonomisk vækst. I perioden fra 1990 til 2011 er energiforbruget i produktionserhvervene samletreduceret med 14,3 pct. (Energistyrelsens energistatistik 2011). I samme periode er energiforbruget iland- og skovbrug steget med 5,3 pct., mens det er faldet med 48,9 pct. i gartneribranchen.Landbruget og skovbruget brugte i 2011 energi svarende til 676 kToe, mens fødevareindustrienbrugte energi svarende til 688 kToe (kontekstindikator 44). Ser man på energiintensiteten, er billedetet andet. For landbrug og skovbrug er der sket et fald på 49 pct. i perioden fra 1990 til 2010, ogenergiintensiteten i produktionserhvervene som helhed er fra 1990 til 2010 faldet 23,5 pct. Inden forgartnerierhvervet steg energiintensiteten med 30 pct. i samme periode. En forklaring kan være, atværdien af gartneriprodukterne har været vigende i perioden. Det er ønskeligt, at energiintensitetenskal være så lav som muligt og faldende over tid, men da den er en funktion af omsætningen, er denfølsom for bevægelser i priserne og de internationale konjunkturer.De største energiintensive virksomheder indenfor fødevareproduktion har over en længere årrækkeanvendt energiledelse, der sikrer fokus på energieffektivisering i produktionen. Der vurderes dogstadig at være et betragteligt energisparepotentiale i hele sektoren, særligt indenfor den mindreenergitunge produktion.
42
Figur 23: Energiintensiteten i produktionserhverv
Energiintensitet for produktionserhvervTJ pr. mio. BVT(2000 priser)
Klimakorrigeret
876543210'90'92'94'96'98'00'02'04'06'08'10GartneriProduktionserhverv i altLandbrug og skovbrug
Kilde: Energistyrelsens energistatistik
Energiforbruget i landbrug og skovbrug kommer primært fra olie, men har også en relativt høj andelaf vedvarende energi sammenlignet med andre brancher. Gartnerierne modtager ca. 30 pct. afenergiforbruget i form af fjernvarme, der sikrer en høj energiudnyttelse for samfundet som helhed.Fremstillingsvirksomheder, herunder fødevareforarbejdning, bruger primært el og naturgas.Med den nationale Vækstaftale af 24. april 2013 er det besluttet at reducere energiafgifterne påerhvervet betydeligt med henblik på at forbedre konkurrenceevnen overfor udlandet. En forbedringaf energieffektiviteten i landbruget må derfor ske via andre tiltag såsom energiselskabernesspareindsats eller gennem normale markedsmæssige mekanismer. Gartnerne vil være omfattet af ensærlig tilskudsordning for el-intensive virksomheder, hvor en forudsætning for tilskud vil væreindgåelse af en energispareaftale med Energistyrelsen.Levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald, restprodukter og andrenonfood-råmaterialer til bioøkonomiSom det fremgår af tabellen nedenfor er der sket en 8-dobling af bioenergiproduktionen i Danmarksiden 1972. Siden 1990 er produktionen steget med 130 pct. Baggrunden herfor er den klima- ogenergipolitiske satsning på vedvarende energi. Forbruget af bioenergi er steget endnu mere, idetimporten af bioenergi er steget fra 0 i 1990 til ca. 1000 ktoe i 2011 – primært i form af træpiller tilbrug i el- og varmeproduktion. Eksporten af bioenergi var kun på 47 ktoe i 2011, og bestodudelukkende af biodiesel.
43
Tabel 21: Produktion af vedvarende energi fra landbrug og skovbrug (1972-2011)Ktoe19721980199020002005HalmSkovflisBrændeTræpillerTræaffaldBiogas, deponiBiogas, slamBiogas, andetAffald, ikke bionedbrydeligtAffald, bionedbrydeligtBioethanolBiodieselTotal produktion170720610219011000354116018208903111414000645298412093814811161672040011222926629771165152034327399001686442145422781551322574064960632299
201056327056857185720754105010692725
201147227048958180520734145060712557
Kilde: Energistyrelsens energistatistikAnm.: Jævnfør kontekstindikator 43 udgjorde produktionen af vedvarende energi fra landbrug og skovbrug i2010 1873 kToe, fordelt på 183 kToe fra landbruget og 1690 kToe fra skovbruget. Forskellen mellem dette talfor total produktion og tallet i tabellen kan måske forklares med, at bidraget fra affald ikke tilskrives fuldt ud tillandbrug i opgørelsen ved indikator 43.
Energiaftalen indgået i marts 2012 sikrer bedre vilkår for udnyttelse af forskellige former forbiomasse til energiformål. I den seneste energifremskrivning21ventes således en stigning i brugen afbioenergi på ca. 750 ktoe fra 2011 til 2020. Herunder ventes der en stigning på godt 300 ktoe frabiogas alene – svarende til, at omkring 40 pct. af al gylle bioforgasses i 2020. Sammenlignet hermedbrugte landbruget og skovbruget i 2011 sammenlagt energi svarende til 676 kToe (kontekstindikator44). Dansk landbrug må dog konkurrere med importeret bioenergi om at levere svarende til denøvrige stigning i bioenergiforbruget, og halm har her svært ved at konkurrere prismæssigt medimporterede træpiller.Danmark importerer store dele af den biomasse, der anvendes til produktionen af vedvarendeenergi. Således var ca. 47 pct. af den træbaserede biomasse, der blev anvendt til at producerevedvarende energi i Danmark i 2011, importeret. Produktionen af flerårige bioenergiafgrøder iDanmark er begrænset, hvilket bl.a. skyldes, at det i mange tilfælde ikke er rentabelt for jordbruger.Landbrugsarealet med flerårige bioenergiafgrøder var i 2012 på 7.870 ha. Dertil kom omkring 90.000
21
Danmarks Energifremskrivning, 2012
44
– 100.000 ha raps (svarende til ca. 70-80 pct. af den danske rapsproduktion), der ligeledes anvendestil bioenergiformål.I Danmark er der fokus på, at udbygningen af anvendelse af bioenergi skal ske bæredygtigt. Såledesblev der i 2012 sat politiske rammer for, hvor stor en del majs og andre energiafgrøder, der måanvendes i dansk biogasproduktion, hvis biogasanlægget ønsker at opnå driftstilskud. Den danskeregering har endvidere bestilt en analyse af, hvordan biomasse kan anvendes miljømæssigtbæredygtigt og effektivt i den danske energiforsyning, som skal være færdig inden udgangen af 2013.Reduktion af udledningen af lattergas og metan emissioner fra landbrugetDansk Landbrug og skovbrug har et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse afklimaforandringer. Landbruget er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, primært metan(CH4) og lattergas (N2O), men også kuldioxid (CO2). Udledningen sker via komplekse biologiske,fysiske og kemiske samspil, hvor teknologier, driftsledelse og miljøforhold som f.eks. jordtype ogklima spiller ind. Metan stammer især fra kvæg og husdyrgødning, mens lattergas primært dannes udfra landbrugets forbrug af kvælstof i handels- og husdyrgødning. CO2kan lagres i organisk materialeog udledes ved nedbrydning af organisk materiale samt ved forbrænding af fossil energi.Landbrugets bidrag til drivhusgasudledningen er ikke omfattet af en selvstændig, målrettetdrivhusgasregulering. Vandmiljøplanernes begrænsning af kvælstofforbruget og kravene om bedreudnyttelse af kvælstof mv. har dog haft en positiv effekt i forhold til at reducere udledningen af isærlattergas. Effektivisering af mælkeproduktionen har desuden reduceret klimabelastningen pr.produceret kg. mælk. Hertil kommer de seneste mange års skovrejsningsindsats og anden udtagningaf landbrugsjorder til naturformål, som har haft en betydelig klimaeffekt – både pga. mindre brug afkvælstofgødning på de udtagne arealer og pga. bedring af kulstofbalancen ved udtag aflandbrugsjord fra almindelig omdrift.I 2010 udgjorde udledningerne fra landbrugssektoren (kun metan og lattergas) 16 pct. af den totaledanske udledning af drivhusgasser, hvilket er over gennemsnittet i EU. I henhold til de gældendeinternationale regler opgøres landbrugets udledninger som følge af arealanvendelse ogenergiforbrug separat.Landbrugets drivhusgasudledninger (opgjort i CO2-ækvivalenter baseret på hidtil gældende IPCCguidelines22) er faldet fra 12,5 mio. tons CO2-ækvivalenter i 1990 til 9,5 mio. tons i 2010, svarende tilen reduktion på 24 pct. Lattergas vejer tungest og udgjorde 56 pct. af udledningerne. Efter nye IPCC-guidelines gældende fra 2013, er landbrugets samlede udledning i 2010 9 mio. tons CO2-ækvivalenterog faldet siden 1990 med kun ca. 13 pct. Med de nye retningslinjer udgør metan ca. 57 pct. oglattergas ca. 43 pct. af landbrugets udledninger. Dvs. at metan fra husdyr og husdyrgødning harbetydeligt større vægt end hidtil antaget, mens lattergas fra kvælstofomsætning har tilsvarendemindre vægt.Drivhusgasudledningerne fra landbruget inklusive emissioner fra jord og jordarbejder var i 2010 12,9mio. tons CO2-ækvivalenter, svarende til 22 pct. af de samlede udledninger (kontekstindikator 45).22
De nationale opgørelser af drivhusgasemissioner skal ske ud fra guidelines (GL) udarbejdet af FN’s klimapanel (IPCC). Enny GL træder i kraft fra udledningsåret 2013. Den nye GL betyder bl.a., at drivhuseffekten af lattergas nedskrives en smule,mens drivhuseffekten af metan opskrives knap 20 %.
45
Drivhusgasudledningerne fra landbruget omfatter hovedsageligt CO2,CH4, N2O. Ifølge United NationsFramework Convention on Climate Change (UNFCCC) findes der en række kilder tildrivhusgasudledning fra landbruget. For de relevante kilder i en dansk sammenhæng gælderfølgende tal for Danmark for år 2010 efter gældende retningslinjer:Tabel 22: Udledning af drivhusgasser og ammoniak
Drivhusgasudledning, 1000 t CO2-ækvivalenterDyrenes fordøjelse (især kvæg) (CH4): 2856,3Gødningshåndtering (CH4): 1287,9
Ammoniakudledning (NH3), 1000 t NH3Gødningshåndtering: 60,6Landbrugsmæssig dyrkningspraksis:5,3Markafbrænding af landbrugetsrestprodukter: 0,1Andet: 5,7
Gødningshåndtering ( N2O): 421,2
Landbrugsmæssig dyrkningspraksis (N2O): 4951,4Markafbrænding af landbrugets restprodukter (CH4): 2,1Markafbrænding af landbrugets restprodukter (N2O): 0,8Kilde: Department of Environmental Science, Aarhus Universitet
Reduktionen i landbrugets udledninger skyldes hovedsageligt reduktion i lattergasemissionen(primært fra landbrugsjord), mens metanemissionerne er næsten uændrede gennem årene.Årsagen til, at landbruget har reduceret udledningen af lattergas, er vandmiljøplanernes krav omreduktion i anvendelsen af kvælstof. Vandmiljøplanerne har reduceret landbrugets forbrug afhandelsgødningen og sat krav om øget udnyttelse af kvælstof fra husdyrgødning. Udledninger fraarealanvendelse, ændringer i arealanvendelsen og skov omfatter altovervejende CO2.Danmark har gennem Göteborgprotokollen (1999) forpligtet sig til at reducere ammoniakemissionenfra alle sektorer til 69.000 tons NH3senest i 2010. Reduktionsmålet er nået, og Gøteborgprotokollener genforhandlet i 2012. For Danmarks vedkommende er forpligtelsen heri en reduktion på 24 pct. i2020 i forhold til et emissionsniveau på 83.000 tons ammoniak i 2005. Ammoniakemissionenstammer primært fra husdyrgødning. Emissionen er siden 1985 faldet med 36 pct. på trods af, atlandbruget i dag producerer ca. 55 pct. mere kød og har en uændret mælkeproduktion. Dette svarerca. til, at ammoniakemissionen per produceret kg. kød er faldet til 55 pct. af 1985-niveauet. Densamlede emission fra landbruget lå i 2011 på godt 65.000 tons NH3, jævnfør kontekstindikator 45.Reduktionen er primært sket inden for svinesektoren, men også kvægsektoren har bidraget.Reduktionen er primært sket som følge af de reguleringer, som er foregået siden 1987 ivandmiljøplaner og ammoniakhandlingsplanen.Ifølge analysen kan der noteres følgende styrker, svagheder, muligheder og trusler for udviklingen ilanddistrikterne.
46
4.1.2. StyrkerPrioritet 1Højt uddannelsesniveau og kvalitet i forskningen, herunder i bæredygtige produktionsformer
Dansk forskning har styrker inden for fødevareforskning og teknologi, som kan blive afgørende forudviklingen af fremtidens bæredygtige og biobaserede samfund. Det er et erklæret mål for danskfødevareforskning, at virksomheder og myndigheder i tæt samarbejde systematisk nedbryderbarriererne for udvikling og vækst. Danmark er endvidere aktiv i en række samarbejdsprojekterunder EU’s rammeprogrammer for forskning og teknologisk udvikling, senest EU’s Rammeprogramfor Innovation og Forskning (Horizon 2020).Dansk landbrug er meget vidensbaseret, og et netværk af konsulenter udbreder bedste praksis tillandmændene. Dansk landbrug betjenes af de fællesejede rådgivningsvirksomheder DanskLandbrugsrådgivning og Videncentret for Landbrug, som er med til at sikre hurtig og effektivformidling af ny viden til jordbruget. Landbruget bidrager selv med forskning og innovation gennembrancheorganisationerne Videncentret for Landbrug og Videncentret for Svineproduktion.Landbruget betjenes tillige af Økologisk Landsforening, hvor landmænd, virksomheder og forbrugerei fællesskab arbejder for at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer. Foreningenarbejder bl.a. for at styrke forskning i økologisk jordbrug, udvikling af nye fødevarer og forbrugernesadgang til økologiske fødevarer i butikkerne.Vertikal integration i fødevareværdikæden sikrer formidling af ny viden
I Danmark sikres formidling af viden fra forskere til myndigheder og erhverv, dels gennem den stærkeorganisation af landbruget og dels gennem aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening.Endvidere er en række offentlige organer etableret for at forbedre vilkårene for innovation. Ensammenslutning af institutter, de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, bidrager til at sikrevidensdelingen og samarbejdet.Prioritet 2Høj eksportandel i den danske jordbrugs- og fødevaresektor
Den danske fødevareklynge er i dag meget eksportorienteret og stærkt repræsenteret på deudenlandske markeder. Dette er muliggjort af, at danske produkter med højeverdensmarkedsandele, som svinekød og minkskind, kommer fra sektorer, der tilhører enveletableret klynge med en organiseret og effektiv formidling af viden om nye metoder ogteknologier i fødevarekæden. Den danske fødevareklynge er kendetegnet ved evnen til at producerefødevarer af en ensartet høj kvalitet og med høj fødevaresikkerhed og sporbarhed samt etenestående veterinært beredskab. Denne fokus på kvalitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd vilfortsat fremadrettet være vigtige drivere for øget eksport.Udbredt organisering og konsulentnetværk sikrer primærproducenters placering ifødevarekæden
47
Dansk landbrug er karakteriseret ved en høj grad af organisering i medfør af den danskeandelsbevægelse, hvor landmændene samles i produktionsfællesskaber. Andelstanken findes påinputsiden, hvor landmændene går sammen i fællesskaber for at opnå de billigste priser påråvarerne. Også salg og forarbejdning af landmandens produkter sker i vid udstrækning gennemandelsselskaber, så mest mulig af værditilvæksten tilfalder landmanden. Aftagergruppen forfødevareprodukterne er til gengæld præget af en høj grad af koncentration på nogle fådetailhandelskæder.Prioritet 3Fødevaresikkerhed, kvalitet og sporbarhed er en dansk styrkeposition
Danmark har en styrkeposition i fødevaresikkerhed og sporbarhed, og det er vigtigt, at dissekompetencer fastholdes. De danske produkter skal konkurrere på kvalitet, sikkerhed, sporbarhed ogbæredygtighed og ikke på pris og rammevilkår. Produktion af kvalitetsfødevarer er en danskstyrkeposition på det internationale marked, men fastholdelsen af denne position kræver yderligereinvesteringer, udvikling og samarbejde om specialisering, logistik, sporbarhed og mærkning afkvalitetsprodukter.Prioritet 4Arbejdet med fremme af natur- og miljøhensyn sker i tæt samarbejde mellem offentlige ogprivate instanserDen hidtil gennemførte indsats for at modvirke primærerhvervenes påvirkninger på natur og miljøhar vist positive resultater. Jordbrugere er villige til at tage natur-, klima- og miljøhensyn i deresproduktion. Jordbrugerne har i en vis udstrækning formået at modvirke miljøpåvirkninger fra øgetproduktion ved hjælp af bedre produktionseffektivitet.
Prioritet 5Dansk landbrug har en effektiv produktion, hvorved drivhusgasudslip og andre udledninger pr.produceret enhed bliver lavt
Dansk landbrug udnytter kvælstoffet effektivt, hvilket bidrager til reduceret udledning af lattergas.Dette sikrer en produktion i henhold til høje miljøstandarder.Danske virksomheder er førende indenfor effektiv udnyttelse af energi og teknologier, derindgår i bioøkonomien
Dansk landbrug står stærkt i konkurrencen om at producere bæredygtig biomasse.Miljøbelastningen ved produktion af biomasse fra træer som pil, poppel etc. er endvidere mindreend ved konventionel korndyrkning.Den danske målsætning om at fordoble det økologisk drevne landbrugsareal forventes som vigtigsekundær effekt at kunne bidrage med øget kulstofbinding i Danmark
Prioritet 6
48
Landdistrikter er kendetegnet ved et stærkt socialt fællesskab og tradition for samarbejde, småvirksomheder med høj grad af fleksibilitet, udmærket adgang til informations- ogkommunikationsteknologi, lave omkostninger til boliger og erhverv og nærhed til store natur- ogmiljøressourcer
Danmark har under den økonomiske krise mistet mange arbejdspladser i den private sektor, og dethar ramt landdistrikterne og især yderområderne hårdt, idet hovedparten afindustriarbejdspladserne er placeret her. Forandringen i erhvervsstrukturen betyder, atlanddistrikterne i dag står over for en stor omstilling og skal finde nye roller at udfylde i et globaltorienteret videns- og servicesamfund. I den sammenhæng er det vigtigt at sætte fokus på de klarestyrker, som er til stede i landdistrikter. Der er behov for at tage udgangspunkt i de lokalestyrkepositioner, som blandt andet findes inden for fødevarer og råvarer, natur samt energi og miljø.Udvikling af erhvervsliv har i landdistrikterne gode rammevilkår, bl.a. pga. lave omkostninger tilboliger og erhverv, adgang til informations- og kommunikationsteknologi, og ikke mindst fordilanddistrikterne er kendetegnet ved et stærkt socialt fællesskab og tradition for samarbejde.Derudover er det vigtigt at se lokale ressourcer såsom natur, kulturarv, historie, geografi mv. isammenhæng med erhvervsstrukturerne.
4.1.3. SvaghederPrioritet 1Der er stadig et uudnyttet potentiale i at forbedre samarbejdet mellem forskning og erhvervsliv medhenblik på brugerdrevet innovation indenfor de områder, som fødevareerhvervet efterspørger. Derer generelt for lav søgning til erhvervsuddannelserne.Prioritet 2Svære rammevilkår og højt omkostningsniveau i landbruget
Landbruget mødes med en række initiativer nationalt og på EU-niveau på natur-, klima- ogmiljøområdet, der har stor betydning for primærproduktionens rammevilkår. Landmænd opleverøkonomiske udfordringer i forhold til at overholde et stigende antal krav i miljøreguleringen.Landbrugsproduktionen præges af et højt omkostningsniveau, hvilket besværliggør den almindeligehensyntagen til miljø og natur i landbrugsdriften. En forudsætning for, at landbruget kan stå stærkt iglobaliseringen, er, at rammerne for produktionen løbende udvikles, så produktionen kan ske på enbåde miljømæssigt og økonomisk bæredygtig måde.Lavt investeringsniveau i landbruget, mens produktivitet og indtjeningsevne er stagnerende
I en årrække har dansk landbrug været under betydeligt økonomisk pres. Indtjeningsevnen ilandbruget er generelt faldet i det seneste årti, produktiviteten er stagnerende og konkurrenceevnenunder pres. Indtjeningsevnen er faldet, idet forholdet mellem afregningspriser og omkostninger erfaldet og ikke imødegået af en tilsvarende stigning i produktiviteten. En af årsagerne til denmanglende produktivitet i landbruget er nedslidning af produktionsapparatet. Flere investeringer i
49
nye teknologier og metoder er nødvendige for at opretholde produktionen og produktiviteten ilandbruget.Prioritet 4Den intensive afgrøde- og husdyrproduktion medfører fortsat pres på natur og vandmiljø
Der mangler fortsat økonomiske incitamenter for landmanden og skovejeren til at beskyttebiodiversiteten i landbruget og skove. Arealtilskudssatserne for naturpleje på landbrugsjord harførhen ikke været tilstrækkeligt høje til at være attraktive for landmanden. Ekstensivering afurentable landbrugsarealer kan medføre tilgroning af naturtyper. De hidtidige støttetiltag for atbegrænse miljø- og naturpåvirkningen fra landbruget har primært sigtet mod en generelbegrænsning i udledningen af næringsstoffer og i tilgroningen af halvkulturarealer.Prioritet 5Der er usikre rammevilkår for produktionen af biomasse og begrænset koordinering på tværs afværdikæderne
Flere typer biomasse er dyre for landbruget at producere/ indsamle. For en række af de afgrøder, derpt. anvendes til energi- og transportformål, er der usikkerhed omkring CO2-fortrængningen. Der erusikkerhed om bæredygtigheden i produktionen af mange af de træpiller, der importeres tilenergiformål. Produktion af energiafgrøder som pil kan have negative konsekvenser set fra etlandskabsmæssigt perspektiv.Dansk landbrug mangler effektive værktøjer til at håndtere udledningen af metan fra kvægetsfordøjelse. Landbrugets reduktion i udledningerne af drivhusgasser forventes at være mindreend økonomien som helhed i 2020.Der er betydelig usikkerhed forbundet med opgørelserne af kulstoflagring i jorden i Danmark.
Prioritet 6Manglende innovation og iværksætteriFraflytning af erhvervsaktive borgere fra landdistrikterne pga. fravær af job og dårligtserviceudbudUddannelsesniveauet er væsentlig lavere end i byområderFald i antallet af de traditionelle lokale jobsRelativt lav beskæftigelsesgradErhvervsstruktur præget af industri og primærerhverv, der har været særligt hårdt ramt affinanskrisen
Den økonomiske krise har medført en faldende beskæftigelsesfrekvens i Danmark.Erhvervsstrukturen i landdistrikterne er præget af industri og primærerhverv, der har været særlighårdt ramt af finanskrisen.
50
I perioden 2007-2013 er den danske befolkning steget med 2,9 pct., men i landdistrikterne harbefolkningsudviklingen været negativ. Denne udvikling har sandsynligvis sammenhæng med denfaldende beskæftigelsesfrekvens. Når personer i den erhvervsaktive alder, der er bosiddende ilanddistrikter, bliver arbejdsløse, tyder meget på, at mange vælger at fraflytte landdistrikterne for istedet at søge job og bolig i byområderne.Dette fraflytningsmønster kan også forklare, at uddannelsesniveauet i landdistrikterne er lavere end ibyområderne. I hele landet har ca. en fjerdedel af befolkning i den erhvervsaktive alder envideregående uddannelse, byer og områder tæt på de største byer har den største andel borgeremed en videregående uddannelse.
4.1.4. MulighederPrioritet 1Øget fokus på dansk forsknings styrkeområder indenfor kvalitet, sikkerhed, sporbarhed ogbæredygtighed indenfor fødevaresektorenBedre optimering af værdikæden for landbrugs- og fødevareprodukter
Prioritet 2•Øge eksport og mulig teknologieksport
Dansk landbrug har fortsat et stort uudnyttet eksportpotentiale. Det globale behov for fødevarerforventes at stige kraftigt frem imod 2050 og dermed eksportpotentialet for dansk landbrug. Denglobale middelklasse forventes at stige fra knap 2 til næsten 5 milliarder i 2030. Det betyder, at det isærlig grad er kvalitetsfødevarer, som vil blive efterspurgt, samt ny viden, knowhow og teknologiindenfor ressourceeffektiv fødevareproduktion, sundhed, kost og ernæring mv.•Udvikle råvaregrundlag og ressourceeffektivitet
Hvis dansk landbrug skal indfri fremtidens eksportpotentiale, skal der fremadrettet produceres merefor mindre. Der skal produceres ressourceeffektivt og uden at øge miljøbelastningen. Denneudfordring skaber et voksende marked for teknologier og løsninger, der kan øgeressourceeffektiviteten. Udviklingen af energi- og miljøteknologi er en dansk erhvervsmæssigstyrkeposition. Energi- og miljøsektoren har inden for de seneste år oplevet markant fremgang iomsætningen og eksporten, hvilket er et direkte resultat af en fortsat vidensopbygning på området.•Øget diversificering af jordbrugernes og fødevareerhvervenes indtjeningsmuligheder
Danske virksomheder er førende i forhold til at producere og udvikle ingredienser, enzymer,fødevare kulturer, foder og andre biobaserede produkter. Disse markeder vil medføre fortsatstigende indtjeningsmuligheder.
51
Prioritet 3Fastholde den nationale indsats for fødevaresikkerhed, kvalitet og sporbarhed for at fastholdedanske landbrugsprodukters værdi og salgbarhed
Prioritet 4Fortsat bedring af primærerhvervenes påvirkninger på natur og miljøDer er mulighed for yderligere udvikling af de rekreative værdier og naturforvaltning ilanddistrikterne, herunder at udvikle naturplejen som alternativt forretningsområde for landbruget.Der er mulighed for fortsat innovation, produktudvikling og ny teknologi indenfor landbruget til gavnfor miljøet og naturen.Øget omlægning til økologisk produktion
Økologisk jordbrugsproduktion integrerer en række af de overordnede hensyn, som søges tilgodesetmed landdistriktsprogrammet. Sektoren producerer fødevarer under særligt høje krav til bl.a. miljøog dyrevelfærd. Danmark har en national målsætning om fordobling af det økologiske areal, hvilketkræver yderligere udvikling af produktion og markedsføring heraf.Synergi mellem natur-, miljø- og klimaindsatsDer ses mulighed for afsøgning af yderligere synergier mellem natur-, miljø- og klimaindsatsen ved attilrettelægge multifunktionelle tiltag for natur og miljø. Potentielt kan vandmiljø virkemidler pålandbrugsjord også bidrage til at reducere udledningerne af drivhusgasser. CO2-binding påtørveholdige jorder kan her være en betydende faktor. Permanent udtag af arealer kan medvirke tilat sikre reduktion af drivhusgasser, da kulstof bundet i skov og vådområder mv. dermed ikke frigivespå et senere tidspunkt.Prioritet 5Anvendelse af vedvarende energi fra biomasse kan skabe en bedre CO2balance
Behovet for energieffektivisering er fortsat stort og markedspotentialet for introduktion af nyeløsninger dermed stigende. Potentielt kan man høste betydelige mængder biomasse samtidig medat miljøforholdene forbedres indenfor landbruget. Biomasse kan lagres med små omkostninger iforhold til energi fra sol og vind. Der er endvidere gode muligheder for at øge vækst ogbeskæftigelse i landdistrikterne gennem en satsning på at producere og bearbejde biomasse.
Prioritet 6Indsatser inden for erhvervsudvikling kan bidrage til at skabe beskæftigelse og vækst ilanddistrikterne.Styrke rammevilkårene og bosætningØget samarbejde på tværs af sektorer, brancher og videns institutionerØget diversificering af erhvervenes indtjeningsmuligheder
52
Bedre udnyttelse af landdistrikternes stedbundne ressourcerFremme iværksætteri og innovationEn øget beskæftigelsesindsats vil have positiv effekt på tilflytning og muligheden for at fastholdeunge veluddannedeForbedre den digitale infrastruktur yderligere
Der kan skabes vækst og udvikling i landdistrikterne ved bl.a. at styrke viden overførsel, kompetence-og informationsniveauet og tværgående samarbejde. Virksomhederne i landdistrikterne er i dagudfordret af, at kravene til ny og specialiseret viden gør, at der er behov for løbende at sikre denødvendige kompetencer i forhold til f.eks. ny teknologi, produktudvikling, samarbejde,organisationer mv. Derudover er det behov for at styrke rammevilkårene i landdistrikterne gennemopbygning af lokale ressourcer og kompetencer med henblik på at fremme entreprenørskab ogsamarbejde på tværs af sektorer, brancher og videns institutioner.Samarbejde giver inspiration til at gå nye veje og bryde indarbejdede traditioner, vaner og rutiner.Hermed banes vejen for innovation i virksomhederne - det handler om, at viden- ogerhvervsaktørerne kommunikerer og inspirerer hinanden, udveksler viden og indgår samarbejde.Innovation skabes gennem læring og kreative processer i grupper og netværk, der omsættes tilerkendelser, ny organisering og i sidste instans nye produkter og processer. Målet er at fremmesamarbejde på tværs af sektorer og mellem aktører, der traditionelt ikke har arbejdet sammen omudvikling af lokalområdet. Hermed udnyttes det lokale potentiale mest effektivt.
4.1.5. TruslerPrioritet 1Der skal løbende arbejdes med at sikre brugerrelevansen i landbrugs- og fødevareforskningen ogvidensdelingen med erhvervet.Prioritet 2Høj gæld og manglende finansieringsmuligheder for landbruget
Samtidig med en generelt faldende indtjening er landbrugserhvervets samlede gæld steget, hvilkethar medført øgede renteudgifter, som giver anledning til en yderligere reduktion i erhvervetsindtjening og manglende reinvesteringer. Den kraftige vækst i gælden er bl.a. et resultat afnettooptagelse af lån i forbindelse med ejerskifte, hvilket hænger sammen med den kraftige stigningi ejendomspriserne fra midten af 1990’erne og frem til 2008. Landbrugets store andel af variabeltforrentet gæld indebærer endvidere, at erhvervets nettoindtjening er følsom over for moderateændringer i renten.Den generelle prisstigning på landbrugsbedrifter sammen med en relativ lav egenkapital og sværebetingelser for optagning af lån for yngre landmand har i en årrække besværliggjort ejerskifte pålandbrugsbedrifter i Danmark. Finansieringsudfordringen for adgang til landbrugssektoren bestårdels i kreditklemmen, hvor faldet i ejendomspriser siden 2008 sammenholdt med en høj
53
gældsprocent har medført vanskeligere adgang til finansiering af projekter, og dels i en merelangsigtet udfordring med at tiltrække kapital til landbruget.Prioritet 3•Risikofaktorer i jordbruget
Jordbrugsproduktionen er udsat for en række risikofaktorer. Produktionen er afhængig af klimaet,fravær af dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb, gunstige vejrforhold og ændringer iefterspørgslen. Landbruget oplever fra tid til anden store produktionstab som følge afklimahændelser, især oversvømmelser efter ekstraordinær nedbør. Også husdyr- ogplantesygdomme kan have omfattende konsekvenser for landmanden. Veterinærsikkerhed og fraværaf smitsomme husdyrsygdomme er afgørende for eksporten af den animalske produktion.Prioritet 4Det intensive landbrug betyder, at mange økosystemer med tilhørende natur- og miljøværdierfortsat er under pres.Landbruget kan medføre forringelse af jordkvaliteten som følge af jordpakning, dræning, omdriftaf tørveholdige jorder mv.Konflikt mellem anvendelse af halm til energiformål og bevarelse af jordens indhold af organiskstofDe positive resultater af en indsats for naturen kan lade vente på sig på grund af økologisk inerti
Prioritet 5Produktion af biobrændstoffer og andre nonfoodprodukter på basis af madvarer kan bidrage tilen uheldig konkurrence om fødevarerØget forbrug af halm og anden biomasse til energiformål kan medføre reduktion afkulstofmængden i landbrugsjordenEn række områder i Danmark har for lavt kulstofindhold i jorden. Store mængder kulstof frigøresfra især organogen jord, hvis den drænes og jordbearbejdesRisiko for udledning af miljø- og sundhedsskadelige stoffer fra hurtigt voksende træarter
Prioritet 6Den aldersdemografiske udvikling samt faldende befolkningstal har medført, at landdistrikternehar en relativ stor andel af beboere over 65 år samt en relativ lille andel af 17-49-årigeCentralisering af de offentlige serviceydelser rammer yderområderTraditionelle erhverv er under stigende pres fra internationalisering og øget globaliseringSvært at tiltrække og fastholde veluddannet arbejdskraft
Den aldersdemografiske udvikling samt faldende befolkningstal har medført, at landdistrikterne haren relativ stor andel af beboere over 65 år samt en relativ lille andel af borgere i den erhvervsaktivealder. I landdistrikter ligger andelen af de yngste borgere under landgennemsnittet, og samtidig sesen overrepræsentation af de ældste borgere over 65 år. Udfordringer knyttet til en voksende andel afældre borgere gælder særligt i den nordvestlige del af Jylland, på Fyn og øerne.
54
Tallene viser, at det er svært at fastholde de unge i landdistrikterne. De unge flytter til de større byerfor at uddanne sig og efterfølgende for at bosætte sig med familie. I et geografisk perspektiv er dettydeligt, at særligt områder omkring hovedstaden og Aarhus huser en stor andel af denveluddannede del af befolkningen.Landdistrikter længere væk fra de større byer har den laveste gennemsnitlige disponible indkomst iDanmark. Overordnet set har alle dele af Danmark oplevet et fald i den disponible indkomst iperioden 2007-2009. Efterhånden er alle områder nået tilbage på niveauet for 2007, dog liggerlanddistrikternes gennemsnitlige disponible indkomster stadig en smule under 2007-niveauet.
4.1.6. Fælles kontekstindikatorerSe bilag 1.
4.1.7. Programspecifikke kontekstindikatorerSe bilag 1A.
4.2. Behovsanalyse4.2.1 Prioritet 1 - Fremme af vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug oglanddistrikterneFokusområde 1A: Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af og vidensbasen ilanddistrikterneFokusområde 1B: Styrkelse af forbindelse mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug samtforskning og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssigeresultaterDer ligger stadig uudnyttede potentialer i grænsefladerne mellem forskning, landbrug,fødevareproduktion, skovbrug og landdistriktsudvikling, f.eks. til tættere samarbejde mellem storeog mindre virksomheder, hvor mindre virksomheder/entreprenører kan have gode innovative ideer,men mangler erfaringen til at trænge igennem på eksportmarkederne. For at få det fulde udbytte afde forskellige offentlige indsatser er der derfor behov for yderligere koordination og samarbejde.Under landdistriktsprogrammet 2007-2013 gennemførtes en række aktiviteter for formidling oganvendelse af ny viden i fødevareerhvervet, herunder informations- og demonstrationsprojekter ogtilskud til udvikling af ny teknologi. Et nationalt Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogramunderstøtter endvidere bæredygtig vækst i fødevareerhvervet gennem tilskud til udviklingsprojektermed forretningsorienteret nytænkning.Der er behov for fortsat at forfølge denne sammenhæng i kæden fra forskning over innovation ogudvikling til praktisk demonstration, udbredelse af teknologi og videre til investering, salg og
55
jobskabelse, som sikrer, at viden transformeres til nye brugbare løsninger for virksomhederne, somøger ressourceeffektiviteten i produktionen og dermed skaber flere grønne jobs.Forbedring af denne sammenhæng vil kræve en indsats, som fremmer samarbejde mellem derelevante aktører, herunder videns institutioner, som er drevet af virksomhederne, som er målbar,som indeholder miljøkriterier og har fokus på udvikling og innovation. Vejen går gennem tiltag tilfremme af demonstration af og information om ny viden, udvikling af teknologier og metodervedrørende det primære jordbrug, økologisk produktion og forarbejdning i fødevaresektoren ogfremme af videns- og kompetenceniveau i erhvervet gennem øget adgang til rådgivning. Øgetforædling af danske produkter, herunder gennem udvikling af mere robuste planter og mere effektivomsætning af husdyrfoderet, vil for eksempel kunne betyde, at produktionen kan øges samtidig med,at ressourceforbruget nedbringes.Fokusområde 1C: Fremme af livslang læring og erhvervsuddannelse inden for landbrug ogskovbrugDansk erhvervsliv har generelt behov for uddannelse af flere faglærte. Der er således behov for atstyrke søgningen til erhvervsuddannelserne. For landmand, driftsleder og skovbrugsteknikkeruddannelserne er der siden 2005 konstateret et konstant niveau i antallet, der har gennemførtuddannelsen. De generelle problemer med manglende søgning til erhvervsuddannelserne søges løstgennem andre nationale informationstiltag. Regionerne, erhvervsskoler, UU-centre og kommunernehar i samarbejde iværksat en række initiativer, som skal fremme søgningen tilerhvervsuddannelserne og sikre fastholdelsen af eleverne i uddannelse. Det drejer sig om at forbedreovergangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne og til videregående uddannelse, særligepraktikpladskampagner, bedre regional uddannelsesdækning, styrket faglighed mv. Der ses derforikke et behov for en specifik indsats i landdistriktsprogrammet.
4.2.2 Prioritet 2 – Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevnen for alletyper landbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og denbæredygtige forvaltning af skoveFokusområde 2A: Forbedring af alle landbrugsøkonomiske resultater og lettelse afomstruktureringen og modernisering af bedrifter, navnlig med henblik på at øgemarkedsdeltagelsen og -orienteringen samt diversificeringen af landbrugetEn primær udfordring for programmet er at øge produktiviteten, skaffe flere jobs og styrkeudviklingen af landbrugs- og fødevareerhvervet. Der er for at imødekomme denne udfordring, behovfor at styrke konkurrenceevnen i landbrugs- og fødevaresektoren gennem samarbejde om udviklingaf nye produkter og teknologier og fremme af vilkårene for investering i ny teknologi, processer ogproduktion.Hvis landbruget skal indfri fremtidens øgede grønne eksportpotentiale vil det være nødvendigt atudvikle råvaregrundlaget for produktionen og samtidig fokusere på højværdiprodukter, herunderøkologisk produktion. Succes på eksportmarkederne kan skabe nye arbejdspladser, men detforudsætter, at der sættes ind for at styrke råvaregrundlaget, og at der kan produceres flere og bedreråvarer uden at øge miljøbelastningen.
56
I lyset af de store miljø- og klimaudfordringer i landbrugs- og fødevaresektoren og behovet for grønomstilling, bør enhver indsats for at skabe jobs i sektoren også bidrage til at opfyldemiljømålsætninger. Der er behov for er at skabe jobs, som kan eksistere på markedsvilkår og bidragertil at opfylde miljø- og klimamålsætninger – det vil sige grønne jobs.Den hidtidige udvikling har vist, at dansk landbrug er i stand til at leve op til skærpede miljøkrav ogsamtidig opretholde en stor og intensiv animalsk produktion. Skal denne udvikling fortsætte, er derbehov at opruste erhvervets investeringer i fysisk og menneskelig kapital, så sektoren kanimødekomme både de markedsmæssige udfordringer og kravene om en fortsat reduceret påvirkningpå natur, klima og miljø, ligesom der er behov for at afhjælpe landbrugets problemer medmanglende adgang til risikovillig finansiering.Fokusområde 2B: Fremme af tilstrækkeligt kvalificerede landbrugeres adgang tillandbrugssektoren og navnlig generationsfornyelsenDer er behov for at fremme generationsskiftet i landbrugssektoren. Den væsentligste forhindring fordette er manglen på finansieringsmuligheder.I perioden fra 1985 til 2011 havde yngre jordbrugere under 40 år mulighed for at opnå statsgarantifor lån. Frem til 2003 blev der under landdistriktsprogrammet 2000-2006 ydet tilskud til betaling afterminsydelserne på de statsgaranterede lån. Formålet med ordningen var at gøre det nemmere forunge landmænd at erhverve deres første landbrug. Da nye deltagere skulle finansiere tidligere tab iordningen ved at betale en højere rente, ophørte ordningen i 2012, idet den ikke længere varattraktiv.Det vurderes ikke at være et effektivt tiltag at anvende programmidler til direkte at forbedrefinansieringsmuligheden for generationsskifte eller anden skifte af bedriftsejendomme ilandbrugssektoren. Programmets indsatser for fremme af nye investeringer under isærfokusområderne 2A og 5B-D vil dog indirekte fremme generations- og bedriftsejerskifter ilandbrugssektoren, idet disse muligheder for støtte indirekte kan bidrage til at forbedrefinansieringsmulighederne for ejerskifte af landbrugsbedrifter.
4.2.3 Prioritet 3 – Fremme af fødevarekædens organisation, herunder behandling ogafsætning af landbrugsprodukter, dyrevelfærd og risikostyring i landbrugetFokusområde 3A: Forbedring af primærproducenters konkurrenceevne at integrere dem bedre ilandbrugsfødevarekæden ved hjælp af kvalitetsordninger, der tilfører landbrugsprodukternemerværdi, fremstød på lokale markeder og korte forsyningskredsløb, producentsammenslutningerog -organisationer og brancheorganisationerDer er behov for at styrke landbrugets stilling i værdikæden fra jord til bord, herunder at diversificeresortimentet af fødevareprodukter for at sikre bedre markedspriser. Der er behov for fortsat atforbedre rammebetingelserne for udvikling, produktion og afsætning af fødevarer kendetegnet vedhøj fødevaresikkerhed, kvalitet, miljøhensyn, dyrevelfærd og økologi. Dette kan blandt andet ske vedat fremme landbrugets viden om omstilling til og evne til at markedsføre sig på højerekvalitetsstandarder, herunder standarder vedrørende økologi og dyrevelfærd.
57
Fokusområde 3B: Støtte til bedriftsrisikoforebyggelse og -styringJordbruget oplever stigende problemer med at dække sine produktionstab som følge afklimahændelser, især oversvømmelser efter ekstraordinær nedbør. Landmanden har selv detprimære ansvar for at minimere sin risiko, men der kan under visse omstændigheder være behov forat kompensere for tab ved naturfænomener som dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb ellerugunstige vejrforhold. Der skønnes ikke at være et umiddelbart behov for at iværksætte en særligindsats for risikostyring. Dog kan der i løbet af programperioden komme behov for at genoprettejordbrugets produktionspotentiale og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger efterskader som følge af uforudsete naturkatastrofer og katastrofale hændelser.
4.2.4 Prioritet 4 – Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning tillandbruget og skovbrugetFokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder og i områder med naturbetingelse eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaberDanmarks natur er fragmenteret, og naturen er generelt under pres på grund af betydelige mængdernæringsstoffer deponeret i naturen gennem årtier. Halvkulturarealerne er stærkt fragmenterede,hvilket gør en effektiv indsats vanskelig, bl.a. på grund af store randeffekter fra det intensivelandbrug og isolationen af sårbare bestande af planter og dyr. Disse forhold kan endvidere på grundaf økologisk inerti forsinke de positive resultater af programindsatsen for naturen.Der er derfor behov for at fortsætte naturplejeindsatsen i den kommende programperiode, bl.a. iNatura 2000-områderne. Under landdistriktsprogrammet 2007-2013 gennemførtes en betydeligindsats for at modvirke negative påvirkninger af natur, klima og miljø fra jordbrugets side. F.eks.arealtilskud til miljøvenlig pleje af græs- og naturarealer, rydning af tilgroede arealer, retablering afnaturlig hydrologi, etablering af vandhuller og levende hegn, reduktion af landbrugets udslip af N-forbindelser, natur- og miljøprojekter, etablering af skov på landbrugsarealer og miljøvenligeskovbrugsforanstaltninger, der alle har bidraget til at fremme gunstig bevaringsstatus og genereltforbedre naturkvaliteten og biodiversiteten på halvkulturarealerne og i skove. I kombination mednaturpleje kan der med sådanne ordninger over tid hentes betydelige synergieffekter.Følgende erfaringer blev også draget af implementeringen:Tilskudsordningerne var ikke tilstrækkeligt målrettede på at sikre naturkvalitet gennemekstensiv landbrugsmæssig driftDer manglede mulighed for tilskud til en opsøgende og faciliterende aktivitet med henblik påbedre målretning og øget omkostningseffektivitet af ordningerneI forhold til genopretning og bevarelse af biodiversitet virkede tilskudsordningen foretablering af vådområder ikke optimalt, idet fokus primært lå på de nye vådområderspotentiale for N-retention. Ved at kombinere indsatsen med lavere krav om N-retention vil
58
det være muligt at sikre synergieffekter i forhold til biodiversitet.Der manglede tilstrækkelige muligheder for at give landmændene et økonomisk incitamenttil at beskytte biodiversiteten i landbruget og skoveneDet viste sig vanskeligt for landmændene at opgøre arealet af skov- og naturarealernøjagtigt. Fejl i arealopgørelserne fik store følger for landmænd og skovejerne i forbindelsemed krydsoverensstemmelsesreglerne under søjle I, hvilket afholdt mange fra at søge omtilskudRisikoen for at miste retten til enkeltbetaling som følge af skovrejsningsprojekter har haft ennegativ effekt på antallet af ansøgere til privat skovrejsning. Hvis hele ejendommen overgårfra landbrugsudnyttelse til fredskov som følge af skovprojekter, kan enkeltbetalingen undersøjle 1 ikke opretholdes.Anvendelsen af artikel 34-undtagelsen for enkeltbetalingen under søjle 1 bidrog til atgennemføre projekter til implementering af Natura 2000-direktiverneDer mangler viden om god naturpleje i landbruget
På grundlag af situationsanalysen kan der identificeres følgende behov:Naturpleje (ekstensiv landbrugsdrift); at udvikle naturplejen som driftsgren og gøremulighederne for naturpleje så fleksible som muligtFremme ekstensiv landbrugsmæssig drift i form af græsning og slæt til halvkulturarealer, derafspejler de reelle driftsøkonomiske omkostninger knyttet hertil og har fokus på produktionaf natur og naturkvalitetVarig ekstensivering af landbrugsarealer, for eksempel for at sikre større sammenhængendearealer i ekstensiv landbrugsdriftSamdrift af små halvkulturarealerFortsat udvikling af rekreative værdier og naturforvaltning med henblik på øget naturkvalitetOpsøgende og faciliterende aktiviteter for at involvere landmændeneRydning/hegning og genetablering af naturlig vandstand på landbrugsarealer i Natura 2000-område.En indsats på området bør endvidere bidrage til at indfri EU’s klimamålsætninger og deinternationale forpligtelser, herunder specifikt det danske reduktionsmålsætning i ikke-kvotesektoren59
Fokusområde 4B: Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticiderDer er behov for at fastholde den positive udvikling i landbrugets og skovbrugets samspil medlandskab, natur, klima og miljø, herunder at bidrage til at gennemføre Vandrammedirektivet,pesticidplanen, målsætningerne for skovene og klimamålsætningerne.Danmark har gennemført en række nationale vandmiljøplaner og nitratdirektivets målsætninger, delsgennem en egentlig regulering af gødningsforbruget og dels gennem anvendelse af målrettet støttef.eks. til etablering af vådområder og skov. Der er behov for fortsat implementering afvandområdeplaner efter Vandrammedirektivet. På lang sigt skal vandløb, søer og fjorde være sundelevesteder for dyr og planter, og vi skal fortsat have rent drikkevand. Dette skal konkret ske ved atreducere udledningen af kvælstof, fosfor og pesticider til vandmiljøet.Landdistriktsprogrammet 2007-2013 indeholdt følgende indsatser, som alle skulle bidrage tilopnåelse af god økologisk status i vandmiljøet og dermed bidrage til opnåelsen af målene med EU'svandrammedirektiv:Projektstøtte til etablering og fastholdelse af vådområder for reduktion af N eller P udledningtil vandmiljøet, samt arealstøtte til permanent ekstensivering af landbrugsdrift i forbindelsemed vådområde- og vandløbsprojekterProjektstøtte til fremme af natur- og miljøhensyn på landbrugsarealerArealstøtte til pleje af græsarealer og seminatur på landbrugsarealerArealstøtte til omlægning til økologisk landbrug eller pesticidfri driftArealstøtte til kompensation for krav om udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløbog søerArealkompensation for ændret vandløbsvedligeholdelse langs landbrugsarealer
Følgende erfaringer blev draget af implementeringen i 2007-2013:Tiltagene til gennemførelse af vandrammedirektivet under landdistriktsprogrammet har haft goderesultater. Især ordningen for etablering af vådområder og skov på landbrugsjord er kommet godt igang, ligesom det har styrket anvendelsen af tilskudsmulighederne, at det har været muligt atanvende artikel 34-undtagelsen knyttet til enkeltbetalingsordningen i forbindelse med projekter, derimplementerer vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.Det har udgjort en svaghed, at der har manglet mulighed for at yde engangserstatning f.eks. iforbindelse med etablering af vådområder, ligesom det har udgjort en svaghed, at det ikke har væretmuligt i tilstrækkelig grad at håndtere indsatser for at reducere vandløbsvedligeholdelsen ogrestaurere vandløb med de tilstødende landbrugsarealer.
60
Der er behov for at fortsætte arbejdet under det forrige landdistriktsprogram med implementering afVandrammedirektivet.Behovene på vand- og miljøområdet er altså:Fortsat etablering og fastholdelse af vådområder for reduktion af N eller P udledningFremme af natur- og miljøhensyn på landbrugsarealerPleje af græsarealer og seminatur på landbrugsarealerVarig ekstensivering af landbrugs- og skovdrift bl.a. i forbindelse med vådområde- ogvandløbsprojekterOmlægning til økologisk landbrug eller pesticidfri driftUdlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søerÆndret vandløbsvedligeholdelse langs landbrugsarealer og supplerende indsats for atgenetablere god økologisk status i vandløb langs landbrugsarealerEtablering af områder, der kan understøtte klimatilpasning
En indsats på vand- og miljøområdet bør endvidere bidrage til at indfri EU’s klimamålsætninger og deinternationale forpligtelser, herunder specifikt det danske reduktionsmålsætning i ikke-kvotesektoren.Fokusområde 4C: Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbundenI takt med, at efterspørgselen efter landbrugsjord er stigende, og landbruget overvinder de fysiskeforhindringer for dyrkning, bliver lavtliggende eller vandlidende arealer ofte anvendt til intensivtlandbrug i Danmark. Lavtliggende områder påvirkes kraftigt af jordbearbejdning og dræning, somresulterer i tab af organisk materiale, stigninger i udledningen af drivhusgasser og udvaskning afnitrat til vandmiljøet.Ændring og restaurering af hydrologiske forhold og omlægning til ekstensivt landbrug på sådannelavtliggende projektområder vil kunne få stor betydning med hensyn til at reducere udledningen afdrivhusgasser, klimatilpasning, udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet, og til fremme afbiodiversiteten.Bedre forvaltning af jordbunden har indtil nu ikke været et selvstændigt fokusområde ilanddistriktsprogrammet 2007-2013. Der er dog fra 2013 stillet fokus på at gennemføremiljøprojekter på lavbundsarealer, særligt på ekstensivering af landbrug på de tørveholdige jorder.Der er endvidere fokus på at fremme økologisk jordbrugsproduktion gennem arealstøtte og tilskud tilinvestering i nye teknologier til økologiske jordbrugsbedrifter. Økologisk dyrkning formodes til dels atstyrke forvaltningen af jordbunden, i hvert fald i forhold til jordens indhold af organisk stof.
61
På grundlag af situationsanalysen kan følgende behov for indsatser defineres:Yderligere analyse af truslerne mod jordkvaliteten, herunder definition af de mekanismer,der påvirker jorden (dyrkningsmetoder og klimaet), og jordens sårbarhed overfor dissepåvirkningerIdentificering af risiko- / prioritetsområder, som kan være operative for en indsats forfastholdelse af jordens dyrkningskvalitetYderligere fokus på bevaring af de tilbageværende tørveholdige jorderPermanent ekstensivering af landbrug i udpegede områder, herunder tørveholdigelavbundsområder, inklusive restaurering af de hydrologiske forhold i form af sløjfning afdræn/grøfterOmlægning til økologisk drift
En indsats på området bør endvidere bidrage til at indfri EU’s klimamålsætninger og deinternationale forpligtelser, herunder specifikt det danske reduktionsmålsætning i ikke-kvotesektoren.
4.2.5 Prioritet 5 – Fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til enklimaresistent lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektorenFokusområde 5A: Effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbrugetDer kan være behov for at fremme effektiviteten i vandforbruget i landbruget, idet markvanding kanpåvirke vandmængde og -kvalitet i nærliggende vandløb.Det store nedbørsoverskud i Vestdanmark om vinteren betyder imidlertid, at markvandingengenerelt ikke er et problem for selv grundvandsbeholdningen, selvom der lokalt kan være et problemfor vandføringen i vandløb. Hvis der vandes mere end marken har behov for, kan der ydermere skeen udvaskning af næringsstoffer. Da markvanding er omkostningstungt vurderes dette dog i mindregrad at være tilfældet. Problematikken omkring markvanding og vandføring i vandløb indgår iarbejdet forud for næste generation af vandplaner, der skal dække perioden 2015-2021. Endelig kanmarkvanding have betydning for de dyre- og fuglearter, som yngler i områderne.Fokusområde 5B: Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden forforarbejdning af fødevarerDer vurderes at være et betragteligt energisparepotentiale i fødevaresektoren, særligt indenforgartnerisektoren og den mindre energitunge produktion. Gartnerierhvervet er et energiintensivterhverv. Siden erhvervet i 1996 startede med energieffektiviseringsaftaler med Energistyrelsen, harerhvervets aftaleomfattede virksomheder reduceret energiforbruget med 40 pct. pr. m2væksthusgennem mere dynamisk klimastyring, renovering af væksthuse og ændret kultursammensætning. Detvurderes, at der fortsat er betydelige muligheder for reduktion af energiforbruget, ned til 30 pct. af
62
nuværende niveau. Dette vil bl.a. kræve bedre klimastyring, isolering af klimaskærm, LED til vækstlys,renovering af væksthuse og brug af energirigtig projektering ved nybyg samt opsamling afoverskudsenergi og korttidslagring.Fokusområde 5C: Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald ogrestprodukter og af andre nonfood-råmaterialer med henblik på bioøkonomiBioøkonomien rummer nye erhvervsmuligheder for landbruget og skovbruget. Stigende priser påfossilt baserede råstoffer kombineret med ønsket om at diversificere forsyningskilderne for energi ogreducere klimapåvirkningerne fra fossil energi vil skabe en fortsat stigende efterspørgsel efterbiobaserede erstatninger.Den nationale energiaftale fra 2012 sætter ambitiøse mål for omstillingen fra fossile energikilder tilvedvarende energi, herunder biomasse. Bioøkonomien komplementerer disse dagsordner ved atbidrage til at udvikle et biobaseret samfund, der karakteriseres ved en ressourceeffektiv ogbæredygtig udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.En indsats for bioøkonomi vil bidrage til implementering af Kommissionens strategi for bioøkonomi iEuropa fra februar 2012 og nationale målsætninger på området jf. bl.a. Regeringens Vækstplan forvand, bio og miljøløsninger fra marts 2013.Der er behov for at fremme en både økonomisk- og miljømæssigt bæredygtig produktion afbiomasse, som kan erstatte anvendelsen af fossile ressourcer på udvalgte områder og dermedreducere CO2-udledningen, men samtidig bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer ogplantebeskyttelsesmidler.Landbruget bør deltage i omstillingen bl.a. ved at levere bæredygtig biomasse til eksempelvisbioraffinering, og landdistrikterne skal delagtiggøres i de vækstmuligheder, den bioøkonomiskedagsorden kan byde på.Der synes at værepotentiale for at øge biomassehøsten til nonfood formål i Danmark23uden, at detberører fødevareproduktionen, miljøet og klimaet negativt. Udnyttes potentialet og anvendes denekstra biomasse i en dansk bioraffineringssektor, vil det kunne medføre nye arbejdspladser iDanmark.Da biomasse generelt er dyr at transportere (især hvis der er højt vandindhold), vil en del af denfremtidige behandling af biomassen ske tæt på produktionsarealerne, hvilket formodes at ville gavnebeskæftigelsen i landdistrikterne. Dertil kommer, at Danmark er førende inden for flere af deteknologier, der indgår i bioøkonomien, eksempelvis inden for forbehandling af biomasse,anvendelsesorienteret forskning i industriel biotek samt kemiske og biologiske katalysatorer, somindgår i produktionen af bæredygtige biobaserede produkter.Et af de områder indenfor bioøkonomien, hvor landbruget allerede leverer en del materialer, erinden for energiproduktionen. Bioenergi ventes at give et vigtigt bidrag til Danmarks målsætning omudfasning af fossile brændsler i 2050. Energifremskrivning 2012 venter således, at bioenergi i 202023
”+ 10 mio. tons planen – muligheder for en øget dansk produktion af bæredygtig biomasse til bioraffinaderier”, Aarhusuniversitet og Københavns universitet 2012.
63
alene vil udgøre ca. 4 Mtoe – eller ca. 22 pct. af det samlede danske energiforbrug – mod ca. 16,5pct. i 2012.Landbruget og landdistrikterne forventes at komme til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af denbiobaserede økonomi, da landbruget står for en meget stor andel af biomasseproduktionen someksempelvis halm, husdyrgødning, græs, energipil mv. Der er samtidig behov for at fremmeudnyttelse af husdyrgødning til energiformål, blandt andet gennem etablering og udvidelse af biogasfællesanlæg, gårdanlæg samt supplerende bedriftsinvesteringer.Der er behov for at fremme:Rentabel produktion af biomasse, som samtidig fremmer naturværdier, således at deteksempelvis bliver økonomisk attraktivt at indsamle grøn biomasse fra naturarealerUdvikling af teknologier der kan konvertere biomasse til andre produkter, herunderudnyttelse af husdyrgødning til energiformålMetoder til høst, indsamling, lagring og transport af biomasse til videre forarbejdning, eks.bioraffinering af halm
Fokusområde 5D: Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbrugetDanmark er forpligtet til at bidrage til opnåelsen af EU’s klimamålsætninger og de internationaleklimaforpligtelser. Indsatsen under landdistriktsprogrammet bør bidrage til at indfri EU’sklimamålsætninger og de internationale forpligtelser, herunder specifikt den danskereduktionsmålsætning i ikke-kvotesektoren og regeringens 40 pct. reduktionsmål for drivhusgasser i2020. Dansk landbrug og skovbrug har et betydeligt potentiale i forhold til forebyggelse afklimaforandringer. Landbruget er en væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, primært metan(CH4) og lattergas (N2O), men også CO2(kuldioxid).Danmark er efter genforhandlingen af Göteborgprotokollen (2012) forpligtet til at reducereammoniakemissionen fra alle sektorer med 24 pct. i 2020 i forhold til et emissionsniveau på 83.000tons ammoniak (NH3) i 2005. Ammoniakemissionen stammer primært fra husdyrgødning.Der er således behov for at reducere landbrugets udledninger af drivhusgasser og ammoniak. Til brugherfor er der behov for:At fremme viden om, hvordan landbrugsproduktion bedst tilrettelægges, sådrivhusgasudledningen fra den enkelte bedrift mindskeBedre at kunne måle drivhusgasudledningerne på bedriftsniveau og mere forskning iberegning og reduktion af drivhusgasemissioner på bedriftsniveau, blandt andet indenforhåndtering af metan udledning fra køers fordøjelseUdvikling af og investering i nye grønne teknologier, herunder økologiske, der kan bidrage tilat reducere drivhusgasudledningerne fra husdyrproduktion
Fokusområde 5E: Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug
64
Lagring af kulstof i jorden er kommet i stigende fokus i takt med et stigende fokus påklimaforandringerne. Danmark har under Kyoto-aftalen og efterfølgende EU klimaaftaler forpligtigetsig til at reducere drivhusgasudledningen, og Danmark har i reduktionsforpligtelsen tilvalgtændringer i kulstofbalancen ved forvaltning af skove, landbrugsjord og vedvarende græsarealer, sådisse tre elementer indgår ved opgørelsen af reduktionsforpligtigelsen. Danmark er bl.a. forpligtet tilat reducere udledningerne af ikke-kvotebelagte drivhusgasser, som omfatter landbrugssektoren med20 pct. i 2020 ift. 2005, (jf. EU beslutning 406/2009/EC artikel 2 og 3). Der findes imidlertid endnuingen kvantitative målsætninger for fremme af kulstofbinding i landbruget og skovbruget i Danmark.Indsatsen under landdistriktsprogrammet forudsættes dog at bidrage til formålet gennem følgendeaktiviteter:Skovrejsning på landbrugsjordOmlægning til økologisk driftEkstensivering af landbrugsdriften på lavbundsarealer samt tørveholdige eller organogenejorde, herunder helt at stoppe dræning
4.2.6 Prioritet 6 – Fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomiskudvikling i landdistrikterneRegeringen har som mål at fremme jobskabelse gennem sikring og forbedring af danskevirksomheders konkurrenceevne og evne til at skabe værdi. Gode rammevilkår for erhvervslivet skalvære med til at bane vejen for vækst, øget beskæftigelse og indkomster og dermed fremme af socialintegration og fattigdomsbekæmpelse.Det er vigtigt at se lokale ressourcer så som natur, kulturarv, historie, geografi mv. i sammenhængmed erhvervsstrukturerne inden for områderne turisme, oplevelsesøkonomi, fødevarer, natur ogklima. Landdistrikterne vurderes her at have særlige erhvervsmæssige potentialer, som i dag langt fraer fuldt udnyttet. Landdistrikterne skal i endnu højere grad end hidtil konkurrere på viden,opfindsomhed og kreativitet, og der skal skabes nye produkter, nye forretningsmodeller og åbnesnye markedsmuligheder. Udover at samarbejde om produktudvikling, produktion og distribution,salg og afsætning skal der fremover også samarbejdes om innovation, kompetenceudvikling ogiværksætteri. Den nærdemokratiske tilgang og beslutningsproces for projekter er vigtig og med til atfremme både det lokale engagement og kvaliteten af projekterne. Gennemførelsen af LAG projekter(via lokale aktionsgrupper) er med til at det enkelte lokalområde får styrket sin identitet og får sat enudvikling i gang, der understøtter erhvervsudvikling, rammevilkår, turisme og bosætning samt at denenkelte borger får følelsen af, at bo et sted, hvor der sker noget.Danmark har under den økonomiske krise mistet mange arbejdspladser i den private sektor, og dethar ramt landdistrikterne og især yderområderne hårdt, idet hovedparten afindustriarbejdspladserne er placeret her. Forandringen i erhvervsstrukturen betyder, atlanddistrikterne i dag står over for en stor omstilling og skal finde nye roller at udfylde i et globaltorienteret videns- og servicesamfund. Det har forstærket centraliseringen, som betyder, at den
65
erhvervsaktive del af befolkningen i stigende grad flytter til byerne for at tage en uddannelse ellerfinde arbejde.En række mindre byer og landsbysamfund i yderområderne bliver efterladt med tomme huse ogfaldende huspriser til følge, større afstand til offentlige serviceydelser og dårlige boliger, der udlejestil husstande med meget små indkomster. Samtidig falder beskæftigelsen mere i landdistrikterne endi byerne, erhvervsstrukturen er under pres fra den generelle udvikling og uddannelsesniveauet erlavere.Regeringen har siden sin tiltræden i 2011 gennemført en lang række initiativer, der forbedrerrammevilkårene i landdistrikts- og yderområder, styrker kommunernes muligheder og støttererhvervslivets forudsætninger. Som det også fremgår af nedenstående beskrivelser er initiativernegennemført på tværs af en række ministerområder.Udligningsaftale.Regeringen har indgået aftale med Enhedslisten om den kommunale udligning.Aftalen bidrager med et varigt løft til landdistrikterne ved årligt at omfordele omkring 400 mio. kr. frade større byer til kommuner med landdistriktsudfordringer.Målretning af byfornyelsesindsatsen.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har gennemført enomprioritering af byfornyelsesrammen, så flere midler målrettes små byer. Der anvendes 75 mio. kr.årligt til denne indsats, hvilket er 52 mio. kr. mere end før lovændringen.Yderligere midler til nedrivning af misligholdte huse på landet.Regeringen har fremsat forslag om atafsætte en pulje under byfornyelsesloven til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landetpå 400 mio. kr. Puljen vil give betydelig bedre muligheder for at imødegå problemer medfaldefærdige huse og bidrage til en helhedsorienteret og fremadrettet indsats. Puljen ligger iforlængelse af den netop gennemførte omprioritering af byfornyelsesmidlerne.Målretning af øvrige puljer.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har styrket effekten af LAG-midler og landdistriktspuljen ved at målrette midlernes anvendelse mod beskæftigelse og udvikling aframmevilkårene i landdistrikterne.Landdistriktsbestemmelse i planloven.Folketinget har vedtaget en ændring til planloven, hvormedder bl.a. er indført en landdistriktsbestemmelse, der giver kommunerne nye, enklere og forbedredemuligheder for at stimulere bosætning og realisering af erhvervsinitiativer i de vanskeligt stillede deleaf landdistrikterne, bl.a. ved at tillade etablering af helårsboliger og erhverv i alle overflødiggjortebygninger i disse områder.Landdistriktsrejsehold og udbredelse af viden.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har etableretet rejsehold, der kan understøtte kommunernes indsats. Samtidig har ministeriet etableret eninternetportal, som deler viden om, hvad der virker, så landdistrikter og yderområder på tværs aflandet kan få glæde af de erfaringer, der allerede er gjort.På grundlag ovenstående og situationsanalysen kan der identificeres følgende behov:Fokusområde 6A: Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samtjobskabelse
66
Der er behov for at fremme dette formål både i landdistrikterne og nationalt jævnfør i øvrigtanalysen i foregående afsnit.Fokusområde 6B: Fremme af lokaludvikling i landdistrikterneDer er behov for at forbedre rammevilkår i landdistrikterne med henblik på at skabe ny beskæftigelseog vækst i landdistrikterne, herunder at fremme:Vidensoverførsel samt kompetenceopbyggende og entreprenørskabende udvikling ilanddistrikterneEtablering og udvikling af nye virksomheder samt basale servicefaciliteter i landdistrikterneSamarbejde om udvikling af nye virksomheder, produkter, processer og teknologier ilanddistrikterne
Leadermetoden anvendes hertil for at sikre den nære tilknytning til lokalområderne. Der er i denforbindelse behov for:Kompetenceudvikling ogfuldtidsansættelseaf LAG-koordinatorerfor at levere bedre rådgivning,administration og service til projektansøgereFremme af afsøgning af LAG-partnere, indgåelse af samarbejder og gennemførelse aftransnationale projekter
Fokusområde 6C: Forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- ogkommunikationsteknologi i landdistrikterDer kan lokalt være behov for at fremme dette formål, men udbredelsen af bredbåndsteknologi iDanmark udvikler sig generelt positivt jævnfør analysen i afsnit 4.1.
4.2.7 Tværgående mål for innovation, miljø og modvirkning af og tilpasning tilklimaforandringerInnovationDer er behov for udvikling og anvendelse af nye teknologier, metoder og systemer i jordbrugs- ogfødevaresektoren med fokus på produktivitet, miljø, klima, bedre og sundere fødevarer af højkvalitet, økologi og dyrevelfærd. Samtidig er der behov for at øge udbuddet af nonfood-produkter ogvedvarende energikilder, der samtidig reducerer udledningen af drivhusgasser.Innovationsaktiviteterne bør også fokusere på en mere intelligent og målrettet regulering, denstigende efterspørgsel efter sikre og sunde fødevarer, den stigende globale konkurrence, manglen påradikal innovation samt lettere tilgang til finansieringskilder.Der identificeres endvidere et behov for at fremme innovation generelt i landdistrikterne.Erhvervsstrukturen i landdistrikterne er domineret af små og mellemstore virksomheder, som ikke i
67
sammen grad som store virksomheder har haft tradition for eller kapacitet til at opnå vækst genneminnovation.MiljøDanmark er gennem EU's vandrammedirektiv forpligtet til at sikre, at vandløb, søer og kystvande haren god økologisk status senest i 2015. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planterog dyr. Udvaskningen til vandmiljøet af både kvælstof og fosfor er markant reduceret siden starten af1990’erne, og siden 1994 har der været en stigning i antallet af vandløb med en god biologisktilstand. Forurening med næringsstoffer fra landbruget og fra spildevandsudledning giver imidlertidfortsat algevækst og risiko for iltfattige forhold i søerne, fjordene og de indre farvande, til skade forplanter, bunddyr og fisk. Der er endvidere fortsat behov for at forbedre de fysiske forhold i vandløbbl.a. gennem restaurering og indførsel af en mere skånsom vedligeholdelse. Der er endvidere behovfor at fortsætte arbejdet med implementering af Natura 2000-direktiverne samt EU’s mål ombiodiversitet for 2020.For at nå de forventede mål i Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne vil der fremoverskulle opnås en yderligere reduktion i udledningen af næringsstoffer og sprøjtemidler via enmålrettet indsats for vandområder og naturområder, ligesom der fortsat er behov for en kontinuerlignaturplejeindsats ikke mindst i Natura 2000-områderne. Arbejdet forventes blandt andet videreført ide kommende vandområdeplaner, en kommende national naturplan, herunder opfølgning på EU'sbiodiversitetsstrategi, samt en handlingsplan for natur og landbrug.Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerDer er behov for at fremme tiltag og driftsformer på landbrugsjord, som reducererdrivhusgasudledningen eller som bidrager positivt til jordens kulstofpulje, tiltag som reducererenergi- og ressourceforbruget i jordbruget, fødevaresektoren og landdistrikterne, og tiltag somfremmer omstillingen fra kulstofbaseret- til vedvarende energi.Danmark har under Kyoto-aftalen forpligtiget sig til at reducere drivhusgasudledningen med 21 pct. iperioden 2008 til 2012 i forhold til 1990. Danmark har i reduktionsforpligtelsen tilvalgt ændringer ikulstofbalancen ved forvaltning af skove, landbrugsjord og vedvarende græsarealer, så disse treelementer indgår ved opgørelsen af reduktionsforpligtigelsen.Danmark er bl.a. forpligtet til at reducere udledningerne af ikke-kvotebelagte drivhusgasser, somomfatter landbrugssektoren med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005, (jf. EU beslutning 406/2009/ECartikel 2 og 3). Dertil kommer regeringens mål om at reducere Danmarks udledninger afdrivhusgasser med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Landbrugets udledninger udgør i dag ca. entredjedel af Danmarks samlede ikke-kvoteomfattede emissioner.Der findes endnu ingen kvantitative målsætninger for fremme af kulstofbinding i landbruget ogskovbruget i Danmark. Med aftalen om Grøn Vækst fra 2009 blev der dog besluttet og delvistiværksat en række tiltag, der vil fremme kulstofbinding, herunder bl.a. en tilskudsordning til fremmeaf flerårige afgrøder, udlægning af yderligere efterafgrøder på 140.000 ha landbrugsjord, forbud modvisse former for jordbearbejdning, en tilskudsordning til udlægning af 10.000 ha vådområder samt entilskudsordning til udlægning af 3.000 ha ådale.
68
En række virkemidler vil kunne bidrage positivt til jordens kulstofpulje, heraf flere underlanddistriktsprogrammet: efterafgrøder, mellemafgrøder, pileflis til brændsel, udtagning aflavbundsjorde hhv. med og uden ophør af dræning, udtagning af højbund til græs eller skov,skovtræsforædling, reduceret jordbearbejdning, undladelse af pløjning af marker, samt udlægning afgræsmarker i omdrift til vedvarende græsmarker. De fleste af disse virkemidler har derudover engavnlig miljøeffekt i form af reduceret kvælstofudvaskning og kan bidrage til målsætningerne ommere og bedre natur.
4.3. Erfaringer fra landdistriktsprogram 2007-2013I 2010 gennemførtes en midtvejsevaluering af landdistriktsprogrammet 2007-2013. Evaluatorvurderede dengang ud fra en sammenligning af de opstillede mål og målopnåelsen for årene 2007-2009, at programmet generelt bidrog tilfredsstillende til målopfyldelsen. Der var således opnået enøget nettoværditilvækst i fødevaresektoren, ligesom arbejdsproduktiviteten i både jordbruget og ifødevaresektoren var øget. Jobskabelsen var ligeledes meget tilfredsstillende. Programindsatsenbidrog ikke afgørende til, at den svage udvikling af landdistrikterne kunne forbedres, men der var dogpositive resultater. Hvad gælder de miljørelaterede effekter, var kvælstofoverskuddet reducerettilfredsstilende i forhold til det fastsatte mål. Hvad angår målsætningen om HNV, var det ikke muligtat opgøre målopfyldelsen. Bidraget til bekæmpelse af klimaændringerne gennem en forøgelse afproduktionen af vedvarende energi havde i perioden en indirekte karakter. Der var således givettilskud til et begrænset antal gylleseparationsanlæg og andre typer af teknologier, der har muliggjortproduktion af biogas baseret på svine- og kvæggylle. Indsatsen for reduktion af fosforudledning vedhjælp af dyrkningsfri randzoner havde heller ikke spillet en stor rolle. Målet om reduktion afforbruget af pesticider var nået målt på antal hektar under tilsagn af forskellige former for miljøvenligdrift. Endelig var den miljø- og naturvenlige drift af græsarealer øget i omfang. Evaluator vurderederesultaterne af de væsentligste ordninger under programmet 2007-2013 som positive.De to erhvervsudviklingsordninger for henholdsvis det primære jordbrug og forarbejdning underprogrammet 2007-2013 virkede fremmende for indførelse af ny teknologi og eninnovationsorienteret investeringsadfærd i bedriften/virksomheden. De højeste og megettilfredsstillende effekter opnåedes vedr. fremme af ny teknologi. Også effekter for fremme afinnovation i bedrifter/virksomheder generelt var positive.Kvalitetsfødevareordningen havde en høj grad af effekt i forhold til målsætningen om at fremmeformidling af viden om økologiske kvalitetsfødevarer. Der var således næppe tvivl om, at degennemførte projekter på kort sigt bidrog til øget opmærksomhed om kvalitetsfødevarer, herunderprimært økologi, men det var vanskeligt ud fra evalueringen at slå fast, om levedygtigheden ieffekterne blandt forbrugerne var høj.De ordninger, som primært bidrog til miljø og natur, var Miljøbetinget støtte og omlægning tiløkologi, Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger, Natur- og Miljøprojekter, Plantegenetiskeressourcer, Skovordningerne, Ø-støtten og Græsning, Vådområder og Randzoner. Om dissekonkluderede evaluator sammenfattende, at de både set fra tilskudsmodtagernes side og fraevaluators side var relevante og attraktive. De var relevante for og sammenhængende med en rækkeforskellige nationale politikker inden for natur-, miljø- og skovområdet. Evaluator vurderede
69
endvidere, at der kunne være behov for yderligere detaljering og målretning af en række afordningerne mod mere specifikke geografiske lokaliteter, naturtyper og arter.Bidraget til bekæmpelse af klimaændringerne gennem en forøgelse af produktionen af vedvarendeenergi havde en indirekte karakter i programperioden 2007-2013. Der blev således givet tilskud tilgylleseparationsanlæg og andre typer af teknologier, der har muliggjort produktion af biogas baseretpå svine- og kvæggylle. Antallet af ny-etablerede anlæg var dog beskedent, og det kunne ikkebekræftes, at programmet havde nogen afgørende betydning for de nye investeringer.Indsatsen ved Leader-metoden gennemførtes via de to delordninger Nye arbejdspladser ilanddistrikterne og Attraktive levevilkår i landdistrikterne. Ordningerne estimeredes til at bidragetilfredsstillende til at skabe nye arbejdspladser og fastholde arbejdspladser i landdistrikterne. Det varevaluators vurdering, at de projekter, der gennemførtes under ordningerne i høj grad varlevedygtige. Den væsentligste forklaring på dette var Leader-metoden, som var med til at sikre engod forankring af de enkelte projekter i lokalområderne.Følgende erfaringer drages således af indsatsen under landdistriktsprogram 2007-2013:Den erhvervsrettede indsats for vækst og beskæftigelseI programperioden 2007-2013 gennemførtes en række ordninger for tilskud til investeringer ogudviklings- og demonstrationsprojekter, samt en særlig arealstøtte til landbrugsdrift på småøer udenbroforbindelse (ø-støtteordningen).I nærværende program fokuseres og målrettes indsatsen mod ordningerne for erhvervsudvikling ogmiljøteknologi, der ventes at kunne rumme en bred vifte af demonstrations-, udviklings- oginvesteringsindsatser til støtte for grøn omstilling. Hermed tilsigtes en mere smidig og forenkletadministration samt mere enkelthed for landmanden. Samtidig foreslås det at oprette en nytilskudsordning til indsatsen for fremme af biomasse til understøttelse af overgangen til enbiobaseret økonomi. Ordningen for særlig arealstøtte til landbrugsdrift på småøer udenbroforbindelse nedlægges under programmet og videreføres efter 2014 som et særligt arealtillæg tilbasisbetalingen under CAP søjle 1.ØkologiindsatsenI programperioden 2007-2013 har indsatsen for økologi primært sigtet på at fremme udbredelsen aføkologisk produktion gennem arealstøtte til omlægning af konventionelle bedrifter og såkaldtefastholdelsestilskud, hvor økologer modtager arealstøtte for at fastholde økologisk/pesticidfri drift.Hertil kommer en tilskudsordning til at fremme information om økologi, eksport af økologiske varerog uddannelsesaktiviteter (økologifremmeordningen). Desuden har der i den sidste del af periodenværet ydet investeringstilskud til økologi.I nærværende program fastholdes arealstøtte for fastholdelse med mulighed for et tillæg vedomlægning, mens den øvrige indsats fokuseres på at fremme investeringer i økologi. Således udfasesomlægningstilskuddet som selvstændig indsats, og en del af midlerne herfra anvendes i stedet somstøtte til økologiinvesteringer. Indsatsen for fremme af økologiske fødevarer i offentlige køkkenerstyrkes ved at indføre en ordning for vidensformidling herom. En revurdering af programindsatsenkan komme på tale efter en kommende evaluering af Økologisk Handlingsplan 2020, se kapitel 14.Miljø-, klima- og naturindsatsen
70
I programperioden 2007-2013 gennemførtes en række ordninger til understøttelse af indsatser formiljø og natur. En række af de mindre indsatser herfor videreføres ikke i nærværende program,mens ordninger, der direkte bidrager til implementering af Vandrammedirektivet og Natura 2000direktiverne, videreføres. Endvidere forfølges synergieffekter i forhold til målsætningerne for klima.LanddistriktsudviklingI programperioden 2007-2013 gennemførtes en LEADER-indsats til understøttelse aflanddistriktsudvikling, økonomisk vækst og beskæftigelse. Indsatsen har ifølgeprogramovervågningen haft gode resultater, blandt andet for så vidt angår jobskabelse.LEADER-indsatsen videreføres i nærværende program og fokuseres og målrettes yderligere imodøkonomisk vækst og beskæftigelse.
5. Beskrivelse af strategien5.1. Valg af behov, mål, prioriteter og fokusområderStøtten under landdistriktsprogrammet skal medvirke til at forfølge fælles defineredesamfundsbehov, som ellers ikke ville blive forfulgt i ønsket omfang, enten fordi det ikke er økonomiskrentabelt for den enkelte at gøre det, eller fordi der mangler fornøden information, kompetence ellerkapital til at gennemføre de nødvendige aktiviteter for at forfølge dem.Baseret på analysen af styrker, svagheder, muligheder, trusler og behov, regeringens nationale målog prioriteringer, målene i partnerskabsaftalen for 2014-2020, erfaringerne fra gennemførelsen aflanddistriktsprogrammet 2007-13, resultaterne af ex-ante evalueringen samt dialogen medbefolkningen og partnerskabet, vælges det at forfølge følgende behov, fælles mål, EU prioriteter ogfokusområder med programindsatsen.Behov(I parentes de relaterede EU prioriteter, fokusområder og tværgående mål)1. Grøn omstilling og grønne jobs(alle fokusområder, tværgående mål innovation, miljø og klima)2. Fremme innovation i fødevaresektoren(fokusområde 1A-B, tværgående mål innovation)3. Produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i fødevaresektoren(fokusområde 2A, tværgående mål innovation, miljø og klima)4. Fremme omstilling til økologisk fødevareproduktion(fokusområde 4A-C, tværgående mål miljø og klima)5. Varierede landskaber, rig natur, rent miljø og reduktion af drivhusgasser(fokusområde 4A-C og 5B-E, tværgående mål miljø og klima)
71
6. Øget ressourceeffektivitet og udnyttelse af potentialet i bioøkonomien(fokusområde 2A og 5C, tværgående innovation, miljø og klima)7. Flere iværksættere og lokale arbejdspladser samt fremme af erhvervets rammevilkår(fokusområde 6B, tværgående mål innovation)Valget begrundes i det følgende jævnfør i øvrigt behovsanalysen i afsnit 4.2.Behov 1: Grøn omstilling og jobs (alle fokusområder)Danmark skal tiltrække nye arbejdspladser med højt vidensniveau for at fastholde et højt løn - ogvelstandsniveau og et konkurrencedygtigt erhvervsliv. Varig jobskabelse er bl.a. afhængig af, at småvirksomheder har gode muligheder for at vokse sig store og skabe arbejdspladser. Der er behov forstørre bæredygtighed i produktion og forbrug igennem udvikling af en mere grøn økonomi. Målet erpå samme tid at sikre konkurrenceevne, vækst, eksport og beskæftigelse, et bedre miljø og merenatur samt at forbedre sundhed og dyrevelfærd indenfor landbrugs- og fødevaresektoren. Dendanske landbrugs- og fødevaresektor har længe været i gang med grøn omstilling, så der produceresmere med færre ressourcer og mindre miljøbelastning. Den høje ressourceeffektivitet giver et godtudgangspunkt i forhold til fremtidens efterspørgsel efter ressourceeffektive, bæredygtigeproduktionsløsninger og fødevareprodukter. For at sikre den positive udvikling er der imidlertidfortsat behov for investering i bæredygtig udvikling, produktion og eksport af fødevarer samtinformation og rådgivning, som kan motivere erhvervet til at udvikle nye, grønne produkter ogteknologier.Behov 2: Fremme innovation i fødevaresektoren (1A-B)Programmet bør bidrage til at styrke innovation inden for fødevaresektoren med henblik på grønomstilling, miljømæssig bæredygtighed og konkurrenceevne. For at udnytte de muligheder, som denstigende ressourceknaphed på verdensplan giver, skal der bl.a. udvikles metoder til at udnyttenaturens ressourcer bedre, således at der kan produceres "mere med mindre”. Der bør arbejdes påat skabe bedre sammenhæng mellem forskning, udvikling, afprøvning, demonstration og anvendelsei erhvervet. Det er afgørende, at nye produkter og teknologier bliver udviklet på de områder, hvorerhvervet har mest brug for det og med udgangspunkt i forbrugernes efterspørgsel.Behov 3: Produktivitetsudvikling og konkurrenceevne i fødevaresektoren (2A)Programmet bør bidrage til at styrke konkurrencekraften i fødevaresektoren. Ekspansionsvejen forlandbruget ligger i salg af produkter med høj værdi og ressourceeffektivitet. Erhvervet skal fokuserepå at effektivisere produktionen og nedbringe forbruget af ressourcer. Vejen til øget værdiskabelseog konkurrenceevne går via udvikling af nye dyrkningsmetoder, produkter og teknologier, som eromkostningseffektive og kan finde bred anvendelse i sektoren. For eksempel kan øget forædling,udvikling af mere robuste planter og mere effektiv omsætning af husdyrfoderet muliggøre, atproduktionen kan øges samtidig med, at ressourceforbruget nedbringes.Behov 4: Fremme omstilling til økologisk fødevareproduktion (4A-C)
72
Programmet bør bidrage til at styrke udvikling, produktion og efterspørgsel efter økologiskefødevarer, som har et særligt potentiale til at styrke indtjeningen og jobskabelsen i landdistrikterne.Udvikling af fødevareproduktion med dyrevelfærdshensyn skal styrkes.Behov 5: Varierede landskaber, rig natur, rent miljø og reduktion af drivhusgasser (4A-C, 5B-E)Programmet bør bidrage til at værne om natur, biodiversitet og vandmiljø samt at forebyggeklimapåvirkninger gennem fremme af miljømæssigt bæredygtig landbrugs- og skovproduktionen ogekstensivering af produktionen i udpegede områder. Der skal sikres mere miljø og natur for pengenegennem en mere effektiv indsats for natur og vandmiljø. Programmet bør endvidere bidrage til etmere klimavenligt landbrug og skovbrug med fokus på teknologier, der kan reduceredrivhusgasudledningerne, og på bæredygtig produktion af biomasse, som kan erstatte anvendelsenaf fossile materialer og dermed reducere CO2-udledningen.Behov 6: Øget ressourceeffektivitet og udnyttelse af potentialet i bioøkonomien (2A, 5C)En forudsætning for fortsat vækst og beskæftigelse i jordbrugssektoren er forbedret anvendelse afråvaregrundlaget. Der skal skabes mest mulig værdi ud fra det tilgængelige råvaregrundlag.Programmet bør bidrage til udvikling af en rentabel og bæredygtig produktion af biomasse ogteknologier, der kan konvertere biomassen til andre produkter. Omstilling til produktion afbioprodukter kan samtidig bidrage til at opfylde målsætningerne på klima- og energiområdet, bl.a.gennem produktion af vedvarende energi.Behov 7: Flere iværksættere og lokale arbejdspladser samt fremme af erhvervets rammevilkår (6B)Programmet bør bidrage til øget beskæftigelse, gode rammevilkår for udviklingen i landdistrikterneog en balanceret udvikling mellem byområder og landdistrikter. Udviklingen skal ske i et konstruktivtsamspil med de kommunale og regionale myndigheder og lokale aktører.Forfølgelse af mål, EU-prioriteter og fokusområder for udvikling af landdistrikterneProgrammet skal finansiere indsatser for at forbedre rammevilkår for landbruget og landbrugetskonkurrenceevne, forfølge miljø-, klima- og naturmålsætninger og målsætninger forlanddistriktsudvikling. Programmet vil således forfølge alle de tre fællesskabsmål forlanddistriktsudvikling (tilknyttede EU fokusområder i parentes):1) Landbrugets konkurrenceevne (1A-B, 2A)2) Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag (1A-B, 4A-C, 5B-E)3) En afbalanceret territorial udvikling af landdistrikternes økonomi, inklusive etablering af ogfastholdelse af beskæftigelse (1A-B, 6B)
De tre fællesskabsmål forfølges gennem følgende fem prioriteter og elleve fokusområder:
73
EU Mål
EU Prioritet
EU Fokusområde
1) Landbrugetskonkurrenceevne2) Bæredygtig forvaltningaf naturressourcer ogklimatiltag3) En afbalanceretterritorial udvikling
1) Fremme af videns overførselog innovation inden forlandbrug, skovbrug oglanddistrikter
1A) Fremme af innovation, samarbejde og udvikling afvidens basen i landdistrikterne
1B) Styrkelse af forbindelserne mellem landbrug,fødevareproduktion og skovbrug samt forskning oginnovation, herunder med henblik på bedremiljøforvaltning og miljømæssige resultater
1) Landbrugetskonkurrenceevne
2) Styrkelse af bedrifterneslevedygtighed ogkonkurrenceevnen for alle typerlandbrug i alle regioner ogfremme af innovativelandbrugsteknologier og denbæredygtige forvaltning af skove
2A) Forbedring af alle landbrugsøkonomiske resultater oglettelse af omstruktureringen og moderniseringen afbedrifter, navnlig med henblik på at øgemarkedsdeltagelsen og -orienteringen samtdiversificeringen af landbruget
2) Bæredygtig forvaltningafnaturressourcerog
4) Genopretning, bevarelse ogforbedring af økosystemer itilknytning til landbruget ogskovbruget
4A) Genopretning, bevarelse og forbedring afbiodiversiteten, bl.a. i Natura 2000-områder, i områdermed naturbetingede eller andre specifikkebegrænsninger, landbrug af høj naturværdi og af deeuropæiske landskaber
klimatiltag
4B) Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning afgødningsstoffer og pesticider
4C) Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning afjordbunden1) Landbrugetskonkurrenceevne2) Bæredygtig forvaltningaf naturressourcer ogklimatiltag5) Fremme afressourceeffektivitet og støtte tilovergangen til en klimaresistentlavemissionsøkonomi ilandbrugs-, fødevare- ogskovbrugssektoren5C) Lettere levering og brug af vedvarende energikilder,biprodukter, affald og restprodukter og af andrenonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomien5B)Effektivitetsforbedringerienergiforbrugeti
landbruget og indenfor forarbejdning af fødevarer
5D) Reduktion af udledningen af drivhusgasser ogammoniak fra landbruget
74
5E) Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden forlandbrug og skovbrug
3) En afbalanceretterritorial udvikling
6) Fremme af social integration,fattigdomsbekæmpelse ogøkonomisk udvikling ilanddistrikterne
6B) Fremme af lokaludvikling i landdistrikterne
For hver af programmets foranstaltninger er der i overensstemmelse hermed fastsat en rækkeoverordnede mål (effektmål), specifikke mål (resultatmål) og operationelle mål (outputmål), somdefineret på fællesskabsniveau jf. bilag 2, 3 og 4.
Nationale mål og handleplanerValget af EU prioriteter og fokusområder i programmet begrundes i ønsket omFokusering af indsatsen og prioritering af de foranstaltninger, der har størst effekt indenfor detbegrænsede budgetAt reducere forvaltningsmyndighedens administrationsomkostningerAt opnå forenkling og reducere risikoen for underkendelser af administrationen af programmetEt overskueligt antal foranstaltninger med enkle støttebetingelser og ansøgningsprocedurer
Forvaltningsmyndigheden har med henblik på forenkling og forbedring af nærværende program i2013 foretaget et servicetjek af støtteordninger under det forrige landdistriktsprogram og kortlagteffekter, administrationsprocenter og underkendelsesrisici ved de enkelte ordninger. På dennebaggrund programmeres færre men større og bredere ordninger end i foregåendelanddistriktsprogram. Dette princip håndhæves med henblik på at opnå forenkling, forbedret effektog reduktion af underkendelsesrisici.En programindsats under den i landdistriktsforordningen definerede EU prioritet 3 (fremme affødevarekædens organisation, herunder behandling og afsætning af landbrugsprodukter,dyrevelfærd og risikostyring i landbruget) fravælges for at opnå ovennævnte fokusering og forenklingaf programindsatsen. Mange af programindsatserne under de andre EU prioriteter vil imidlertidforfølge målsætningerne i EU prioritet 3 indirekte.Ved aktivering af de valgte foranstaltninger og EU-prioriteter bidrager programmet med finansieringaf en lang række regeringsmålsætninger og -indsatser. Særligt i forbindelse med regeringens GrønVækst-aftale gældende for 2010-2015 blev der indført en række målsætninger på miljø- ognaturområdet med finansiering fra landdistriktsprogrammerne, men også på økologiområdet oglanddistriktsområdet er der lagt nationale målsætninger, som forfølges med programmidler. Langtstørstedelen af natur- og miljøindsatsen under programmet vil understøtte implementering afVandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne.
75
Programindsatsen vil skulle bidrage til opfølgning på Natur- og Landbrugskommissionensanbefalinger (se kapitel 14), herunder ikke mindst via de indsatser, der følger af vand- ognaturplanlægningen i medfør af Vandrammedirektivet og Natura-2000 direktiverne. En stor del afanbefalingerne kræver dog et yderligere kortlægningsarbejde før, der kan træffes beslutning omimplementering. Nogle af disse anbefalinger kan derfor tænkes implementeret under programmetsenere, efter forelæggelse af forslag til programjustering for Kommissionen med virkning fra 2016.Ligeledes kan der opstå behov for en fremtidig programjustering for at implementere nye indsatserfor gennemførelse af anbefalinger fra regeringens vækstteams for fødevarer og for vand, bio ogmiljøløsninger og næste generation af vandområde- og naturplaner efter Vandrammedirektivet ogNatura 2000-direktiverne, når disse foreligger.I bilag 6 ses de foranstaltninger, der forventes at bidrage til gennemførelse af specifikke nationale oginternationale mål, handleplaner og direktiver.LeaderLeader-tilgangen anvendes til hele programindsatsen under EU-prioritet 6. Det overordnede principbag Leader-metoden er at sikre en høj grad af lokal indflydelse i forbindelse med gennemførelse afprogramindsatsen. Det strategiske fokus for Leader-metoden er, at lokale deltagere skal styreanvendelsen af landdistriktsmidlerne, der er afsat til denne indsats, og at der dermed findes lokaleløsninger til de lokale udfordringer. Leader implementeres under fokusområde 6B gennem lokaleudviklingsstrategier, som udarbejdes af de lokale aktionsgrupper. Dermed aktiveres de lokaleaktører, og indsatsen tilrettelægges efter lokale behov og muligheder. Udviklingsstrategierne skalstyrke den territoriale sammenhæng og synergivirkningerne mellem foranstaltninger samt tage sigtepå landdistriktsøkonomien og -befolkningen i bredere forstand.Prioritering mellem programmålSpecifikt prioriteres der mellem programmålene efter følgende pejlemærker:direktivløftende natur- og miljøindsatser fortsættes på det niveau, der var forudsat i forrigelanddistriktsprogram med den nationale Grøn Vækst aftale gældende til og med år 2015økologiindsatser fortsættes på et niveau, som understøtter regeringens målsætning omfordobling af det økologiske areal i 2020indsatser inden for målene for vækst og konkurrenceevne samt landdistriktsudvikling fortsættesmen nedjusteres i lyset af den lavere finansielle ramme for programmet i forhold til 2007-2013der skal ske en forenkling af indsatserne under programmet
Landdistriktsprogrammet vil fortsat være en central finansieringskilde for implementering afVandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne. Indsatsbehovet i næste generation af vand- ognaturplaner gældende fra 2016 fastlægges nationalt i løbet af 2014. Fastlæggelsen af detteindsatsbehov forventes ikke at reducere denne fokus på direktivimplementering.Denne prioritering afspejles i fordelingen af budgettet på indsatser jf. afsnit 10, hvor denaltovervejende del allokeres til forfølgelse af fællesskabsmålet om sikring af bæredygtig forvaltningaf naturressourcer og klimatiltag, primært gennem programindsatser under EU prioritet 4.
76
5.2. Valg af støtteforanstaltningerFølgende EU-foranstaltninger vil blive aktiveret til realisering af målene, opdelt på EU-prioriteter ogfokusområder for udvikling af landdistrikterne. EU-støttehjemlerne anvendes i de nationaleordninger som angivet i bilag 5. Sammenhængen mellem foranstaltningerne og deres bidrag tilgennemførelse af nationale og internationale handlingsplaner og direktiver fremgår af bilag 6.
Prioritet 1 - Fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug oglanddistrikter
Fokusområde 1A: Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterneArtikel 15: Vidensoverførsel og informationsaktivitet (erhvervsudvikling)Artikel 15: Vidensoverførsel og informationsaktivitet (Økologisk omstilling af køkkener)
Begrundelse for valg af foranstaltningerDer er generelt behov for støtte til at sikre, at der er adgang til information og formidling af videnom, hvordan nye processer og teknologier implementeres og anvendes inden for de primæresektorer. Det kan medvirke til at sikre dansk jordbrug og skovbrugs konkurrencedygtighed underproduktionsvilkår, hvor der skal tages større hensyn til miljø- og klimapåvirkning samt dyrevelfærd.Fokusområde 1B: Styrkelse af forbindelse mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrug samtforskning og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssige resultaterArtikel 36: Samarbejdsprojekter (erhvervsudvikling)Artikel 36: Samarbejdsprojekter (bioøkonomi)
Begrundelse for valg af foranstaltningerIndsatsen skal fremme udvikling og innovation i den danske landbrugs- og skovbrugssektor gennemsamarbejdsprojekter. Det er således formålet at fremme sektorernes konkurrencedygtighed ogbæredygtige udvikling, herunder forbedre procedurerne til beskyttelse af miljøet og tilpasse sigklimaforandringerne. Indsatsen skal udmunde i udvikling og indførelse af nye produkter, nyeprocesser, nye teknologier og ny praksis.Bioøkonomien rummer nye erhvervsmuligheder for landbruget. Stigende priser på fossilt baserederåstoffer kombineret med ønsket om at diversificere forsyningskilderne for energi og reducereklimapåvirkningerne fra fossil energi vil skabe en fortsat stigende efterspørgsel efter biobaseredeerstatninger. Der er behov for at fremme en både økonomisk og miljømæssigt bæredygtigproduktion af biomasse, som kan erstatte anvendelsen af fossile ressourcer på udvalgte områder og
77
dermed reducere CO2-udledningen, men samtidig bidrage til at reducere udvaskningen afnæringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler.
Prioritet 2 – Styrkelse af bedrifternes levedygtighed og konkurrenceevne for alle typerlandbrug i alle regioner og fremme af innovative landbrugsteknologier og denbæredygtige forvaltning af skove
Fokusområde 2A: Forbedring af alle landbrugsøkonomiske resultater og lettelse af omstruktureringenog moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øge markedsdeltagelsen og –orienteringen samt diversificering af landbrugetArtikel 18: Investeringer i miljøteknologi i landbrugetArtikel 18: Investeringer i landbrugets produktion af biomasse (hvilende ordning)Artikel 19: Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge afnaturkatastrofer og katastrofale hændelser og indførelse af passende forebyggendeforanstaltninger (hvilende ordning).Artikel 36: Samarbejdsprojekter (erhvervsudvikling)Artikel 36: Samarbejdsprojekter (bioøkonomi) (hvilende ordning)
Begrundelse for valg af foranstaltningerDen stigende globale efterspørgsel efter fødevarer udgør et stort vækstpotentiale for den danskefødevaresektor. Men set i lyset af en stadig stærkere global konkurrence kræver det en særlig indsatsat udnytte dette vækstpotentiale. Landbruget er som det første led i fødevarekæden fra jord til bordet meget vigtigt indsatsområde for at fastholde og forbedre konkurrenceevnen i den danskefødevareklynge.Både nationalt og på flere eksportmarkeder er der en voksende efterspørgsel efter produkter af højkvalitet, hvilket bl.a. afspejles i den internationale efterspørgsel efter økologiske produkter, som harmedført mere end en tredobling af dansk økologieksport siden 2006. Den økologiske eksport udgørdog stadig kun en meget lille del af den samlede danske fødevareeksport.Investeringer i produktionen af biomasse og udviklingsprojekter for omstilling til den nye bioøkonomiskal fremme de nationale klimamålsætninger og målsætninger for omstilling fra fossile energikildertil vedvarende energi. Investeringer og udviklingsprojekter skal bidrage til at udvikle et biobaseretsamfund, der karakteriseres ved en ressourceeffektiv og bæredygtig udnyttelse af de tilgængeligeressourcer.Økologien er et godt eksempel på, at det danske marked kan drive en udvikling af nye, bæredygtigeog sunde fødevareprodukter frem til også at blive en succes på eksportmarkederne. En fortsatindsats for omlægning til økologisk produktion skal bidrage til at fremme produktion og salg aføkologiske produkter både på hjemmemarkedet og eksportmarkederne.
78
Landbrugsproduktionen er udsat for en række risikofaktorer. Produktionen er blandt andet afhængigaf klimaet, forekomster af dyre- og plantesygdomme, skadedyrsangreb og ugunstige vejrforhold.Landbruget oplever stigende problemer med at dække sine produktionstab som følge afklimahændelser, især oversvømmelser efter ekstraordinær nedbør i Danmark. Der kan i tilfælde afkatastrofale hændelser være behov for at støtte landmændenes afholdelse af udgifter tilgenopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer ogkatastrofale hændelser samt indførelse af passende forebyggende foranstaltninger herefter.
Prioritet 4 - Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning tillandbruget og skovbruget
Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger) landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaberLandbrugsjord:Artikel 18: Natur- og miljøprojekter, herunder lægivende og biotopforbedrende beplantningerArtikel 18: Investering på økologiske landbrugsbedrifterArtikel 29: Pleje af græs- og naturarealerArtikel 18 og 29: Rydning, hegning og genetablering af naturlig hydrologi på landbrugsareal iNatura 2000-områderArtikel 30: Økologisk arealtilskud
Skov:Artikel 23: Skovrejsning på landbrugsjordArtikel 25: Genopretning af skader på skovene som følge af stormfald (hvilende ordning)Artikel 26: Investeringer der forbedrer private skoves tilpasningsevne og miljømæssige værdiArtikel 35: Miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse
Begrundelse for valg af foranstaltningerIndsatsen skal bidrage til at opretholde resultaterne fra tidligere planer, herunder regeringensnaturplaner, pesticidplan, målsætninger for skovene og mål om at reducere udledningen afdrivhusgasser med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990.
79
Indsatsen skal endvidere bidrage til at forfølge regeringens mål om Grøn Omstilling, som omfatterbæredygtighed, grøn økonomi og en konkret indsats overfor stigende forureningsproblemer,ressourcemangel og klimaforandringer, herunder regeringens 40 pct. reduktionsmål i 2020.Dette vil blive efterstræbt gennem projektstøtte, arealbaserede aftaler, opsøgende og faciliterendeaktiviteter, innovation og anvendelse af ny teknologi.Ved permanent udtagning eller ekstensivering af landbrugs- og skovarealer i udpegede områder(flerårige driftsaftaler, jordfordeling, forkøbsret) kan fragmenteringen i naturen reduceres og der kansikres bedre sammenhæng mellem halvkulturområder og egentlige naturområder, hvorved der kansikres mere natur for pengene og en mere effektiv indsats for biodiversiteten bl.a. i Natura 2000-områderne. Endvidere kan der udlægges arealer som led i klimatilpasning, ligesom det vedpermanent udtagning af arealer også er muligt at modvirke klimaforandringerne, idet kulstof frigives,når arealerne dyrkes.Tilskud til biodiversitetsvenligt skovbrug kan bidrage til at opfylde internationale og EU-målsætningerom biodiversitet, specielt hvis arealerne sikres permanent.Tilskud til omlægning og fastholdelse af økologisk jordbrugsproduktion forventes at kunne medvirketil at reducere landbrugets udledning af pesticider og dermed reducere landbrugets påvirkning pånatur og biodiversitet.Bedre muligheder for varige aftaler med udbetaling af flerårige arealtilskud forventes – evt. ikombination med jordfordeling – at kunne sikre en bedre beskyttelse af naturen og mindske deadministrative byrder med forvaltning af tilskud under ordningerne.Hidtil har man fra dansk side valgt alene at udbyde tilskudsordninger for miljøvenligt land- ogskovbrug som frivillige ordninger, hvilket har vanskeliggjort en effektiv implementering af EU-forpligtelser. Der åbnes i nærværende program for arealkompensation for overholdelse af pålagteforpligtelser om dyrkningsfrie randzoner til vandløb og søer for at sikre en effektiv implementeringEU's vandrammedirektiv.Fokusområde 4B: Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticiderArtikel 18 og 29: Etablering og fastholdelse af vådområder for reduktion af N eller P udledning,herunder lavbundsprojekterArtikel 18: Jordfordeling og statsligt køb af projektjord, der kan sikre målrettet ekstensiveringeller udtagning af omdriftsarealer mv.Artikel 18: Investering på økologiske landbrugsbedrifterArtikel 30: Økologisk arealtilskudArtikel 31: Udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer
Begrundelse for valg af foranstaltningerIndsatsen skal bidrage til at forfølge regeringens mål om Grøn Omstilling, som omfatterbæredygtighed i landbruget, grøn økonomi og en konkret indsats overfor stigende
80
forureningsproblemer, ressourcemangel og klimaforandringer, herunder regeringens 40 pct.reduktionsmål for drivhusgasser i 2020.Indsatsen skal endvidere bidrage til at opretholde resultaterne fra tidligere planer, herunderregeringens vandplaner, pesticidplan og mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 40pct. i 2020 i forhold til 1990.Dette vil blive efterstræbt gennem projektstøtte, arealbaserede aftaler, opsøgende og faciliterendeaktiviteter, innovation og anvendelse af ny teknologi. Der vil være behov for arealkompensation forsåvel påtagede som pålagte forpligtelser i medfør af vandplanerne.Etablering af vådområder bør fremmes gennem tiltag til fremme af anlæg og pleje af vådområder,herunder gennem permanent udtagning eller ekstensivering af landbrugs- og skovarealer (flerårigedriftsaftaler, jordfordeling, forkøbsret). Endvidere kan der udlægges arealer som led i klimatilpasning,ligesom det ved permanent udtagning af arealer også er muligt at modvirke klimaforandringerne,idet kulstof frigives, når arealerne dyrkes.Arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion forventes at kunne medvirke til at reducerelandbrugets effekt på vandmiljøet ved at reducere udledningen af pesticider.Kompensation med flerårige arealbetalinger for varige aftaler forventes – evt. i kombination medjordfordeling – at kunne sikre en bedre beskyttelse af vandmiljøet og mindske de administrativebyrder med forvaltning af tilskud under ordningerne.Fokusområde 4C: Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbundenArtikel 18 og 29: Permanent ekstensivering af landbrug i risiko- / prioritetsområder, herundertørveholdige lavbundsområder, inklusive restaurering af de hydrologiske forhold i form afsløjfning af dræn/grøfter samt ekstensivering som led i klimatilpasningArtikel 18: Investering på økologiske landbrugsbedrifterArtikel 30: Omlægning til og fastholdelse af økologisk landbrugsdrift
Begrundelse for valg af foranstaltningerSom resultat af efterspørgselen efter landbrugsjord og landbrugets overvindelse af de fysiskeforhindringer for dyrkning, såsom vandlidende arealer, bliver lavtliggende arealer ofte anvendt tilintensivt landbrug i Danmark. Lavtliggende områder påvirkes kraftigt af jordbearbejdning ogdræning, som resulterer i tab af organisk materiale og næringsstoffer, stigninger i udledningen afdrivhusgasser og udvaskning af nitrat til vandmiljøet.Der arbejdes nationalt for at nå EU-målene for reduktion i udledningen af kuldioxid og drivhusgasserog for forbedring af forholdene for biodiversiteten, der skal opfyldes i 2020. Der arbejdes inden for etbredt udsnit af de økonomiske sektorer for at opnå emissionsreduktionsmålet. For så vidt angårinitiativer i landbrugssektoren, menes bevaring af lavtliggende tørvejorde at have stor betydning forudledningen af CO2og andre drivhusgasser.
81
Ændring og restaurering af hydrologiske forhold og omlægning til ekstensivt landbrug på lavtliggendeprojektområder forventes at have stor betydning med hensyn til tab af organisk materiale og iforhold til at reducere udledningen af drivhusgasser, udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet, ogtil fremme af jordens biodiversitet. En tilsvarende effekt forventes at kunne opnås gennemarealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion.
Prioritet 5 – Fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistentlavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren
Fokusområde 5B: Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdningaf fødevarerArtikel 18: Investeringer i miljøteknologi i landbruget
Begrundelse for valg af foranstaltningerHvis dansk landbrug skal indfri fremtidens eksportpotentiale, skal der fremadrettet produceres merefor mindre. Der skal produceres ressourceeffektivt og uden at øge miljøbelastningen. For at imødegådisse udfordringer skal investeringer i ny miljøteknologi sikre en fortsat optimering afproduktionsprocesser og dermed sektorens konkurrenceevne på det globale marked underproduktionsvilkår, hvor der tages stort hensyn til bl.a. miljø- og klimapåvirkninger samt dyrevelfærd.Dansk jordbrug, herunder især husdyrproduktionen, står over for stadigt stigende krav på natur ogmiljøområdet. Disse krav giver behov for mere fokus på den enkelte bedrifts miljøpåvirkning ogbehov for investeringer i miljøteknologi, der kan reducere belastningen af miljø, natur og naboer.Fokusområde 5C: Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald ogrestprodukter og af andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomiArtikel 18: Investeringer i omstilling til bioøkonomi (hvilende ordning)Artikel 36: Samarbejde om fremme af omstillingen til den biobaserede økonomi (hvilendeordning)
Begrundelse for valg af foranstaltningerLandbruget og landdistrikterne spiller en væsentlig rolle i udviklingen af bioøkonomien, dalandbruget står for en meget stor andel af biomasseproduktionen som eksempelvis halm,husdyrgødning, græs, energipil mv. Landbruget bør deltage i omstillingen til bioøkonomi bl.a. ved atlevere bæredygtig biomasse til eksempelvis bioraffinering, ligesom landdistrikterne skal delagtiggøresi de vækstmuligheder, den bioøkonomiske dagsorden kan byde på.Da biomasse generelt er dyrt at transportere (især hvis der er højt vandindhold), vil en del af denfremtidige behandling af biomassen ske tæt på produktionsarealerne, hvilket formodes at ville gavnebeskæftigelsen i landdistrikterne. Dertil kommer, at Danmark er førende inden for flere af de
82
teknologier, der indgår i bioøkonomien, eksempelvis inden for forbehandling af biomasse,anvendelsesorienteret forskning i industriel biotek samt kemiske og biologiske katalysatorer, somindgår i produktionen af bæredygtige biobaserede produkter. Investeringer og udviklingsprojekterfor bæredygtig produktion af biomasse skal fremme de nationale klimamålsætninger ogmålsætninger for omstilling fra fossile energikilder til vedvarende energi. Indsatsen skal bidrage til atudvikle et biobaseret samfund, der karakteriseres ved en ressourceeffektiv og bæredygtig udnyttelseaf de tilgængelige ressourcer.Fokusområde 5D: Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbrugetArtikel 18: Investeringer i miljøteknologi i landbrugetArtikel 36: Samarbejdsprojekter om omstilling til den biobaserede økonomi (hvilende ordning)
Begrundelse for valg af foranstaltningerDansk jordbrug, herunder især husdyrproduktionen, står over for stadigt stigende krav på natur- ogmiljøområdet, samtidigt med strukturudviklingen mod større produktionsenheder, giver mere fokuspå den enkelte bedrifts påvirkning af omgivelserne og skaber behov for investeringer i fysiske aktiver,der kan reducere belastningen af miljø, natur og naboer. Hvis dansk landbrug skal indfri fremtidenseksportpotentiale, skal der fremadrettet produceres mere for mindre. Der skal produceresressourceeffektivt og uden at øge miljøbelastningen. For at imødegå disse udfordringer skal derinvesteres i ny miljøteknologi, hvilket kan sikre en fortsat optimering af produktionsprocesser ogdermed sektorens konkurrenceevne på det globale marked under produktionsvilkår, hvor der tagesstort hensyn til bl.a. miljø- og klimapåvirkninger og dyrevelfærd.Fokusområde 5E: Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrugArtikel 18 og 29: Etablering og fastholdelse af vådområder for reduktion af N eller P udledningArtikel 18 og 29: Rydning/hegning og genetablering af naturlig hydrologi på landbrugsareal iNatura 2000-områderArtikel 18 og 29: Permanent ekstensivering af lavbundsarealer, herunder navnlig tørveholdigeeller organogene jorder, herunder helt at stoppe dræning og grøftningArtikel 23: Skovrejsning på landbrugsjordArtikel 31: Udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer
Begrundelse for valg af foranstaltningerAlle indsatserne vil primært have til formål at beskytte og genetablere natur, biodiversitet ogvandmiljø, herunder at reducere brugen af pesticider og plantebeskyttelsesmidler, reducereudvaskningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet bl.a. gennem konvertering til ekstensive former forlandbrug, denitrifikation og aflejring af fosfor i oversvømmede områder. Indsatserne vil også bidragetil at øge kulstofindholdet i jorden og dermed i sidste ende til at modvirke klimaforandringerne.
83
Prioritet 6 – Fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling ilanddistrikterne
Fokusområde 6A: Fremme af diversificering, oprettelse og udvikling af små virksomheder samtjobskabelseDer iværksættes ikke foranstaltninger under dette fokusområde.Formålet forfølges imidlertid direkte eller indirekte gennem programmets foranstaltninger underfokusområderne 1A-B, 2A, 5C og 6B.
Fokusområde 6B: Fremme af lokaludvikling i landdistrikterArtikel 18 (1b): Investeringer inden for fødevaresektorenArtikel 20: Oprettelse og udvikling af virksomhederArtikel 21: Basale serviceydelser og byfornyelseArtikel 36: SamarbejdsprojekterArtikel 43: Forberedelse af lokale udviklingsstrategierArtikel 45: Drift og udvikling af lokale aktionsgrupper
LEADER-metoden anvendes for hele indsatsen under prioritet 6. Hermed sikres den nære tilknytningtil lokalområderne samt bedre rådgivning og service til projektansøgere gennem brugen af LAG-koordinatorer.Begrundelse for valg af foranstaltningerStøtteforanstaltningerne skal bidrage til at:Forbedre rammevilkår med henblik på at skabe ny beskæftigelse og vækst i landdistrikterneUnderstøtte videns overførsel, styrke kompetence- og informationsniveauet i mikro- og småvirksomheder og entreprenørskabende udvikling i landdistrikterneFremme etablering og udvikling af nye virksomheder i landdistrikterne og basale servicefaciliteterSamarbejde om udvikling af nye virksomheder, produkter, processer og teknologier ilanddistrikterneSikre de nødvendige kompetencer i forhold til ny teknologi, produktudvikling, samarbejde mv.
84
Styrke opbygning af lokale ressourcer og kompetencer for at fremme entreprenørskab ogsamarbejdeFremme afsøgning af LAG partnere, indgåelse af samarbejder og gennemførelse af transnationaleprojekter
Fokusområde 6C: Forbedring af adgangen til, brugen af og kvaliteten af informations- ogkommunikationsteknologi i landdistrikterDer iværksættes ikke foranstaltninger under dette fokusområde. Formålet vil dog kunne forfølgeslokalt som led i LEADER indsatsen under fokusområde 6B.
5.3. Beskrivelse af hvordan tværgående mål vil blive adresseretInnovationMålsætningen om innovation tildeles en central placering i udmøntningen aflanddistriktsprogrammet. Innovation er afgørende for udvikling af levedygtige virksomheder medfokus på produktivitet, konkurrencedygtighed og vækst. Innovation i virksomhederne handler om, atviden- og erhvervsaktørerne kommunikerer og inspirerer hinanden, udveksler viden og samarbejder.Samarbejde om innovation skal give inspiration til at gå nye veje og bryde indarbejdede traditioner,vaner og rutiner.Målsætningen om fremme af innovation forfølges under alle indsatserne under programmet, menisær under fokusområderne 1A-B, 2A, 5B-D og 6B. Der vil herunder blive lagt op til samarbejdemellem videns institutioner og erhvervsaktører for at fremme innovation under ordningen forerhvervsudvikling, ordningen for miljøteknologi og ordningen for omlægning til bioøkonomi. Deøvrige programindsatser vil have positive sekundære effekter i forhold til innovation.MiljøAlle indsatserne under landdistriktsprogrammet skal generelt bidrage til fremme af miljø-, klima- ognaturbeskyttelse, herunder opfyldelse af EU's vand- og naturdirektiver samt reduktionsmålene fordrivhusgasser fra ikke-kvote sektoren. Alle ordninger skal samtidig bidrage til at afbøde deøkonomiske virkninger for de berørte jordbrugere.I den fortsatte gennemførelse af direktiver og planer vil der i langt højere grad skulle ske engeografisk målretning af indsatsen på natur-, klima- og miljøområdet. Det er samtidig vigtigt at givejordbrugserhvervet og den enkelte producent muligheder for at leve op til deres ansvar for natur- ogmiljøbeskyttelse, der skal sikre, at landets naturværdier bevares og udvikles for eftertiden. En størremålretning af natur-, klima- og miljøindsatsen skal endvidere bidrage til en mere differentieretanvendelse af naturressourcerne.
85
Der kan herunder opnås en række synergieffekter mellem indsatserne vedrørende natur, miljø ogklima. Sigtet med indsatsen på natur- og miljøområdet kan med fordel tilrettelægges, så det ogsåomfatter klimahensyn, hvilket samtidig vil forbedre omkostningseffektiviteten for ordningerne.Målsætningerne for miljø og natur, herunder Natura 2000 områder, forfølges således gennem alleprogrammets indsatser, men især under fokusområderne 1A-B og 4A-C.Afbødning og tilpasning til klimaforandringerIndsatserne under programmet vil generelt blive tilrettelagt, så de så vidt muligt også kan forfølgeklimamålsætningerne, herunder om reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser.Der vil blive afsøgt positive synergieffekter mellem indsatsen for fremme af natur-, miljø- ogklimamålsætningerne indenfor landbrug og skovbrug, idet sigtet med indsatserne generelt bredes udtil også at omfatte klimahensyn. Denne tilgang vil samtidig forbedre omkostningseffektiviteten iordningerne i forhold til målopfyldelse. Målsætningerne for klima forfølges derfor bredt underprogrammet, men især under fokusområde 5B-E.Følgende virkemidler er funktionelle i forhold til klimahensyn, idet de er effektive i forhold til at øgekulstofbinding:Skovrejsning. Skovarealet udgør i dag ca. 13 pct. af det samlede landareal, men den nationalemålsætning er, at dette areal skal fordobles til 20-25 pct. i løbet af en trægeneration, som er80-100 år. Denne skovrejsning må også forventes at bidrage til en øget kulstofbinding iDanmark.Økologisk jordbrug. Ny forskning indikerer, at økologiske jordbrug bidrager med øgetkulstoflagring sammenlignet med konventionelt landbrug. Dette skal dog opvejes mod denlavere produktion. Den danske målsætning om at fordoble det økologiske areal i 2020 mådog alt andet lige forventes at bidrage med øget kulstofbinding i Danmark.Udtagning af kulstofholdige lavbundsjorde. Ved at udtage landbrugsarealer permanent elleromlægge til ekstensivt landbrug er det muligt at bidrage til modvirkning afklimaforandringerne, idet kulstof frigives når arealerne dyrkes.Etablering og fastholdelse af vådområder på landbrugsjord samt udlægning af ådale forreduceret udvaskning af N og PGenetablering af naturlig hydrologi i Natura 2000-områder
Følgende virkemidler er multifunktionelle i forhold til klimahensyn, idet de kan medvirke til atreducere forbruget af energi, vand, gødningsstoffer eller pesticider i landbruget:Investeringer i miljøteknologi i landbrugetFremme af omstilling til bioøkonomiInvesteringer i økologiMiljøbetinget tilskudVidensoverførsel og informationsaktivitet
86
5.4. Tabel over interventionslogikResultaterne af programmet vil blive målt ud fra følgende indikatorer, bestående af dels indikatorerudvalgt fra Europa-Kommissionens forslag til fælles målindikatorer, dels af supplerende nationalemålindikatorer, udvalgt blandt de af Europa-Kommissionen foreslåede fælles outputindikatorer forhver foranstaltning.Opgørelsen er opdelt efter EU-prioritet, fokusområde og foranstaltning. Støttehjemlen for hverforanstaltning er karakteriseret ved sin egen artikel i ELFUL landdistriktsforordningen.Fælles målindikatorerPrioritet 1Fokus-Fælles målindikatorerområde1AAndel af udgifter (iprocent) anvendt til:’vidensoverførsel oginformationsaktiviteter’,’rådgivning’ og’samarbejde’ i forhold tildet samlede budget forLDP
1A
Totalt antal af deltager,der har modtagettræning ellerundervisning
1B
Totalt antal afsamarbejdsaktiviteterplanlagt undersamarbejds-
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 15Vidensoverførsel oginformationsaktionerDemonstration ogformidling af viden ijordbrug ogfødevaresektorenArt. 15Vidensoverførsel oginformationsaktionerØkologisk omstilling afkøkkenerArt. 36SamarbejdeErhvervsudviklingArt. 36SamarbejdeOmstilling til bioøkonomiArt. 36SamarbejdeLeaderArt. 15Vidensoverførsel oginformationsaktionerDemonstration ogformidling af viden ijordbrug ogfødevaresektorenArt. 15Vidensoverførsel oginformationsaktionerØkologisk omstilling afkøkkenerArt. 36SamarbejdeErhvervsudviklingArt. 36Samarbejde
National ordningErhvervsudvikling
Økologisk omstilling afkøkkener
ErhvervsudviklingOmstilling til bioøkonomiLeaderErhvervsudvikling
Økologisk omstilling afkøkkener
Erhvervsudvikling
Omstilling til bioøkonomi
87
foranstaltningerne(grupper,netværk/klynger,pilotprojekter)Prioritet 2Fokus-Fælles målområde2AAndel (i procent)afsamlet antallandbrugsbedrifter, derfår LDP-støtte tilinvestering iomstruktureringPrioritet 4Fokus-Fælles målområde4AAndel (i procent) afskovareal eller andreskovbevoksedeområderundertilskudsaftale, der har tilhensigt at understøttebiodiversitet
Omstilling til bioøkonomiArt. 36SamarbejdeLeaderLeader
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterMiljøteknologiArt. 19Skader landbrugSkader landbrug
National ordningMiljøteknologi
Genopretning aflandbrugetsproduktionspotentiale efterskader
4A
Andel (i procent) aflandbrugsjordundertilskudsaftale, der har tilhensigt at understøttebiodiversitet og/ellerlandskaber
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 25Skader skovSkader skovArt. 26SkovinvesteringerSkovinvesteringerArt. 35Miljø- og klimavenligskovbrugNatura 2000 sikring af skovArt. 35Miljø- og klimavenligskovbrugBæredygtig skovdriftArt. 23SkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealArt. 29Miljø- og klimavenligtlandbrugPleje ved afgræsning ellerslæt af græs- ognaturarealerArt. 29Miljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiArt. 30Økologisk landbrugOmlægning til økologiskjordbrugsproduktion
National ordningStormfald skovSkovinvesteringerSikring af skov i Natura2000Bæredygtig skovdrift
Etablering af skov
Pleje ved afgræsning ellerslæt af græsarealer
Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Omlægning til økologi
88
Art. 30
4B
Andel (i procent) afskovArt. 25eller skovbevoksedeområderunderArt. 26tilskudsaftale, der har tilhensigt at forbedreArt. 35vandforvaltningArt. 35
4B
Andel (i procent) aflandbrugsjordundertilskudsaftale, der har tilhensigt at forbedrevandforvaltning
Art. 23
Art. 29
Art. 29
Økologisk landbrugEkstensiv produktion pålandbrugsjordSkader skovSkader skovSkovinvesteringerSkovinvesteringerMiljø- og klimavenligskovbrugNatura 2000 sikring af skovMiljø- og klimavenligskovbrugBæredygtig skovdriftSkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse aflavbundsprojekter
Ekstensiv produktion pålandbrugsjordStormfald skovSkovinvesteringerBæredygtig skovdrift
Bæredygtig skovdrift
Etablering af skov
Art. 30
Art. 30
Art. 314CAndel (i procent) afskovArt. 25eller skovbevoksedeområderunderArt. 26tilskudsaftale, der har tilhensigt at forbedreArt. 35jordforvaltningArt. 35
Økologisk landbrugOmlægning til økologiskjordbrugsproduktionØkologisk landbrugEkstensiv produktion pålandbrugsjordDyrkningsfri randzonerDyrkningsfri randzonerSkader skovSkader skovSkovinvesteringerSkovinvesteringerMiljø- og klimavenligskovbrugNatura 2000 sikring af skovMiljø- og klimavenligskovbrug
Etablering og fastholdelseaf vådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering og fastholdelseaf vådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Omlægning til økologi
Ekstensiv produktion pålandbrugsjordDyrkningsfri randzonerStormfald skovBæredygtig skovdriftSikring af skov i Natura2000Bæredygtig skovdrift
89
Bæredygtig skovdrift4CAndel (i procent) aflandbrugsjordundertilskudsaftale, der har tilhensigt at forbedrejordforvaltningArt. 23SkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse aflavbundsprojekterEtablering af skov
Art. 29
Art. 29
Art. 30
Art. 30
Art. 31Prioritet 5Fokus-Fælles målområde5CTotale investeringer ivedvarendeenergiproduktion (€)
Økologisk landbrugOmlægning til økologisklandbrugsproduktionØkologisk landbrugEkstensiv produktion pålandbrugsjordDyrkningsfri randzonerDyrkningsfri randzoner
Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Omlægning til økologi
Ekstensiv produktion pålandbrugsjordDyrkningsfri randzoner
5D
5D
Antal kreaturer berørtaf investeringer ibesætningsforvaltning,som har til hensigt atreducere N2O- ogmetan-emissionerAndel (i procent) aflandbrugsjord underforvaltningskontrakt,der har til hensigt atreducere udledning afGHG og/eller ammoniak
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterOmstilling til bioøkonomiArt. 36SamarbejdeOmstilling til bioøkonomiArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterMiljøteknologi
National ordningOmstilling til bioøkonomi
Omstilling til bioøkonomiMiljøteknologi
Art. 23
Art. 29
SkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse aflavbundsprojekter
Etablering af skov
Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura
90
5E
Andel (i procent) aflandbrugsjord ogskovområder undertilskudsaftale, der har tilhensigt at bidrage tilkarbonbeslaglæggelse
Art. 23
Art. 29
Art. 29
SkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse aflavbundsprojekter
2000Etablering af skov
Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000
Prioritet 6Fokus-Fælles målområde6BAndel (i procent) afbefolkningen ilandområder, der erdækket af lokaleudviklingsstrategier6BAntal jobs skabtgennem støttedeprojekter
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 35Leader/art 35 REG CPR(CPR)Leader/art 35 REG CPRArt. 42-44(RD)Art. 18Art. 35(CPR)Art. 20Art. 35(CPR)Art. 21Art. 35(CPR)Art. 36Art. 35(CPR)Investeringer inden forfødevaresektorenLeaderBedrifts- ogerhvervsudviklingLeaderTjenesteydelser oglandsbyudviklingLeaderSamarbejdeLeader
National ordningLeader
Leader
Leader
Leader
Leader
91
Supplerende målindikatorerDe supplerende målindikatorer er udvalgt blandt listen over fælles output indikatorer. Indikatorernekvantificeres på grundlag af støtterammen, til forfølgelse af hvert af de identificerede behov.Alle prioriteterFokus-Fælles målområdeAlleAntal jobs skabt vedgrøn omstilling (ekskl.LEADER)
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterMiljøteknologiArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterInvesteringer i økologiArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterOmstilling til bioøkonomiSamarbejdeErhvervsudviklingSamarbejdeOmstilling til bioøkonomi
National ordningMiljøteknologi
Investeringer i økologi
Omstilling til bioøkonomi
Art. 36Art. 36Prioritet 4Fokus-Fælles målområde4A-CAntal deltagereuddannet eller rådgivet
ErhvervsudviklingOmstilling til bioøkonomi
4A-C
Antalstøttemodtagendebedrifter
4A-C
Antal ha under tilsagn
4A
Antalstøttemodtagende
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 15Vidensoverførsel oginformationsaktionerØkologisk omstilling afkøkkenerArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterInvesteringer i økologiArt. 30Økologisk landbrugOmlægning til økologiskjordbrugsproduktionArt. 30Økologisk landbrugEkstensiv produktion pålandbrugsjordArt. 30Økologisk landbrugOmlægning til økologiskjordbrugsproduktionArt. 30Økologisk landbrugEkstensiv produktion pålandbrugsjordArt. 18Ikke-produktiveinvesteringer
National ordningØkologisk omstilling afkøkkener
Investeringer i økologi
Omlægning til økologi
Ekstensiv produktion pålandbrugsjordOmlægning til økologi
Ekstensiv produktion pålandbrugsjordNatur ogmiljøprojekter/læhegn
92
bedrifter for naturmål
Art. 18
Art. 23
Art. 25Art. 26Art. 29
Art. 29
Art. 35
Art. 35
4A
Antal ha under tilsagnnaturmål
Art. 23
Art. 25Art. 26Art. 29
Art. 29
Art. 35
Ikke-produktiveinvesteringer, natur ogmiljøprojekter/læhegnIkke-produktiveinvesteringerNatura 2000 genopretningSkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealSkader skovSkader skovSkovinvesteringerSkovinvesteringerMiljø- og klimavenligtlandbrugPleje ved afgræsning ellerslæt af græs- ognaturarealerMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtskovbrugNatura 2000 sikring af skovMiljø- og klimavenligtskovbrugBæredygtig skovdriftSkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealSkader skovSkader skovSkovinvesteringerSkovinvesteringerMiljø- og klimavenligtlandbrugPleje ved afgræsning ellerslæt af græs- ognaturarealerMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtskovbrugNatura 2000 sikring af skov93
Natura 2000 rydning/hegning og genopretningaf naturlig hydrologiEtablering af skov
Etablering af skovBæredygtig skovdriftPleje ved afgræsning ellerslæt af græsarealer
Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Sikring af skov i Natura2000Bæredygtig skovdrift
Etablering af skov
Stormfald skovBæredygtig skovdriftPleje ved afgræsning ellerslæt af græsarealer
Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Bæredygtig skovdrift
Art. 35
4B
Antal deltagendebedrifter for vandmål
Art. 18
Miljø- og klimavenligtskovbrugBæredygtig skovdriftIkke-produktiveinvesteringerIkke-produktiveinvesteringer, vådområder
Bæredygtig skovdrift
Art. 18
Art. 29
Art. 29
Ikke-produktiveinvesteringerJordfordeling og statsligtkøb af jordMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse aflavbundsprojekter
Etablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Jordfordeling og statsligtopkøb af jord
Art. 314BAntal ha under tilsagnvandmålArt. 29
Art. 29
Dyrkningsfri randzonerDyrkningsfri randzonerMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse aflavbundsprojekter
Etablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Dyrkningsfri randzonerEtablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Dyrkningsfri randzoner
Art. 31Prioritet 5Fokus-Fælles målområde5DAntalstøttemodtagendebedrifter med bidrag tilklimamål
Dyrkningsfri randzonerDyrkningsfri randzoner
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterMiljøteknologiArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteter
National ordningMiljøteknologi
Omstilling til bioøkonomi
94
Art. 18
Omstilling til bioøkonomiIkke-produktiveinvesteringerIkke-produktiveinvesteringer,lavbundsprojekterSkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealSkader skovSkader skovSkovinvesteringerSkovinvesteringerMiljø- og klimavenligtskovbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtskovbrugFastholdelse aflavbundsprojekterSkovrejsningSkovrejsning pålandbrugsarealSkader skovSkader skovSkovinvesteringerSkovinvesteringerMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse afvådområder og Natura2000 genetablering afhydrologiMiljø- og klimavenligtlandbrugFastholdelse aflavbundsprojekter
Art. 23
Etablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering af skov
Art. 25Art. 26Art. 29
Stormfald skovBæredygtig skovdriftEtablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering af skov
Art. 29
5D
Antal ha under tilsagnmed bidrag fra klimamål
Art. 23
Art. 25Art. 26Art. 29
Stormfald skovBæredygtig skovdriftEtablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Etablering og fasthold afvådområder for N og p,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi i Natura2000Miljøteknologi
Art. 29
5C/2A
Antalstøttemodtagendebedrifter
Art. 18
Art. 18
Investeringer i fysiskeaktiviteterMiljøteknologiInvesteringer i fysiskeaktiviteterOmstilling til bioøkonomi95
Omstilling til bioøkonomi
Sekundære bidrag til andre fokusområderPrioritet 2Fokus-Fælles målområde2AAntal bedrifter iprojekter med bidrag tildyrevelfærd
2A
Kombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterMiljøteknologiArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterInvesteringer i økologiAndel (i procent) afArt. 18Investeringer i fysiskelandbrug, der modtageraktiviteterinvesteringsstøtte underInvesteringer i økologiLDPArt. 18Investeringer i fysiskeaktiviteterOmstilling til bioøkonomiKombination af foranstaltningerArt.ArtikelnavnArt. 18Ikke-produktiveinvesteringerIkke-produktiveinvesteringer, vådområderArt. 18Ikke-produktiveinvesteringerIkke-produktiveinvesteringer,lavbundsprojekterIkke-produktiveinvesteringerJordfordeling og statsligtkøb af jordIkke-produktiveinvesteringerNatura 2000 genopretningIkke-produktiveinvesteringerIkke-produktiveinvesteringer,lavbundsprojekter
National ordningMiljøteknologi
Investeringer i økologi
Investeringer i økologi
Omstilling til bioøkonomi
Prioritet 4Fokus-Fælles målområde4AAntal bedrifter iprojekter med bidrag tilnaturmål
Art. 18
National ordningEtablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologiEtablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologiJordfordeling og statsligtopkøb af jord
4B
Antal bedrifter iprojekter med bidrag tilvandmål
Art. 18
Natura 2000 rydning/hegning og genopretningaf naturlig hydrologiEtablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi
Art. 18
Prioritet 5Fokus-Fælles mål
Kombination af foranstaltninger
96
område5A
5B
Antal bedrifter iprojekter med bidrag tileffektivitetsforbedring ivandforbrugetTotale investeringer ienergibesparelse og –effektivitet (mio. euro)Antal bedrifter iprojekter med bidrag tilklimamål
Art.Art. 18
ArtikelnavnInvesteringer i fysiskeaktiviteterMiljøteknologiInvesteringer i fysiskeaktiviteterMiljøteknologiIkke-produktiveinvesteringerIkke-produktiveinvesteringer, vådområderIkke-produktiveinvesteringerJordfordeling og statsligtopkøb af jordIkke-produktiveinvesteringerIkke-produktiveinvesteringer,lavbundsprojekter
National ordningMiljøteknologi
Art. 18
Miljøteknologi
5D
Art. 18
Art. 18
Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologiJordfordeling og statsligtopkøb af jord
5E
Antal bedrifter iprojekter med bidrag tilkulstofbinding
Art. 18
Etablering og fasthold afvådområder for N og P,herunderlavbundsprojekter ognaturlig hydrologi
Opgørelsen over programmets kvantitative målsætninger målt på disse målindikatorer fremgår afbilag 3, opdelt efter EU-prioriteter, fokusområder og nationale behov som identificeret i kapitel 5.Endvidere fremgår et estimat over foranstaltningernes sekundære positive effekter på målopnåelsenfor andre fokusområder. Disse sekundære effekter opnås som følge af indsatsernes multifunktionellenatur.Målene er kvantificeret ud fra fordelingen af støtterammen til foranstaltningerne og antagelser omeffekten af støtten pr. støtteenhed baseret på praktiske erfaringer med tilsvarende ordninger ogestimater over kvantitative effekter af tilsvarende typer støtteindsats foretaget afFødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet.
5.5. Handlinger for forenkling af implementering og rådgivning om programmetNaturErhvervstyrelsen vil som forvaltningsmyndighed løbende arbejde på at forenkleimplementeringen af landdistriktsprogrammet, herunder ved at forbedre sineinformationsaktiviteter, kommunikation og rådgivning overfor ansøgere, offentlige høringer,ansøgningsformularer mv.Styrelsen har i 2013 gennemført en analyse af mulighederne for at effektivisere administrationen afstøtteordningerne under landdistriktsprogrammet for at søge at forenkle og finde besparelser bådefor ansøgere og for myndighederne. En væsentlig indsats for at reducere de administrative byrder
97
med programmet har været at reducere antallet af støtteordninger i forhold til det forrige program,samt at forenkle og målrette de resterende ordninger, som videreføres.Den ramme for administrationen, som EU’s landbrugsreform fastlægger, vil blive analyseretyderligere for at sikre, at der ikke overadministreres (herunder med fokus på bagatelgrænser, højereminimumsgrænser for støtteudbetaling mm.).For de arealbaserede støtteordninger vil øgede støttesatser i forhold til forrige program medføre, atordningerne bliver mere attraktive, og at der dermed opnås større effekt per støtteenhed, blandtandet ved at få flere sammenhængende områder underlagt udvalgte miljøordninger. Påprojektstøtteområdet vil der blive arbejdet på at introducere større ensartethed samt bedreansøgnings- og vejledningsmateriale til ansøgere for at reducere de administrative byrder.Der arbejdes derudover løbende på at opnå forenklinger og forbedringer i samarbejde medlandbrugserhvervets organisationer og andre interesseorganisationer. Der henvises i øvrigt tilaktioner for at reducere administrative byrder for støttemodtagere jævnfør afsnit 15.5.
6. Evaluering af ex-ante konditionaliteterEn oversigt over opfyldelsen af de relevante ex ante konditionaliteter for landdistriktsprogrammetfremgår af bilag 8.
7. Beskrivelse af resultatrammeEn mindre del af programmets ELFUL midler reserveres i form af en resultatreserve. Kommissionenforetager i samarbejde med forvaltningsmyndigheden en gennemgang af resultaterne afprogrammet i 2019 på grundlag af nedenstående resultatramme.Resultatreserven udgør 6 pct. af den samlede ELFUL tildeling med undtagelse af midlerne afsat tilteknisk bistand. Beløbet opdeles og øremærkes på de aktiverede EU prioriteter. Kommissionenfrigiver kun den del af resultatreserven, der er knyttet til de prioriteter, for hvilke delmålene er nået i2018. Er delmålene for en prioritet ikke nået, foreslår forvaltningsmyndigheden en omfordeling afdet tilsvarende resultatreservebeløb til de prioriteter, for hvilke delmålene er nået, med henblik på atopnå den ønskede fremdrift i programmet. Resultatrammen består af de delmål og mål fastsat forhver af de seks programprioriteter, der ventes realiseret i årene 2018 og 2023 på baggrund afprogramgennemførelsen. Til brug for fastlæggelse af målene og delmålene anvendes de 20obligatoriske performance indikatorer, som skal tages i anvendelse for målfastsættelsen, jf. forslag tilgennemførelsesbestemmelser for EU forordningsgrundlaget. De 20 indikatorer omfatter bådefinansielle indikatorer, indikatorer for output og resultatindikatorer.Fastlæggelse og kvantificering af resultatrammen for programmet afventer endelig vedtagelse af EUforordningsgrundlaget inklusive gennemførelsesbestemmelser:
98
Prioritet
Indikator og evt. Målenhed
Mål2023
Delmål2018
ResultatrammeELFUL
Prioritet 1 fremme afvidens overførsel oginnovation inden forlandbrug og skovbruglanddistrikterPrioritet 2 styrkelse afkonkurrenceevnen foralle typer landbrug ogforøgelse afbedrifterneslevedygtighedPrioritet 3 fremme affødevarekædensorganisation ogrisikostyring ilandbruget
Offentlige udgifter, i alt (€)(foranstaltninger, artikel 15, 16 og 36)
Offentlige udgifter, P2 (€)Antal landbrugsbedrifter, der modtagerinvesteringsstøtte til omstruktureringeller modernisering (2A)Offentlige udgifter, P3 (€)
Antal landbrugsbedrifter, der modtagerstøtte under kvalitetsordninger, tiltagvedrørende lokale markeder, korteforsyningskæder ogproducentsammenslutninger (3A)Antal landbrugsbedrifter, der deltager irisikostyrings-foranstaltninger (3B)
Prioritet 4:genopretning,bevaring ogforbedring aføkosystemer, som erafhængige aflandbrug og skovbrug
Offentlige udgifter, i alt, P4 (€)Landbrugsareal omfattet af tilsagn, derbidrager til biodiversitet (ha) (4A)Landbrugsareal omfattet af tilsagn, derbidrager til bedre vandforvaltning (ha)(4B)Landbrugsareal omfattet af tilsagn, derbidrager til bedre forvaltning afjordbund/forebyggelse afjordbunderosion (ha) (4c)
Prioritet 5: fremme afressource-effektivitetog støtte til skiftet tilen lavemissions- ogklimarobust økonomi ilandbrugs-, fødevare-og skovbrugssektoren
Offentlige udgifter, i alt, P5 (€)(fratrukketoffentligeudgifter,fokusområde 5D)Areal omfattet af kunstvanding, derskifter til mere effektive anlæg medreduktion i vandforbruget (ha) (5A)
99
Prioritet
Indikator og evt. Målenhed
Mål2023
Delmål2018
ResultatrammeELFUL
Investeringer i effektivitetsforbedringeri energiforbrug, i alt (€) (5B)Investeringer i produktion afvedvarende energikilder (€) (5C)Offentlige investeringer (i alt) underfokusområde 5D: Reduktion afudledningen af drivhusgasser ogmethanemissioner fra landbruget (5D)Landbrug – og skovareal omfattet aftilsagn vedrørende fremme afkulstofbinding/bevarelse (ha) (5E)Prioritet 6 fremme afsocial inklusion,nedbringelse affattigdom ogøkonomisk udviklingaflanddistrikterneOffentlige udgifter i alt, P6 (€) fratrukketoffentlige udgifter i alt for LEADERAntal støtteoperationer til fremme afbasale tjenesteydelser oglandsbyfornyelse i landdistrikterne (6B)Offentlige udgifter i alt realiseret underLEADER (art. 41-45) (6B)
100
8. Beskrivelse af hver valgt foranstaltning8.1. Beskrivelse af generelle vilkårDefinition af landdistriktsområdeLanddistriktsområdet afgrænses til brug for programmet til at omfatte alle områder udenfor de 13største byområder, forstået som byområder med mere end 45.000 indbyggere. Byområderne errepræsenteret i tabel 25.Resultatet er at se på kortet over landdistrikter og byområder med mere end 45.000 indbyggere ifigur 26. På kortet er landdistrikter repræsenteret med grønt, mens de 13 byområder errepræsenteret med rød farve.Figur 24. Landdistrikter - potentielle LAG-områder
Kilde: MBBL. Beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og kort fra Geodatastyrelsen.Tabel 23. Danske byområder med mere end 45.000 indbyggere
101
Placering12345678910111213
ByområdeHovedstadsområdetAarhusOdenseAalborgEsbjergRandersKoldingHorsensVejleRoskildeHerningHelsingørHørsholm
Indbyggertal1.230.728256.018170.327106.91671.49160.89557.58355.25352.44948.18647.27146.47446.104
Kilde: Byopgørelsen 2013, Danmarks Statistik.
Tabellen nedenfor viser områderne opregnet på befolkningstal.Tabel 24. Befolkningstal i byer og landdistrikter
OmrådeByerLanddistrikterHele landetKilde: Byopgørelsen 2013, Danmarks Statistik
Indbyggertal2.249.6953.352.9335.602.628
Andel (pct.)4060100
Afgrænsningen udspringer af landdistriktsredegørelsen, der tager afsæt i byområder med mere end45.000 indbyggere. Disse byområder tillægges en værdi for de omkringliggende områder, hvorfraafstanden til nærmeste af disse byområder blev beregnet.Med afsæt i denne geografiske afgrænsning af landdistriktsområdet vil der, under hensyntagen tilindsatsernes karakter og omfang, kunne foretages yderligere afgrænsninger for specifikke konkreteindsatsområder.Baseline og krydsoverensstemmelseBaselinereglerne for støtte under programmet er p.t. følgende. Der vil komme væsentlige ændringeri reglerne som følge af vedtagelsen af EU reformpakken for den fælles landbrugspolitik (december2013), lige som den nationale implementering af reglerne vil betyde væsentlig revision af denedenfor beskrevne nationale regelsæt. Nedenstående regelbeskrivelser vil derfor skulle opdateres iløbet af 2014.Der kan ikke inden for programmet ydes kompensation for overholdelse af reglerne forkrydsoverensstemmelse, jf. Rådets forordning 73/2003, for overholdelse af øvrige nationalt fastsatteminimumskrav vedrørende anvendelse af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler eller foroverholdelse af andre relevante obligatoriske krav fastsat i national lovgivning. Støttebetalingerinden for programmet ydes kun for tilsagn, der overstiger disse krav.
102
Reglerne om krydsoverensstemmelse fremgår dels af Rådets forordning 73/2009 om fastlæggelse affælles regler under den fælles landbrugspolitiks ordninger om direkte støtte og om fastlæggelse afvisse støtteordninger for jordbrugere, dels i Kommissionens forordning 1122/2009 omgennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integreredeforvaltnings- og kontrolsystem.Den gældende nationale lovgivning om krydsoverensstemmelse er bekendtgørelse nr. 51 af 23.januar 2013 om krydsoverensstemmelse og bekendtgørelse nr. 50 af 26. januar 2013 om godlandbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Den gældende nationale lovgivning er blevet meddelt tilEuropa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter. Lovgivningener omfattende og beskytter (kort):1.2.3.4.5.6.MiljøNaturSundhedHygiejneDyrevelfærdGod landbrugs- og miljømæssig stand på landbrugsarealer og arealer omfattet af tilsagn efterlanddistriktsprogrammet
Alt i alt indeholder lovgivningen 124 specifikke krav.Krydsoverensstemmelseskontrollen angående landbrugere, der modtager tilskud til foranstaltningerfor bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer gennem betalinger for miljøvenligt landbrug,omfatter derudover supplerende minimumskrav til anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, jf.bestemmelserne herom i artikel 39, stk. 3, og artikel 51, stk. 1, i Rådets forordning 1698/2005. Disseminimumskrav omfatter A) krav om besiddelse af tilladelse til at anvende midlerne og om opfyldelseaf uddannelsesforpligtelserne, B) krav til sikker opbevaring, C) tilsyn med udbringningsudstyr og D)regler om pesticidanvendelse tæt på vand og andre følsomme områder, som fastlagt i den nationalelovgivning, jf. Bilag II, punkt 5.3.2.1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1974/2006. For så vidt angården nationale lovgivning vedrørende anvendelse af gødningsstoffer omfatter de ovenfor nævntenationale krydsoverensstemmelsesbestemmelser alle de væsentligste krav fastlagt i nationallovgivning.Fødevareministeriet er ansvarligt for kontrol af anvendelsen af gødningsstoffer ogplantebeskyttelsesmidler i landbrugsproduktionen. Det samlede landbrugsareal i Danmark erklassificeret som nitratfølsomt område i henhold til EU-nitratdirektivet. Generelt er problemernemed landbrugets påvirkning af miljøet de samme over hele landet. De miljømæssige krav tillandbrugsproduktionen gælder derfor som hovedregel ens for hele landet.I de følgende afsnit gengives de bestemmelser, der vedrører etablering af baseline forforanstaltningerne i programmet.Baseline – pesticiderBaseline omfatter følgende bestemmelser vedrørende brug af plantebeskyttelsesmidler:Lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 (med senere ændringer)om kemikalier, § 10, stk. 2,og § 33, stk. 1, Forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af103
plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets Direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, art.28, stk. 1 og art. 55, første og anden sætning.Der må kun anvendes godkendte produkter til plantebeskyttelse. Producenter og importører afplantebeskyttelsesmidler skal ansøge om statens godkendelse af stoffer og produkter, der erklassificeret af Giftnævnet efter lov nr. 118 af 3. maj 1961 som midler til bekæmpelse afplantesygdomme, ukrudt og visse skadedyr eller midler til regulering af plantevækst. Statengodkender plantebeskyttelsesmidler efter principper fastsat af Rådet. Plantebeskyttelsesmidlergodkendes for en periode på højst 10 år.Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler og kun på fastsatte vilkår med hensyn tilafgrøder, dosering, antal maksimalt tilladte årlige behandlinger, afstand til vandløb, sprøjtefrister mv.Dette skal fremgå af midlets etikette eller brugsanvisning eller af labelgodkendelsen.Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 omfødevarehygiejne, bilag I, del A, II, nr. 5 h og III, nr. 9 a, jf. art. 4, stk. 1, Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, delA, II, nr. 2 a.
Jordbrugeren skal føre journal med brugen af alle plantebeskyttelsesmidler på ejendommen.Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 om vandløb (§ 69, stk. 1)
Dyrkning, jordbehandling og beplantning, må i landzoner ikke foretages i en bræmme på 2 m langsnaturlige vandløb og søer. Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer, der i vandplanen eftermiljømålsloven enten skal opfylde miljømålet ”godt økologisk potentiale” eller ”maksimalt økologiskpotentiale”.24Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søer under 100 m2.Lovbekendtgørelse nr. 557 af 9. juni 2009 (med senere ændringer) om undervisning oganerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer mv. for erhvervsmæssige brugere afplantebeskyttelsesmidler (§§ 3-7 og § 10).
Der er krav til landbrugere om gyldigt sprøjtecertifikat eller et sprøjtebevis i forbindelse medanvendelse af plantebeskyttelsesmidler.Bekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011 (med senere ændringer) om bekæmpelsesmidler, § 33,stk. 1.
Plantebeskyttelsesmidler skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt, utilgængeligt forbørn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignende.Meget giftige og giftige plantebeskyttelsesmidler eller plantebeskyttelsesmidler, der klassificeres somakut toksiske i kategori 1, 2 eller 3 eller som specifik målorgantoksiske i kategori 1 (STOT SE 1), skalopbevares under lås.
24
Indtil vandplanen efter miljømålsloven er trådt i kraft i det enkelte vanddistrikt, gælder kravet for naturlige vandløb ogsøer og vandløb og søer, der er højt målsat i regionplaner med status som landsplandirektiv.
104
Bekendtgørelse nr. 1355 af 14. december 2012 om påfyldning og vask mv. af sprøjter tiludbringning af plantebeskyttelsesmidler (§§ 4, 7, 9 og 10).
Der er krav om udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler med marksprøjte. Endvidere skalvaskepladser og biobede være placeret i bestemt afstand fra vandindvindingssteder, rense- ogsamlebrønde til drænsystemer, overfladevand og § 3-områder. Påfyldning eller vask af mark- ellerrygsprøjte på det areal, hvor udbringning finder sted, skal ske i bestemt afstand fravandindvindingssteder, overfladevand, § 3-områder og rense- og samlebrønde til drænsystemer.Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse, som ændret ved lov nr. 553 af1. juni 2011 og lov nr. 1249 af 18. december 2012, § 21b, stk. 1.
Anvendelse af pesticider til erhvervsmæssige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 mfra et vandindvindingsanlæg, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.I forbindelse med vedtagelsen af Rådets horisontale forordning af x. x 2013 om finansiering,forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik [REG HZ] blev vedtaget en erklæring, hvorimedlemsstaterne opfordrer Kommissionen til at overvåge medlemsstaternes gennemførsel afDirektiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, og til, hvis det errelevant, at forelægge et forslag om at indføre krydsoverensstemmelse på de forpligtelser, derdirekte gælder for landbrugerne. Såfremt medlemsstaterne vedtager at lade bestemmelser fraDirektiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler indgå ikrydsoverensstemmelse, skal der tages stilling til, om dette afstedkommer en ændring af baseline.Baseline – gødningsstofferBaseline omfatter følgende bestemmelser vedrørende brug af gødningsstoffer:Lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013 om jordbrugets anvendelse af gødning og omplantedække og bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugets anvendelse af gødningog om plantedække i planperioden 2012/2013 (med senere ændringer).
Bestemmelserne har til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på atbegrænse udvaskningen af gødningsstoffer i vandmiljøet.Register for gødningsregnskab:Jordbrugsvirksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug ellerkombinationer heraf, kan tilmeldes NaturErhvervstyrelsens Register for Gødningsregnskab ogherefter købe handelsgødning uden at skulle betale en kvælstofafgift. For nogle virksomheder ertilmelding obligatorisk, for andre er tilmeldingen frivillig. En virksomhed kan tilmeldes, hvis den ermomsregistreret og har en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. Gødningsregnskabspligten forvirksomheden indtræder kun hvis virksomheden er momsregistreret, og har en momspligtigomsætning på mere end 50.000 kr. og samtidig: har en samlet husdyrbesætning på mere end 10dyreenheder, eller har en husdyrtæthed på mere end 1,0 dyreenhed pr. ha, eller modtager mere end25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning om året. En planperiode regnes fra 1. august til31. juli året efter.
105
Udarbejdelse af gødningsplaner:Når virksomheden er tilmeldt registret bliver den samtidig omfattet af reglerne omgødningsanvendelse. Det vil sige, at virksomheden årligt skal udarbejde gødningsplaner oggødningsregnskab med nøgletal for anvendelse af kvælstof (handelsgødning og husdyrgødning).Virksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål må ikke overstige den fastlagte kvælstofkvotefor virksomheden. Gødningsregnskabet skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen en gang om året.NaturErhvervstyrelsen modtager regnskabet og noterer registrerings- og inspektionsdataene.Fastsættelse af kvoter for anvendelse af kvælstof og vejledende normer for fosfor:NaturErhvervstyrelsen fastsætter hvert år kvælstofnormer for de forskellige afgrøder ud frastandardudbytte for klimaområder, jordboniteter og særlige vandingsbehov samt åretskvælstofprognose. For de i registeret opførte virksomheder beregnes en samlet kvælstofkvote pågrundlag af virksomhedens markstørrelser, afgrøde, forfrugten og afgrødens kvælstofnorm i detpågældende klimaområde og jordbonitet. Registreringspligtige eller registrerede virksomhedersforbrug af kvælstof til gødningsformål må ikke overstige virksomhedens årlige kvælstofkvote.Ydermere udstikkes der til hver enkelt virksomhed vejledende normer for anvendelse af fosfor ogkalium.Baseline – husdyrgødningBaseline omfatter følgende bestemmelser vedrørende brug af husdyrgødning:Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilagemv. (§ 25, 26, 27, 28 og 30).
Miljøministeren kan i henhold til lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juli 2010 om miljøbeskyttelse medsenere ændringer (miljøbeskyttelsesloven) fastsætte regler for anvendelse af husdyrgødning oganden organisk gødning i jordbruget med henblik på at beskytte vandløb, søer, hav og grundvandmod forurening.Som udgangspunkt må der ikke udbringes husdyrgødning på marker i perioden fra høst til 1. februar.Husdyrgødning, ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse, restvand og mineralsk gødning(handelsgødning) må ikke udbringes på en måde og på sådanne arealer, at der er fare forafstrømning til vandløb, herunder dræn, søer over 100 m2 og kystvande. Udbringning afhusdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft, restvand og mineralsk gødning(handelsgødning) på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket jord er ikke tilladt.Ligeledes skal kompost oplagret i marken opfylde afstandskravene til vandforsyningsanlæg, vandløbog søer og må ikke medføre risiko for forurening af grund- eller overfladevand. Markstakke skaloverdækkes med vandtæt materiale straks efter udlægning. Kompost må højst oplagres samme stedi marken i 12 måneder, og en markstak må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år.Udbringning af husdyrgødning reguleres i øvrigt af de såkaldte harmoniregler, som tagerudgangspunkt i EU-nitratdirektivet (91/676/EØF). Direktivet fastlægger de maksimale mængder afhusdyrgødning, der må udbringes på marker afhængigt af husdyrtyper og andre driftsforhold.
106
Der må på en landbrugsbedrift som hovedregel maksimalt udbringes en husdyrgødningsmængdesvarende til 1,4 dyreenheder (1,7 dyreenheder ved kvæg, får eller geder) pr. ha pr. planperiode (1.august – 31. juli).I henhold til nitratdirektivet må der generelt ikke udbringes en husdyrgødningsmængde på mere end170 kg kvælstof pr. ha pr. planperiode.Undtagelse fra nitratdirektivetKommissionen har tilladt en undtagelsesbestemmelse for Danmark i forbindelse med nitratdirektivet(2012/659/EU). Undtagelsesbestemmelsen tillader under visse nærmere betingelser, at der kanudbringes en husdyrgødningsmængde på marker på kvægbedrifter svarende til 2,3 dyreenheder pr.ha pr. planperiode. Jordbrugeren skal dog kunne dokumentere, at harmonikravet er opfyldt.Jordbrugere skal angive i det årlige gødningsregnskab over for NaturErhvervstyrelsen, hvorvidt de haranvendt undtagelsesbestemmelsen.Den danske undtagelsesbestemmelse har ikke haft betydning for beregningen af støttesatserne,undtagen for økologisk arealtilskud, idet der i beregningerne ikke har indgået omkostninger forreduktion af anvendelsen af kvælstofgødning. I beregningerne af støttesatser for økologiskarealtilskud kompenseres delvist for en kvælstofreduktion. Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) harderfor i beregningerne af det økologiske arealtilskud taget særlige hensyn for at sikre, atberegningerne ikke indeholder kompensation relateret til undtagelsesbestemmelsen. De beregnedestøttesatser indeholder således ikke kompensation forbundet med den danskeundtagelsesbestemmelse.Jordbrugere, som anvender undtagelsesbestemmelsen, kan ansøge om støtte under samtligeforanstaltninger, undtagen ordningen for økologisk arealtilskud. Økologiske jordbrugere kan nemligikke anvende undtagelsesbestemmelsen fra Nitratdirektivet, da en øvre grænse for kvælstoftilførselpå 140 kg pr. ha (eller 75 % af kvælstofkvoten) skal overholdes som betingelse for at modtageøkologisk arealtilskud. Der ydes desuden et tillæg under økologisk arealtilskud til ekstra lavkvælstoftilførsel (maksimalt 80 kg N/ha eller 45 % af kvælstofkvoten).Ved arealforanstaltning for miljøvenlig pleje ved afgræsning eller slæt af græs- og naturarealer skalstøttemodtageren forpligte sig til ikke at tilføre gødning på markerne i tilsagnsperioden ud over dengødning, der efterlades af græssende husdyr. Støttemodtageren skal forpligte sig til ikke at anvendeplantebeskyttelsesmidler på arealet og til at afgræsse eller slå arealet årligt i tilsagnsperioden. Dissekrav danner grundlag for støtteberegningen. I medfør af tilsagnet tildeler myndighederne en årlig 0-kvote for kvælstof på tilsagnsarealet i forbindelse med den årlige N-kvotetildeling til bedriften ud fralandbrugsafgrøder og gødningsplaner, og dermed reduceres den samlede tilladte N-kvote forbedriften for hvert år i tilsagnsperioden. Derudover må tilsagnsarealet ikke indgå i bedriftensharmoniareal, hvortil undtagelsesbestemmelsen kan anvendes, og den tildelte N-kvote for denlandbrugsjord, der ikke er omfattet af tilsagnet, reduceres ikke for noget af landbrugsjorden, hvislandbrugeren vælger at anvende undtagelsesbestemmelsen. Dermed sikres det, at kvælstofkraveneikke er lavere for noget landbrugsjord.Ved arealforanstaltningen for krav om etablering af dyrkningsfrie randzoner må der ikke tilføresgødningsstoffer til jorden for at forhindre tab af næringsstoffer til vandløb og søer. Det
107
støtteomfattede areal indgår ikke i harmoniarealet, hvortil undtagelsesbestemmelsen kan anvendes.Støtteberegningen er baseret på omkostninger i forbindelse med placering af det braklagte areal irandzoner og til slåning af græs med lette maskiner for at forhindre erosion.Ved arealforanstaltningen for drift af vådområder skal støttemodtageren forpligte sig til ikke attilføre gødning til jorden i tilsagnsperioden ud over den gødning, der efterlades af græssende husdyr.Støttemodtageren skal forpligte sig til ikke at anvende plantebeskyttelsesmidler på arealet, slå ellerbeskære arealet årligt og skal acceptere vådgøring af en del af området i tilsagnsperioden. Disse kravdanner grundlag for støtteberegningen. I medfør af tilsagnet tildeler myndighederne en årlig 0-kvotefor kvælstof til tilsagnsarealet i forbindelse med den årlige N-kvotetildeling til bedriften ud fralandbrugsafgrøder og gødningsplaner, og dermed reduceres den samlede tilladte N-kvote forbedriften for hvert år i tilsagnsperioden. Derudover må tilsagnsarealet ikke indgå i bedriftensharmoniareal, hvortil undtagelsesbestemmelsen kan anvendes, og den tildelte N-kvote for denlandbrugsjord, der ikke er omfattet af tilsagnet, reduceres ikke for noget af landbrugsjorden, hvislandbrugeren vælger at anvende undtagelsesbestemmelsen. Dermed sikres, at kvælstofkravene ikkeer lavere for noget landbrugsjord.I henhold til nitratdirektivet indeholder en beslutning om anmodning om undtagelse forebyggendeforanstaltninger i form af krav til beskyttelse af miljøet. Såfremt der opstår behov for yderligereforebyggende foranstaltninger eller andre foranstaltninger, skal sådanne foranstaltninger fastsættes ien beslutning om den danske undtagelsesbestemmelse – og afhængigt af karakteren heraf i dennationale miljølovgivning. Der vil blive taget højde for sådanne foranstaltninger i gennemførelsen aflanddistriktsprogrammet.Hele Danmarks landbrugsareal er udpeget som nitratsårbar zone i henhold til nitratdirektivet.Således er der ikke indført en kodeks for god praksis for bedrifter uden for disse zoner i Danmark.Baseline – etablering af plantedække og inddragelse af miljø- og naturhensyn i landbrugsdriftenBaseline omfatter følgende bestemmelser vedrørende etablering af plantedække og inddragelse afmiljø- og naturhensyn i landbrugsdriften:Bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden2010/2011 og om plantedække, og bekendtgørelse nr. 804 af 18. juli 2012 om jordbrugetsanvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække (med senere ændringer).
Jordbrugsbedrifter, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr., og som dyrkeret areal på 10 ha eller derover, skal hvert år etablere efterafgrøder med henblik på en effektivkvælstofoptagelse i efteråret. Arealet med efterafgrøder skal udgøre mindst 10 pct. afvirksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængdersvarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrødermindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet. Afgrøden må ikke pløjes ned eller på anden mådeødelægges før den 20. oktober.Bekendtgørelse nr. 50 af 23. januar 2013 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) somændret ved bekendtgørelse nr. 337 af 25. marts 2013, og Bekendtgørelse om direkte støtte tillandbrugere efter enkeltbetalingsordningen (med senere ændringer).
108
Udyrkede landbrugsarealer skal holdes plantedækket. Der er betingelser for etableringstidspunktet,anvendelse af frø og eftersåning.Udyrkede landbrugsarealer skal slås mindst en gang hvert andet år. Permanente græsarealer og græsi omdrift skal slås hvert år. Dog kan slåning erstattes af afgræsning. Plantedækket på udyrkedelandbrugsarealer må ikke slås i perioden 1. maj – 30. juni. Udyrkede landbrugsarealer må ikkeanvendes på en måde, der ødelægger eller fjerner plantedækket. Midlertidige aktiviteter er tilladt,hvis plantedækket genetableres umiddelbart efter aktiviteten.Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 (med senere ændringer) om naturbeskyttelse(naturbeskyttelsesloven), § 3, stk. 1-3, § 8, stk. 1 og § 15, stk. 1, og lovbekendtgørelse nr. 928 af24. september 2009 (med senere ændringer) om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken§§ 10-12, § 16, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20.
Naturforholdene på udpegede Natura 2000-områder må ikke ændres. Der er et direkte forbud modudførelse af visse skadelige aktiviteter i områderne. Endvidere er der regler, der særligt beskytterarealer i de ydre områder af Tøndermarsken.Der er i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning for horisontale bestemmelser om støtten(REG HZ/13) vedtaget en erklæring, hvori medlemsstaterne opfordrer Kommissionen til at overvågemedlemsstaternes gennemførsel af Europaparlamentets og Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger(Vandrammedirektivet), og til, hvis det er relevant at forelægge et forslag om at indførekrydsoverensstemmelse på de forpligtelser, der direkte gælder for landbrugerne. Såfremtmedlemsstaterne vedtager at lade bestemmelser fra Vandrammedirektivet indgå ikrydsoverensstemmelse skal der tages stilling til, om dette afstedkommer en ændring af baseline.Natura 2000- og vandrammedirektiverneDanmark står over for natur- og miljømæssige forpligtelser i forbindelse med gennemførelsen afhabitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og vandrammedirektivet. Disse forpligtelser vil spille envigtig rolle i fremtidens miljø- og naturindsatser med hensyn til landbrug og skovbrug.Betalinger af støtte under de frivillige arealrelaterede støtteordninger i medfør af artikel 29 og 30 ilanddistriktsforordningen ydes kun for arealforpligtelser ud over den baseline, som dannes af denationale krav, som pålægges landmanden, herunder krav til driften af arealerne som følge af deførnævnte direktiver. Betaling af arealstøtte som kompensation for pålagte forpligtelser i medfør afVandrammedirektivet ydes for krav om udlægning af dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer imedfør af artikel 31 i forordningen. Kravet om randzonerne indgår som del af implementeringen afvandrammedirektivet. De øvrige detaljerede bestemmelser for støtte til gennemførelse afvandrammedirektivet er p.t. ikke fastlagt. Planlægningsprocesserne for begge direktiver i Danmarkpågår, og indtil planlægningen er formelt vedtaget, og de specifikke bestemmelser for støtte tilgennemførelsen af direktiverne er indarbejdet i programmet, vil kun de frivilligearealforanstaltninger i programmet kunne aktiveres til opfyldelsen af målsætningerne i direktiverne.Forholdet mellem støttebetingelser og baselinebetingelser
109
I følgende tabel ses forholdet mellem støttebetingelser under arealforanstaltningerne og relevantebaselinebetingelser som fastsat under krydsoverensstemmelsesreglerne, herunder minimumskravvedrørende brug af plantebeskyttelsesmidler og kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand(GLM) i henhold til art 93 og 94 i forordningen om horisontale bestemmelser for CAP støtten, XX(REG HZ)/2013. Endvidere henvises til artikel 4, stk. 1, litra c, 2. og 3. pind i forordningen om dedirekte betalinger (REG DP) /2013, som beskriver en yderligere baseline for betalinger i henhold tilartikel 29, 30 og 31 i landdistriktsforordningen.Generelt skal alle krydsoverensstemmelses- og GLM-betingelserne opfyldes af alle landbrugere. Degældende nationale regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 51 af 23. januar 2013 omkrydsoverensstemmelse (som ændret ved bekendtgørelse nr. 338 af 25. marts 2013 ogbekendtgørelse nr. 976 af 29. juli 2013) og bekendtgørelse nr. 50 af 23. januar 2013 om godlandbrugs- og miljømæssig stand (GLM) (som ændret ved bekendtgørelse nr. 337 af 25. marts 2013).Støttebetingelser og baseline for arealbaserede foranstaltningerForanstalt-ningPleje afgræs- ognaturarealer(artikel 29)Fastholdelseafinvesteringsprojekter ogændretafvanding(artikel 29)
Støttebetingelser
Baseline
Årlig afgræsning eller slæt.Mulighed for yderligere arealspecifikke plejeforpligtelser.
Krydsoverensstemmelse og GLMgenerelt.
Der indgås juridisk aftale med lodsejeren omkompensation for mindre indtægter ogmerudgifter som følge af projektet.Efter projektets gennemførelse skalarealerne indenfor projektområdetpermanent henligge i overensstemmelsemed det projekt, der er etableret.Accept af tinglysning afvådområdedeklaration og vådgøring afarealet/ekstensivering af jordbrugsdriften.
Ingen (krydsoverensstemmelseog GLM generelt).
110
Økologiskarealtilskud(artikel 30)
Autorisation til økologisk jordbrug, jf.gældende økologiregler.Kun tilførsel af plantebeskyttelsesmidler oggødning, der er godkendt til økologiskjordbrug, jf. gældende økologiregler.Maksimal tilførsel af 140 kg N/ha eller 75 %af kvælstofkvoten.Yderligere betingelser ved tillæg tilomlægning, frugt/bær og ekstra lav tilførselaf kvælstof.
Tilskud ydes kun forforpligtelser, der er merevidtgående end de nationaleregler om udbringning afhusdyrgødning svarende tilmaksimalt 170 kg. N pr. ha ellerbedriftens kvælstofkvote og omanvendelse af godkendteplantebeskyttelsesmidler,randzoner ogvandboringsbeskyttelseszoner
Krav ometablering afrandzoner(artikel 31)
En op til 10 meter bred randzone langs søerog åbne vandløb i landzone skal etableres ogopretholdes uden dyrkning, gødskning ellersprøjtning i zonen.
Randzonearealet vil, hvorrelevant, supplere en alleredeeksisterende udyrket 2 meterbræmme langs vandløb og søer,jf. krydsoverensstemmelses-kravene, jf. HZ/2013.Forpligtelser vedrørendeplantedække på randzoner, jf.GLME-kravene.Randzoner skal plejes i henholdtil f. GLM-kravene.
Betalingerformiljøvenligtskovbrug(artikel 35)
StævningRydning af opvækst og uønskedetræarterSlåningHegningBevaring af hjemmehørende træerSikring af egekrat
Skovejere skal inden for enrimelig tidsperiode eftertræfældning dække skovarealetmed nye træer, som skal formeen lukket formation af træermed høje stammer. (Derudoverkrydsoverensstemmelse og GLMgenerelt.)
1) Danmark har en undtagelsesbestemmelse til Nitratdirektivet (bekendtgørelse nr. 1695 af 19.december 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. og lov nr. 753 af 25.august 2001 om miljøbeskyttelse). Undtagelsen fra de 170 kg kvælstof pr. ha frahusdyrproduktionen medtages ikke i beregningen af støtteniveauet under samtligeforanstaltninger.I bilag 7 ses en oversigt over mulige støttekombinationer for arealforanstaltningerne.Foranstaltningerne og støttekombinationerne er designet således, at der ikke skerkompensationsoverlap.
111
GrønningskravDen endelige model for den danske implementering af grønningskravene under de to søjler i denfælles landbrugspolitik jf. artikel 29 i forordningen om direkte landbrugsstøtte (REG DP/13) er ikkebesluttet, hvorfor følgende tekstafsnit skal opdateres og omformuleres. De endelige detaljer forgennemførelse af grønningskravene forventes afklaret primo 2014.Under de direkte betalinger (DP) introduceres en obligatorisk grønningsforpligtelse, hvor landbrugerenten skal opfylde de tre grønningskrav:1. afgrødediversificering,2. fastholdelse af eksisterende permanent græs samt3. miljøfokusområder (EFA), eller ækvivalente tiltag til disse, jf. artikel 29, stk. 1a og 1b (DP).Afgrødediversificering betyder, at landmænd skal have mindst 2 forskellige afgrøder (over 10 haomdriftsareal) eller 3 forskellige afgrøder (over 30 ha omdriftsareal). Kravet omfatter ikkeproducenter af specialafgrøder (f.eks. kartofler), der årligt skifter afgrøde på mere end 50 pct. afderes omdriftsareal, og som kan bevise, at arealet året forinden var udlagt med en anden afgrøde.Fastholdelse af permanent græs sker på nationalt niveau, og pløjeforbuddet på permanentegræsarealer forventes kun at gælde i Natura 2000. Det undersøges, om pløjeforbuddet kanbegrænses til § 3-arealer. Endelig skal 5 pct. af landbrugers samlede arealer være såkaldtemiljøfokusområder (EFA). Det er op til medlemslandene at fastlægge den endelige liste med EFA udfra de valgmuligheder, der er angivet i artikel 31, stk. 1 (DP). Der er endnu ikke truffet beslutning omvalg af EFA.Vedrørende ækvivalens er det op til medlemslandene at vælge, om man vil tilbyde landbruger aterstatte opfyldelse af grønningskrav med alternative tiltag også kaldet ækvivalente tiltag. Hvis detbesluttes at definere arealstøttetiltag under landdistriktsprogrammet som ækvivalente tiltag, vil dervære behov for modregning af støtten under Landdistriktsprogrammet for at undgådobbeltfinansiering. Der er to former for ækvivalente tiltag;a) mvj-ordninger (forpligtelser i henhold til artikel 39, stk. 2 i RFO 1698/2005 eller artikel 29,stk. 2 (RD)) ellerb) nationale eller regionale certificeringsordninger, jf. artikel 29, stk. 1b (DP)Ækvivalente tiltag kan bl.a. være krav om slæt/slåning, krav om ingen brug af gødning og/ellerplantebeskyttelsesmidler, jf. bilag VIA til forordningen om direkte støtte REG DP. Ved betalinger tilMiljø- og klimavenligt landbrug efter artikel 29 (REG RD), Økologisk landbrug efter artikel 30 (REG RD)og Natura 2000 og betalinger i henhold til Vandrammedirektivet efter artikel 31 (REG RD) må der ikkeske dobbeltbetaling i forhold til betaling for opfyldelse af grønningskravene under direkte støtteunder CAP søjle 1.
Andre regler for arealrelaterede forpligtelserForvaltningsmyndigheden kan tillade, at de arealrelaterede forpligtelser i henhold til artikel 29, 30 og35 kan tilpasses iløbet af forpligtelsesperioden,forudsat at justeringen er behørigt begrundet i
112
forhold til målene med den oprindelige forpligtelse, og at målopfyldelsen ikke svækkes. Tilpasningerkan også ske i form af en forlængelse af varigheden af forpligtelsen.Det antal hektar, der er omfattet af en forpligtelse under foranstaltningerne i henhold til artikel 29,30 og 35, kan variere fra år til år, hvis den pågældende forpligtelse ikke gælder for faste parceller(hvilket er tilfældet for projektområdet i vådområdeprojekter og aftaler om pleje af græs- ognaturarealer), og hvis opfyldelsen af forpligtelsernes mål i øvrigt ikke bringes i fare.
8.2. Beskrivelse af hver foranstaltning
Art. 15: Erhvervsudvikling (informations- og demonstrationsprojekter)A. RetsgrundlagArtikel 15 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområder og tværgående målI en årrække har dansk landbrug været under et betydeligt økonomisk pres, hvor indtjeningsevnenhar været faldende, produktiviteten stagnerende og konkurrenceevnen under pres. Produktion afkvalitetsfødevarer med stor værditilvækst er en dansk styrkeposition på det internationale marked,men fastholdelse af denne position kræver yderligere investeringer, udvikling og samarbejde omspecialisering, logistik, sporbarhed og mærkning af kvalitetsprodukter. Samtidig er det globale behovfor fødevarer stigende, idet f.eks. den globale middelklasse forventes at stige fra knap 2 mio. til 5mio. i 2030. Det betyder, at det i særlig grad er kvalitetsfødevarer, som vil blive efterspurgt, samtteknologi til ressourceeffektiv fødevare- og landbrugsproduktion.Den danske forskning har styrker indenfor fødevareforskning og nye teknologier. Hvis dette skal slåigennem i forhold til de enkelte jordbrugere er det dog nødvendigt at teknologierne bliverdemonstreret og formidlet til jordbrugerne.Den danske energisektor er fortsat et energiintensivt erhverv. Selvom erhvervet siden 1996 harreduceret sit energiforbrug med 40 pct. pr. m2, så vurderes det fortsat at der er betydeligemuligheder for reduktion af energiforbruget til 30 pct. af nuværende niveau. For at kunne opnå enyderligere reduktion hos de danske gartnerier er det nødvendigt at implementere teknologier, somkan reducere energiforbruget. Målet er at reducere erhvervets høje omkostninger til energi ogforbruget af pesticider og kvælstof. Dertil kommer, at et lavt forbrug af pesticider og kvælstof er enkonkurrenceparameter af stigende betydning ved afsætning af frugt og grønt og planter – og somsidegevinst har det en positiv miljøeffekt.Der er generelt behov for støtte for at sikre, at der er adgang til information og formidling af videnom, hvordan nye processer og teknologier implementeres og anvendes inden for de primæresektorer samt i levnedsmiddelindustrien. Det kan medvirke til at sikre dansk jordbrug og skovbrugskonkurrencedygtighed under produktionsvilkår, hvor der tages større hensyn til bl.a. miljø- ogklimapåvirkning samt dyrevelfærd.
113
Indsatsens primære fokusområde er prioritet 1 ”Fremme videnoverførsel og innovation inden forlandbrug, skovbrug og landdistrikter”.C. Anvendelsesområde og type/grad af støtteTyper af operationerDer kan gives tilskud til kompetenceudviklings-, informations- og demonstrationsprojekter.Formålet for indsatsen er at fremme:demonstration og formidling af viden om, hvordan nyeprocesser, praksisser og teknologier implementeres og anvendesVidensudveksling og incitamenter til ibrugtagen af nye effektive processer og teknologier tilløsning af miljøproblemer og igangsætning af nye produktioner
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 1A: Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne.Fokusområde 1B: Styrkelse af forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrugsamt forskning og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssigeresultater.Typer af aktioner eller indsatserDer kan gives tilskud til kurser, workshops og coaching, der skal kompetenceudvikle modtagerne, tildemonstrationsaktiviteter, og til informationsaktiviteter.Hvad er en demonstrationsaktivitet?Der kan gives støtte til demonstrationsaktiviteter med henblik på at demonstrere anvendelsen aff.eks.:En teknologiNye eller betydeligt forbedrede maskinerNye afgrødebeskyttelsesmetoderSpecifik produktionsteknologi
Demonstrationsaktiviteten kan finde sted på et jordbrug eller andre steder, f.eks. forskningscentre, iforbindelse med udstillinger etc.Hvad er en informationsaktivitet?Der kan gives støtte til informationsaktiviteter, der skal formidle viden om jordbrug, skovbrug ogudfordringer hos små og mellemstore fødevarevirksomheder med det formål at gøre målgrupperneopmærksomme på viden, der er relevant for deres job. Dette kan f.eks. være i form af information iprint- og elektroniske medier og deltagelse i udstillinger. Der kan f.eks. gives tilskud til information ifagmedier om ny viden og nye produktionsmetoder.
114
Materialerne må ikke indeholde referencer til navngivne produkter eller producenter ellermarkedsføre specifikke produkter.Hvad er en kompetenceudviklingsaktivitet?Kompetenceudviklingen kan f.eks. ske ved uddannelseskurser, workshops,demonstrationsaktiviteter, e-learning og coaching samt via besøg på jordbrugsbedrifter. Støttenydes til kompetenceudvikling af personer inden for jordbrugs- og fødevaresektoren. Dette dækkerover kompetenceudvikling af f.eks. landmænd, medarbejdere i fødevarevirksomheder ogjordbrugskonsulenter.Kurser, workshops og coaching omhandler konkret kompetenceudvikling for målgruppen og kanbestå af f.eks. faglig kompetenceudvikling om produktionsmetoder og implementering af teknologi.Der kan ikke opnås støtte til undervisning, som indgår i de almindelige kurser eller systemer inden forlandbrugs- og skovbrugsuddannelser på gymnasie- eller højere niveau.Der vil også kunne opnås tilskud til kortere besøg på et jordbrug i EU med det formål at lære om etspecifikt emne, f.eks. hvordan man bruger en specifik maskine eller omlægning til økologi og tilkortere udvekslingsophold af maksimalt 6 måneder på en anden bedrift indenfor EU.Udvekslingsopholdet skal styrke udveksling af best practices og viden. Derved spredes viden omf.eks. dyrkningsmetoder, nye teknologier etc. i hele EU.Tilskudsberettigede omkostningerDer kan ydes tilskud til udgifter til tilrettelæggelse og gennemførelse af kompetence-, informations-og demonstrationsaktiviteten.Tilskudsberettigede udgifter omfatter f.eks.:a) Løn til projektrelevante og -tilknyttede medarbejdereb) Udgifter til konsulentbistandc) Køb af materialerd) Rejseomkostninger, herunder også udgifter til deltagernes rejseomkostningere) Udgifter til deltageres omkostninger til indkvartering og dagpenge til deltageref) Der kan undtagelsesvist og efter en konkret vurdering gives tilskud til vikardækning vedlandbrugeres deltagelse i kompetenceudviklingsaktiviteterg) Lokalelejeh) Andre omkostninger, som ifølge NaturErhvervstyrelsen kan være relevante og nødvendige igennemførelsen af projektetNaturErhvervstyrelsen fastsætter rammer for timesatserne til løn til projektrelevante og -tilknyttedemedarbejdere.
115
Deltagere i projektet skal forstås som de parter, der deltager i projektet og som får gavn af projektet iform af ny viden og nye kompetencer uden at være tilskudsmodtager. Det kan f.eks. værerejseomkostninger for landmænd, der deltager i et kompetenceudviklingsprojekt. Udgifter somafholdes af deltagere i projektet vil blive udbetalt til ansøgeren.I forbindelse med demonstrationsprojekter kan der også ydes tilskud til udgifter til relevanteinvesteringsomkostninger. Investeringsomkostningerne skal være tydelig koblet tildemonstrationsaktiviteterne og være i overensstemmelse med artikel 46 i forordningen.Der kan ydes tilskud til leasing af maskiner og udstyr, men andre omkostninger forbundet medleasingkontrakten, såsom udlejerens fortjeneste, overhead og forsikringsomkostninger er ikketilskudsberettiget.TilskudsmodtagerTilskudsmodtager er udbyderen af kompetence-, informations- og demonstrationsaktiviteten.Tilskudsmodtager skal have den nødvendige kapacitet i form af personalets kvalifikationer ogregelmæssig uddannelse til at udføre aktiviteterne.TilskudsbetingelserStøtten skal være til gavn for personer, der er beskæftiget inden for landbrugs-, fødevare- ogskovbrugssektoren, eller små- og mellemstore virksomheder i landdistrikterne.Der gives ikke tilskud til løbende driftsomkostninger.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Til at prioritere ansøgningerne vil der blive udarbejdet et pointsystem. NaturErhvervstyrelsen vilfastsætte de konkrete kriterier, der vil indgå i pointsystemet. Dette kan f.eks. være at:Skabe nye arbejdspladserUdvikling af arbejdspladser i f.eks. jordbrugserhvervetStyrke konkurrenceevnenReducere miljøeffekten på omgivelserneStyrke dyrevelfærdenStyrke fødevaresikkerheden
Listen er ikke udtømmende.Tilskudstype og intensitetTilskud til informations-, kompetenceudviklings- og demonstrationsprojekter. Der kan gives op til 100pct. i tilskud til aktiviteterne.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
116
Art. 15: Omstilling til økologi i de offentlige køkkenerA. RetsgrundlagArtikel 15 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområder og tværgående målDanmark har en national målsætning om at fordoble det økologiske areal, hvilket kræver enyderligere udvikling af den økologiske produktion. Økologisk jordbrugsproduktion integrerer enrække af de overordnede hensyn, som søges tilgodeset med landdistriktsprogrammet. Økologiskjordbrug bidrager f.eks. til at reducere drivhusgasudledningen med en øget kulstoflagring i jordensammenlignet med konventionelt landbrug. En fordobling af det økologiske areal forventes derfor atbidrage med øget kulstofbinding i Danmark.Økologisk jordbrug har, på samme måde som den konventionelle landbrugssektor, været præget afstrukturudviklingen hen imod færre, men større bedrifter. Dette har betydet at antallet af økologiskelandbrugsbedrifter er faldet med 25 pct. fra 2001 til 2011, mens det dyrkede areal samtidig steg med2,5 pct.Hvis det skal være attraktivt at lægge sin bedrift om, skal efterspørgslen efter økologi styrkes. Dettekan ske gennem at etablere initiativer, der kan udbrede viden om økologi til personer ansat ijordbrugs- og fødevaresektoren, aktiviteter der kan medvirke til at etablere et velfungerende markedi alle led fra produktion til konsumption. Det kan ske gennem en uddannelsesindsats, der skal styrkekompetencerne om økologi hos personer, som er en del af jordbrugs- og fødevaresektoren.Indsatsen kan derfor være med til at fremme efterspørgslen og herigennem også tilgangen af nyeproducenter til økologisk produktion.Indsatsens primære fokusområde er prioritet 1 ”Fremme af videnoverførsel og innovation inden forlandbrug, skovbrug og landdistrikter”.C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteType af operationerDer kan gives tilskud til vidensoverførsel og informationsaktioner målrettet personer indenforjordbrugs- og fødevaresektoren. Formålet med støtten til er at opkvalificere de deltagende personersviden om økologi.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 1A: Fremme af innovation, samarbejde og udvikling af vidensbasen i landdistrikterne.Fokusområde 1B: Styrkelse af forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skovbrugsamt forskning og innovation, herunder med henblik på bedre miljøforvaltning og miljømæssigeresultater.Typer af indsats
117
Der kan gives tilskud til kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingen kan f.eks. ske veduddannelseskurser, workshops, demonstrationsaktiviteter, e-learning og coaching samt via besøg påjordbrugsbedrifter. Støtten ydes til kompetenceudvikling af personer inden for jordbrugs- ogfødevaresektoren. Dette dækker over kompetenceudvikling af f.eks. landmænd, medarbejdere ifødevarevirksomheder, medarbejdere i grossistleddet og køkkenmedarbejdere.Kurser, workshops og coaching omhandler konkret kompetenceudvikling for målgruppen og kanbestå af f.eks. kompetenceudvikling om økologisk produktion, afsætning af økologi og omstilling tiløkologisk drift. Aktiviteterne kan f.eks. være målrettet omstillingen til økologi i de offentligekøkkener gennem konkret kompetenceudvikling af køkkenpersonalet.Der kan ikke opnås støtte til undervisning, som indgår i de almindelige kurser eller systemer inden forlandbrugs- og skovbrugsuddannelser på gymnasie- eller højere niveau.Tilskudsberettigede omkostningerDer kan ydes tilskud til udgifter til tilrettelæggelse og gennemførelse afkompetenceudviklingsaktiviteterne, det kan f.eks. være lønudgifter for ansatte, rejseomkostninger,undervisningsmateriale og lokaleudgifter.Herudover kan der ydes tilskud til deltagernes udgifter, f.eks. udgifter til deltagernes rejser,indkvartering og dagpenge samt landbrugeres omkostninger til afløsning, når vedkommende deltageri kompetenceudviklingsaktiviteterne.TilskudsmodtagerTilskud kan ydes til udbyderen af kompetenceudviklingen. Selve kompetenceudviklingen skal derforgennemføres af tilskudsmodtager og kan ikke uddelegeres til anden part.Udgifter som relaterer sig til deltagere skal også udbetales til støttemodtager.TilskudsbetingelserUdbyderen af kompetenceudviklingen skal i ansøgningen dokumentere at vedkommende har dennødvendige kapacitet i form af tilstrækkelig personale samt kunne dokumentere personaletskvalifikationer til at udføre opgave.Støtten skal være til gavn for personer, der er beskæftiget inden for landbrugs-, fødevare- ogskovbrugssektoren, eller små- og mellemstore virksomheder i landdistrikterne.Løbende driftsomkostninger og udgifter til markedsføring er ikke tilskudsberettiget.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Til at prioritere ansøgningerne vil der blive udarbejdet et pointsystem. NaturErhvervstyrelsen vilfastsætte de konkrete kriterier, der vil indgå i pointsystemet.Tilskudstype og intensitetGenerelt tilskud til kompetenceudvikling. Der kan ydes op til 100 pct. i tilskud.
118
D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
Art. 18: Miljøteknologi
A. RetsgrundlagArtikel 18, stk. 1(a)B. Bidrag til fokusområder og tværgående målDansk jordbrug, herunder især husdyrproduktionen, står over for stadigt stigende krav tildyrevelfærd og til natur og miljøområdet. Samtidigt går strukturudviklingen mod størreproduktionsenheder. Dette giver mere fokus på den enkelte bedrifts påvirkning af omgivelserne ogskaber behov for investeringer i fysiske aktiver, der kan reducere belastningen af miljø, natur og samtsikre dyrevelfærden i produktionen. Indtjeningsevnen i dansk landbrug har generelt været faldende idet seneste årti. Forholdet mellem afregningsprisen og produktionsomkostningerne for landbrugetsprodukter er faldet, produktiviteten i erhvervet er stagneret og konkurrenceevnen er under pres(IFRO, 2011). En af årsagerne til den manglende produktivitet er nedslidning afproduktionsapparatet. De seneste to år har der været en negativ netto investering i erhvervet. Flereinvesteringer er nødvendige hvis erhvervets råvaregrundlag, vækst, beskæftigelse og eksport skaløges.Hvis dansk landbrug skal indfri fremtidens eksportpotentiale, skal der fremadrettet produceres merefor mindre. Der skal produceres ressourceeffektivt og uden at øge miljøbelastningen. Denneudfordring skaber endvidere et marked for teknologier og løsninger, der kan øgeressourceeffektiviteten. Udviklingen af energi- og miljøteknologier er en af Danmarkserhvervsmæssige styrkepositioner. Energi- og miljøsektoren har inden for de seneste år skabt enmarkant fremgang i omsætningen og eksporten, hvilket er et direkte resultat af en fortsatvidensopbygning på området. Indsatsen er med til at drive udviklingen af teknologi ved, at skabekonstant efterspørgsel efter nye teknologier og innovative produktionsformer tiljordbrugsproduktionen. Succes på eksportmarkedet vil skabe vækst og beskæftigelse, men effektenvil udeblive hvis ikke der sættes ind for at styrke råvaregrundlaget.Miljøteknologiordningen kan også understøtte behovet for at fremme en både økonomisk- ogmiljømæssigt bæredygtig produktion af biomasse, som kan erstatte anvendelsen af fossile ressourcerpå udvalgte områder og dermed reducere CO2-udledningen, samtidigt med at bidrage til reduceretudvaskningen af næringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler.For at imødegå disse udfordringer skal investeringer i fysiske aktiver på de enkelte bedrifter sikre enfortsat optimering af produktionsprocesser og dermed sektorens konkurrenceevne på det globalemarked under produktionsvilkår, hvor der tages stort hensyn til bl.a. miljø- og klimapåvirkninger ogdyrevelfærd.
119
C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteTyper af operationerDer kan gives tilskud til investering i fysiske aktiver i det primære jordbrug, som reducererproduktionens miljø og klimapåvirkning eller øger dyrevelfærden, samt øger/opretholder produktion,konkurrenceevne og landbrugsbedriftens resultat. Det vil blandt andet kunne omfatte følgende typeaf operationer:---Investeringer i teknologier til reduktion af pesticidforbrug, herunder bl.a. sprøjteteknologiInvesteringer i teknologier til reduktion af ammoniak udledningen, herunder bl.a.gyllehåndterings teknologierInvesteringer i teknologier til reduktion af klimagasser, herunder bl.a. energioptimerendesystemer i stalde og gartnerier samt til investeringer til fremme af biomasse produktion,høst, indsamling, lagring, forarbejdning og transportInvesteringer i teknologier til at forøge dyrevelfærden, herunder bl.a. overvågningssystemerog adfærdssensorerInvesteringer i teknologier til bedre næringsstofudnyttelse, herunder bl.a. teknologier tilselektive fodersystemer
--
Der gives tilskud til investeringer med en positiv effekt på klima og miljø samt tilskud til investeringermed positiv effekt på dyrevelfærden i de enkelte besætninger. Indsatsen forfølger tre primærefokusområder, og tilsagnsmidlerne under indsatserne vil som udgangspunkt være delt ligeligtimellem de to overordnede prioriteter 5 og 2. For investeringer i miljø og klimaforbedrendeinvesteringer er det primære fokusområde 5D, for investeringer i biomasseproduktion vil detprimære fokusområde være 5C. For investeringer i staldinventar er det primære fokusområde 2A,herunder forventes ca. 25 pct. af investeringerne under 2A at ville bidrage væsentligt til ensupplerende målsætning om forbedret dyrevelfærd.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Indsatsens primære fokusområder;---5C;Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald og restprodukterog af andre nonfood-råmaterialer med henblik på bioøkonomi5D;Reduktion af udledningen af lattergas, ammoniak og metan emissioner fra landbruget2A;Lettelse af omstruktureringen af bedrifter der står over for store strukturelle problemer
Derudover har indsatsen væsentligesekundære effekterpå fokusområderne;--2A; Investeringer med henblik på forbedret dyrevelfærd5A; Effektivitetsforbedringer i vandforbruget i landbruget5B; Effektivitetsforbedringer i energiforbruget i landbruget og inden for forarbejdning affødevarer5E; Fremme af kulstofbinding inden for landbrug og skovbrug
--
Tilskudsberettigede omkostningerTilskudsberettigede omkostninger er omkostninger til investeringer i fysiske aktiver oggeneralomkostninger som; forbedrer landbrugsbedriftens økonomiske og miljømæssige resultater,
120
forbedre dyrevelfærden i besætningen samt infrastrukturprojekter af betydning for fortsat udviklingog tilpasning af landbrugsproduktionen (fx energiforsyning, biomasse).Tilskud kan ydes til:1. opførelse eller forbedring af fast ejendom2. køb af nye maskiner og nyt udstyr, herunder computersoftware, op til aktivets markedsværdi3. generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer tilarkitekter, ingeniører og konsulenter, gennemførlighedsundersøgelser og licenser mv.TilskudsmodtagerTilskud kan ydes til jordbrugere, ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter, samt virksomheder ilanddistrikterne beskæftiget med den primære produktion(fx maskinstationer).TilskudsbetingelserTilskud kan ydes til jordbrugere som ejer eller forpagter jordbrugsbedrifter og til mindrevirksomheder i landdistrikterne hvis hovedomsætning kommer direkte fra salg af serviceydelser tiljordbrugsproduktionen (maskinstationer). Tilskud kan ydes til investeringer vedrørende bilag 1produkter.Der gives ikke tilskud til genanskaffelse.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierModtagne ansøgninger indenfor en ansøgningsperiode prioriteres og udvælges på baggrund afinvesteringernes pris og effekt på udledning eller forbrug af eksempelvis energi, ammoniak, vand,næringsstoffer, pesticid og lugt mv.Tilskudstype og intensitetInvesteringstilskud. Der gives maksimalt 40 pct. i tilskud.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
121
Art. 18: Økologisk investeringsstøtte
A. RetsgrundlagArtikel 18, stk. 1(a)B. Bidrag til fokusområder og tværgående målØkologisk jordbrugsproduktion integrerer en række af de overordnede hensyn, som søges tilgodesetmed landdistriktsprogrammet. Sektoren producerer fødevarer under særligt høje krav til bl.a. miljøog dyrevelfærd. Danmark har en national målsætning om fordobling af det økologiske areal, hvilketkræver yderligere udvikling af produktionen.Der er store udfordringer i omlægningen til økologi, men samtidigt ligeså store muligheder for vækst-og beskæftigelse. Investeringsstøtten har til formål at udvide det økologiske areal og forøge denøkologiske produktion gennem tilskud til investeringer i fysiske aktiver.Dansk landbrug har fortsat et stort uudnyttet eksportpotentiale, og særligt økologiske produkteroplever stor international efterspørgsel. Det globale behov for fødevarer forventes at stige kraftigtfrem imod 2050 og dermed eksportpotentialet for dansk landbrug. Den globale middelklasseforventes at stige fra knap 2 til næsten 5 milliarder i 2030. Det betyder, at det i særlig grad erkvalitetsfødevarer, som vil blive efterspurgt, samt teknologi til ressourceeffektiv fødevare- oglandbrugsproduktion.Indsatsen er med til at drive udviklingen af teknologi ved, at skabe konstant efterspørgsel efter nyeteknologier og innovative produktionsformer til økologisk produktion.C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteTyper af operationerDer kan gives tilskud til investering i fysiske aktiver i det primære økologiske jordbrug, som kanforbedre produktiviteten og øge det økologiske areal samt øge/opretholder produktion oglandbrugsbedriftens resultat. Samt til investeringer der bidrager til eller øger biodiversiteten på denenkelte bedrift.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Det primære fokusområde er fastsat til4A;Genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden for landbrug afhøj naturværdi, og af de europæiske landskaberDerudover har indsatsen væsentligesekundære effekterpå fokusområderne;2A; Lettelse af omstruktureringen af bedrifter der står over for store strukturelle problemer4B;bedre vandforvaltning
122
Tilskudsberettigede omkostningerTilskudsberettigede omkostninger er omkostninger til investeringer i fysiske aktiver herunder,maskiner, inventar og teknologier, samt til generalomkostninger som; forbedrer landbrugsbedriftensøkonomiske og miljømæssige resultater.Tilskud kan ydes til:1. opførelse eller forbedring af fast ejendom2. køb af nye maskiner og nyt udstyr, herunder computersoftware, op til aktivets markedsværdi3. generalomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer tilarkitekter, ingeniører og konsulenter, gennemførlighedsundersøgelser og licenser mv.TilskudsmodtagerTilskudsmodtagere er økologiske jordbrugere, ejere eller forpagtere af økologiske jordbrugsbedrifter,konventionelle jordbrug under omlægning, samt virksomheder i landdistrikterne beskæftiget medden økologiske primære produktion(fx økologiske maskinstationer).TilskudsbetingelserTilskud kan ydes til jordbrugere som ejer eller forpagter økologiske jordbrugsbedrifter og til mindrevirksomheder i landdistrikterne hvis hovedomsætning kommer direkte fra salg af serviceydelser tiløkologisk jordbrugsproduktionen (maskinstationer). Tilskud kan ydes til investeringer vedrørendebilag 1 produkter.Tilskuddet kan kun udbetales til autoriserede økologer, bedrifter der på tilsagnstidspunktet ikke ercertificerede økologer skal altså på udbetalingstidspunktet være godkendt som økologiskeproducenter.Der gives ikke tilskud til genanskaffelse.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierModtagne ansøgninger indenfor en ansøgningsperiode prioriteres og udvælges på baggrund affølgende kriterier1.2.3.4.teknologiens relevans i forhold til økologisk jordbrugsproduktionteknologiens potentiale i forhold til omlægning af flere hektarteknologiens økologiske udviklingspotentialebedriftens størrelse eller antal dyreenheder, således at der gives højeste prioritet til destørste bedrifter eller de bedrifter med det største antal dyreenheder mv.
Tilskudstype og intensitetInvesteringstilskud. Der gives maksimalt 40 pct. i tilskud. Dog kan der gives op til 60 pct. i tilskud tilprojekter der er direkte relateret til arealer der modtager tilskud under artikel 29 og 30.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
123
Art. 18: Investeringer til fremme af bioøkonomi (hvilende ordning)
A. RetsgrundlagArtikel 18 1aB. Bidrag til fokusområder og tværgående målDen nationale energiaftale fra 2012 sætter ambitiøse mål for omstilling fra fossile energikilder tilvedvarende energi, herunder biomasse. Bioøkonomien komplementerer disse dagsordner ved atbidrage til at udvikle et biobaseret samfund, der karakteriseres ved en ressourceeffektiv ogbæredygtig udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.En indsats for bioøkonomi vil også bidrage til implementering af Kommissionens strategi forbioøkonomi i Europa fra februar 2012 og nationale målsætninger på området jf. bl.a. RegeringensVækstplan for vand, bio og miljøløsninger fra marts 2013.Landbruget bør deltage i omstillingen bl.a. ved at levere bæredygtig biomasse til eksempelvisbioraffinering, og landdistrikterne skal delagtiggøres i de vækstmuligheder, den bioøkonomiskedagsorden kan byde på.Da biomasse generelt er dyr at transportere (især hvis der er højt vandindhold), vil en del af denfremtidige behandling af biomassen ske tæt på produktionsarealerne, hvilket formodes at ville gavnebeskæftigelsen i landdistrikterne. Dertil kommer, at Danmark er førende inden for flere af deteknologier, der indgår i bioøkonomien, eksempelvis inden for forbehandling af biomasse,anvendelsesorienteret forskning i industriel biotek samt kemiske og biologiske katalysatorer, somindgår i produktionen af bæredygtige biobaserede produkter.Landbruget og landdistrikterne spiller en væsentlig rolle i udviklingen af bioøkonomien, dalandbruget står for en meget stor andel af biomasseproduktionen som eksempelvis halm,husdyrgødning, græs, energipil m.v.Der er derfor behov for og potentiale i at fremme investeringer i;rentabel produktion af biomasse, som samtidig fremmer naturværdier, således at deteksempelvis bliver økonomisk attraktivt at indsamle grøn biomasse fra naturarealermetoder til høst, indsamling, lagring og transport af biomasse til videre forarbejdning, eks.bioraffinering af halm.
C: Anvendelsesområde og type / grad af støtteTyper af operationerDer kan gives tilskud til investering i fysiske aktiver i det primære jordbrug til høst, lagring,oparbejdning mv. af biomasse fra landbruget, som skal anvendes til produktion af biobaseredeprodukter eller energiproduktion.
124
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Indsatsens primære fokusområde er 5C:lettere levering og brug af vedvarende energikilder,biprodukter, affald, restprodukter og andre non-food råmaterialer til bioøkonomi.Derudover har indsatsensekundære effekterpå fokusområde;Fokusområde 2A; Lettelse af omstruktureringen af bedrifter der står over for store strukturelleproblemerTilskudsberettigede omkostningerTilskudsberettigede omkostninger er omkostninger til infrastrukturprojekter af betydning for fortsatudvikling og tilpasning af landbrugsproduktionen (fx energiforsyning, biomasse). Herunderinvesteringer i fysiske aktiver, som kan fremme produktion, behandling og opbevaring af biomasse.Tilskud kan ydes til:opførelse eller forbedring af fast ejendomkøb af nye maskiner og nyt udstyr, herunder computersoftware, op til aktivets markedsværdigeneralomkostninger i forbindelse med de i litra a) og b) nævnte udgifter, f.eks. honorarer tilarkitekter, ingeniører og konsulenter, gennemførlighedsundersøgelser og licenser mv.
TilskudsmodtagerTilskud kan ydes til jordbrugere, ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter, samt virksomheder ilanddistrikterne beskæftiget med den primære produktion(fx maskinstationer). Tilskudsmodtagerskal have et årligt arbejdskraftbehov i det primære jordbrug på mindst 830 arbejdstimer opgjort efternormtimesatser.TilskudsbetingelserTilskud kan ydes til jordbrugere som ejer eller forpagter jordbrugsbedrifter og til mindrevirksomheder i landdistrikterne hvis hovedomsætning kommer direkte fra salg af serviceydelser tiljordbrugsproduktionen (maskinstationer).Tilskuddet gives til fysiske investeringer i teknologi til forarbejdning, behandling og opbevaring afbiomasseprodukter.Der gives ikke tilskud til genanskaffelse.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierModtagne ansøgninger indenfor en ansøgningsperiode prioriteres og udvælges på baggrund afinvesteringernes pris og effekt på udledning eller forbrug af eksempelvis energi, listen afprioriteringskriterier er ikke udtømmende.Tilskudstype og intensitetInvesteringstilskud. Der gives maksimalt 40 pct. i tilskud.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)
125
NaturErhvervstyrelsen foretager administrativ kontrol af alle modtagne ansøgninger, både itilsagnsfasen og i udbetalingsfasen. Der foretages herudover fysisk kontrol af 5 % af de gennemførtetilsagn og 100 % afsyningskontrol samt 1% kontrol i løbet af en 5 årig periode efter slutudbetaling.
Art. 18: Ikke-produktionsfremmende investeringer for natur eller miljøA. RetsgrundlagArtikel 18 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområder og tværgående målFokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.Fokusområde 4B: Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider.Fokusområde 4C: Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden.Fokusområde 5E: Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug.C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteType af operationerStøtte til ikke produktionsfremmende investeringer anvendes i følgende nationale ordninger;”Etablering af N og P Vådområder”, ”Etablering af minivådområder”, ”Jordfordeling og jordkøb”,”Udtagning / ekstensivering af lavbundsjorder”, ”Naturlige vandstandsforhold”, ”Rydning af tilgroedearealer og Forberedelse til afgræsning i Natura 2000-områder” og ”Natur- og miljøprojekter herunderlandskabs- og biotopforbedrende beplantninger”.Etableringen af et projekt kan indeholde støtte under en eller flere deloperationer, der alle bidragertil projektets realisering ex:ForundersøgelserEtablering af det ikke-produktionsfremmende investeringsprojekt (projektudgifter, herundertil gennemførlighedsundersøgelser og anlægsudgifter)Erhvervelse, og evt. efterfølgende salg, af areal via Jordfordeling / JordkøbFastholdelse (arealstøtte)
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.
126
Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.Fokusområde 4B:Bedre vandforvaltning, herunder forvaltning af gødningsstoffer og pesticider.Fokusområde 4C: Forebyggelse af jorderosion og bedre forvaltning af jordbunden.Fokusområde5E: Fremme af kulstofopbevaring og –binding inden for landbrug og skovbrug.Rationale for indsatsenFormålet medN og P Vådområderer at reducere udledning og udvaskningen af kvælstof og fosfor tilsøer, fjorde og indre farvande. Desuden kan de medvirke til at forbedre den økologiske tilstand ivandløb og tilgodese klimahensyn ved at mindske udledning af klimagasser, kulstofbinding ogskabelse af bufferkapacitet ifm større nedbørshændelser. Ordningerne bidrager til implementering afVandrammedirektivet.Formålet medminivådområderer at reducere udledningen af N eller P fra drænvand fra landbrugettil vandmiljøet. Minivådområderdesignes specielt med det formål at modtage og behandlelandbrugets drænvand uden at hindre dræning af de omkringliggende marker. Minivådområderudgør en potentielt omkostningseffektiv og målrettet løsning til at forhindre tab af næringsstoffer fradrænvandet, før det når de modtagende vandområder.Ordningerne bidrager til implementering afVandrammedirektivet.Formålet medUdtagning/ekstensivering af lavbundsjorderer at mindske udledningerne afklimagasser og øge kulstofbindingen.Formålet medNaturlige vandstandsforhold, Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse tilafgræsning i Natura 2000-områderer, at beskytte og forbedre naturforholdene ved at etablerenaturlige vandstandsforhold, skabe flere lysåbne og ekstensivt drevne arealer. Ordningerne bidragertil implementering af Natura 2000-direktiverne.Formålet medNatur- og miljøprojekter herunder landskabs- og biotopforbedrende beplantningerer at bevare og fremme den biologiske mangfoldighed ved at skabe gode levevilkår for vilde dyr ogplanter, herunder for bilag 4-arter efter EU’s habitatdirektiv, at skabe bedre sammenhæng mellemnaturarealer herunder etablere forbindelseslinjer mellem naturlige biotoper og øge antallet afsmåbiotoper og at beskytte landbrugsjord mod vindens nedbrydende virkning.Typer af aktioner eller indsatserN og P Vådområder,ogUdtagning/ekstensivering af lavbundsjordernås via 2 aktioner:ForundersøgelserEtablering af vådområder og lavbundsprojekterMinivådområderdesignes specielt med det formål at modtage og behandle landbrugets drænvanduden at hindre dræning af de omkringliggende marker. Minivådområder skal tilbyder en potentielt
127
omkostningseffektiv og målrettet løsning til at forhindre tab af næringsstoffer fra drænvandet, førdet når de modtagende vandområder.Naturlige vandstandsforhold, Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse til afgræsning i Natura2000 områdernås via 4 aktioner:Rydning af tilgroede arealerForberedelse til afgræsningForundersøgelser inden etablering af naturlige vandstandsforholdEtablering af naturlige vandstandsforholdNatur- og miljøprojekter, herunder landskabs- og biotopforbedrende beplantningernås via 2aktioner:Vedligeholdelse af plantningerNatur- og miljøprojekter, herunder beplantningerStøtteberettigede omkostningerDer kan ydes støtte til ikke-produktive investeringer i forbindelse med gennemførelsen af et projektmed op til 100 pct. af de støtteberettigede udgifter, som er nødvendige og direkte kan relateres tilprojektet. De overordnede støtteberettigede udgifter vil ud fra nationale kriterier blive fastsat indenhver ansøgningsrunde, herefter vil hvert enkelt projekt blive vurderet i forhold til om støttedeudgifter er begrundet i projektets succes og i forhold til om de er omkostningseffektive.ModtagereFor N og P vådområder kan kommuner og staten søge om tilskud. For de øvrige aktioner, kan allefysiske og juridiske personer søge om tilskud til projekter.StøttebetingelserN og P VådområderForundersøgelser bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealetsbeliggenhed i forhold til udpegninger af områder til vådområder til opfyldelse afvandrammedirektivet.Anlæg bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i forholdtil udpegninger af områder til vådområder til opfyldelse af vandrammedirektivet, områdernesbeskaffenhed og fastholdelse af arealerne.MinivådområderProjekterne gennemføres foreløbig som pilotprojekter. Placeringen af vådområderne afgøres efteranbefaling fra et panel af eksperter. Efter pilotprojektfasen ydes støtte til etablering af
128
minivådområder kun, hvis effekten hvad angår N og P kan dokumenteres, og projekterne eromkostningseffektive. I så fald vil sådanne projekter måske kunne indgå som led i opfyldelsen afvandrammedirektivet.Udtagning/ekstensivering af lavbundsjorderForundersøgelser bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealetsbeliggenhed i forhold til udpegninger af områder til lavbundsprojekter.Anlæg bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i forholdtil udpegninger af områder til lavbundsprojekter, områdernes beskaffenhed og fastholdelse afprojektet.Naturlige vandstandsforhold i Natura 2000 områderForundersøgelser bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealetsbeliggenhed i et særligt udpegede Natura 2000-områder til hydrologi. Etableringen bliver underlagtnationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i et særligt udpegede Natura2000-områder til hydrologi, eller om arealet er udpeget som ”Areal uden tilskudsmulighed i Natura2000”. Yderligere vil der blive fastsat betingelser i forhold til arealets beskaffenhed og fastholdelse afarealerne.Rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning i Natura 2000 områderRydning af tilgroede arealerDer fastsættes nationalt betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i et særligt udpegedeNatura 2000-områder til rydning, eller om arealet er udpeget som ”Areal uden tilskudsmulighed iNatura 2000”. Der bliver fastsat betingelser i forhold til arealets beskaffenhed og fastholdelse afarealerne.Forberedelse til afgræsningDer fastsættes nationalt betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i et særligt udpegedeNatura 2000-områder til pleje eller om arealet er udpeget som ”Areal uden tilskudsmulighed i Natura2000”. Der bliver fastsat betingelser i forhold til arealets beskaffenhed, fastholdelse af arealerne ogetablering af ledsageelementer.Natur- og miljøprojekter herunder landskabs- og biotopforbedrende beplantningerForundersøgelser bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealetsbeliggenhed i forhold til udpegninger af områder.Anlæg bliver underlagt nationalt fastsatte betingelser f.eks. i forhold til arealets beliggenhed i forholdtil udpegninger af området.Betingelser f.eks. i forhold til placering, plantning vil blive fastsat nationalt. Beplantningerne skal ihovedsagen være geografisk adskilte fra anden skovbevoksning.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)
129
N og P Vådområderskal være beliggende inden for udpegede områder i medfør afVandrammedirektivet, Projekterne prioriteres bl.a. ud fra omkostningseffektiviteten, og der vurderespå grundlag af de kriterier, der fastsættes nationalt.Projektforslag omminivådområdervurderes af en ekspertgruppe, som rådgiver om udvælgelse afprojekter, og hvordan projekterne etableres effektivt og effekterne overvåges.Udtagning/ekstensivering af lavbundsjorderskal være beliggende inden for udpegede områder tillavbundsprojekter. Projekterne prioriteres bl.a. ud fra omkostningseffektiviteten, der vurderes pågrundlag af de kriterier, der fastsættes nationalt.Jordfordeling og statsligt opkøbkan bruges som virkemiddel til at etablere et ikke-produktionsfremmende investeringsprojekt i forbindelse med førnævnte aktioner.Prisfastsættelse ved jordkøb -Arealerne sælges frivilligt af lodsejerne. Der handles til markedspriseni lokalområdet. Prisen fastsættes ved forhandling mellem lodsejer og kyndige evaluatorer fraNaturErhvervstyrelsen eller Naturstyrelsen. Ved Statens køb af jord vil det være muligt, at sælger påmarkedsvilkår får en forkøbsret til arealet, når det videresælges efter etablering af projektet.Arealerne vil blive solgt i udbud, og forkøbsretten indrømmes på de vilkår, som højstbydende byder.Bygningerne og arealer, der ikke er relevante i forhold til selve projektet, vil blive solgt via eksternejendomsmægler eller i udbud hurtigst muligt efter erhvervelsen. Der kan opstå et medfinansierettab på grund af ændrede konjunkturer, misforhold mellem bygningsomfang og arealtillæggende oglignende forhold.Prisfastsættelse ved jordsalg -Markedsprisen, når staten sælger, vil ofte være væsentlig lavere endudgangssituationen, når projektet er blevet implementeret. Dette skyldes stærkt reduceredeproduktionsmuligheder efter gennemførelse af projektet. For at sikre, at gensalg af jord sker tilmarkedspriser, vil arealerne som hovedregel blive solgt i udbud. Arealerne vil blive solgt af statenmed påførte juridiske forpligtelser til at sikre den varige ændring i arealanvendelsen som natur.Salgspris vurderes af særligt kyndige evaluatorer fra NaturErhvervstyrelsen eller Naturstyrelsen, derskeler til en evaluering af den aktuelle grundpris, som skatte-myndighederne i Danmark (SKAT) ellerNaturErhvervstyrelsen på grundlag af markedets evalueringer og statistikker, har fastsat. Procedurenfor gensalg af arealer skal være åben for alle interesserede parter, tidligere ejer af arealet kan fåforkøbsret på vilkår, som fastsat af højstbydende. Der tinglyses servitut på arealer inden forprojektområdet.Naturlige vandstandsforhold, Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse til afgræsning i Natura2000 områderprioriteres i forhold til det særligt udpegede Natura 2000-områder til hydrologi,rydning eller pleje.Natur- og miljøprojekter, herunder landskabs- og biotopforbedrende beplantningerudvælges efternationalt fastsatte kriterier. En kombineret anvendelse af § 3-registreringen og HighNatureValue(HNV)-kortlægningen kan identificere, hvor en indsats kan give mest ”value for money”.Typer af støtteInvesteringsstøtte, herunder forundersøgelser, i forbindelse med etablering af N og P Vådområder,Minivådområder, Jordfordeling og statslig jordkøb, Udtagning/ekstensivering af lavbundsjorder,
130
Naturlige vandstandsforhold, Rydning af tilgroede arealer og Forberedelse til afgræsning i Natura2000 områder, Natur- og miljøprojekter herunder landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.Links til anden lovgivningArtikel 29 – Fastholdelse af ikke-produktionsfremmende investeringsprojekter.Støtteintensitet i pct.100 pct. til ikke-produktive investeringer.Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltningForundersøgelser af et projekt er støtteberettigede, selv om den fysiske operation viser sig ikke atkunne gennemføres.Der vil nationalt blive fastsat kriterier for, om der efter realisering af det ikke-produktionsfremmendeinvesteringsprojekt kan søges arealstøtte under artikel 29 – Fastholdelse af ikke-produktionsfremmende investeringsprojekter.Jordfordeling / Statsligt opkøb af jord forestås af to statslige institutioner, Ministeriet for Fødevarer,Landbrug og Fiskeri (NaturErhvervstyrelsen (FIA)) og Miljøministeriet (Naturstyrelsen).Det er fast praksis, at lodsejere samtidig med tilbud om deltagelse i jordfordeling og /eller statenskøb får tilbudt arealstøtte under Artikel 29 – Fastholdelse af ikke-produktionsfremmendeinvesteringsprojekter.Det er den konkrete forhandling med lodsejeren, der er afgørende for valget af virkemidlet, idetfrivillighed er grundstenen i etableringen af vådområder. Støttebetingelsen er, at der er indgået enbindende jordfordeling eller en bindende handelsaftale.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Støttebetingelser i tilsagn til forundersøgelser og til ikke-produktionsfremmende investeringFølgende støttebetingelserne kontrolleres administrativt:Ansøger er en fysisk eller juridisk personProjektarealernes beliggenhed
Følgende støttebetingelserne i tilsagn kontrolleres ved fysisk kontrol:Projektet er i sin helhed udført i overensstemmelse med tilsagnetBetingelserne for tilsagnets opretholdelse overholdesAnsøger skal sikre, at der er adgang til projektområdet og projektmaterialet i forbindelsemed kontrol
Forpligtelser i tilsagn til forundersøgelser og til ikke-produktionsfremmende investering
131
Følgende forpligtelser kontrolleres administrativt:Projektet er afsluttet inden for den i tilsagnet fastsatte fristUdbetalingsanmodning inklusiv bilag skal indsendes rettidigt
Følgende forpligtelser kontrolleres fysisk:Alle tilsagnsrelaterede bilag skal holdes tilgængeligt i 5 år og kontrolleres ved 100 pct.bilagskontrolEr de i tilsagnet beskrevne investeringer gennemført og/eller er anlægget fysisk etableret ioverensstemmelse med tilsagnetDer skal ske tinglysning af servitut, hvis dette fremgår af tilsagnets forpligtelser
Generelt:Overholdelse af støttebetingelser og forpligtelser kontrolleres gennem kontrolbesøg ogved administrativ kontrol foretaget af NaturErhvervstyrelsen.Som en del af den administrative kontrol, skal det i hver sag sikres, at dobbeltfinansiering undgås.Kontrollen udføres bl.a. på grundlag af entydig areal identifikation, hvorved overlap med uforeneligeprojekter undgås, og gennem entydig identifikation af faktura og betalingsdokumentation.
Art. 18 Tilskud til investeringer inden for fødevaresektoren (LEADER)a.RetsgrundlagLanddistriktsforordningen artikel 18 (1)(b)
b. Bidrag til fokusområder og tværgående målRationale for indsatsenHovedmålsætningen er at fremme etableringen af nye arbejdspladser i landdistrikterne ved at ydetilskud til erhvervsudvikling via tilskud til etablering og udvikling af små virksomheder.Fødevaresektoren afgrænses her til værende inden for forarbejdning af fødevarer og markedsføringog afsætning af fødevarer.Landdistrikterne er i disse år under hastig forandring. Der sker både ændringer i befolkningstallet, ibefolkningssammensætningen og ikke mindst i erhvervsstrukturen. Landdistrikterne har gennem deforegående mange år som helhed oplevet en befolkningstilvækst, der er svagere end i byerne. Der erbehov for at ledsage ændringer i landdistrikterne ved at hjælpe dem med at udvikle ikke-landbrugssektorer, fremme beskæftigelse, forbedre grundlæggende serviceydelser og gennemføreinvesteringer for at gøre landdistrikterne mere attraktive for at vende tendenserne til økonomisk ogsocial nedgang og affolkning af landdistrikterne.
132
For at vende de negative tendenser til økonomisk og social nedgang og affolkning, som opleves imange af Danmarks landdistrikter, skal der ydes tilskud til at udvikle nye økonomiske aktiviteter iform af nye mikrovirksomheder og små virksomheder, som er vigtige for udviklingen ogkonkurrencevenen i landdistrikterne. Små virksomheder inden for fødevaresektoren bidrager tiløkonomien i landdistrikterne og udgør en mulighed for værdiøgning af jordbrugsprodukter fraprimærsektoren, der omfatter over 60 % af Danmarks areal. Udvikling af de småfødevarevirksomheder i landdistrikterne har til formål at styrke beskæftigelsen og give grundlag fornye arbejdspladser, bevarelse af eksisterende arbejdspladser, reduktion af sæsonmæssigebeskæftigelsesudsving og udvikling af nye erhverv inden for fødevaresektoren.Under tilskudsordningen kan der ydes tilskud til etablering og udvikling af mikro- og småfødevarevirksomheder.Dette kan bidrage til at fremme iværksætterkulturen og udvikle den økonomiske struktur ilanddistrikter og derved bidrage til den overordnede Lissabon-strategi for skabelse afbeskæftigelsesmuligheder.Støtteordningen sigter mod at give lokale aktionsgrupper mulighed for at indstille projekter, der kanfremme samarbejde på tværs af foranstaltninger, sektorer eller led i fødevarekæden og mellemaktører, der traditionelt ikke har arbejdet sammen. Hermed udnyttes det lokale potentiale mesteffektivt, og rummer desuden mulighed for løbende at tilpasse indsatsen for etablering af nyearbejdspladser til den aktuelle situation.
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Prioritet 6, fokusområde 6b, LEADER indsatsenInden for rammerne af artikel 20 fysiske investeringer m.v. inden for fødevaresektorenTyper af aktion eller indsatsDer kan ydes tilskud tilinvesteringer i forarbejdning, afsætning og udvikling af jordbrugsprodukter dækket af bilag Itil traktaten. Aktionen omfatter ikke fiskeriprodukter.
Støtteberettigede omkostningerDer kan ydes støtte til investeringer, der er nødvendige for gennemførelse af projekter inden for deovennævnte områder. Der er tale om materielle såvel som immaterielle udgifter, herunder udgiftertil nødvendige konsulentudgifter forbundet med projektet, som anses nødvendig for projektetslevedygtighed. Investeringerne kan således vedrøre teknologi herunder organisering og procedurer,netværk, opbevaring og afsætning. Der kan ydes tilskud til køb af brugt udstyr og til leje og leasing afudstyr.Der kan ikke ydes støtte til:løbende driftsudgifter
133
køb af jord og fast ejendommoms der, kan refunderes til tilskudsmodtagerSimple genanskaffelserForplejningUdgifter til dækning af delvis moms (ikke-moms registreredes betaling af refunder bar moms)
ModtagereEnkeltpersoner, grupper af personer, private og offentlige virksomhederDer kan ikke ydes tilskud til kommuner og selvejende institutioner.
StøttebetingelserTilskud til virksomheder kan kun ydes til mikrovirksomheder og små virksomheder. Småvirksomheder vil sige virksomheder med færre end 50 ansatte, og hvis omsætning ikke overstigerEUR 10 mio. på tidspunktet for ansøgning.Det er en betingelse for etableringstilskud, at ansøgerFremsender en forretningsplan for virksomheden.forpligter sig til at påbegynde iværksættelse af forretningsplanen inden for 12 måneder eftermeddelelse om tilsagnVed en forretningsplan forstås en beskrivelse af hvad projektet forventes at opnå, hvilket behovprojektet forsøger at dække, hvem er målgruppen for projektet, budget, finansiering m.v.
Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Til at prioritere ansøgningerne vil der blive anvendt et pointsystem.
Typer af støtteInvesteringOmkostninger til forundersøgelser, udvikling og afsætning.
Ved markedsføring forstås her aktiviteter med henblik på salg og markedsføring afjordbrugsprodukter, bortset fra første salg fra primærproducenten til forhandler eller forarbejdereller forberedende aktiviteter i den forbindelse.Støtteintensitet i %Maksimalt 40 % af de tilskudsberettigede udgifterEU medfinansieringsraten
134
Op til 80 %Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltning
Investeringer til gårdbutikker (on-farm shops) skal vedrøre afsætningsdelen. Omfatter denneogså andre produkter end jordbrugsprodukter (under traktatens bilag I) anvendes indsatsenunder artikel 20
Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)
NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, og fysisk kontrol. De lokaleaktionsgrupper har ansvaret for afsyning.
Art. 19: Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge afkatastrofer og indførelse af passende forebyggende foranstaltninger (hvilende ordning)A. RetsgrundlagArtikel 19 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområde og tværgående målMålsætningen med foranstaltningen er at sikre landbrugets fortsatte konkurrenceevne ved at indføregenoprettende og forebyggende foranstaltninger i forbindelse med naturkatastrofer, såfremt deskulle optræde.C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteType af operationerDer kan gives tilskud til genetablering af landbrugets potentiale på landbrugsjorden og indførelse afforebyggende aktioner for at forhindre sådanne skader i at opstå.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 2A: Forbedring af alle landbrugsøkonomiske resultater og lettelse afomstruktureringen og moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øgemarkedsdeltagelsen og – orienteringen samt diversificeringen af landbruget.Rationale for indsatsenStørre stormfald og skade på grund af oversvømmelse ved højvande i Danmark forekommer medmange års mellemrum.Der lægges vægt på, at landbrugsjorden skal være mere robust, så landbrugere i fremtiden vil værebedre i stand til at modstå oversvømmelse forårsaget af storme og høje vindstyrker, og jorden kanregenerere sig selv gennem naturlige processer.
135
Støtte til aktiviteter for at reparere skade i landbruget som følge af en naturkatastrofe kan værevigtig for at sikre et bæredygtigt landbrug i de vestlige dele af Jylland, som historisk set er mestudsatte for oversvømmelse.Ordningen vil kun finde anvendelse efter storme med betydeligt stormfald på landbrugsjord.Type af aktioner eller indsatserStøtte til genopretning af landbrugsjord efter en storm eller oversvømmelse eller indførelse afpassende forebyggende foranstaltninger ydes med en fast støttesats for støtteberettigede udgifter.Støtteberettigede omkostningerStøtteberettigede udgifter kan være investeringer til:Genopretning af landbrugsjord og jordkvalitetGenetablering eller genskabelse af digerLeje af eller investering i materiel
Kun investeringsudgifter dækkes.Generelt skal alle projekter have den fornødne godkendelse fra miljømyndighederne for at sikre, atalle relevante miljøkrav og al relevant lovgivning er overholdt. Især ved genetablering ellergenskabelse af diger skal bestemmelserne i EU’s vandrammedirektiv overholdes.ModtagereLandbrugere.StøtteberettigelseStøttemodtagere er landbrugere og kan være ejere eller forpagtere af landbrugsjord, som erbeskadiget på grund af oversvømmelse, storm eller andre naturkatastrofer.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Tilskud til genetablering af landbrugets potentiale som følge af naturkatastrofer iværksættes kunefter katastrofale naturbetingede hændelser og kun efter fornøden dokumentation af hændelsen.Tilskud ydes kun til dokumenteret skadelidte landbrugsbedrifter.Typer af støtteInvesteringsstøtte til støtteberettigede udgifter.Links til anden lovgivningIngen.Støtteintensitet i pct.
136
For genetablering af landbrugets potentiale efter skader som følge af naturkatastrofer ydes der op til100 pct. i støtte for støtteberettigede udgifter. For udgifter til indførelse af passende forebyggendeforanstaltninger ydes der op til 80 pct. i støtte.Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltningFællesskabets bidrag beregnes på grundlag af offentlige udgifter. Der afsættes kun få midler a prioritil ordningen. Ordningen finder ikke anvendelse, før der optræder en alvorlig storm, ogforvaltningsmyndigheden beslutter at åbne ordningen op for ansøgere.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
Art. 20: Tilskud til oprettelse af mikro og små virksomheder (LEADER)a.RetsgrundlagArtikel 20 (1)(a)ii og iii og (b) i landdistriktsforordningen
b. Bidrag til fokusområder og tværgående målRationale for indsatsenHovedmålsætningen er at fremme etableringen af nye arbejdspladser i landdistrikterne ved at ydetilskud til erhvervsudvikling uden for jordbrugssektoren.Landdistrikterne er i disse år under hastig forandring. Der sker både ændringer i befolkningstallet, ibefolkningssammensætningen og ikke mindst i erhvervsstrukturen. Landdistrikterne har gennem deforegående mange år som helhed oplevet en befolkningstilvækst, der er svagere end i byerne. Der erbehov for at ledsage ændringer i landdistrikterne ved at hjælpe dem med at udvikle ikke-landbrugssektorer, fremme beskæftigelse, forbedre grundlæggende serviceydelser og gennemføreinvesteringer for at gøre landdistrikterne mere attraktive for at vende tendenserne til økonomisk ogsocial nedgang og affolkning af landdistrikterne.For at vende de negative tendenser til økonomisk og social nedgang og affolkning, som opleves imange af Danmarks landdistrikter, skal der ydes tilskud til at etablere og udvikle nye økonomiskeaktiviteter i form af nye mikro- og små virksomheder, som er vigtige for udviklingen ogkonkurrencevenen i landdistrikterne. Små og mellemstore virksomheder bidrager i væsentlig grad tiløkonomien i landdistrikterne. Udvikling af mikrovirksomhederne i landdistrikterne har til formål atstyrke beskæftigelsen og give grundlag for nye arbejdspladser, bevarelse af eksisterendearbejdspladser, reduktion af sæsonmæssige beskæftigelsesudsving og udvikling af nye erhverv udenfor jordbrugs- og forarbejdningssektoren.Under tilskudsordningen kan der ydes tilskud til etablering og udvikling af mikro- ogsmåvirksomheder,
137
Dette kan bidrage til at fremme iværksætterkulturen og udvikle den økonomiske struktur ilanddistrikter og derved bidrage til den overordnede Lissabon-strategi for skabelse afbeskæftigelsesmuligheder.Støtteordningen sigter mod at give lokale aktionsgrupper mulighed for at indstille projekter, der kanfremme samarbejde på tværs af sektorer og mellem aktører, der traditionelt ikke har arbejdetsammen om udvikling af lokalområdet. Hermed udnyttes det lokale potentiale mest effektivt, ogrummer desuden mulighed for løbende at tilpasse indsatsen for etablering af nye arbejdspladser tilden aktuelle situation.
Indsatsens primære fokus er prioritet 6, fokusområde 6a -, oprettelse af nye små virksomheder ogjobskabelse:Etablering og udvikling af nye mikro- og små virksomheder
Typer af aktion eller indsatsDer kan ydes tilskud tiltilskud til omkostninger til etablering og udvikling af ikke-jordbrugsaktiviteter, inklusivfremstilling og markedsføring af produkter, hvor input eller output er produkter, som ikke erdækket af Traktatens Anneks I
Støtteberettigede omkostningerDer kan ydes støtte til investeringer, der er nødvendige for gennemførelse af projekter inden for deovennævnte områder. Der er tale om materielle såvel som immaterielle udgifter, herunder udgiftertil kompetenceopbygning og markedsføring, som anses som nødvendig for projektets levedygtighed.Der kan derudover ydes tilskud til transportomkostninger i forhold til statens laveste takst, til køb afbrugt udstyr og til leje og leasing af udstyr.Ved markedsføring forstås her aktiviteter med henblik på salg og markedsføring afjordbrugsprodukter, bortset fra første salg fra primærproducenten til forhandler eller forarbejdereller forberedende aktiviteter i den forbindelse.Der kan ikke ydes støtte til:løbende driftsudgifterkøb af jord og fast ejendommoms, der refunderes til tilskudsmodtagerSimple genanskaffelserForplejningUdgifter til dækning af delvis moms (ikke-moms registreredes betaling af refunder bar moms)Frivilligt arbejde kan ikke anvendes som element i finansieringen (Stillingtagen efter høringen).
138
ModtagereEtablerings- og udviklingstilskud kan ydes til mikrovirksomheder og små virksomheder uden forjordbrugssektoren.Små virksomheder defineres som virksomheder med færre end 50 ansatte, og hvis omsætning ikkeoverstiger EUR 10 mio. på tidspunktet for ansøgning
StøttebetingelserDet er en betingelse for etableringstilskud, at ansøgerFremsender en forretningsplan for virksomheden.Forpligter sig til at påbegynde iværksættelse af forretningsplanen inden for 12 måneder eftermeddelelse om tilsagnVed en forretningsplan forstås en beskrivelse af hvad projektet forventes at opnå, hvilket behovprojektet forsøger at dække, hvem er målgruppen for projektet, budget, finansiering m.v.
Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Til at prioritere ansøgningerne vil der blive anvendt et pointsystem.
Typer af støtteInvesteringOmkostninger til udvikling og markedsføring.
Støtteintensitet i %Maksimalt 50 % af de tilskudsberettigede udgifter.Tilskud må dog maksimalt udgøre op til 70.000 euro i etableringstilskud.
EU medfinansieringsratenOp til 80 %c. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, og fysisk kontrol. De lokaleaktionsgrupper har ansvaret for afsyning af projekterne.
139
Art. 21: Tilskud til basale serviceydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne (LEADER)a.RetsgrundlagArtikel 21b. Bidrag til fokusområder og tværgående målRationale for indsatsenFormålet er at gennemføre aktiviteter og investeringer, der forbedrer rammevilkårene ogunderstøtter en udvikling i landdistrikterne. Landdistrikterne er i disse år under hastig forandring ogbl.a. ændrer befolkningstal og – sammensætning sig. Landdistrikterne har gennem de foregåendemange år som helhed oplevet en befolkningstilvækst, der er svagere end i byerne. I yderkommunerhar der ligefrem været tale om befolkningstilgang. Der er mange grunde til dennebefolkningsudvikling i landdistrikterne.Den store forskel i indkomst- og skattegrundlaget i de danske kommuner har konsekvenser forudbuddet af basale servicefaciliteter. I tyndere befolkede områder skal oprettelse afmultifunktionelle strukturer med mange forskellige servicefaciliteter, mobile servicefaciliteter eller e-servicefaciliteter tilskyndes. Fornyelse af landsbyer, og adgang til basale servicefaciliteter er vigtig forat realisere en økonomisk vækst i landdistrikterne.
Indsatsens fokus er prioritet 6, fokusområde 6b –fremme af lokaludvikling i landdistrikterne.understøtte en innovativ, kompetenceopbyggende og entreprenørskabende udvikling ilanddistrikterne
Typer af aktion eller indsatsDer kan ydes tilskud tilInvesteringsomkostningerUdviklingsudgifter
Støtteberettigede omkostningerDer kan bl.a. ydes støtte tilInvestering i etablering, forbedring og udbredelse af alle typer mindre infrastrukturprojekter,herunder vedvarende energi og bredbånd.Investering i etablering, forbedring og udbredelse af lokale basale serviceydelser for atforbedre rammevilkårene i landdistrikterne.Udvikling og markedsføring af turistfaciliteter i landdistrikter.Udvikling af landsbyplaner og investering i omdannelse af bygninger til andre formål ilandsbyer.Renovering og bevarelse af bygninger og landbymiljøer.Foranalyser uden loft
140
Der kan inden for den lokale aktionsgruppes projektramme ydes tilskud til aktiviteter oginvesteringer, der er nødvendige for at gennemføre projekterne. Der kan derudover ydes tilskud tiltransportomkostninger i forhold til statens laveste takst, til køb af brugt udstyr og til leje og leasing afudstyr.Der ydes ikke tilskud tilløbende driftsudgifterMoms der refunderes til tilskudsmodtagerForplejningUdgifter til dækning af delvis moms (ikke-moms registreredes betaling af refunder bar moms)Frivilligt arbejde kan ikke anvendes som element i finansieringen (Stillingtagen efter høringen).ModtagereOffentlige og private aktører i landdistrikter.Der kan ikke ydes tilskud til kommuner og selvejende institutionerStøttebetingelserDet er en betingelse for tilskud til forberedelse og gennemførelse af projekter, atprojekter vedr. landsbyplaner kan kun søges af foreninger med almennyttige formål.projektet ikke er engangseventstilskud ikke gives til landbrugprojektet medfører varige effekterlandsbyfornyelselandsbyplaner skal være i overensstemmelse med kommunens og regioners overordnedeplaner for udvikling af områdetVed mindre infrastruktur projekter forstås projekter, hvor de samlede projektomkostninger udgør optil 3.750.000 kr.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Til at prioritere ansøgningerne vil der blive anvendt/udarbejdet et pointsystem.Typer af støtteInvesteringUdviklingsomkostningerAnalyserMulighed for samfinansiering med fonde, andre tilskudsordninger, kommunerne m.v.
Støtteintensitet i %Maksimalt 50 % af de tilskudsberettigede udgifter.
141
EU medfinansieringsratenOp til 80 % fra EAFRD.c. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ og fysisk kontrol. De lokale aktionsgrupperhar ansvar for afsyning.
142
Art. 23: Etablering af skovA. RetsgrundlagArtikel 23 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområde og tværgående målSkov har en række miljøbeskyttende funktioner. Skove er skånsomme over for grundvandet ogvandkvaliteten i søer og vandløb. Det skyldes, at brugen af pesticider og gødning samtjordbearbejdningsintensiteten er lav i skovbruget. Endvidere modvirker skovene klimaforandringergennem optag af CO2og bidrager allerede i dag ved produktion af vedvarende energi i form af træsom en bæredygtig energikilde. Skovrejsning på landbrugsjord vil kunne reducere tab af N og P tilvandmiljøet og bidrage til akkumulering af CO2. Skovene kan endvidere bidrage til øget optagelse ogtilbageholdelse af vand i forbindelse med kraftige regnskyl, som kan medføre midlertidigeoversvømmelser.For skovrejsning indeholder Danmarks Nationale Skovprogram fra 2002 en målsætning om, at arealermed skovlandskaber om 80-100 år skal udgøre 20-25 pct. af det åbne land. Der er i Vandmiljøplan IIIforudsat en skovrejsning på 22.800 ha i perioden 2005-2015, svarende til 2.100 ha ny skov om året,mens Grøn Vækst for årene 2010 til 2015 forudser en privat skovrejsning på 6.900 ha og en offentligskovrejsning (incl. statslig skovrejsning) på 800 ha.C. Anvendelsesområde og type /grad af støtteType af operationerTilskud til privat og kommunal skovrejsning på landbrugsjord og på arealer, der tidligere har væretanvendt til råstofindvinding.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.Fokusområde 5E: Fremme af kulstofopbevaring og -binding inden for landbrug og skovbrug.Rationale for indsatsenBidrager til beskyttelse af vandressourcer, modvirker klimaændringer gennem optag af CO2, kanbidrage til øget optagelse og tilbageholdelse af vand samt øge naturværdierne ogfriluftsmulighederne i det pågældende område.Type af aktioner eller indsatsDer ydes tilskud til etablering af privatejede og kommunalt ejede skove på landbrugsjord iskovrejsningsområder og i områder, hvor skovrejsning er mulig, på grundlag afstandardomkostninger pr. hektar.
143
Skoven kan anlægges ved plantning, ved såning eller anlægges med en ekstensiv kultur. Naturligtilgroning kan indgå i begrænset omfang, men udløser ikke støtte.Der gives tillæg for hegn om kulturerne til værn mod vildt. Der kan ydes tillæg til udarbejdelse af kortefter anlæg af skoven. Private ejere, men ikke kommuner, kan også søge om tilskud, der dækkerekstraomkostninger til særlig pleje og renholdelse, hvor der ikke anvendes pesticider og / ellerskånsom jordbehandling.Endvidere kan der gives et særligt tilskud til større projekter over 10 ha. beliggende i områder, der erudpeget af hensyn til drikkevand (nitratfølsomt område eller særlige drikkevandinteresser) eller i ennationalpark og hvor der samtidig etableres parkering, stier og gives adgang for offentligheden som ioffentlige skove. Tilskuddet kan også udbetales for projekter i de nævnte områder, hvis størrelsen afskoven bliver over 15 ha.Tilskud til etablering udbetales i to rater. Den første udbetales, når skoven er etableret, og den andennår det påkrævede antal træer har nået en højde på 1 m. Tilskud til vedligeholdelse betales i årligebetalinger i år 1, 2 og 3.Arealer, hvor der rejses skov med tilskud bliver fredskovspligtige, og er dermed varigt sikret somskov.Der stilles krav til den nye skov med hensyn til størrelse, godkendte træarter, skovbryn ogplanteantal.Størrelsen på den nye skov skal normalt være mere end 5 ha. I særlige situationer, hvor den nye skoveksempelvis etableres grænsende op til en ældre skov, skal den nye skov være mindst 2 ha, og dennye og gamle skov skal samlet set være mindst 5 ha. Bynære skove og skove, der anlægges medhenblik på at kunne tåle oversvømmelser (klimatilpasningshensyn) eller ligger i områder med sårbaredrikkevandsressourcer, kan anlægges med en størrelse ned til 2 ha.Naturstyrelsen vil med Skovrådets tilslutning kunne beslutte, at den generelle mindstestørrelsesættes til 2 ha.Generelt gælder det, at der ved alle plantninger skal anvendes træer og buske, der er egnede påstedet. Der er i vejledningerne udarbejdet lister over plantearter og provenienser, der er godkendt tilformålet. Listen er udarbejdet af eksperterne i De danske statsskoves Planteavlsstation. Listen villøbende kunne udvides med arter, der opfylder særlig behov, der skal tilgodeses som følge afklimaforandringer.Projekter, der etableres med hjemmehørende arter, prioriteres, da disse arter giver en højerebiologisk værdi, generelt bedre modstandsdygtighed mod vind og har evnen til at regenerere sig selv.De væsentligste hjemmehørende arter er: eg, bøg, ask, ahorn, lind, birk, el og skovfyr. Monokultur erikke tilladt.Skovbryn skal etableres som del af den nye skov langs dens kanter. De skal bestå af hjemmehørendeløvtræer og buske, og de skal have en bredde på 20 m mod vest og syd og 10 m mod nord og øst.Der skal mindst være følgende antal levende planter på 1 m højde, inden 2 rate kan udbetales:
144
Løvtræer
Nåletræer
EkstensivSkovrejsning
3.500/ha
2.800/ha
2.000/ha
Med ekstensiv skovrejsning menes skovrejsning med et lille antal træer, der netop er nok til at skabeen skov med de miljømæssige fordele, der er knyttet dertil, men ikke nok til at skabe en skov medoptimalt økonomisk potentiale. Hvis ekstensiv kultur anlægges i holme skal de mellemliggendearealer henligge til naturlig tilgroning. En særlig variant af ekstensiv kultur kan anlægges med henblikpå at kunne tåle periodevise, kontrollerede oversvømmelser, der kan opstå som led i en tilpasning tilet fremtidigt klima med større nedbørsintensitet.Det vil kunne tillades at anvende ammetræer, forkultur eller at udtage et mellemudbytte afenergitræ, blot skoven efter 2. indberetning og udbetaling af 2. investeringsrate opfylder kravene tiltype, plantesammensætning, plantetal og plantehøjde.Ansøgninger indsendes i 1 eller 2 årlige ansøgningsrunder.Naturstyrelsen vil efter indstilling fra Skovrådet kunne beslutte, at ansøgningsprocessen forsøgsvistilrettelægges som en licitationsmodel, hvor ansøgerne indsender tilbud på skovrejsning ikonkurrence med hinanden. Hvis dette sker, vil Naturstyrelsen drage omsorg for, at de indgåedekontrakter i økonomisk størrelse holdes inden for de angivne satser og at krav til kontrollerbarhed ogmiljømæssige forhold bliver lige så store som i almindelige tilsagn.Der ydes ikke tilskud til tilplantning med træer til lavskov med kort omdriftstid juletræer ellerpyntegrønt i kort omdrift samt hurtigvoksende træer til energiproduktion.Der udbetales ingen kompensation for tabt indkomst i henhold til denne foranstaltning. Hvis det ermuligt, kan ansøgere udnytte udtagningsrettigheder for området i overensstemmelse medenkeltbetalingsordningen i henhold til Rådets forordning 73/2009.Støtteberettigede omkostningerTilskud vil blive ydet med følgende satser:Skovrejsningsområder ogstørre projekterKr/haPlantning (såning)A. Anlæg:Plantning af løvskov/skovbrynPlantning af nåleskov16.00010.0009.0006.00025.00016.00013.0008.0007.0005.00020.00013.0001. rate2. rateI altØvrige projekter ineutralområderkr/ha1. rate2. rateI alt
145
Ekstensiv plantning.SåningB. Tilskud for særlig plejePesticidfri anlæg og plejeSkånsom jordbearbejdningKombineret pesticidfri anlæg og plejeogSkånsom JordbearbejdningC. Hegn
10.00010.000
6.0006.000
16.00016.000
8.0008.000
5.0005.000
13.00013.000
3000 kr./ha(udbetales i 3 lige store rater)3000 kr./ha(udbetales i 3 lige store rater)9000 kr./ha(udbetales i 3 lige store rater)
15 kr./m(udbetales sammen med 1. rate)D. Kort/arealfastsættelse500 kr. + 50 kr./ha(udbetalessammen med 1. rate)E Tillæg i større projekter1. rate2.000 kr/ha2. rate3.000 kr/haI alt5.000 kr/ha
Investeringsstøtten omfatter jordbearbejdning, planter, plantning, nødvendig renholdelse,efterbedring, opsætning og nedtagning af hegn og levering af kort med gps koordinater efterplantning.Tilskud til særlig pleje dækker de ekstraudgifter, der opstår, når ansøger anlægger skoven uden brugpesticider og/ eller undlader dyb jordbearbejdning.ModtagereKommuner og private, der ejer landbrugsjord.StøtteberettigelseProjektet skal være i overensstemmelse med den offentlige planlægning for det pågældende areal,og må ikke stride mod bestemmelser eller reguleringer i anden lovgivning, som f.eks.Naturbeskyttelseslov, planer efter Natura 2000 eller regulering som følge af vandrammedirektivet.Projektet må ikke være påbegyndt før tilsagn.Skoven skal som hovedregel være større end 5. ha. I særlige tilfælde, hvor der er tale omdrikkevandsbeskyttelse, bynærhed (friluftsinteresser) eller sammenhæng med anden skov, kan derydes tilskud til arealer ned til 2 ha tilplantet areal.Der skal overholdes minimumsafstande til skel mod have/beboelse.
146
Der indføres en revisionsklausul for forpligtelser under denne ordning til sikring af, at de kan tilpassesi tilfælde af ændringer af relevante obligatoriske normer eller krav, samt for at gøre det muligt, omnødvendigt, at tilpasse forpligtelserne til den efterfølgende programmeringsperiodes regelsæt. Hvisen sådan tilpasning ikke accepteres af støttemodtageren, ophører forpligtelsen, uden at der krævestilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierObjektive kriterier fastsat i vejledning: f.eks. områdeudpegning af hensyn til skovrejsning, størrelse,drikkevandsbeskyttelse samt stor andel hjemmehørende arter, pesticidfri pleje, hensyn tilfriluftsinteresser og klimatilpasning mm.Typer af støtteStøtte til skovens anlæg er en investeringsstøtte, der udbetales i 2 rater. 1. rate udbetales efteranlæg af skoven og 2. rate udbetales, når træerne er 1 meter høje. Støtte til særlig pleje af skovenudbetales som arealbaseret støtte i 3 rater i 3 på hinanden følgende år.Links til anden lovgivningDer udbetales ikke kompensation for tabt indkomst, men det vil være muligt at opnåenkeltbetalingsstøtte til arealer, der er tilplantet med skov.Dansk retsgrundlag:Danmarks National skovprogram 2002http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/-Aarstal/2002/dns.htmSkovloven, LBK nr 945 af 24/09/2009Bekendtgørelse nr. 423 af 8.maj 2012 om tilskud til privat skovrejsningVejledning om tilskud til privat skovrejsning 2012Bekendtgørelse nr. 1027 af 2. november 2012 om tilskud til offentlig skovrejsning, forså vidt angår kommunale skoveVejledning om tilskud til offentlig skovrejsning for så vidt angår kommunale skove
Støtteintensitet i pct.70 pct. til investeringer. Op til 100 pct. på pleje.Yderligere oplysning specifikke for foranstaltningenDefinition af miljømæssige minimumskrav til skovrejsningsprojektet:a. Projektet skal ligge i et område, hvor det efter den offentlige planlægning er muligt atetablere skov
147
b. Skoven må ikke anlægges i strid med bestemmelser i anden lovgivning, eller i strid mednogen arealudpegning, der er gennemført efter anden lovgivningc. Skoven skal forsynes med skovbryn, bestående af hjemmehørende træer og buske;brynet skal være 20 m bredt mod vest og syd og 10 meter bredt mod nord og østd. Der må ikke plantes monokulturer. Der skal være en indblanding på mindst 10 pct. afen eller flere andre blivende træarter. Indblandingen kan ske jævnt eller i holme.e. Der må til skovbryn kun anvendes hjemmehørende træarter og buskarterf.Det er for de almindeligste træarter anført, hvilke provenienser, der skal anvendes.Udvælgelse af de egnede provenienser er foretaget af eksperterne i De DanskeStatsskoves Planteavlsstation.
g. Der ydes ikke tilskud til produktion af juletræer, pyntegrønt i kort omdrift, andreprydvækster eller energiafgrøderh. Ny skov, der etableres med tilskud, vil blive pålagt fredskovspligt, hvilket sikrer at deraltid vil være skov på arealetD. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Satsernes fastlæggelseSatserne for flatrate tilskud er fastsat på grundlag af tabelværket ”Skov-økonomiske tabeller”, ogefter høring af Skovrådet i Danmark, der er nedsat i henhold til Skovloven. Københavns Universitethar gennemført en analyse af tilskudssatserne til skovrejsning og har udarbejdet en ekspertudtalelseherom.Ekspertanalysen af støttesatserne blev udført af Bo Jellesmark Thorsen, der er professor i anvendtøkonomi ved Københavns Universitet. Universitetet er uafhængigt af Naturstyrelsen, der forvalterstøtteordningen.Sagsbehandling og KontrolVed behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de fastsatte normer ivejledningen og er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.Projekterne bliver opdelt i etaper, således at en etape kan rummes inden for en markblok. Projektetbliver indtegnet i IMK, således at der sker en koordinering med markbloksystemet, (IACS). Det ermuligt at anlægge etaperne tidsmæssigt forskudt, hvorved risikoen for en mislykket plantning pågrund af uheldige nedbørsforhold kan spredes. Sidste etape skal være påbegyndt inden for 5 år.I tilsagnet bliver der givet frist på 2 år til at etablere projektet. Ansøger skal indsende 1. indberetningom etablering af projektet inden fristens udløb. Det betyder, at jordbearbejdning, plantning og evt.hegnssætning skal være foretaget forinden. Udbetaling af 1 rate af investeringstilskuddet finder sted
148
på grundlag af denne indberetning. Inden udbetaling finder sted gennemføres stikprøvevis kontrol afdet anvendte plantemateriale.Udbetaling af de særlige plejetilskud sker i de følgende 3 år. Indberetning indarbejdes i den årligeenkeltbetalingsansøgning.Når betingelserne for udbetaling af 2 investeringsrate er opfyldt (plantesammensætning, plantetal,plantehøjde), indsender ansøger den 2. indberetning om projektet. Udbetaling af 2 rate sker pågrundlag af denne indberetning.Kontrol og behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil i øvrigt blivetilrettelagt i overensstemmelse med regler udstedt af Kommissionen.E. Andre vigtige bemærkningerUnder de tidligere landdistriktsprogrammer er der ydet kompensation for tabt indkomst i 20 år(perioden 1997-2003), henholdsvis 10 år (perioden 2003-2006). Udbetaling af disse tilskud påallerede afgivne tilsagn vil fortsætte under landdistriktsprogrammet 2014-2020.
Art. 25: Genopretning af skader på private og offentlige skove som følge af stormfald(hvilende ordning)Hvilende ordning, der kan aktiveres, hvis der kommer stormfald.A. RetsgrundlagArtikel 25 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområde og tværgående målFokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.C. Anvendelsesområde og type /grad af støtteTyper af operationerGenetablering af skov efter storm.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.Rationale for indsatsen
149
Større stormfald optræder i Danmark med års mellemrum. Der blev tidligere ydet støtte efter stormei december 1999 og januar 2005. Ved støtte til genopretning af skove lægges der vægt påklimatilpasning, og at de nye skove blive mere robuste, så de i større udstrækning vil kunne modståhøje vindstyrker og regenerere sig selv efter skader gennem naturlige processer.Typer af aktion eller indsatsStormrådet (under Erhvervs- og Vækstministeriet) fastsætter, efter hvilke stormestormfaldsordningen træder i kraft. Det er kun efter storme med betydeligt stormfald.Der ydes tilskud til at genopbygge privat og offentlig skov efter større stormfald.Tilskuddet omfatter nødvendig oprydning, tilplantning eller udnyttelse af eksisterende frøpotentialefor at genopbygge skoven.De anvendte træarter skal være robuste. En liste over robuste træarter findes i vejledningen.Skovbryn skal bestå af løvtræer og buske, og de skal have en bredde på 20 m mod vest og syd og 10m mod nord og øst.Der ydes ikke støtte til den del af stormfaldet, der svarer til den normale hugst i et år. Denne andelsættes til 1/60.Støtteberettigede omkostningerStøtte ydes til oprydning og til gentilplantning. Der ydes tillæg for hegn, tilplantningsplan,lokalitetskortlægning, anlæg uden brug af pesticider og hensyn til fortidsminder.Støtte udbetales som flat rate (se tabel nedenfor).Støtten er beregnet som den meromkostning, der opstår ved at følge de krævede planteforskrifterfrem for skovlovens mere lempelige forskrifter.ModtagerePrivate ejere af fredskov, samt ministerier, styrelser, kommuner og offentligt ejede virksomheder(f.eks. vandværker, der ejer fredskov).StøtteberettigelseFor private ejere er det en betingelse for at få tilsagn, at hele skoven – ikke kun den ødelagte del - erforsikret og vil være det uafbrudt i en 15-årig periode. Det er også en betingelse, at skoven er ellerbliver fredskov.Ved støtte til genetablering af skove lægges der vægt på, at de nye skove blive mere robuste, så defremtidige skove derved i større udstrækning vil kunne modstå høje vindstyrker og regenerere sigselv. I praksis betyder det, at der skal være den samme eller en større andel af løvtræ i den nye skov.Der er krav om indplantning af andre arter end hovedarten.
150
Ved kanten af skoven skal der anlægges skovbryn. Skovbryn skal bestå af løvtræer og buske, og deskal have en bredde på 20 m mod vest og syd og 10 m mod nord og øst.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierAlle berettigede ansøgere får tilskud.Typer af støtteInvesteringsstøtteLinks til anden lovgivningLBK nr. 1090 af 23/11/2012 om stormflod og stormfaldBEK nr 320 af 09/05/2001 om forsikring af privat skov mod stormfald og tilskud tilgentilplantning mv. efter stormfaldStormrådets seneste vejledning –(der udarbejdes ny vejledning ved nyt stormfald): Tilskud tilgentilplantning efter stormfald 2005LBK nr. 945 af 24/09/2009 om bekendtgørelse af lov om skoveDet nationale skovprogram 2004
StøtteintensitetOp til 100 pct. til investeringer.Tilskudssatser:1. rate:OprydningTilskudBemærkningerTilskud til dækning afmeromkostninger forbundet medfjernelse og oparbejdning afstorfældet træ
A)Tilskud til oprydning efter fladefald
10.000 kr. / ha
2. rate:GentilplantingTilskudB)Grundtilskud til gentilplantning med50 pct. robuste arterBemærkninger
10.500 kr. / ha
Mindst 3000 planter/ha
151
GrundtilskuddetBkan kombineres medenten tillægIellerIIsamt de særligetilskud (C) herunderI)Tillæg til grundtilskuddet tilanvendelse af mindst 80 pct. robustearterII)Tillæg til grundtilskuddet tilanvendelse af mindst 80 pct. robusteløvtræarter
3.000 kr. / ha
Mindst 3000 planter/ha
7.000 kr. / ha
Mindst 4000 planter/ha. Ekskl. birk,rødel, bævreasp
C)Særlige tilskud
Tilskud1000 kr. / stk. + 50 kr./ ha
BemærkningerDette tilskud ydes til alle kulturtyper,men er obligatorisk for arealer over 5ha
Tilplantningsplan
KulturhegnAnvendelse af mindst 500 ammetræerpr. hektar
15 kr. / løbende meter Dette tilskud ydes ikke til åbne arealer3000 kr. / haDette tilskud ydes ikke til åbne arealerog arealer henlagt til naturligtilgroningTræerne skal have udgjort en del afkronetaget i den gamle bevoksningDer foretages en konkret vurdering
Pesticidfrit anlæg
6000 kr. / ha
Bevaring af op til 5 stående robustetræer pr. hektarHensyn til fortidsminder
500 kr. / træOp til 7000 kr. / ha
D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Satsernes fastlæggelseSatserne for flatrate tilskud er fastsat på grundlag af tabelværket ”Skov-økonomiske tabeller”, ogefter høring af Stormrådet. Københavns Universitet har gennemført en analyse af tilskudssatserne oghar udarbejdet en ekspertudtalelse herom.Ekspertanalysen af støttesatserne blev udført af Bo Jellesmark Thorsen, der er professor i anvendtøkonomi ved Københavns Universitet. Universitetet er uafhængig af Naturstyrelsen, der forvalterstøtteordningen.Administrationen
152
Det er Stormrådet, der er den formelle myndighed i Danmark. Den daglige administration er henlagttil Naturstyrelsen og dens decentrale organisation. Når Stormrådet har besluttet at en storm har haften styrke og et omfang, så tilskudsordningen kan aktiveres, indhentes først en anmeldelse om deskadede arealer fra de berørte skovejere. På dette grundlag udbetales 1. rate for oprydning. Inden enfrist skal der herefter ansøges om tilskud til gentilplantning mv. Det ansøgte areal skal være detsamme som det først anmeldte.Herefter gives der et tilsagn og gentilplantningen kan gennemføres inden for en angiven tidsfrist –gerne i etaper.Tilskud udbetales efter indsendelse af anmeldelse om plantning.Kontrol og behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil blive tilrettelagt isamarbejde med Naturerhvervsstyrelsen i overensstemmelse med regler udstedt af Kommissionen.E. Andre vigtige bemærkningerDanmark fastsætter i henhold til forordningens art 22(2) og 35(1) en grænse på 250 haskovbevoksning på ejendommen. For ejendomme med et skovareal over denne størrelse kan tilskudkun ydes, hvis det ansøgte er i overensstemmelse med principperne i en grøn driftsplan, en natura2000 handleplan eller tilsvarende plan, der er i overensstemmelse med retningslinierne ombæredygtig skovdrift fra Ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove i 1993.Danmark ligger i lavrisiko zone med hensyn til skovbrand.Art. 26: Investeringer, der forbedrer skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdiA. RetsgrundlagArtikel 26 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområde og tværgående målIfølge det Danske Skovprogram er hovedmålsætningen for udviklingen af skovbruget en udvikling iretning af bæredygtig skovdrift, der varetager tre typer hensyn: de økonomiske, de økologiske og desociale.Målsætningen for de økologiske hensyn er udtrykt således, at der skal ske en omstilling til en merenaturnær skovdrift og at skovenes naturværdier skal bevares, bl.a. ved, at 10 pct. af det samledeskovareal inden 2040 har natur og biologisk mangfoldighed som det primære driftsformål.Formålet med denne indsats er at understøtte skovøkossystemernes tilpasningsevne ogmiljømæssige værdi ved at bidrage til etablering og drift af en mere robust, stabil og økologiskberiget skov samt sikre offentligheden bedre adgang til og mulighed for at opleve skoven. En sådanskov vil bedre kunne modstå presset fra de klimatiske ændringer, der antages at komme i fremtiden.Foranstaltningens målsætning er at støtte skovbrugere til at foretage investeringer, der ikke erøkonomisk attraktive på kort sigt, og som understøtter målsætningen om et miljøvenligt skovbrug,forbedrer herlighedsværdien af de pågældende skovområder for offentligheden eller øger
153
bevidstheden om værdien af et miljøvenligt skovbrug, behovet for at vedligeholde og bevare densamt de fordele, der kan udledes deraf.C1. Anvendelsesområde og type /grad af støtte: støtte til grønne driftsplanerType af operationerGrønne driftsplaner.Indsatsområder, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.Rationale for indsatsenRegeringen har som højt prioriteret målsætning at modvirke tab af biodiversitet i det danskelandskab, hvilket foranstaltningen bidrager til. Foranstaltningen fremmer endvidere skovenestilpasningsevne og miljømæssige værdi ved at bidrage til etableringen og driften af en mere stabil ogøkologisk beriget skov samt sikre offentligheden bedre adgang til og mulighed for at opleve skoven.Den grønne driftsplan er et første skridt i udviklingen mod et mere bæredygtigt skovbrug, især ved atgøre ejerne opmærksomme på skovens værdier og muligheder, herunder om Natura 2000.Typer af aktioner eller indsatserStøtte kan ydes til udarbejdelse af planer for bæredygtig skovdrift (grøn driftsplan). En grøn driftsplanbestår af:Målsætning, status og kort (modul A- obligatorisk del)Plan for omstilling til naturnær skovdrift (modul B-valgfri del)Plan for beskyttelse af naturværdier (modul C-valgfri del)
Plan for hensyn til fortidsminder, landskabelige værdier og friluftsliv (modul D-valgfri del).Støtteberettigede omkostningerUdgifter skal kunne henføres direkte til den Grønne driftsplan. Udgifter til at udarbejde den GrønnedriftsplanDer ydes ikke tilskud til eget arbejde.ModtagereSkovejere.Støtteberettigelse
154
Der ydes tilskud udarbejdelse af grøn driftsplan for fredskovspligtige arealer og skovbevoksedearealer uden fredskovspligt.Der ydes dog ikke tilskud til arealer med juletræer og pyntegrønt i kort omdrift, som ikke er omfattetaf fredskovspligt.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierDer gives højere prioritering til fredskovsarealer end til ikke fredskovpligtige skove. Grønnedriftsplaner prioriteres højere, jo flere moduler de indeholder.Typer af støtteStøttesatserne vises i tabel nedenfor. Støtten beregnes som en procentdel af støtteberettigedeomkostninger, med et maksimum, der fremgår af tabellen.Links til anden lovgivningDansk retsgrundlag:Danmarks National skovprogram 2002http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/-2002/dns.htmSkovloven, LBK nr. 945 af 24/09/2009Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdriftVejledning om tilskud til bæredygtig skovdriftVejledning om tilskud til grønne driftsplanerVejledning om tilskud til foryngelse af nåletræsarealerVejledning om tilskud til friluftslivVejledning om tilskud til særlig driftVejledning om art. 12 arter
Støtteintensitet75-100 pct., jf skema over støttesatser.Støttesatser for tilskud til Grøn driftsplan:
Tilskud
Maksimalt tilskud. Beregnes som:
155
Grundbeløb +arealbaseret beløbModul AMålsætning, status og kort(Obligatorisk modul)75 pct. afudgifterneNyregistrering: 4000 kr. + 250 kr./haTillæg til driftsplan 2000 kr.+ 125 kr./ha
Modul BPlan for omstilling til naturnærskovdrift (Valgfrit modul)90 pct. afudgifterneUden lokalitetskortlægning2000 kr. +50 kr./ha
Med lokalitetskortlægning2000 kr. +250 kr./haModul CPlan for beskyttelse afnaturværdier (Valgfrit modul).Modul DPlan for hensyn til fortidsminder,landskabelige værdier og friluftsliv(Valgfrit modul).100 pct. afudgifterne1000 kr. + 20 kr./ha90 pct. afudgifterne2000 kr. + 50 kr./ha
C2. Anvendelsesområde og type/grad af støtte: konvertering af nåletræ til hjemmehørendetræarterTyper af operationerKonvertering af nåletræsbevoksninger til bevoksninger med hjemmehørende arter.Indsatsområder, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.Rationale for indsatsenRegeringen har som højt prioriteret målsætning at modvirke tab af biodiversitet i det danskelandskab, hvilket foranstaltningen bidrager til. Foranstaltningen fremmer endvidere skovenes
156
tilpasningsevne og miljømæssige værdi ved at bidrage til etableringen og driften af en mere stabil ogøkologisk beriget skov samt sikre offentligheden bedre adgang til og mulighed for at opleve skoven.Formålet med at foretage investeringerne er at forbedre skovens økologiske værdi. Investeringerneskal foretages for at fremme mulighederne for miljøvenlig skovdrift og herunder at øge skovenesrobusthed, evne til at tilpasse sig et ændret klima, biologiske mangfoldighed og rekreative værdier.Herunder bidrage til N2000 direktiv implementering.Typer af aktionerPlantning eller såning af hjemmehørende træarter efter rydning af nåletræsbevoksning, anlæg afholme af frøtræer eller anlæg af skovbryn. Tiilæg for at anlægge uden pesticider. Tillæg for atanvende skærmstilling og tillæg for hegn.Foryngelse kan gennemføres ved naturlig tilgroning, hvis der findes egnede frøkilder i nærheden. Dervil kun kunne ydes tilskud til hegn.Støtteberettigede omkostningerFlat rate tilskud:MetodeTilskudTillæg forTillæg forTilskud tilkulturhegn
pesticidfri drift Skærm-stillingEkstensiv kultur – plantning(inkl. anlæg af skovbryn)Ekstensiv kultur – såning7.000 kr./ha2.000 kr./ha4.000 kr./ha10.000 kr./ha2 .000 kr./ha4.000 kr./ha
15 kr./m
15 kr./m
Anlæg af holme af frøtræerNaturlig tilgroning
2.000 kr./ha-
1.000 kr./ha
-
25 kr./m15 kr./m
ModtagereSkovejere.StøtteberettigelseDet er en betingelse for at opnå støtte til plantning af hjemmehørende træarter i eksisterende skove,at andre dele af skoven ikke konverteres til ikke-hjemmehørende træarter i en periode på fem år.
157
Der skal plantes mindst 2000 træer og buske pr. ha ved plantning eller såning og mindst 500 træer ogbuske pr. ha ved anlæg af holme af frøtræer. Det er tilladt for egen regning at plante yderligerehjemmehørende træer, forudsat at karakteren af bevoksningen ikke ændres.Der er krav om min. 10 pct. indblanding af en eller flere andre træarter end hovedtræarten.Indblandingen skal være jævnt fordelt eller anlagt i holme.Generelt gælder det, at der ved alle plantninger skal anvendes træer og buske, der er egnede påstedet. Der er i vejledningerne udarbejdet lister over plantearter og provenienser, der er godkendt tilformålet. Listen er udarbejdet af eksperterne i De danske statsskoves Planteavlsstation. Listen villøbende kunne udvides med arter, der opfylder særlige behov, der opstår som følge afklimaforandringer.Endvidere kan der indplantes holme eller ledelinier af buske og småtræer af hensyn til hasselmusen(Habitatdirektivets bilag IV art) i kommuner, hvor hasselmusen findes.Skov skal være fredskov eller et skovbevokset areal der ikke er fredskovspligtigt. I dette tilfælde skalskoven være på mindst 0,5 ha og mere end 40 meter bred (i gennemsnit).Hvis der findes en grøn driftsplan eller tilsvarende for skoven, skal plantningen være ioverensstemmelse med principperne i denne. Minimumsstilskud 10.000 kr.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierDer vil blive prioriteret således, at arealer i fredskov kommer før arealer i ikke fredskov. Derefterprioriteres pesticidfri anlæg og skærmstilling.Typer af støtteInvesteringsstøtte.Links til anden lovgivningI skovloven er der en forpligtelse til at sikre, at skoven forbliver skov efter hugst.Dansk retsgrundlag:Danmarks National skovprogram 2002http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Aarstal/-2002/dns.htmSkovloven, LBK nr. 945 af 24/09/2009Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdriftVejledning om tilskud til bæredygtig skovdriftVejledning om tilskud til grønne driftsplanerVejledning om tilskud til foryngelse af nåletræsarealer
158
Vejledning om tilskud til friluftslivVejledning om tilskud til særlig driftVejledning om art. 12 arter
StøtteintensitetStøtten dækker den merudgift, der er ved anlæg af hjemmehørende arter (typisk løvtræ) frem forden simple lovbestemte (skovloven) foryngelse, der kan gennemføres med det billigsteplantemateriale. Af denne merudgift dækkes op til 100 pct.C3. Anvendelsesområde og type /grad af støtte: støtte til friluftslivType af operationerInvesteringer for at forbedre værdien af skoven for offentligheden.Indsatsområder, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.Rationale for indsatsenRegeringen har som højt prioriteret målsætning at modvirke tab af biodiversitet i det danskelandskab, hvilket foranstaltningen bidrager til. Foranstaltningen fremmer endvidere skovenestilpasningsevne og miljømæssige værdi ved at bidrage til etableringen og driften af en mere stabil ogøkologisk beriget skov samt sikre offentligheden bedre adgang til og mulighed for at opleve skoven.Foranstaltningen forventes at forbedre offentlighedens adgang til kulturarv og skovområder med højnaturværdi og øge befolkningens mulighed for at opleve områdets herlighedsværd.Typer af aktioner eller indsatserDer kan ydes støtte til mindre investeringer somVandre-, ride- og cykelstier, stier for at give adgang til skoveneGrill- og bålstederLæfaciliteter, borde, fuglekigstårne, parkeringspladser, skovlegepladserInformation på stedet
Støtteberettigede omkostningerStøtten gives for investeringer i de nævnte faciliteter.
159
Tilskuddet omfatter udgifter, der klart kan henføres til projektetDer ydes ikke tilskud til naturalieydelser, dvs. aflønning af eget arbejde, anvendelse af egne maskineretc.Der skal indhentes mindst 2 bindende tilbud.ModtagereSkovejere.StøtteberettigelseEjer skal forpligte sig til at vedligeholde anlægget i 5 år. Investeringen skal være til glæde foroffentligheden. Der skal være adgang i dagtimerne, selv om anlægget ikke ligger op til vej eller sti.For sheltere skal der være adgang hele døgnet. Der må ikke opkræves gebyr for at benytte dissefaciliteter, med undtagelse af ridestierne, hvor omkostningerne ved vedligeholdelse af ridestier kanindgå i grundlaget for prisen på ridekort.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierAnlæg i bynære skove, dvs. inden for gåafstand fra et bysamfund på 1000 personer prioriteres først.Derefter vælges faciliteter i fredskove før faciliteter i ikke-fredskove.Typer af støtteTilskud til investering.Links til anden lovgivningNaturbeskyttelseslovens §23, adgangsbekendtgørelsen (bekdtg. Nr. 1317 af 21/12-2011).Dansk retsgrundlag:Danmarks National skovprogram 2002http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/-Aarstal/2002/dns.htmSkovloven, LBK nr. 945 af 24/09/2009Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdriftVejledning om tilskud til bæredygtig skovdriftVejledning om tilskud til grønne driftsplanerVejledning om tilskud til foryngelse af nåletræsarealerVejledning om tilskud til friluftslivVejledning om tilskud til særlig drift160
Vejledning om art. 12 arter
Støtteintensitet i pct.100 pct.C. Anvendelsesområde og type /grad af støtte: Rydning af invasive arter og uønsket opvæskst ogtræerarter, naturlige vandstandsforhold, forberedelse af skovgræsning, støtte for arter samtInvesteringer tilbekæmpelse afinvasive arter,Investeringer tilgenskabelse afnaturligevandstands-forholdInvesteringer tilforberedel-se afskovgræsningInvestering tilstøtte for vissearter
Type afoperationer
Indsatsområde,bidrager tilfokusområde nr.Regeringen har som højt prioriteret målsætning at modvirke tab afbiodiversitet i det danske landskab, hvilket foranstaltningen bidrager til.Foranstaltningen fremmer endvidere skovenes tilpasningsevne ogmiljømæssige værdi ved at bidrage til etableringen og driften af en mere stabilog økologisk beriget skov. Herunder bl.a. til N2000 direktiv implementering.Investeringer tilbekæmpelse afinvasive arter ogrydning afuønsket opvækstog træarter ,relaterer sigprimært tilbevarelse afskovnaturtyper jf.http://prior.dmu.dk.Investeringer tilgenskabelse afnaturligevandstands-forhold er isærknyttet tilbevarelse af enbestemtskovnaturtype(f.eks.skovbevoksedetørvemoser, ellerskov ved vandløb,Der kan dog også sø eller væld).ydes støtte tilInvesteringen skalandre særligtsamtidig væreværdifuldeknyttet tilskovarealer med forpligtelsendet formål at”kompensationfremme skovens for indkomsttabInvesteringer tilforberedelse afskovgræsning skalvære knyttet tilforpligtelsen”skovgræsning ”under miljø- ogklimavenligtskovbrug.Investeringenomfatteraktiviteterneetablering afhegn,drikkevandsforsyning, fangfolde ogelforsyning.Støtte til vissearter skal sikrevelegnedelevesteder forrelevante arter iNatura 2000-skovområder. Vedrelevante arterforstås arter, derer optaget påbilag 1 tilFuglebeskyt-telsesdirek-tivetog i bilag 2 og 4 tilhabitatdirek-tivet,og som derfor eromfattet afsærligebeskyttelses-foranstaltnin-ger,
Rationale forindsatsen
Type af aktioneller indsats
161
naturværdi.Der ydes ikkestøtte tilbekæmpelse afinvasive arter,som ejeren erforpligtet til atfjerne.
efter etablering afnaturligevandstands-forhold” undermiljø- ogklimavenligtskovbrug.Der kan også ydesstøtte til andreskovarealer, hvorindsatsen har envæsentligbetydning forskovensbiodiversitet.
for så vidt angårderes levesteder.Støtte til atunderstøtte bilag4 arter er først ogfremmest tilhasselmus ogflagermus. Støttetil hasselmus ydeskun i kommuner,hvorhasselmusensforekomst erkonstateret, jf.liste ivejlednngen.
Støtten gives for investeringer i de nævnte faciliteter.Der ydes ikke tilskud til naturalieydelser, dvs. aflønning af eget arbejde,Støtteberettigedanvendelse af egne maskiner etc.e omkostningerDer skal indhentes mindst 2 bindende tilbud, som bilægges ansøgningen omstøtte.Ejere af fredskov.ModtagereEjere af skovbevoksede arealer, der ikke er fredskovspligtig. Skoven skal værepå mindst 0,5 ha og mindst 40 meter bred (i gennemsnit).
Projektet må ikke være påbegyndt før tilsagn.Der må ikke være forpligtelse via lovgivning eller servitutter til at gennemføreStøtteberettigelforanstaltningen.seProjektet skal være i overensstemmelse med principperne i en grøn driftsplaneller tilsvarende plan for skoven.Principper medhensyn tilfastsættelse afudvælgelses-kriterier
Indsats i Natura 2000 områder kommer før indsats udenfor.
162
Typer af støtte
Investeringsstøtte. Støtten udbetales på grundlag af afholdte omkostninger.Naturbeskyttelseslovens § 3Dansk retsgrundlag:Danmarks National skovprogram 2002http://www.naturstyrelsen.dk/-Udgivelser/Aarstal/2002/dns.htmSkovloven, LBK nr. 945 af 24/09/2009Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtigskovdrift
Links til andenlovgivning
Vejledning om tilskud til bæredygtig skovdriftVejledning om tilskud til grønne driftsplanerVejledning om tilskud til foryngelse af nåletræsarealerVejledning om tilskud til friluftslivVejledning om tilskud til særlig driftVejledning om art. 12 arter
Støtteintensiteti pct.
Op til 100 pct.
D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Satsernes fastlæggelseSatserne for flatrate tilskud er fastsat på grundlag af tabelværket ”Skov-økonomiske tabeller”, ogefter høring af Skovrådet i Danmark, der er nedsat i henhold til Skovloven. Københavns Universitethar gennemført en analyse af tilskudssatserne og har udarbejdet en ekspertudtalelse herom.Ekspertanalysen af støttesatserne blev udført af Bo Jellesmark Thorsen, der er professor i anvendtøkonomi ved Københavns Universitet. Universitetet er uafhængig af Naturstyrelsen, der forvalterstøtteordningen.Sagsbehandling og kontrolVed behandling af ansøgningen bliver det efterprøvet, om projektet lever op til de fastsatte normer ivejledningen og er i overensstemmelse med regler eller arealudpegning efter anden lovgivning.
163
I tilsagnet bliver der givet frist på 2 år til at etablere projektet. Ansøger skal indsende 1. indberetningom etablering af projektet inden fristens udløb. Det betyder, at arbejdet skal være gennemførtforinden. Udbetaling af investeringstilskuddet finder sted på grundlag af denne indberetning.Kontrol og behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil blive tilrettelagt ioverensstemmelse med regler udstedt af Kommissionen.E. Andre vigtige bemærkningerSkovlovens indeholder i §§ 8-13 minimumskrav til driften fredskove.Hovedkravene findes i § 8:1. Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrumvil danne, sluttet skov af højstammede træer2. Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ haropnået en alder eller dimension, hvor den er hugstmoden3. Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1Endvidere er der i §§ 26, 27 og 28 regler om bevaring af skovbryn, egekrat samtbeskyttelsesbestemmelser for småbiotoper, der falder uden for beskyttelsen iNaturbeskyttelseslovens § 3.Det bemærkes, at hvis der ydes tilskud til ikke-fredskovspligtige skove forudsættes, at disse opfyldersamme minimumskrav.Danmark fastsætter i henhold til forordningens art 22(2) og 35(1) en grænse på 50 haskovbevoksning på ejendommen. For ejendomme med et skovareal over denne størrelse kan tilskudkun ydes, hvis det ansøgte er i overensstemmelse med principperne i en grøn driftsplan, en Natura2000 handleplan eller tilsvarende plan, der er i overensstemmelse med retningslinierne ombæredygtig skovdrift fra Ministerkonferencen om beskyttelse af Europas skove i 1993.
164
Art. 29: Fastholdelse af vådområdeprojekter, Natura 2000 projekter oglavbundsprojekterA. RetsgrundlagArt. 29 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområder og tværgående målFormålet med foranstaltningen er at beskytte og forbedre vandmiljøet og naturforholdene.Hovedformålet for de enkelte virkemidler:For N-vådområder: At reducere udledning og udvaskningen af N til søer, fjorde og indrefarvandeFor P-vådområder: At reducere fosforbelastningen af søerFor naturlige vandstandsforhold i Natura 2000: At skabe de hydrologiske forhold, somfremmer bevaringsstatus for særlige naturtyper og arterFor lavbundsprojekter: At mindske udledningen af drivhusgasserFor ændret afvanding: At skabe og opretholde afvandingsforhold, som fremmerbevaringsstatus for særlige naturtyper og arterSideeffekterne ved foranstaltningen er:Forbedring af den økologiske tilstand i vandløbTilpasning til klimaændringer ved at ændre på vandafstrømningen til byerMindre udledning af drivhusgasserGenerel forbedring af naturen i form af ekstensivering og mere vand i landskabet
C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteType af operationerStøtte kan ydes til:Fastholdelse af vådområder (inkluderer både N- og P-vådområder)Fastholdelse af naturlige vandstandsforhold i Natura 2000Fastholdelse af lavbundsprojekterÆndret afvanding
Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden forlandbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaberFokusområde 4B bedre vandforvaltningFokusområde 4C Undgå jorderosion og forbedre forvaltning af jordbundenFokusområde 5E fremme af kulstofbinding inden for landbrug og skovbrug
165
Rationale for indsatsenBidrager til implementeringen af Vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiverne og reducererudledningen af drivhusgasser.Typer af aktion eller indsatsFastholdelse af vådområder, lavbundsprojekter og naturlige vandstandsforhold udbydes med årligebetalinger for accept af vådområde, lavbundsprojekt eller naturlige vandstandsforhold, der tinglysessom varig servitut på arealerne. Tilsagnsperioden er 20 år med årlige betalinger. Støtte udbydes forpå forhånd fastsatte støttesatser pr. ha pr. år.Støttemodtageren forpligter sig til, at arealerne permanent henligger som vådområde, område mednaturlige vandstandsforhold eller lavbundsområde og fastholdes som græs- eller naturareal.Mulighed for anvendelse af arealerne vil afhænge af ændringen af afvandingen oggrundvandshøjden. Nogle arealer vil blive sat under vand og dermed udgå som landbrugsareal.Øvrige arealer kan stadig afgræsses eller anvendes som udyrkede arealer.Støtte kan desuden ydes til gennemførelse og opretholdelse af ændret afvanding på græsarealer isærligt udpegede områder, f.eks. marskområder. Tilsagnsperioden er 5 år med årlige udbetalinger.Støtteberettigede omkostningerArealkompensation for værdiforringelse af jord og driftstab som følge af de restriktioner, derpålægges i tinglyst servitut for arealer der indgår i vådområdeprojekter, lavbundsprojekter ogprojekter om etablering af naturlige vandstandsforhold.Arealkompensation for ændret afvanding, gødningsforbud og deraf følgende lavere græsudbytte.ModtagereEjere og forpagtere.Grundlæggende krav (Eligibility Criteria)De væsentligste grundlæggende krav er oplistet herunder:At arealet indgår i et projektområde eller er beliggende indenfor et område udpeget tilændret afvandingAt tilsagnshaver driver arealet som ejer eller forpagter ved tilsagnsperiodens begyndelseAt der ikke på arealet foreligger uforenelige tilskudsordningerAt der ikke er skov (som defineret i artikel 2 i landdistriktsforordningen REG RD/2013) på detareal, hvortil der søges om tilskudAt arealet ikke ligger i 25 m beskyttelseszone omkring almennyttige vandboringer
Støttebetingelser (Commitments)Den 20-årige støtte til fastholdelse af vådområder, lavbundsprojekter og naturlige vandstandsforholdydes som kompensation for, at arealerne permanent skal henligge som vådområde og fastholdessom græs- eller naturarealer. Den tinglyste servitut indeholder bl.a. bestemmelser om:ArealanvendelsenIngen brug af plantebeskyttelsesmidler
166
Ingen tilførsel af gødningsstoffer udover den gødning, der efterlades af græssende husdyrIngen omlægning
Den 5-årige støtte til ændret afvanding ydes for at tåle ændrede afvandingsforhold og forbud modgødskning.Yderligere betingelser for at sikre effekten (Other obligations)Der kan fastsættes yderligere betingelser, uden at dette kompenseres på foranstaltningen. Dette ereksempelvis forbud mod tilskudsfodring.Typer af støtteArealbaseret betaling pr. ha pr. år i form af 5-årige eller 20-årige tilsagn. Der ansøges om årligudbetaling i den fælles årlige udbetalingsanmodning, hvor alle landbrugsarealer indberettes.For 20-årige tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder, lavbundsprojekter og naturligevandstandsforhold, er støtteniveauet afhængig af arealanvendelsen forud for etableringen:Arealer med tilsagn om fastholdelse af vådområder,lavbundsprojekter og naturlige vandstandsforholdArealer, hvor afvandingsforholdene er ændret somfølge af et MVJ-tilsagnOmdriftsarealer/frugt/bær/pyntegrønt o.l. Omfatterdog ikke arealer, der i mindst 5 år har været udlagt somgræsarealer.Permanente græsarealerNaturarealer. Her er der tale om arealer, der ikke eromfattet af de foregående tre kategorier. Der gives dogikke tilskud til skov.Euro pr. ha pr. år(Ved en kurs på 7,5)240 (1.800 kr./ha)
467 (3.500 kr./ha)
240 (1.800 kr./ha)40 (300 kr./ha)
Støtte til 5-årig ændret afvanding udgør 187 (1.400 kr.) euro pr. ha pr. år.Bemærk, at satserne ikke er endeligt afklarede, da de muligvis skal genberegnes i forhold til nyeredata.Links til anden lovgivningDer er ikke bestemmelser i lovgivningen, som generelt stiller krav om fastholdelse af vådområder,naturlige vandstandsforhold eller lavbundsprojekter eller ændret afvanding, som er de elementer,der udgør kompensationen på ordningen.BaselineBaseline er vurderet i forhold til støttebetingelsen til foranstaltningerne som beskrevet ovenfor.
167
Der findes ikke KO-krav for vådgøring af arealerne, omlægning til græsareal eller tinglysning afarealet som vådområde. Baseline for den 20-årige støtte er derfor kun de relevante kriterier ogminimumsaktiviteter i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c, 2. og 3. pind i DS/2013.Baseline for den 5-årige støtte til ændret afvanding er desuden KO-krav for udbringning afhusdyrgødning.Herunder vises gennemgang af anden lovgivning/regulering.Grønning under den direkte støtteDer er ikke grønningskrav, som stiller krav om aktiv forvaltning ved fastholdelse af vådområder,naturlige vandstandsforhold eller lavbundsprojekter eller ændret afvanding, ligesomtilskudsordningerne ikke er foreslået anvendt som ækvivalent, herunder til opfyldelse af 5 pct. EFAkrav.Grønning er derfor umiddelbart ikke baseline for denne foranstaltning, men der udestår yderligereanalyse heraf.Lovgivningsmæssige krav grundet Vandrammedirektiv, Habitatdirektiv og FuglebeskyttelsesdirektivImplementeringen af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet er sket gennem nationallovgivning, bl.a. miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven og husdyrbrugloven.Implementeringen af direktiverne i Danmark tager primært sigte på at sikre, at der ikke givestilladelse eller dispensation til aktiviteter, som kan skade de levesteder for arter og naturtyper, somNatura-områderne er udpeget for at beskytte. Endvidere skal forvaltningen af områderne ioverensstemmelse med Natura 2000-planerne sikre, at tilstanden og det samlede areal af denaturtyper og levesteder for arter, som det enkelte område er udpeget for, er stabil eller i fremgang.Der er ikke indført regulering i medfør af de to direktiver, som pålægger eller hindrer de tiltag, somforanstaltningen er målrettet. Derfor er direktivimplementering af Habitat- ogFuglebeskyttelsesdirektiv ikke baseline på foranstaltningen.Vandrammedirektivet er implementeret i dansk lovgivning i miljømålsloven. Den foreskriver, atstaten udarbejder vandplaner med tilhørende indsatsprogrammer, som redegør for, hvordan vi iDanmark vil nå EU-målet om ”god tilstand” for de danske vandområder. Vandplanerne er etinstrument til at nå det mål, der er udstukket i EU’s vandrammedirektiv: at alle vandområder –grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet – skal have ”god tilstand” i 2015.Genskabelse og genoprettelse af vådområder er på listen over supplerende foranstaltninger, sommedlemslandene kan indarbejde i indsatsprogrammerne, og som derfor ikke i sig selv er forpligtelserfor medlemslandene. Derfor er direktivimplementering af Vandrammedirektivet ikke baseline påforanstaltningen.Lovgivningsmæssige krav vedrørende 10 meter randzoner langs vandløb og søerFor arealer beliggende i de obligatoriske 10 meter randzoner langs vandløb og søer reduceres detårlige tilskud til 0 kr./ha.Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltning
168
Kombination af støtteStøtte under denne foranstaltning kan kombineres med nedenstående foranstaltninger for miljø- ogklimavenligt landbrug i programmet:5-årig Pleje af græs- og naturarealer
Ved betaling sikres det, at de samlede betalinger ikke overstiger de maksimale støttebeløb anført ibilaget til Forordning LDP/2013. Hvis en landbruger søger om støtte under mere end énforanstaltning for miljø- og klimavenligt landbrug, reduceres den udbetalte støtte (både dennationale del og fællesskabsbidraget) til den maksimale årlige støttebetaling anført i bilaget tilForordning LDP/2013.Der foretages en 100 pct. administrativ kontrol af dobbeltstøtte på basis af den elektroniskeindberetning i Fællesskemaet, som indeholder alle arealoplysninger og udbetalingsanmodning forbåde søjle I og søjle II. Det administrative check foretages før udbetaling. Hver mark udgør en unikenhed, og IT systemet kan derfor kontrollere om der er søgt tilskud til ikke-kompatiblearealordninger på det samme areal.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Kontrol foregår ved de årlige stikprøvekontrolbesøg i forbindelse med de arealer, hvortil der ydesstøtte.For de 20-årige tilsagn kontrolleres tilsagnsbetingelserne, herunder at der foreligger en tinglystservitut.For de 5-årige tilsagn kontrolleres det, at den ændrede afvanding er opretholdt, og at forbuddet modgødskning og sprøjtning er overholdt.
Art. 29: Pleje af græs- og naturarealerA. RetsgrundlagArt. 29 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområder og tværgående målC. Anvendelsesområde og type / grad af støtteType af operationerGræsning eller slæt af græs- og naturarealer med en høj naturværdi.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden forlandbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaber
169
Rationale for indsatsenBidrager til N2000 direktiv implementering og biodiversitet 2020 målsætning.Landbruget spiller en vigtig rolle for bevarelse af naturværdierne i det åbne land i Danmark.Regeringen har som højt prioriteret målsætning at stoppe tilbagegangen i biodiversitet i 2020 og atleve op til EU direktivforpligtigelser i Natura 2000. Dette skal bl.a. opnås ved at værdifuldenaturtyper, særligt inden for Natura 2000 områderne, men også på HNV arealer uden for Natura2000, bliver plejet ekstensivt med afgræsning eller slæt.Mange lysåbne arealer af høj naturværdi er skabt af og derfor helt afhængige af ekstensiv drift. Ingendrift betyder tilgroning, mens intensiv drift kan forringe værdierne knyttet til disse arealer. Årligafgræsning eller slæt af græs- og naturarealer i det åbne land, herunder enge, overdrev og heder, ermed til at fastholde og fremme disse værdier. Slæt bidrager tillige med fjernelse af næringsstoffer fraarealet til fordel for konkurrencesvage planter og den fauna, som er tilknyttet disse planter. På noglehabitatnaturtyper indenfor NATURA 2000 er en sådan ekstensiv drift helt afgørende for at sikreeksisterende naturværdier og for på sigt at kunne opnå gunstig bevaringsstatus. Foranstaltningenbidrager til disse målsætninger.
Typer af aktion eller indsatsDer ydes støtte til pleje af græs- og naturarealer ved årlig afgræsning eller slæt. Når der i teksten idette fakta ark refereres til areal, så menes det areal, hvortil der ydes støtte efter denneforanstaltning.Foranstaltningen skal bidrage til bevaring af ca. 150.000 ha græsarealer med høj naturværdi,indikativ fordelt med omkring 110.000 ha indenfor Natura 2000 udpegningen og 40.000 ha HNVarealer udenfor NATURA 2000. Målretningen mod HNV arealer sker ud fra et nyt HNV kort, som skalsikre at de naturmæssigt mest værdifulde arealer plejes først.Støtte ydes som en årlig arealstøtte i medfør af 5-årige forpligtigelser og efter fastlagte støttesatser.Støtten målrettes NATURA 2000-områder og HNV arealer udenfor NATURA 2000.Støtten ydes til græs- og naturarealer afhængige af landbrugsmæssig drift. Det betyder, atforanstaltningen ikke er begrænset til definitionen af landbrugsarealer ”agricultural area”, jf. artikel 2i forordning (LDP/2013).Støtteberettigede omkostningerStøtteniveauerne er baseret på beregning af ekstraomkostninger og den indtjening, der gives afkaldpå, ved tilsagn om årlig afgræsning eller slæt. Støtteniveauet fastsættes som et gennemsnit mellemde skønnede høje og lave indkomsttab beregnet på baggrund af forskelle i arealstørrelser ogomkostningsstrukturer.Støttesatsen differentieres så der kan opnås en højere støtte på arealer, der ikke er omfattet afenkeltbetaling/grundbetaling (herefter benævnt direkte støtte). Arealer, der er omfattet af direktestøtte, er gennemsnitligt større og mere ensartede, hvilket muliggør en mere enkel og rationelplejeindsats. Dertil kommer, at for at kunne modtage direkte støtte skal en række krav tillandbrugsarealer og landbrugsaktivitet være opfyldt, hvilket en plejeindsats kan bidrage til. Samlet
170
set er incitamentet til en pleje af arealet væsentligt højere på disse arealer pga. den direkte støtte,hvorfor en lavere støttesats vurderes at kunne give tilstrækkeligt incitament til en pleje. Arealer udendirekte støtte er ofte mere krævende i forhold til tilsyn, vedligehold af faciliteter såsom vand oghegn, og større udfordringer med foderkvalitet og smittetryk.Der kompenseres ikke for tabt indtægt ved forbud mod pesticider og gødningsstoffer eller andrebetingelser, som ikke er direkte relateret til den aktive plejeindsats.ModtagereEjere eller forpagtere af den jord, der kan omfattes af tilskud.Grundlæggende krav (Eligibility Criteria)De væsentligste grundlæggende krav er oplistet herunder.At ansøger driver arealet som ejer eller forpagter ved tilsagnsperiodens begyndelse.Arealet, for hvilket der søges tilsagn til, udgør et sammenhængende areal på minimum 0,3ha.Arealet er ved ansøgning hovedsageligt beliggende indenfor et NATURA 2000 område ellerarealet indeholder HNV scorer på 5 og derover på gældende HNV kort.At der ikke på arealet foreligger uforenelige tilskudsordninger.At der ikke er skov (som defineret i art. 2 i forordning LDP/2013) på det areal, hvor der søgesom tilskud.
Støttebetingelser (Commitments)Der gives tilskud til græs- og naturarealer med en årlig forpligtelse til afgræsning eller slæt.En af følgende betingelser skal overholdes i den 5-årige tilsagnsperiode:afgræsningslæt
AfgræsningArealet skal være egnet til afgræsning. Denne betingelse udelukker, at der gives tilskud til ikke-støtteberettigede områder, hvor der ikke kan afgræsses, såsom småbeplantninger udenbundvegetation, vanddækkede arealer uden mulighed for græsning, og arealer uden plantedække.De ikke-støtteberettigede arealer kan stadigvæk inkluderes i den indhegning, hvor dyrene græsser, sålænge der ikke søges tilskud til disse.Ansøger kan vælge mellem at hele arealet skal fremstå synligt afgræsset den 31. august iudbetalingsåret eller at arealet i sin helhed er omfattet af en drift med afgræsning, og har etgræsningstryk på minimum 1,2 storkreaturer pr. ha i perioden 1. juni til 31. august. Hvis ansøgervælger den sidste kategori kan NaturErhvervstyrelsen på grundlag af en faglig vurdering godkende etlavere græsningstryk afhængig af biotopforholdene på arealet.På det tilskudsberettigede areal kan der indgå enkeltstående træer og buske, samt priler påstrandenge (naturskabte og naturligt forekommende afvandingskanaler på strandenge).
171
SlætArealet skal være egnet til slæt. Det betyder, at hele arealet skal kunne slås maskinelt eller manueltmed le. Der skal være taget minimum ét årligt slæt i perioden 20. juni til 31. august.Slæt af græs betyder, at det afslåede materiale skal fjernes fra marken, hvorved næringsindholdet påmarken sænkes, og der kommer lys og voksemuligheder for lavt voksende planter det efterfølgendeår.På det tilskudsberettigede areal kan der indgå enkeltstående træer og buske.Yderligere betingelser for at sikre effekten af plejeindsatsen (Other obligations)Der kan fastsættes yderligere betingelser, uden at dette kompenseres på foranstaltningen, for atsikre effekten af plejeindsatsen. Dette er eksempelvis forbud mod at anvende sprøjtemidler påarealet, forbud mod direkte tilførsel af gødningsstoffer på nær den gødning, som efterlades afgræssende husdyr og forbud mod omlægning af arealet.
Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierPrioritering sker i følgende rangorden:1. De særlige udpegede områder indenfor Natura 2000-områderne.2. HNV arealer udenfor NATURA 2000 på baggrund af et landsdækkende HNV kort.Kort over de udpegede områder til den årlige ansøgningsperiode er tilgængelige for offentlighedenpå internettet.Typer af støtteArealbaseret betaling pr. ha pr. år i form af 5-årige tilsagn. Der ansøges om tilsagn og årlig udbetalingi den fælles årlige udbetalingsanmodning, hvor alle landbrugsarealer indberettes.Links til anden lovgivningDer er ikke bestemmelser i lovgivningen, som generelt stiller krav om græsning eller slæt, som er deelementer, der udgør kompensationen på ordningen.BaselineBaseline er vurderet i forhold til støttebetingelsen til afgræsning og slæt, som beskrevet ovenfor.Eneste baseline for denne foranstaltning er relevante kriterier og minimumsaktiviteter i henhold tilartikel 4, stk. 1, litra c, 2. og 3. pind i DS/2013.Herunder vises gennemgang af anden lovgivning/regulering.KO og GLMDer findes ikke KO eller GLM krav, som stiller krav om pleje ved afgræsning eller slæt, eller somforhindrer afgræsning eller slæt. Derfor danner KO og GLM krav ikke baseline for denneforanstaltning.
172
Grønning under den direkte støtteDer er ikke grønningskrav, som stiller krav om aktiv forvaltning ved afgræsning eller ved slæt, ligesomtilskudsordningen til pleje af græs- og naturarealer ikke er foreslået anvendt som ækvivalent,herunder til opfyldelse af 5 pct. EFA krav.Grønning er derfor ikke baseline for denne foranstaltning.Lovgivningsmæssige krav grundet Habitatdirektiv og FuglebeskyttelsesdirektivImplementeringen af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er sket gennem nationallovgivning, bl.a. miljømålsloven, naturbeskyttelsesloven og husdyrbrugloven.Implementeringen af direktiverne i Danmark tager primært sigte på at sikre, at der ikke givestilladelse eller dispensation til aktiviteter, som kan skade de levesteder for arter og naturtyper, somNatura-områderne er udpeget for at beskytte. Endvidere skal forvaltningen af områderne ioverensstemmelse med Natura 2000-planerne sikre, at tilstanden og det samlede areal af denaturtyper og levesteder for arter, som det enkelte område er udpeget for, er stabil eller i fremgang.Der er ikke indført regulering i medfør af de to direktiver, som pålægger eller hindrer ekstensivlandbrugsmæssig drift i form af naturpleje ved afgræsning eller slæt af de områder, somforanstaltningen er målrettet. Derfor er direktivimplementering af Habitat- ogFuglebeskyttelsesdirektiv ikke baseline på foranstaltningen.Lovgivningsmæssige krav grundet naturbeskyttelseslovens § 3For naturplejekrævende arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 – typisk eng, strandeng,hede, mose og overdrev - gælder de begrænsninger, der knytter sig til denne lovgivning før, under ogefter indgåelse af aftalen under denne tilskudsordning. Overordnet sikrer beskyttelsen, at arealetikke må ødelægges eller den hidtidige drift intensiveres. Loven indeholder ikke krav til en aktivplejeindsats, og er derfor ikke baseline på foranstaltningen.
Forpligtigelse
Euro pr. ha pr. år(Ved en kurs på 7,5)
Græsning på arealer med direkte støtte
220 (1.650 kr./ha)
Græsning på arealer uden direkte støtte
347 (2.600 kr./ha)
Slæt på arealer med direkte støtte
114 (850 kr./ha)
Slæt på arealer uden direkte støtte
140 (1050 kr./ha)
173
Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltningKombination af støtteStøtte under denne foranstaltning kan kombineres med nedenstående foranstaltninger for miljø- ogklimavenligt landbrug i programmet20-årig fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold i Natura 2000-områder.Randzonekompensation
Ved betaling sikres det, at de samlede betalinger ikke overstiger de maksimale støttebeløb anført ibilaget til Forordning LDP/2013. Hvis en landbruger søger om støtte under mere end énforanstaltning for miljø- og klimavenligt landbrug, reduceres den udbetalte støtte (både dennationale del og fællesskabsbidraget) til den maksimale årlige støttebetaling anført i bilaget tilForordning LDP/2013.Der foretages en 100 pct. administrativ kontrol af dobbeltstøtte på basis af den elektroniskeindberetning i Fællesskemaet, som indeholder alle arealoplysninger og udbetalingsanmodning forbåde søjle I og søjle II. Det administrative check foretages før udbetaling. Hver mark udgør en unikenhed, og IT systemet kan derfor kontrollere om der er søgt tilskud til ikke-kompatiblearealordninger på det samme areal.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Kontrol foregår ved de årlige kontrolbesøg i forbindelse med de arealer, hvortil der ydes støtte.Kontrol af støttebetingelser (commitments) fremgår herunder.AfgræsningDet kontrolleres, at der ikke er områder indenfor tilsagnsarealet, som ikke kan afgræsses.Hvis tilsagnshaver vælger at overholde betingelsen om at hele arealet skal fremstå synligt afgræssetpr. 31.8, så kontrolleres dette visuelt på alle dele af tilsagnsarealet. Ved denne betingelse er det ikkeet krav, at der går dyr på arealet ved kontrol.Hvis tilsagnshaver vælger at overholde betingelsen om 1,2 storkreaturer/ha, eller et andet afNaturErhvervstyrelsen godkendt græsningstryk i perioden 1. juni til 31. august, så kontrolleres det, atarealet i sin helhed er omfattet af afgræsning, dvs. der er tydelige tegn på at dyrene går på helearealet, og at dyretrykket på det pågældende areal overholdes. Omregning af dyr til storkreaturer påarealet sker i henhold til Annex II i implementerende retsakt til landdistriktsforordningen.SlætArealet skal være synligt slået og det afslåede materiale fjernet fra arealet. Slæt skal være foretaget iperioden 20. juli til 31. august.
174
Art. 30: Økologisk arealtilskudA. RetsgrundlagArtikel 30 i Landdistriktsforordningen.
B. Bidrag til fokusområder og tværgående målForanstaltningens forventede miljøpåvirkninger er reduktion i tilførsel af plantebeskyttelsesmidler ogkvælstof fra landbruget til miljøet. Yderligere sekundære positive påvirkninger forventes påbiotopforholdene på landbrugsjord og tilstødende naturområder, der er følsomme over for kvælstofog plantebeskyttelsesmidler.Foranstaltningen bidrager således til at fremme målsætningerne for prioritetsområdet 4.Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget ogskovbruget, herunder særligt i relation til fokusområderne: 4B: bedre vandforvaltning (i landbruget)og 4C: bedre forvaltning af jordbunden (i landbruget).
C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteTyper af operationerArealbaserede betalinger til omlægning og opretholdelse af økologisk drift med begrænsetanvendelse af kvælstof.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A genopretning og bevarelse af biodiversitet, bl.a. i Natura 2000-områder og inden forlandbrug af høj naturværdi, og af de europæiske landskaberFokusområde 4B bedre vandforvaltningFokusområde 4C Undgå jorderosion og forbedre forvaltning af jordbunden
Rationale for indsatsenRegeringen fremlagde i juni 2012 Økologisk Handlingsplan 2020, der indeholder en flerstrengetindsats, der støtter bredt op om økologi. Målet er at fremme økologien generelt – og helt konkretopnå en fordobling af det økologiske areal i 2020.I Økologisk Handlingsplan 2020 satses både på at fremme efterspørgslen efter økologiske varer ogfortsat udvikle økologien. Indsatserne er fordelt på følgende hovedområder: 1) Økologisk omstillingaf de offentlige køkkener, 2) Økologisk omstilling af de offentlige arealer, 3) Flere nye økologiskeprodukter, 4) En mere fokuseret og koordineret eksportindsats, 5) Målrettet støtte til økologiske
175
bedrifter og 6) Forskning og udvikling i økologi. Dertil kommer en række mindre indsatsområder,herunder økologi som del af fødevareuddannelserne, mere økologisk skolefrugt og fremme aføkologisk biogas og recirkulering af næringsstoffer.Målrettet støtte til økologiske bedrifter er således en blandt flere indsatser i den danskeøkologipolitik, der skal understøtte en fortsat vækst i det økologiske areal bl.a. med henblik på atopnå en række fordele for miljø og biodiversitet.Nærværende foranstaltning ”økologisk arealtilskud” afspejler en højere grad af målrettet støtte tiløkologiske bedrifter. Målretningen bygger i høj grad på resultaterne af den omfattendeRammevilkårsanalyse for økologi, som er udarbejdet for Fødevareministeriet af FødevareøkonomiskInstitut og ICROFS (Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug ogFødevaresystemer)i maj 2012. Rapporten er udarbejdet med henblik på at bidrage til detøkonomiske vidensgrundlag omkring de økonomiske og administrative rammevilkår for den danskeøkologiske sektor, og mulige effekter af alternative modeller for differentiering af støtten tiløkologisk jordbrug. Arbejdet med rapporten er blevet fulgt af en Inspirations- og Sparringsgruppemed deltagere fra Landbrug & Fødevarer, Økologisk landsforening, Dansk Industri, DanmarksNaturfredningsforening og Fødevareministeriets institutioner.Rammevilkårsanalysen peger bl.a. på, at omlægningen til økologi inden for sektorer som fjerkræ,frugt/bær og svin går trægt. For frugt og bær gælder særligt det forhold, at de økologiskeproducenter står over for en række dyrkningsmæssige udfordringer og risici. Desuden pegerrammevilkårsanalysen på, at der kan være grundlag for at kompensere økologiske landmænd for etsærligt lavt kvælstofforbrug.
Typer af aktion eller indsatsDer ydes støtte til arealer, der er under omlægning til økologisk drift, samt til arealer, der er omlagttil økologisk drift.Der ydes som udgangspunkt støtte i en tilsagnsperiode på fem år. Det overvejes desuden at aktiveremulighederne i Landdistriktsforordningens artikel 30 (3) for, at der under foranstaltningen kanfastlægges en kortere indledende periode svarende til omlægningsperioden, at der ved støtte tilvedligeholdelse af økologisk landbrug kan foreskrives en årlig forlængelse efter afslutningen af denindledende periode, samt at der for nye forpligtelser vedrørende vedligeholdelse, som følger direkteefter den forpligtelse, der er varetaget i den indledende periode, kan fastlægges en kortere periode.Støtten skal bidrage til fortsat økologisk drift af de ca. 180.000 ha økologiske arealer, der allerede eromlagt til økologi i Danmark. Støtten, inklusiv omlægningstillæg, skal desuden bidrage til omlægningaf yderligere arealer med henblik på at nå målsætningen om et samlet økologisk areal på ca. 300.000ha i 2020. Et tillæg til arealer med frugt/bær skal både medvirke til fastholdelse og vækst i arealetmed økologisk frugt/bær. Et tillæg til yderlige reduktion i kvælstoftilførslen skal både medvirke til atfastholde og øge det økologiske areal, der grundet begrænset adgang til økologisk gødning tilføres envæsentligt lavere N end ellers tilladt.
176
Støtteberettigede omkostningerStøtteniveauet er fastsat på baggrund af beregnede indkomsttab og meromkostninger som følge afomlægning til eller opretholdelse af økologisk drift. Støtteniveauet er fastsat ved sammenligning afomkostninger og indkomsttab forbundet med økologisk drift sammenlignet med konventionel drift.Støtten er differentieret i form af en basissats og tillægssatser med følgende støtteberettigedeomkostninger:En basissats til alle arealer: De støtteberettigede omkostninger er meromkostninger ogindkomsttab forbundet med økologisk drift (og et kvælstofforbrug på 140 kg total N/ha eller75 % af kvælstofkvoten25).Et omlægningstillæg: De støtteberettigede omkostninger er ekstra omkostninger ogindkomsttab forbundet med omlægning af et areal fra konventionel til økologisk drift.Tillægget ydes kun til arealer, der er under omlægning ved tilsagnsårets begyndelse.Et frugt/bær-tillæg: De støtteberettigede omkostninger er ekstra omkostninger ogindkomsttab forbundet med økologisk drift af frugt/bær-arealer. Frugt/bær-arealer indgårikke i grundlaget for beregning af basissatsen, og basissatsen afspejler således heller ikkemeromkostningerne ved økologisk frugt/bær-avl sammenlignet med øvrig økologiskdyrkning. Der er tale om et årligt tillæg pr. ha med frugt/bær.Et tillæg til yderligere N-reduktion: De støtteberettigede omkostninger er ekstraomkostninger og indkomsttab forbundet med økologisk drift med ekstra lav kvælstoftilførsel(80 kg total N/ha eller 45 % af kvælstofkvoten26) sammenlignet med basissatsens 140 kg totalN/ha (eller 75 % af kvælstofkvoten). De ekstra omkostninger og indkomsttab ved den ekstralave N-tilførsel er ikke kompenseret via basissatsen. Der er tale om et årligt tillæg pr. ha forhvert år bedriften drives med den ekstra lave N-tilførsel.
Støttesatserne er beregnet ud fra gennemsnit. Referenceniveauet for beregning af den indtjening,der gives afkald på, og de ekstraomkostninger, som tilsagnene medfører, er de relevante normer ogkrav nævnt i artikel 30, stk. 2 og stk. 4 i Rådets forordning REG RD post 2013.Efter fastlæggelse af de endelige bestemmelser om metode til undgåelse af dobbeltkompensation iforhold til den supplerende betaling for grønne krav ydet i medfør af artikel 29 i Rådets forordning[DB post 2013], vil det blive vurderet, hvorvidt basissatsen skal justeres.Beregningsgrundlaget er udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (IFRO).Modtagere
2526
Kun en af de nævnte opgørelsesmetoder bliver mulig. Hvilken fastsættes i bekendtgørelse ifm. gennemførelse.Kun en af de nævnte opgørelsesmetoder bliver mulig. Hvilken fastsættes i bekendtgørelse ifm. gennemførelse.Der tages desuden forbehold for niveauet for ekstra lav kvælstoftilførsel.
177
Støttemodtagerne er aktive landbrugere og ejere eller forpagtere af jord. Ordningen kan kunansøges af autoriserede økologiske landbrugere og landbrugere, der har ansøgt om autorisation tiløkologisk jordbrug.StøttebetingelserGrundlæggende krav (Eligibility Criteria):At bedriften er autoriseret til økologisk drift (eller har ansøgt herom) ved tilsagnsperiodensbegyndelse.At ansøger er aktiv landbruger (i overensstemmelse med artikel 9 i DS forordningen) vedtilsagnsperiodens begyndelse.At ansøger driver arealet som ejer eller forpagter ved tilsagnsperiodens begyndelse.Det samlede areal, for hvilket der søges tilsagn til, som minimum udgør 5,0 ha, med mindreder er tale om frugt/bær-arealer eller arealer i lukkede drivhuse (i så fald erminimumsgrænsen 2,0 ha).Arealet, for hvilket der søges tilsagn til, er et landbrugsareal, jf. artikel 2 i LDP Forordningen.Arealet, for hvilket der søges tilsagn til, som minimum udgør et sammenhængende areal på0,30 ha, medmindre der er tale om arealer i lukkede drivhuse.
Støttebetingelser (Commitments)Der gives et årligt basistilskud til landbrugsarealer der opfylder følgende støttebetingelser:At ansøger er autoriseret til økologisk produktion eller har ansøgt herom, jf. gældendeøkologiregler.At arealet kun tilføres plantebeskyttelsesmidler, der er godkendt til økologisk jordbrug, jf.gældende økologiregler.At arealet kun tilføres gødning, der er godkendt til økologisk jordbrug, jf. gældendeøkologiregler.Der må i gennemsnit maksimalt tilføres 140 kg total N/ha eller 75 % af kvælstofkvoten.
Desuden gælder følgende støttebetingelser (commitments) for årlig udbetaling af de differentieredetillægssatser:Et areal er berettiget til omlægningstillæg i de år, hvor arealet ved tilsagnsårets begyndelseer under omlægning til økologisk jordbrug, jf. gældende økologiregler.Et areal er berettiget til tillæg til frugt/bær i de år, hvor arealet er dyrket med økologiskfrugt/bær.Et areal er berettiget til tillæg til yderligere N-reduktion i de år, hvor bedriften dyrkes med enekstra lav kvælstoftilførsel (maksimalt 80 kg total N/ha eller 45 % af kvælstofkvoten).
Yderligere betingelser (Other obligations)Der gælder desuden følgende betingelser for udbetaling af tilskud (basissats og de differentieredetillægssatser), selvom tilskuddet ikke kompenserer her for:
178
Der skal for bedriften årligt udarbejdes gødningsregnskab efter reglerne i lov om jordbrugetsanvendelse af gødning og om plantedække og regler fastsat i medfør heraf.At arealet er et landbrugsareal, jf. artikel 2 i LDP Forordningen..At ansøger er aktiv landbruger (i overensstemmelse med artikel 9 i DS Forordningen).At arealet er berettiget til direkte støtte (i overensstemmelse med DS Forordningen).
Der kan fastsættes yderligere betingelser end de oven for nævnte med henblik på at sikreforanstaltningens effekt, kontrollerbarhed, m.m.
Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Inden for den afsatte bevilling vil ansøgerne bliver prioriteret efter klare kriterier.Prioriteringskriterierne vil blive fastlagt i forbindelse med den nationale udmøntning afforanstaltningen, herunder i bekendtgørelsen for støtteforanstaltningen.
Typer af støtteStøtten ydes som arealbaserede betalinger og på årsbasis pr. ha. Der ansøges om tilsagn og årligudbetaling i den fælles årlige udbetalingsanmodning, hvor alle landbrugsarealer indberettes.
Links til anden lovgivningVedr. økologisk jordbrugsproduktion:Der er ikke bestemmelser i lovgivningen, der generelt stiller krav om økologisk drift, som er detgrundlæggende element, der kompenseres via foranstaltningen. Foranstaltningen kompenserersåledes for frivillig overholdelse af kravene til økologisk drift, som reguleret i Rådets forordning834/2007 om økologisk jordbrugsproduktion og national lov nr. 463 af 17. juni 2008 med senereændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 3. maj 2011 om økologisk jordbrugsproduktion mv.Baseline i form af krydsoverensstemmelse og GLM:Støtte ydes kun for forpligtelser, der overstiger de relevante obligatoriske forpligtelser som fastlagtved krydsoverensstemmelseskrav og betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand, sombeskrevet i forordning HR, art. 91-95 og bilag 2.For KO er de gældende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 51 af 23. januar 2013 omkrydsoverensstemmelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 338 af 25. marts 2013 ogbekendtgørelse nr. 976 af 29. juli 2013.For GLM er de gældende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 50 af 23. januar 2013 om godlandbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som ændret ved bekendtgørelse nr. 337 af 25. marts 2013.Følgende KO-krav er relevante for Økologisk arealtilskud og er derfor baseline:
179
Relevante dele af KO-krav vedrørende gødning:Relevante dele af krav 1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning (harmonireglerne)Delkrav1KravtekstHjemmelBekendtgørelse nr. 915af 27. juni 2013 omerhvervsmæssigtdyrehold,husdyrgødning, ensilagem.v. 31, stk. 1§ 31, stk. 23
På en landbrugsbedrift må der samlet højest udbringes enhusdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder pr.ha pr. planperiode (1. august-31. juli).På en landbrugsbedrift med kvæg, får eller geder måhusdyrgødningsmængden fra disse dyr på egen bedrift,dog udbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenhederpr. ha pr. planperiode.
På landbrugsbedrifter, hvor delkrav 1 er gældende, måhusdyrgødning højst udbringes i en mængde svarende til170 kg. N pr. ha pr. planperiode.
§ 31, stk. 4, førstepunktum.
Bemærkning ang. HarmonireglerDer må på en landbrugsbedrift som hovedregel maksimalt udbringes en husdyrgødningsmængdesvarende til 1,4 dyreenheder (1,7 dyreenheder ved kvæg, får eller geder) pr. ha pr. planperiode (1.august – 21. juli), jf. ovenstående. Kommissionen har tilladt en undtagelsesbestemmelse for Danmarki forbindelse med nitratdirektivet (2012/659/EU). Undtagelsesbestemmelsen tillader under vissenærmere betingelser, at der kan udbringes en husdyrgødningsmængde på marker på kvægbedriftersvarende til 2,3 dyreenheder pr. ha pr. planperiode. Undtagelsen fra nitratdirektivet indgår ikke ibaseline for nærværende foranstaltning, jf. ovenstående relevante dele af krav 1.22.Undtagelsen fra nitratdirektivet indgår heller ikke i støttesatsen: Basis-støttesatsen er beregnet udfra forskellen i driftsresultat (efter ejeraflønning) mellem sammenlignelige bedrifter med hhv.økologisk og konventionel drift. Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) har foretaget beregninger, dersikrer at støttesatserne ikke indeholder kompensation forbundet med den danskeundtagelsesbestemmelse. Desuden er det ikke muligt for økologer, og dermed ansøgere tilnærværende foranstaltning, at anvende undtagelsesmuligheden.
Krav 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behovDelkrav1KravtekstHjemmel
I planperioden må forbruget af kvælstof til gødningsformål ikke Lovbekendtgørelse nr.500 af 12. maj 2013 omoverstige virksomhedens kvote for kvælstof.jordbrugets anvendelseaf gødning og omplantedække, § 5
180
KO-krav vedrørende pesticider:Relevante dele af krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerDelkrav1KravtekstDer må kun anvendes godkendteplantebeskyttelsesmidler27HjemmelForordning 1107/2009, art.28, stk. 1, og art. 55.LBK 878/2010, § 33, stk. 1
Dertil kommer relevante kriterier og minimumsaktiviteter i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c, 2. og 3.pind i DS/2013
Baseline i form af Grønne Krav under den direkte støtte[Der indsættes endelig tekst når bestemmelserne om undgåelse af dobbeltkompensation er kendte]Efter fastlæggelse af de endelige bestemmelser om metode til undgåelse af dobbeltkompensation iforhold til den supplerende betaling for grønne krav ydet i medfør af artikel 29 i Rådets forordning[REG DB post 2013], vil det blive vurderet, hvorvidt basissatsen skal justeres.
Baseline i form af relevante krav i national lovgivning:Dette afsnit indeholder alene relevante, nationale bestemmelser, som ikke er indeholdt iovenstående afsnit om relevante KO-krav.Krav vedr. anvendelse af pesticiderIfølge lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner, senest ændret ved lov nr. 563 af 19. juni 2012, erder krav om 10 meter obligatoriske dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie randzoner langs alle åbnevandløb i landzone samt søer over 100 m2 i landzone.Endvidere må anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentligeformål ikke foretages inden for en radius på 25 meter fra en boring, der indvinder grundvand tilalmene vandforsyningsanlæg, jf. § 21b, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 ommiljøbeskyttelse, som senest ændret ved lov nr. 553 af 1. juni 2011 og lov nr. 1249 af 18. december2012.Støtteintensitet [foreløbige satser]Økologisk arealtilskud medEUR pr. ha. pr. årBemærkninger
27
Bilag 6 til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011 indeholder liste, der løbende opdateres, overplantebeskyttelsesmidler, der har fået fastsat sidste frist (med dato) for anvendelse/besiddelse. Midler med udenlandskeetiketter er ikke godkendte i Danmark
181
differentierede satser
Euro (DKR ved enkurs på 7,5)[120 (900 kr./ha)]
Basissats til alle arealerTillæg til:a)Arealer under omlægningb)Frugt/bær-arealer
a) [133 (1.000kr./ha)]b)XX
Tillæg a, b og c kan entenhver for sig eller ikombination ydes somtillæg til basissatsen.
c)Arealer med yderligereN-reduktion (80 kg totalN/ha eller 45 % afbedriftens kvote)
c) YY
Vedr. beregning af kompensationsniveauet:Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) på Københavns Universitet har leveret de data og beregninger,der attesterer at støttesatserne er fastsat som foreskrevet af art. 69, stk.2 i Rådets forordning (RDpost 2013). Forskningsinstitutionen fungerer uafhængigt af NaturErhvervstyrelsen, der er ansvarligfor beregningerne. Institutionen udgør den fornødne ekspertise til at yde assistance ved denneopgave.
Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltningKombination af støtteStøtte under denne foranstaltning kan ikke kombineres på arealniveau med foranstaltninger formiljø- og klimavenligt landbrug i programmet. Det vil være muligt at kombinere støtte under denneforanstaltning på arealniveau med den direkte støtte (inklusiv betaling for de grønne krav) underSøjle 1, herunder tillæg til Ø-støtte.Ved betaling sikres det, at de samlede betalinger ikke overstiger de maksimale støttebeløb anført ibilaget til Forordning LDP/2013.Der foretages en 100 pct. administrativ kontrol af dobbeltstøtte på basis af den elektroniskeindberetning i Fællesskemaet, som indeholder alle arealoplysninger og udbetalingsanmodning forbåde søjle I og søjle II. Det administrative check foretages før udbetaling. Hver mark udgør en unikenhed, og IT systemet kan derfor kontrollere, om der er søgt tilskud til ikke-kompatiblearealordninger på det samme areal.Støtteordningen vil blive udbudt af NaturErhvervstyrelsen. Kontrolbesøg i forbindelse medstøttetilsagn og den administrative kontrol foretages af de relevante enheder iNaturErhvervstyrelsen.
182
D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Kontrol af økologisk arealtilskud foregår ved de fysiske kontrolbesøg i forbindelse med de arealer,hvortil der ydes støtte, samt ved administrativ kontrol.Økologikontrollen - Kontrol af økologisk autorisationAlle bedrifter, der er økologisk autoriserede får hvert år foretaget økologikontrol i henhold tiløkologireglerne.Oplysninger fra Økologikontrollen om status for økologisk autorisation af bedriften indgår i denadministrative kontrol af økologisk arealtilskud.Yderligere oplysninger fra Økologikontrollen om overtrædelser af økologireglernes bestemmelservedr. anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og gødning indgår i de fysiske kontrolbesøg vedr.kontrol af økologisk arealtilskud.Reduceret kvælstoftilførselBetingelsen om reduceret gødningsanvendelse på maks. 140 kg total N/ha eller 75 % afkvælstofkvoten på arealer omfattet af denne foranstaltning kontrolleres ud fra gødningsregnskabet.Det kontrolleres, at bedriften ikke har anvendt mere end 140 kg total N/ha eller 75 % af kvoten vedat sammenholde bedriftens totale kvælstofforbrug med bedriftens samlede harmoni-areal ogkontrollere, at gennemsnittet for hele bedriftens kvælstofforbrug ikke udgør mere end 140 kg totalN/ha eller 75 % af kvælstofkvoten.Yderligere Nedsat kvælstoftilførsel.Betingelsen om yderligere reduceret gødningsanvendelse på maks. 80 kg total N/ha eller 45 % afkvælstofkvoten på arealer omfattet af denne foranstaltning kontrolleres ud fra gødningsregnskabet.Det kontrolleres, at bedriften ikke har anvendt mere end 80 kg N/ha eller 45 % af kvælstofkvoten vedat sammenholde bedriftens totale kvælstofforbrug med bedriftens samlede harmoni-areal ogkontrollere, at gennemsnittet for hele bedriftens kvælstofforbrug ikke udgør mere end 80 kg N/haeller 45 % af kvælstofkvoten.Tillægssats til Frugt og bærUnder foranstaltningen ydes der en ekstra tillægssats til arealer med frugttræer og bærbuske. Detkontrolleres, at de ansøgte arealer dyrkes med frugt og bær i et omfang, der opfylder kravene tiljordbrugsmæssig dyrkning.E. Andre vigtige bemærkningerArealer under denne foranstaltning kan ikke både modtage omlægningstillæg og tilskud tilomlægning under tilsagn hertil fra den gamle programperiode. Arealerne kan heller ikke bådemodtage økologisk arealtilskud og miljøbetinget tilskud fra den gamle programperiode. Tilsagn omøkologisk arealtilskud kan omdannes til tilsagn om pleje af græs- og naturarealer.
183
Art. 31: Betalinger for krav om obligatoriske randzonerA. RetsgrundlagArtikel 31 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområder og tværgående målSom del af den danske implementering af vandrammedirektivet (2000/60/EC) trådte lov omrandzoner i kraft den 1. september 2012 (lov nr. 591 af 14. juni 2011, senest ændret ved lov omændring af randzoner, lov nr. 563 af 19. juni 2012). Efter loven er der krav om 10 meter obligatoriskedyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie randzoner langs alle åbne vandløb i landzone samt søer over 100m2i landzone. Det er efter loven muligt at udnytte randzonen som græsareal til ekstensiv afgræsningeller slæt uden anvendelse af gødning eller sprøjtemiddel.I henhold til artikel 31, st. 1 og 4 i RD ydes der støtte for omkostninger og indkomsttab som følge afspecifikke krav som blev foreskrevet i direktiv 2000/60/EF (vandrammedirektivet) og er ioverensstemmelse med indsatsprogrammerne for vandområdeplanerne.Randzoneloven bidrager til en implementering af artikel 11.4 i vandrammedirektivet. Der kan underdenne ordning ydes kompensation for ekstraomkostninger og indkomsttab for landbrugereforbundet med lovens krav. Implementering af vandrammedirektivet søges udmøntet gennemvandplaner for i alt 23 vandoplande.Randzoneloven har en positiv indflydelse på vandmiljøet ved at reducere udvaskningen af kvælstof,fosfor og sprøjtemiddel i overfladevandet og skabe robusthed over for klimaændringer. Samtidig kanrandzonerne fungere som bufferområder i forhold til oversvømmelser i et ændret klima ogspredningskorridor for plante- og dyrearter med derved afledt forbedret biodiversitet.C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteTyper af operationerArealtilskud til indtil 10 meter brede obligatoriske dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie randzonerlangs alle åbne vandløb i landzone samt søer over 100 m2i landzone.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4 A genopretning og bevarelse af biodiversitetFokusområde 4B bedre vandforvaltningRationale for indsatsenBidrager til implementering af vandrammedirektivet (artikel 11.4)Reducerer udvaskning af kvælstof og fosfor til overfladevandReducerer påvirkning af overfladevand fra sprøjtemiddel.
184
Bidrager til bevarelse af biodiversitet og etablering af spredningskorridorer og klimarobusthed i detåbne land ved etablering af op til ca. 50.000 ha ny natur.Type af aktion eller indsatsDer yders støtte til etablering og fastholdelse af obligatoriske randzoner, i medfør af lov omrandzoner (lov nr. 591 af 14. juni 2011, senest ændret ved lov om ændring af randzoner, lov nr. 563af 19. juni 2012), hvorefter der er krav om indtil 10 meter brede obligatoriske dyrknings-, gødnings-og sprøjtefrie randzoner langs alle åbne vandløb i landzone samt søer over 100 m2i landzone.Betaling ydes som en årlig arealstøtte med en fastlagt støttesats afhængig af om arealet i 2011 var:et permanent græsareal, areal med miljøtilsagn, areal uden grundbetalingsstøtte, arealberettiget til grundbetalingsstøtte efter art. 34 (R73/2009) o. lign elleret areal i omdrift, tilplantet med en flerårig kultur o. lign.
Støtteberettigede omkostningerStøtteniveauet er baseret på beregning af ekstra-omkostninger og indkomsttab, der gives afkald på,da arealet ikke må dyrkes i traditionel forstand, bortset fra græs uden tilførsel af gødning ogpesticider. Støtteniveauet fastsættes som et gennemsnit mellem de skønnede høje og laveindkomsttab beregnet på baggrund af forskellige jordtyper under forskellige produktionsformer.ModtagereDer ydes støtte til landbrugere, der som ejere eller forpagtere, ansøger om støtte og ydes kun tillandbrugsarealer.Grundlæggende krav (Eligibility Criteria)De grundlæggende krav er oplistet herunder.At støttemodtager er ejer eller forpagter.Arealet, er randzoneareal efter randzoneloven.Arealet er støtteberettiget efter grundbetalingsordningen.Krav om at have dyrknings-, gødnings, og sprøjtefrie randzoner i det kalenderår, derudbetales for.
Støttebetingelser (Commitments)Der ydes arealtilskud for at indtil 10 meter brede obligatoriske randzoner ikke dyrkes-, gødskes- ellersprøjtes langs alle åbne vandløb i landzone samt søer over 100 m2i landzone.Undtagelse fra støttebetingelserArealer må gerne pløjes hvert 7. år for derefter at anlægge nyt græs/springe i natur.Det er muligt at ansøge om dispensation fra forbuddet mod at dyrke, gødske eller sprøjte arealet imedfør af lov om randzoner. I givet fald er arealet ikke støtteberettiget, med mindre der er tale ommålrettet bekæmpelse af invasive eller giftige arter.
185
BaselineStøtte ydes kun for forpligtelser, der overstiger de obligatoriske forpligtelser som fastlagt vedkrydsoverensstemmelseskrav og betingelser for god landbrugs- og miljømæssig stand. Støtte ydesendvidere kun for forpligtelser, der overstiger relevante kriterier og minimumsaktiviteter i henhold tilartikel 4, stk. 1, litra C, 2. og 3. pind i DP/2013.Tilsvarende ydes der ikke betaling for at overholde eksisterende krav i EU-reglerne vedr. beskyttelseaf vandmiljøet, herunder krav om 2 m bræmmer, jf. § 69 i vandløbsloven (Lovbekendtgørelse nr. 927af 24. september 2009 om vandløb). Efter denne lov er der krav om dyrkningsfri bræmmer på 2 mlangs alle naturlige eller højt målsatte vandløb, samt søer over 100 m2.Støtten skal ligge inden for støtteloftet, jf. Bilag 1 til HZ2013.For KO er de gældende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 51 af 23. januar 2013 omkrydsoverensstemmelse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 338 af 25. marts 2013 ogbekendtgørelse nr. 976 af 29. juli 2013.For GLM er de gældende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 50 af 23. januar 2013 om godlandbrugs- og miljømæssig stand (GLM), som ændret ved bekendtgørelse nr. 337 af 25. marts 2013.Følgende KO-krav er relevante for randzoner og er derfor baseline:Krav 1.16 2 meter bræmmer langs vandløb og søerDelkrav1KravtekstDyrkning, jordbehandling, og plantning[1], må i landzone ikkeforetages i en bræmme på 2 m langs naturlige vandløb og søer.Det samme gælder langs kunstige vandløb og søer der ivandplanen efter miljømålsloven enten skal opfylde miljømålet”godt økologisk potentiale” eller ”maksimalt økologiskpotentiale”. Bestemmelsen gælder dog ikke for isolerede søerunder 100 m2 [2].HjemmelLovbekendtgørelse nr.927 af 24. september2009 om vandløb, somændret ved lov nr. 580af 18. juni 2012, § 69,stk. 1, for så vidt angårdyrkning,jordbehandling ogplantning § 69, stk. 1
Krav 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behovDelkrav1KravtekstHjemmel
I planperioden må forbruget af kvælstof til gødningsformål ikke Lovbekendtgørelse nr.500 af 12. maj 2013 omoverstige virksomhedens kvote for kvælstof.jordbrugets anvendelseaf gødning og om
[1]
Vandløbsmyndigheden kan for at begrænse grødevæksten i forbindelse med tilrettelæggelsen afvedligeholdelsen af offentlige vandløb foretage beplantning langs vandløb, ligesom det kan påbydes b redejerneat bevare skyggegivende vegetation.[2]Vandløbsmyndigheden kan i regulativer for offentlige vandløb fastsætte bredden af det areal, det i øvrigt ernødvendigt at råde over ved maskinel udførelse af vedligeholdelsesarbejder. Vedligeholdelsen af offentligevandløb påhviler vandløbsmyndigheden.
186
plantedække, § 5
Krav 1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning (harmonireglerne)Delkrav1KravtekstPå en landbrugsbedrift må der samlet højest udbringes enhusdyrgødningsmængde svarende til 1,4 dyreenheder pr. hapr. planperiode (1. august-31. juli).På en landbrugsbedrift med kvæg, får eller geder måhusdyrgødningsmængden fra disse dyr på egen bedrift, dogudbringes i en mængde svarende til 1,7 dyreenheder pr. ha pr.planperiode.HjemmelBekendtgørelse nr. 915af 27. juni 2013 omerhvervsmæssigtdyrehold,husdyrgødning, ensilagem.v. 31, stk. 1
§ 31, stk. 23På landbrugsbedrifter, hvor delkrav 1 eller 2 er gældende, § 31, stk. 4må husdyrgødning højst udbringes i en mængde svarendetil 170 kg. N pr. ha pr. planperiode. På landbrugsbedrifterhvor delkrav 3 er gældende, må husdyrgødning højstudbringes i en mængde svarende til 230 kg. N pr. ha pr.planperiode.
Krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidlerDelkrav1KravtekstDer må kun anvendes godkendteplantebeskyttelsesmidler28HjemmelForordning 1107/2009, art.28, stk. 1, og art. 55.LBK 878/2010, § 33, stk. 12Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kunanvendes på afgrøde, hvortil godkendelsen er givet29.Forordning 1107/2009, art.55.LBK 878/2010, § 10, stk. 23Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kunanvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet30Forordning 1107/2009, art.55.
28
Bilag 6 til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelse nr. 702 af 24. juni 2011 indeholder liste, der løbende opdateres, overplantebeskyttelsesmidler, der har fået fastsat sidste frist (med dato) for anvendelse/besiddelse. Midler med udenlandskeetiketter er ikke godkendte i Danmark29Dette fremgår af midlets etikette, brugsanvisning eller godkendelse til mindre anvendelse (der evt. også står på etiketten).30Dette fremgår af midlets brugsanvisning
187
LBK 878/2010, § 10, stk. 24Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kunForordning 1107/2009, art.anvendes i de antal maksimale årlige behandlinger,55.der er anført på etiketten/brugsvejledningen. Kravetgælder således alene for de plantebeskyttelsesmidler, LBK 878/2010, § 10, stk. 2hvor der i henhold til etiketten/brugsvejledningen erfastsat et maksimalt antal årlige behandlinger.
Dertil kommer relevante kriterier og minimumsaktiviteter i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c, 2. og 3.pind i DS/2013. Samt endelig lovgivningsmæssige krav vedr. 25 meters beskyttelseszoner omvandboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 21b, stk. 1, jf. LBEK 879/201, som ændret ved L553/2011og L1249/2012.Baseline i form af Grønne Krav under grundbetalingsordningen[Der indsættes en endelig tekstblok når bestemmelserne om undgåelse af dobbeltkompensation erkendte]Efter fastlæggelse af implementeringen af miljøfokusområder i medfør af artikel 29 i Rådetsforordning [DB post 2013], vil det blive vurderet, hvorledes modregningen på grund af grønning skalforetages.Krav vedrørende anvendelse af kvælstofBekendtgørelse nr. 915 af 27. juni 2013 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning,ensilage mv. , § 31.
Udbringning af husdyrgødning reguleres i øvrigt af de såkaldte harmoniregler, som tagerudgangspunkt i EU-nitratdirektivet (2012/659/EU). Direktivet fastlægger de maksimale mængder afhusdyrgødning, der kan udbringes på markerne afhængigt af husdyrtyper og andre driftsforhold.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Alle støtteberettigede ansøgere skal kunne ydes kompensation, hvorfor der ikke er indarbejdetprioriteringskriterier.Typer af støtteArealbaseret betaling. Der ansøges om årlig udbetaling i Fællesskemaet for kalenderåret.Støtten vil blive udbetalt af NaturErhvervstyrelsen, som ligeledes varetager den fysiske kontrol afordningen.Links til anden lovgivningIfølge Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner, senest ændret ved lov nr. 563 af 19. juni 2012, erder krav om 10 meter obligatoriske dyrknings-, gødnings- og sprøjtefrie randzoner langs alle åbnevandløb i landzone samt søer over 100 m2 i landzone.
188
Endvidere må anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentligeformål ikke foretages inden for en radius på 25 meter fra en boring, der indvinder grundvand tilalmene vandforsyningsanlæg, jf. § 21b, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 ommiljøbeskyttelse, som senest ændret ved lov nr. 553 af 1. juni 2011 og lov nr. 1249 af 18. december2012.Vandløbsloven (Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 om vandløb).Støtteintensitet i pct.Kompensationssatserne er:Lav sats: 1.200 kr. pr. ha. pr. år til arealer til;oooarealer der i 2011 var permanente græsarealer under ordningen Enkeltbetaling,arealer med visse miljøtilsagn i 2011, ellerarealer, hvor der i 2011 ikke blev søgt om Enkeltbetaling.
Høj sats: 2.100 kr. pr. ha. pr. år for øvrige arealer under ordningen Enkeltbetaling, og arealermed juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift.
For arealer, der i 2011 havde tilsagn om braklagte randzoner langs vandløb og søer (frivilligordning)2003, eller hvis arealet var omfattet af et tilsagn om miljøvenlig drift af græs og naturarealerfra 2003, og det kan dokumenteres, at arealet var i omdrift forud for tilsagnet, kan der ydes den højestøttesats.Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltningStøttemodtagere kan kombinere denne betaling med støtte under grundbetalingsordningen, jf.Rådets Forordning xxxx/yyyyKombination af støtte under landdistriktsprogrammetStøtte under denne foranstaltning kan kombineres med nedenstående foranstaltninger for miljø- ogklimavenligt landbrug i landdistriktsprogrammet:Pleje af græs- og naturarealer
Der er mulighed for at kombinere med andre ordninger, men i givet fald kan der kun opnås støtteunder nærværende ordning, idet tilskuddet på evt. anden ordning nedskrives til 0 kr./ha. Dette sikresvia den koordinerede administrative kontrol.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Ordningen kontrolleres af NaturErhvervstyrelsen både i form af administrativ kontrol, som sikrermod dobbeltbetaling samt med fysisk kontrol for at sikre overholdelse af støttebetingelser. Ved denfysiske kontrol sikres, at det støtteberettigede areal er til stede, samt at betingelserne for at modtagestøtte er overholdt. I praksis betyder det, at der kontrolleres for overholdelse af de krav der følger af
189
randzoneloven, samtidig med at det sikres, at arealet er støtteberettiget eftergrundbetalingsordningen eller tilplantet med juletræer i kort omdrift.
Art 32. Områder med særlige begrænsninger for landbruget (hvilende ordning)
A. RetsgrundlagArtikel 34 og betragtning nr. 30 i Rådets og Parlamentets forordning om direkte betalinger tillandbrugere [REG DB/13]Artikel 32, stk.1, og artikel 33, stk. 1(c) og 4, i landdistriktsforordningen [REG RD/13]
B. Bidrag til fokusområder og tværgående målC. Anvendelsesområde og type / grad af støtteTyper af operationerArealbaserede betalinger til landbrugere, der driver landbrug på landbrugsbedrifter i områder medsærlige begrænsninger for landbruget.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.-Rationale for indsatsenFormålet med foranstaltningen er at sikre fortsat landbrugsaktivitet på visse udpegede ugunstigtstillede områder og dermed opretholde bæredygtige landdistrikter i ugunstigt stillede områder. Vedat yde kompensation for de særlige ulemper ved jordbrugsdrift i områderne, medvirkes til at sikrefortsat arealforvaltning og bevare landskabet i de berørte områder.I henhold til artikel 34 og betragtning nr. 30 i forordningen for direkte støtte [REG DP/13] kanmedlemsstaterne med henblik på at fremme bæredygtig udvikling af landbruget i områder medsærlige begrænsninger benytte en del af den direkte betaling til at bevilge en årlig, områdeafhængigbetaling i tillæg til grundbetalingen til alle, der driver landbrug i de pågældende områder. Betalingenkan ydes til landbrugere i de områder, som er udpeget til samme formål i henhold til artikel 32 og 33i landdistriktsforordningen [REG RD/13].Den danske forvaltningsmyndighed har til hensigt at anvende denne mulighed under forordningenfor direkte støtte fra år 2015. Udpegningen af støtteberettigede områder til brug herfor vil være densamme som de udpegede områder, der var støtteberettigede i henhold til artikel 36, litra a), nr. ii), iforordning (EF) nr. 1698/2005 i programperioden 2007-2013, det vil sige landbrugsarealer på 31 øer.Den tilsvarende betaling til de udpegede områder under nærværende program ophører fra og med2015. Den sidste arealbetaling under programmet gennemføres i 2014 efter overgangsbestemmelser190
for støtte i 2014 [REG Transition/2013] og alene på tilsagn afgivet under landdistriktsprogrammet for2007-2013.Typer af aktion eller indsatsPå en række danske småøer drives der landbrug under relativt ugunstige forhold. Jordbrugerne påøerne oplever en række ulemper i form af vanskeligheder ved at fastholde befolkningen, højereproduktionsomkostninger, svagere konkurrenceevne og ringere muligheder for planlægning.Støtteberettigede omkostningerStøtten ydes på årsbasis pr. ha udnyttet landbrugsjord, som en udligningsgodtgørelse for ekstraudgifter, højere produktionsomkostninger og generelle ulemper i forbindelse med landbrugsdrift påde ugunstigt stillede småøer.ModtagereModtagerne af støtte er landbrugere, der driver landbrug på landbrugsbedrifter på følgendeudpegede øer:1. Agersø inkl. Engholm3. Askø inkl. Lilleø5. Barsø7. Bjørnø9. Drejø11, Endelave13. Fejø, inkl. Skalø15. Fur17. Hjortø19. Læsø21. Nekselø23. Orø25. Sejerø27. Strynø29. Venø31. Ærø2. Anholt4. Avernakø6. Birkholm8. Bågø10. Egholm, Aalborg12. Fanø14. Femø16. Hjarnø18. Lyø20. Mandø22. Omø24. Samsø26. Skarø28. Tunø30. Aarø
191
De udpegede områder er identiske med de øer, der var støtteberettigede under den lignendeforanstaltning udbudt i programperioden 2007-2013 i medfør af artikel 36, litra a, nr. ii, jf. Rådetsforordning 1698/2005 (kode 212).Typer af støtteStøtten ydes som arealbaserede betalinger på årsbasis pr. ha udnyttet landbrugsjord.Links til anden lovgivningDe støtteberettigede landbrugsbedrifter er underlagt krydsoverensstemmelseskravene i henhold tilforordningen om direkte støtte [REG DP/13], idet de modtager grundbetalingen efter denneforordning.
Art. 35: Tilskud til miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelseA. RetsgrundlagArtikel 35 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområde og tværgående målFokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversitet (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.C. Anvendelsesområde og type /grad af støtteType af operationerSikring af skovnatur og velegnede levesteder for arter i skov i Natura 2000-områder, sikring aflevesteder for udvalgte dyrearter, jf. habitatdirektivets artikel 12 og miljø- og klimavenlig skovdrift påandre værdifulde skovarealer.Indsatsområde, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 4A: Genopretning, bevarelse og forbedring af biodiversiteten (bl.a. i Natura 2000-områder, i områder med naturbetingede eller andre specifikke begrænsninger), landbrug af højnaturværdi og af de europæiske landskaber.Rationale for indsatsenIndsatsen bidrager til at beskytte og fremme naturmæssigt værdifulde skove, herunder bidrage til atgennemføre EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver for skov.Gennem tilskud til miljø og klimavenligt skovbrug understøttes de elementer i skovdriften, der ikkeumiddelbart er økonomisk fordelagtige for skovejeren, og som går ud over de obligatoriske krav iskovloven. Dette sker med henblik på at beskytte eller øge skovenes naturværdier.
192
Det prioriteres at beskytte skovnaturtyper, der er opført på habitatdirektivets bilag 1, i Natura 2000-områderne. Der er gennemført en kortlægning af disse skovnaturtyper. Endvidere prioriteres det atbeskytte øvrige naturmæssigt værdifulde skovarealer, herunder især dem, der er omfattet afskovlovens § 25. Der er gennemført en analyse, der bidrager til at identificere disse skovarealer.Endelig kan ordningen bidrage til sikring af levesteder over hele landet for udvalgte dyrearter jf.habitatdirektivets art 12.Typer af aktion eller indsatsDanmark søger at gennemføre Natura 2000-skovplanerne gennem kontraktlige instrumenter, dvs.ved at indgå kontrakter om forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt skovbrug ogskovbevarelse i henhold til art. 35 og i henhold til art 26. Endvidere kan der indgås aftaler for andreværdifulde skovarealer efter art 35.En aftale kan indeholde følgende elementer:Skovnatur-bevarende drift (basissikring)Bevaring af op til 10 hjemmehørende træer pr. ha til naturlig død og henfaldEtablering af naturlige vandstandsforholdUdlæg til urørt skov, hvor al skovdrift ophører på arealetPleje af små lysåbne naturarealer i skove ved slåning
Skovnaturbevarende drift (basissikring) omfatter følgende krav: Vedvarende skovdække, fremme afde karakteristiske træarter for skovtypen, anvendelse af en naturvenlig foryngelse, ingen gødskning,kalkning eller kemisk bekæmpelse, reduceret jordbearbejdning, ingen øget afvanding, bevaring afeksisterende dødt ved og træer med hulheder og evt. stævning eller skovgræsning.Der kan til basissikringen være knyttet en aftale om stævning, der indebærer, at der skal foretagesén stævning af arealet i aftaleperioden. Der kan stilles vilkår om, at stævningen skal gennemføres pået bestemt tidspunkt, at arealet skal opdeles i flere parceller, der stævnes på forskellig tid, eller atder ikke bruges tungt maskinel.Der kan til basissikringen være knyttet en aftale om skovgræsning, der indebærer, at der hvert årskal være en afgræsning af arealet. Afgræsningen skal ske med husdyr af typen drøvtyggere. Der kansøges tilskud til investeringer til forberedelse af græsning i tilskudsordningen ” investeringer, derforbedrer skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi. ”(Art 26).Bevaring af op til 10 hjemmehørende træer: Træerne skal have en diameter på mindst 25 cm ogvære eller have været en del af kronetaget i bevoksningen. Hvis træerne, som skal bevares falder nedover hegn, stier, veje og lign må de skæres op i nødvendigt omfang for kunne skubbes til side, menalt træ skal efterlades på arealet til død og henfald.
193
Indkomstkompensation efter etablering af Naturlige vandstandsforhold: Tilskuddet dækker detindkomsttab, der opstår som følge af den ændrede vandstand. Den fysiske indsats i skoven ved atetablere den ændrede vandstand er omfattet af tilskud under art 26. ”investeringer, der forbedrerskovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi. ”Urørt skov skal opfylde følgende 3 kriterier for at kunne opnå støtte:Det skal være gamle bevoksninger, der er hugstmodne eller inden for en kortere årrække (ca. 10-20 år) bliver hugstmodneBevoksningerne skal være en skovnaturtype, der er opført på bilag 1 til habitatdirektivet, elleranden skovtype domineret af hjemmehørende træarterBevoksningerne skal have et højt – eller potentiale for et højt - naturindhold, der vil blivebegunstiget ved udlæg til urørt skovEn aftale om urørt skov betyder ingen skovdrift, ingen fjernelse af levende eller døde træer, ingengødskning, kalkning eller kemiske bekæmpelsesmidler, ingen forstyrrelse af jordbunden, ingenoprensning eller nygravning af grøfter.Pleje af små lysåbne naturarealer. Disse arealer vil som regel være temmelig små med en skønnetgennemsnitlig størrelse under 1 ha.Kombinationsmuligheder.Alle elementer kan stå aleneSkov naturbevarende drift kan kombineres med bevaring af 10 hjemmehørende træer og/ellermed indkomstkompensation for ændret vandstandBevaring af op til 10 træer kan kombineres med indkomstkompensation for ændret vandstand
Varighed af aftaler: Det bemærkes, at der i en række tilfælde anvendes støtteperioder på 20 år ellervarige aftaler. Dette vurderes at være nødvendigt for at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af denaturmæssigt værdifulde skovarealer. Der henvises til tabellen om støttesatser og varighednedenfor.Støtteberettigede omkostningerFlat rate: Se tabel nedenfor.Betalingerne skal dække ekstraomkostninger og den indtjening, der gives afkald på som følge af denindgåede aftale.StøtteniveauStøtteniveaet vil udgøre op til 200€/ha/år. Hvis en kombination af støtte giver et højere beløb pr. hapr. år, reduceres præmien til 200 €/ha/år.
194
Det maksimale støtteniveau på 200 €/ha/år kan blive over skredet i følgende 2 tilfælde.1. Bevaring af op til 10 hjemmehørende træer pr. ha til død og henfaldVed bevaring af op til 10 træer pr. ha til død og henfald opstår der et væsentligt indkomsttab forejeren. Bevaring af hjemmehørende træer til død og henfald vurderes at være et af de væsentligstetiltag for at beskytte og fremme biodiversiteten i skove.Støtten dækker ekstraomkostninger og indkomsttab.I implementeringen af ordningen vil Naturstyrelsen sikre, at kompensationen ikke overskrider detreelle tab for skovejeren.2. Udlæg til urørt skovVed udlæg til urørt skov ophører al skovdrift på arealet, hvilket kan medføre et væsentligtindkomsttab for skovejeren. Udlæg til urørt skov vurderes at være et meget væsentligt tiltag for atbeskytte og fremme biodiversiteten i skove.Indkomsttabet fastsættes ved at beregne den økonomiske værdi af den eksisterende bevoksningfratrukket omkostningerne ved at fælde bevoksningen.I implementeringen af ordningen vil Naturstyrelsen sikre, at kompensationen ikke overskrider detreelle tab for skovejeren.Såvel støtte til urørt skov som støtte til bevaring af gamle træer udbetales som engangsbetaling pågrund af indgrebets permanente karakter.ModtagereKommuner og pivate skovejere og deres sammenslutninger.StøtteberettigelseStøtte i Natura 2000 områder ydes for at beskytte følgende skovnaturtyper:2180 Skovklit9110 Bøg på mor9120 Bøg på mor med kristtorn9130 Bøg på muld9150 Bøg på kalk9160 Ege-blandskov9170 Vinteregeskov9190 Stilkege-krat91D0 Skovbevokset tørvemose91E0 Elle- og askeskov
De kortlagte skovnaturtyper findes på hjemmesiden:http://prior.dmu.dk/Der kan medtages tilgrænsende arealer til en kortlagt skovnaturtype for at sikre en entydigafgrænsning af tilskudsarealet. Som udgangspunkt skal mindst 75 pct. af det samlede areal værekortlagt som skovnaturtype. Tilsvarende kan der ved etablering af naturlige vandstandsforhold ydesindkomstkompensation for tilgrænsende arealer, der påvirkes af indsatsen.195
Der kan også ydes støtte til andre naturmæssigt værdifulde skovarealer. uden for de kortlagte Natura2000 skovnaturtyper. Sådanne skovarealer skal være fredskovspligtige arealer eller ikke-fredskovspligtige skovarealer, der er mindst 0,5 ha og mindst 40 m bred (i gennemsnit).Støtte til fordel for hasselmus ydes kun i kommuner, hvor hasselmusens forekomst er kendt. Deaktuelle kommuner er listet i vejledningen.For alle aftaler gælder:Varige aftaler tinglyses på ejendommen.Gamle træer: Træer, der skal blive på arealet til død og henfald, skal i ansøgningen anføres medkoordinater i UTM/EUREF89.Indsatsen for etablering af naturlige vandstandsforhold skal primært anvendes til sikring afskovnaturtyperne 91D0 Skovbevokset tørvemose og 91D0 Elle- og askeskov, men kan også anvendestil andre miljømæssigt værdifulde arealer. Der kan søges om tilskud til investeringen itilskudsordningen ” investeringer, der forbedrer skovenes tilpasningsevne og miljømæssige værdi. ”(art 26).Naturstyrelsen vil efter indstilling fra Skovrådet kunne beslutte, at ansøgningsprocessen forsøgsvistilrettelægges som en licitationsmodel, hvor ansøgerne indsender tilbud på miljømæssig drift ikonkurrence med hinanden. Hvis dette sker, vil Naturstyrelsen drage omsorg for, at de indgåedekontrakter i økonomisk størrelse holdes inden for de angivne satser og at krav til kontrollerbarhed ogmiljømæssige forhold bliver lige så store som i almindelige tilsagn.Der indføres en revisionsklausul for forpligtelser under denne ordning til sikring af, at de kan tilpassesi tilfælde af ændringer af relevante obligatoriske normer eller krav, samt for at gøre det muligt, omnødvendigt, at tilpasse forpligtelserne til den efterfølgende programmeringsperiodes regelsæt. Hvisen sådan tilpasning ikke accepteres af støttemodtageren, ophører forpligtelsen, uden at der krævestilbagebetaling for den periode, hvor forpligtelsen påhvilede støttemodtageren.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierAnsøgning om støtte til sikring af skovnaturtyper i Natura 2000 områder behandles løbende. Alleansøgninger i overensstemmelse med Natura 2000 handleplanen understøtter opfyldelsen afHabitatdirektivets formål og bør have støtte.For støtte til andre arealer end de udpegede skovnaturtyper vil ansøgningerne blive behandlet iansøgningsrunder, hvor der vil blive givet prioritet til de projekter, der ligger i områder, der erudpeget i henhold til Skovlovens § 25, samt til fredskove frem for ikke- fredskove.For aftaler til fordel for Habitatdirektivets art.12 arter gælder, at aftaler til fordel for hasselmusprioriteres frem aftaler til fordel for flagermus, ligesom kendte lokaliteter prioriteres frem forpotentielle lokaliteter.Typer af støtteArealbaseret støtte.
196
Links til anden lovgivningNaturbeskyttelsesloven LBK nr. 933 af 24/09/2009Dansk retsgrundlag:Danmarks National skovprogram 2002http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/-Aarstal/2002/dns.htmSkovloven, LBK nr. 945 af 24/09/2009Bekendtgørelse nr. 422 af 8. maj 2012 om tilskud til fremme af bæredygtig skovdriftBekendtgørelse nr. 1116 af 25. nov. 2011 om tilvejebringelse af Natura 2000skovplanlægning
Støtteintensitet i pct.Op til 100 pct.Støttesatser og varighed af aftaler.ForanstaltningSkovnaturtypebevarende drift/pleje i Natura2000 områder samt indsats for værdifuldeskovområder og art 12 arter.Basissikringaf skovnaturtyper og værdifuldeskovarealer.Almindelig grundsats: *---Grundsats IGrundsats IIGrundsats III300 kr./ha/år400 kr./ha/år700 kr./ha/år20 år20 år20 år20 år20 år20 årTilskudssatsUdbetalingsperiode Varighed afaftale
Særlig grundsats:--StævningSkovgræsning
500 kr./ha/år1400 kr./ha/årBevaring af op til 10 store træerpr. ha til død
20 år5 år
20 år5 år
197
og henfald-Diameter 25-50 cm500 kr/træ1000 kr./træ-Diameter > 50-75 cm2000 kr./træ1500 kr./træEgEngangsbetalingEngangsbetalingVarigVarigEngangsbetalingEngangsbetalingVarigVarig
-
Diameter > 75 cm:
øvrige træarter
Etablering af naturlige vandstandsforhold
Kompensation for indkomsttab
300 kr./ha/år
20 år
20 år
Udlæg tilurørt skov **
Konkret beregning Engangsbetalingaf Naturstyrelsen
Varig
Slåning
--
Uden fjernelse af afslået materialeInklusiv fjernelse af afslået materiale
500 kr/ha/år1000 kr/ha/år
5 år5 år
5 år5 år
* De tre satser afspejler forskelle i arealtyper og relevante forpligtelser**Indkomsttabet fastsættes ved at beregne den økonomiske værdi af den eksisterende bevoksningfratrukket omkostningerne ved at fælde bevoksningen.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)Satsernes fastlæggelseSatserne for flatrate tilskud er fastsat på grundlag af tabelværket ”Skov-økonomiske tabeller”, ogefter høring af Skovrådet i Danmark, der er nedsat i henhold til Skovloven. Københavns Universitethar gennemført en analyse af tilskudssatserne og har udarbejdet en ekspertudtalelse herom.
198
Ekspertanalysen af støttesatserne blev udført af Bo Jellesmark Thorsen, der er professor i anvendtøkonomi ved Københavns Universitet. Universitetet er uafhængig af Naturstyrelsen, der forvalterstøtteordningen.Vedrørende tilskud til skovnatur-bevarende drift (basissikring) og bevaring af enkelttræer til død oghenfald henvises til følgende 2 rapporter fra Københavns Universitet:”Tabsberegninger veddriftsrestriktioner for bøgeskovnaturtyper i Natura 2000”og”Tabsberegninger ved driftsrestriktionerfor skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000”.Tilskudsordningens administrationVed behandling af ansøgningen i Naturstyrelsens decentrale organisation bliver det efterprøvet, omprojektet lever op til de fastsatte normer i vejledningen og er i overensstemmelse med regler ellerarealudpegning efter anden lovgivning.Engangsbetalinger udbetales af Naturstyrelsen efter tingslysning af aftalen.Årlige tilskud udbetales på baggrund af indberetning på Fællesskemaet.Kontrol og behandling af uregelmæssigheder i forbindelse med kontrollerne vil blive tilrettelagt isamarbejde med Naturerhvervsstyrelsen i overensstemmelse med regler udstedt af Kommissionen.Aftaler, hvor støtten udbetales som en engangsbetaling vil blive sikret ved tinglysning af aftalen.Derved bliver aftalen også bindende for fremtidige ejere af ejendommen.KontrolOverholdelse af støttebetingelserne kontrolleres gennem kontrolbesøg og gennem administrativkontrol foretaget af Naturstyrelsen.Der kan indføres en stikprøvebaseret kontrolmekanisme, hvor en offentlig instans gennemførerbesigtigelse i marken af, hvorvidt der fortsat leveres i overensstemmelse med aftalen. Kontrollen kanopretholdes i en 10 årig periode.De pågældende restriktioner kan endvidere synliggøres for offentligheden ved at integrereprojektpolygoner for de tinglyste aftaler i miljøportalen (adgang for alle)]E. Andre vigtige bemærkningerSkovlovens indeholder i §§ 8-13 minimumskrav til driften af fredskove.Hovedkravene findes i § 8:1) Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vildanne, sluttet skov af højstammede træer.2) Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået enalder eller dimension, hvor den er hugstmoden.3) Arealet skal senest 10 år efter afvikling af en hugstmoden bevoksning opfylde kravet i nr. 1.
199
4) Arealet skal holdes bevokset med træer, der danner, eller som inden for et rimeligt tidsrum vildanne, sluttet skov af højstammede træer.5) Hugst bortset fra tynding må ikke finde sted, før bevoksningen eller det enkelte træ har opnået enalder eller dimension, hvor den er hugstmoden.Endvidere er der i §§ 26, 27 og 28 regler om bevaring af skovbryn, egekrat samtbeskyttelsesbestemmelser for småbiotoper, der falder uden for beskyttelsen iNaturbeskyttelseslovens § 3.Det bemærkes, at hvis der ydes tilskud til ikke-fredskovspligtige skove forudsættes, at disse opfyldersamme minimumskrav.Danmark fastsætter i henhold til forordningens art 22(2) og 35(1 ) en grænse på 250 haskovbevoksning på ejendommen. For ejendomme med et skovareal over denne størrelse kan tilskudkun ydes, hvis det ansøgte er i overensstemmelse med principperne i en grøn driftsplan, en Natura2000 handleplan eller tilsvarende plan, der er i overensstemmelse med retningslinierne ombæredygtig skovdrift fra Ministerkonferencen om Beskyttelse af Europas skove i 1993.
200
Art. 36: Samarbejde om bæredygtig produktion af biomasse til brug i fødevarer,energiproduktion og industriprocesser (hvilende ordning)A. RetsgrundlagArtikel 36 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområder og tværgående målRationale/kvalitativ beskrivelse:Den nationale energiaftale fra 2012 sætter ambitiøse mål for omstilling fra fossile energikilder tilvedvarende energi, herunder biomasse. Bioøkonomien komplementerer disse dagsordner ved atbidrage til at udvikle et biobaseret samfund, der karakteriseres ved en ressourceeffektiv ogbæredygtig udnyttelse af de tilgængelige ressourcer.Bioøkonomien rummer nye erhvervsmuligheder for landbruget. Stigende priser på fossilt baserederåstoffer kombineret med ønsket om at diversificere forsyningskilderne for energi samt reducereklimapåvirkningerne fra fossil energi vil skabe en fortsat stigende efterspørgsel efter biobaseredeerstatninger.Landbruget og landdistrikterne forventes at komme til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af denbiobaserede økonomi, da landbruget står for en meget stor andel af biomasseproduktionen someksempelvis halm, husdyrgødning, græs, energipil mv. Landbruget bør derfor deltage i omstillingenbl.a. ved at levere bæredygtig biomasse til eksempelvis bioraffinering, og landdistrikterne skaldelagtiggøres i de vækstmuligheder, den bioøkonomiske dagsorden kan byde på. Anvendes denekstra biomasse i en dansk bioraffineringssektor, vil det kunne medføre nye arbejdspladser iDanmark.Der er behov for at fremme en både økonomisk og miljømæssigt bæredygtig produktion af biomasse,som kan erstatte anvendelsen af fossile ressourcer på udvalgte områder og dermed reducere CO2-udledningen men samtidig bidrage til at reducere udvaskningen af næringsstoffer ogplantebeskyttelsesmidler.Da biomasse generelt er dyr at transportere (især hvis der er højt vandindhold), vil en del af denfremtidige behandling af biomassen ske tæt på produktionsarealerne, hvilket formodes at ville gavnebeskæftigelsen i landdistrikterne.Gennem landdistriktspolitikken er det muligt at yde støtte til en række aktiviteter i landbruget ellerlanddistrikterne, som har til formål at understøtte overgangen til en biobaseret økonomi, blandtandet ved tilskud til samarbejdsprojekter.Samarbejdsprojekter under denne ordning kan også ydes til individuelle aktører, når der er tale ompilotprojekter og udvikling af nye produkter, processer og teknologier, samt ny praksis ilandbrugssektoren og fødevare- og skovbrugssektoren jf. art. 36, stk. 3.Foranstaltningen skal bidrage til at fremme etableringen af samarbejdsprojekter om udvikling medhenblik på at fremme bioøkonomien i Danmark.Følgende typer samarbejder forudses:201
1. Samarbejdsprojekter og pilotprojekter2. Samarbejde om udvikling af nye produkter og teknologier3. Offentlige-private partnerskaber imellemIndsatsens primære fokusområde er 5C: Lettere levering og brug af vedvarende energikilder,biprodukter, affald og restprodukter og af andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomi.C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteTyper af operationerDer kan gives tilskud til samarbejdsprojekter der har til formål at udvikle dansk bioøkonomi ved atFremme udviklingen af nye produkter, processer og teknologier samt ny praksis i denprimære jordbrugssektorFremme af horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæden ometablering af logistikplatformeSamarbejde mellem små aktører om tilrettelæggelse af fælles arbejdsprocesser, deling affaciliteter og ressourcerFremme partnerskaber imellem offentlige og private aktører
Indsatsområder, bidrager til fokusområde nr.Fokusområde 2A: Forbedring af alle landbrugsøkonomiske resultater og lettelse afomstruktureringen og moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øgemarkedsdeltagelsen og –orienteringen samt diversificering af landbruget.Fokusområde 5C: Lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, affald ogrestprodukter og af andre nonfoodråmaterialer med henblik på bioøkonomi.Fokusområde 5D: Reduktion af udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget.Tilskudsberettigede omkostningerFølgende omkostninger, der er knyttet til former for samarbejde, er berettigede til støtte;1. Undersøgelser af det pågældende område, gennemførlighedsundersøgelser og omkostninger iforbindelse med udarbejdelsen af en anden forretningsplan end den, der er omhandlet iartikel 29 i forordningen om de fælles rammebestemmelser for støtte (EU) nr. [CPR/2012]2. Animering af det pågældende område med henblik på at muliggøre et fælles territorialt projekt3. Direkte omkostninger til specifikke projekter i forbindelse med gennemførelsen af en andenforretningsplan end den, der er omhandlet i artikel 29 i forordning (EU) nr. [CPR/2012], eller enaktion rettet mod innovation4. Specifikke omkostninger forbundet med udviklings og demonstrationsprojekter
202
TilskudsmodtagerTilskud kan ydes til samarbejdende aktører i landbrugs- og fødevarekæderne.Samarbejdsprojekter under denne ordning kan også ydes til individuelle aktører, når der er tale ompilotprojekter og udvikling af nye produkter, processer og teknologier, samt ny praksis ilandbrugssektoren og fødevare- og skovbrugssektoren jf. art. 36, stk. 3.TilskudsbetingelserDet er en betingelse for tilskud at mindst en deltager i samarbejdsprojektet er primærjordbruger,med et årligt arbejdskraftbehov på over 830 normtimer.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterierAlle projektansøgninger prioriteres på baggrund af følgende parametre i ikke-prioriteret rækkefølge:Oprettelse af nye arbejdspladserBevare arbejdspladserStyrkelse af konkurrenceevnenReduktion af miljøeffekten af omgivelserneReducere energiforbruget og skifte til grøn energi, herunder gennem øget energieffektivitet,besparet energi eller øget anvendelse af vedvarende energiBidrage til udviklingen af det geografiske område, her under at garantere for et stærktproduktionsmiljø
Tilskudstype og intensitetTilskud til fremme af samarbejdsprojekter. Der gives maksimalt 50 pct. i tilskud.Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltningSamarbejde mellem aktører beliggende i forskellige regioner eller medlemsstater er ogsåstøtteberettiget. Støtte begrænses til en periode på op til syv år, undtagen for kollektivemiljøforanstaltninger i behørigt begrundede tilfælde.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.E. Andre vigtige bemærkningerNår en forretningsplan eller en skovforvaltningsplan eller tilsvarende eller en udviklingsstrategigennemføres, eller kun dække omkostningerne til samarbejdet og anvende midler fra andreforanstaltninger eller andre EU-fonde til projektets gennemførelse.Samarbejde under denne foranstaltning kan kombineres med projekter, der støttes af andre EU-midler end ELFUL inden for det samme område. Medlemsstaterne sikrer, at overkompensation somfølge af kombinationen af denne foranstaltning med andre nationale støtteinstrumenter eller EU-støtteinstrumenter undgås.
203
Samarbejde om udvikling af nye produkter og teknologier.Resultaterne af de enkelte aktørers pilotprojekter og operationer offentliggøres.
Art. 36: Samarbejdsprojekter for erhvervsudvikling (udviklingsprojekter)A. RetsgrundlagArtikel 36 i Landdistriktsforordningen.B. Bidrag til fokusområder og tværgående målRationale for indsatsen/kvalitativ beskrivelse:Danmark har en styrkeposition indenfor bl.a. forskning i nye teknologier og indenfor produktion afkvalitetsfødevarer med stor værditilvækst. Hvis de nye teknologier skal udbredes i erhvervet vil detkræve en aktiv indsats der skal medvirke til at implementere teknologierne i erhvervene. Dette vilkræve yderligere udviklingsaktiviteter, med henblik på at sikre at jordbrugs- og fødevareerhvervet erkonkurrencedygtigt og innovativt og at de kan inddrage nye teknologier, praksisser og processer ideres produktion. Der skal derfor etableres udviklingsprojekter med henblik på at styrke innovationinden for det primære jordbrug og skovbrug samt fødevareforarbejdning. Dette kan hjælpeerhvervene, i form af udvikling af nye effektive produkter, processer, praksisser og teknologier, derkan medvirke til at sikre erhvervets konkurrenceevne og innovation. Dette kan også medvirke tilløsning af miljøproblemer og til igangsætning af produktudvikling og dermed at opfylde nutidensforbrugeres krav om kvalitetsfødevarer.Bidrager til fokusområdeFokusområde 2A: Forbedring af alle landbrugsøkonomiske resultater og lettelse afomstruktureringen og moderniseringen af bedrifter, navnlig med henblik på at øgemarkedsdeltagelsen og –orienteringen samt diversificering af landbruget.C. Anvendelsesområde og type / grad af støtteType af operationerDer gives tilskud til udvikling af nye produkter, processer, praksisser og teknologier indenforjordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.Typer af aktion eller indsatsDer kan gives tilskud til:1) Pilotprojekter samt2) Udviklingen af nye produkter, processer, praksisser, og teknologier i jordbrugs-, fødevare- ogskovbrugssektoren
204
3) Demonstrationsprojekter af ny teknologi, hvor demonstrationen er den afsluttende del afudviklingsprojektetEn udviklingsaktivitet kan f.eks. være dyrkning af et demonstrationsareal, udvikling af best-practicesog udvikling af nye produkter og teknologier. Der kan ydes tilskud til aktiviteter, både indenforjordbruget og indenfor forarbejdning.Udvikling af nye praksisser kan f.eks. dække over udvikling af nye landbrugsmetoder og nyedyrknings- og produktionspraksisser, såsom f.eks. nye former for afgrøderotation ogjordbearbejdning.I forbindelse med udviklingsaktiviteter kan der også gives tilskud til forberedende aktiviteter, f.eks.dataindsamling og forudgående analyser, der ligger til grund for den senere udviklingsaktivitet.Udover udvikling af helt nye teknologier kan der også ydes tilskud til udvikling afteknologier/metoder, der i al væsentlighed er tilpasninger af f.eks. eksisterende teknologier tilsituationer, hvor teknologien ikke er udbredt.Demonstrationsprojekter kan modtage tilskud, hvis demonstrationsaktiviteten er den afsluttende delaf test eller validering af en nyudviklet proces, teknologi, praksis eller produkt.Der kan også ydes tilskud til demonstrationsaktiviteter under artikel 15. Disse vedrørerdemonstrationer som skaber opmærksomhed om allerede eksisterende teknologier, mensdemonstrationsaktiviteter under denne artikel vedrører demonstration af aktiviteter, der er en del afafslutningen af et udviklingsprojekt.Støtte til udvikling af nye produkter, processer, praksisser og teknologier ydes ud fra følgendeindsatsområder:Tiltag i forbindelse med nye miljøeffektive teknologierForbedring af kvalitetsfødevarer, herunder økologiske varerProduktsporingForbedring af dyrevelfærd og dyresundhedForbedring af miljøforholdene for arbejdsstyrkenTiltag der kan forbedre konkurrenceevnenAndre indsatsområder, der fremmer nye udviklingen af nye produkter, processer, praksisserog teknologier
Det vil tillige være muligt at støtte etablering og drift af operationelle grupper under det såkaldteEuropæiske Innovationspartnerskab (EIP) for landbrugets produktivitet og bæredygtighed jf.artikel 62 i landdistriktsforordningen.Tilskudsberettigede omkostningerDer kan ydes tilskud til udgifter som vedrører:1) Forberedende aktiviteter2) Udgifter, som direkte vedrører selve projektaktiviteterne
205
Hvis projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt kan der også ydes tilskud til at drive projektet,hvis disse udgifter er et resultat af selve samarbejdet. Dette kan f.eks. være udgifter til enprojektkoordinator. Der kan ikke ydes tilskud til ansøgers almindelige driftsudgifter, f.eks. husleje.Der kan ikke ydes tilskud til at drive projektet, hvis projektet gennemføres som et individuelt projekt.NaturErhvervstyrelsen fastsætter rammer for timesatserne til løn til projektrelevante og -tilknyttedemedarbejdere.Støtteberettigede udgifter omfatter f.eks.:a) Løn til medarbejdere hos ansøger, der er tilknyttet projektetb) Udgifter til konsulentbistandc) Køb af nye materialer og nyt udstyr, der er nødvendige for projektetd) Leje med købsforpligtelse af nyt udstyre) Rejseomkostningerf) Testaktiviteter, der ligger forud for udviklingsaktiviteterneg) Andre omkostninger, som ifølge NaturErhvervstyrelsen kan være relevante og nødvendige igennemførelsen af projektetFølgende omkostninger betragtes ikke som værende støtteberettigede:Løbende driftsudgifter, medmindre disse er et resultat af selve samarbejdetMoms, der kan refunderesUdgifter i forbindelse med kommercielt brug af det udviklede produkt
TilskudsmodtagereProjektet kan gennemføres på to måder. Projektet kan gennemføres som et samarbejdsprojektmellem mindst 2 aktører.Der kan også ydes tilskud til individuelle aktører. Hvis projektet ikke gennemføres som etsamarbejdsprojekt er det et krav at den viden, der opnås via projektet bliver udbredt tiloffentligheden. En aktør kan f.eks. være:Primære landbrugsbedrifter (uanset størrelse)Primære gartnerier (uanset størrelse)Virksomheder inden for forarbejdning af fødevarer (uanset størrelse)Virksomheder inden for forarbejdning af skovbrugsprodukter (uanset størrelse)Andre (uanset størrelse)
206
TilskudsbetingelserDer kan ikke ydes tilskud til igangværende aktiviteter. Det vil dog være muligt at støtte aktiviteter,der ligger i forlængelse af afsluttede projekter.Der kan ikke gives tilskud til projekter, der kun består af forskning. Der kan dog ydes tilskud tilforskningsaktiviteter, hvis disse er koblet til og en del af et udviklingsprojekt.Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Til at prioritere ansøgningerne vil der blive udarbejdet et pointsystem. NaturErhvervstyrelsen vilfastsætte de konkrete kriterier, der vil indgå i pointsystemet. Dette kan f.eks. være at:Skabe nye arbejdspladserUdvikling af arbejdspladser i f.eks. jordbrugserhvervetStyrke konkurrenceevnenReducere miljøeffekten på omgivelserneStyrke dyrevelfærdenStyrke fødevaresikkerheden
Listen er ikke udtømmende.TilskudstypeTilskud til pilot- og udviklingsprojekterStøtteintensitet i pct.Der kan ydes 100 pct. i tilskud, medmindre udgifter der vedfører direkte udgifter til projektet kandækkes af andre dele af rådsforordningen. I sådanne tilfælde kan der ydes den sammetilskudsprocent, som i den pågældende artikel.Hvis projektet gennemføres som et samarbejdsprojekt kan der kan ydes op til 100 pct. i tilskud tiludgifter til at drive projektet, hvis disse projekter er et resultat af samarbejdet mellem aktørerne.Støttesats (i henhold til statsstøtteregler om forskning, udvikling og innovation)Der kan ydes en medfinansiering fra EU på maksimalt 80 pct.D. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
207
Art. 36: Samarbejdsprojekter (LEADER)a.RetsgrundlagArtikel 36.b. Bidrag til fokusområder og tværgående målRationale for indsatsen/kvalitativ beskrivelseTilskud kan ydes til at fremme forskellige former for samarbejde mellem virksomheder ogvideninstitutioner, organisationer og andre aktører med det formål at øge konkurrenceevnen ogproduktiviteten gennem innovation og udvikling af mikrovirksomheder i landdistrikterne.Der kan ydes tilskud til en bred palet af forskellige samarbejdsformer, som har til formål at bidrage tilen udvikling af det lokale erhvervsliv i landdistrikterne, herunder til netværk, klynger ogpilotprojekter samt til enkeltpersoner, som forpligter sig til at dele de opnåede resultater oginformationer med aktører, der har betydning for erhvervsudvikling af landdistrikterne. Klynger,netværk, demonstration og pilotprojekter er særlige relevante med henblik på at dele ny viden ogekspertise og udvikle ny og specialiseret viden, serviceydelser og produkter.Innovation har fået en fremskudt placering i den danske udmøntning af landdistriktsprogrammet. Iprogrammet lægges der generelt op til større grad af samarbejde mellem videninstitutionerne ogerhvervsaktørerne på kryds og tværs af sektorer for at fremme innovation, som er altafgørende forudvikling af levedygtige virksomheder med fokus på produktivitet, konkurrencedygtighed og vækst.Erhvervsstrukturen i landdistrikterne er domineret af små og mellemstore virksomheder, som ikke isammen grad som store virksomheder har haft tradition for eller kapacitet til opnå vækst genneminnovationInnovation i virksomhederne handler om, at viden- og erhvervsaktørerne kommunikerer oginspirerer hinanden, udveksler viden og indgår samarbejde. Samarbejde giver inspiration til at gå nyeveje og bryde indarbejdede traditioner, vaner og rutiner. Der er således tale om, at innovation skabesgennem læring og kreative processer i grupper og netværk, der omsættes til erkendelser, nyorganisering og i sidste instans nye produkter og processer. Innovation er imidlertid ikke kun etspørgsmål om at få en ny ide eller at tilegne sig ny viden - en ny ide eller ny viden skal først aktiveresog tages i anvendelse samt skabe effekter og forandringer, før der er tale om innovation forvirksomheden.Med landdistriktsprogrammet er der mulighed for at understøtte denne type af innovativesamarbejdsaktiviteter gennem viden- og teknologioverførsel, rådgivning, netværksdannelse, klynger,demonstrationsprojekter, udveksling af erfaringer om best practices og specialisering. Der er tale omværktøjer til at styrke samarbejdet om den gode idé og udnyttelse og kommercialisering af ideen.Indsatsens primære fokusområde er fokusområde 6B - LEADER
Type af operationer
208
Tilskud til fremme af samarbejde (artikel 36)
Typer af aktion eller indsatserSamarbejde mellem forskellige aktører inden for fødevaresektoren og mellem andre aktører, derbidrager til at nå mål og prioriteringer inden for landdistriktspolitikken på tværs af sektorer.Etablering af nye klynger og netværk
Ovenstående samarbejder skal især relatere sig til:PilotprojekterUdvikling af nye produkter, processer og teknologierSamarbejde mellem små operatører i arbejdsfællesskaber, herunder deling af faciliteter ogressourcer og fælles markedsføringSamarbejde og fællesskaber for at fremme grøn omstilling
Støtteberettigede omkostningerDer kan ydes tilskud tilStudier af det relevante område, forundersøgelserUdgifter til udarbejdelse af forretningsplan og direkte omkostninger til gennemførelse af enforretningsplanUdgifter til kompetenceudvikling, samarbejde og promotionDriftsudgifter i forbindelse med samarbejdeUdgifter til interregionalt og transnationalt samarbejdeFor analyser uden loftDer kan ydes støtte til udgifter/investeringer, der er nødvendige for gennemførelse af projekterinden for de ovennævnte områder. Der er tale om materielle såvel som immaterielle udgifter. Derkan højst ydes tilskud i en periode på 7 årDer kan derudover ydes tilskud til transportomkostninger i forhold til statens laveste takt, til køb afbrugt udstyr og til leje og leasing af udstyr.Der ydes ikke støtte til••••løbende driftsudgiftermoms der refunderes til tilskudsmodtagerForplejningUdgifter til dækning af delvis moms (ikke-moms registreredes betaling af refunder bar moms)
Frivilligt arbejde kan ikke anvendes som element i finansieringen (Stillingtagen efter høringen).
ModtagereDen person, virksomhed, institution eller forening, som udpeges som den juridiske ansvarlige for etsamarbejdsprojekt
209
Der kan ikke ydes tilskud til kommuner og selvejende institutionerStøttebetingelserDet er en betingelse for tilskud, at ansøgerFremsender ”forretningsplan” for samarbejdsprojektet.Tilskud kan maksimalt ydes i en 3-årig periodeEt samarbejdsprojekt består af mindst 2 aktører
Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Til at prioritere ansøgningerne vil der blive udarbejdet pointsystem.Typer af støtteEtablering og drift af netværk, samarbejde, klynger m.v.Omkostning til udvikling og markedsføring
Støtteintensitet i %Op til 50 % af omkostningerne.EU-medfinansieringsratenOp til 80 %
210
Verificerbarhed og kontrollerbarhedNaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ og fysisk kontrol. De lokale aktionsgrupper haransvar for afsyning.
Art 35 REG CPR: Forberedelse af lokale udviklingsstrategier, drift og udvikling af lokaleaktionsgrupper (LEADER)a.RetsgrundlagArtikel 35 (a), (c) og (d) i Rådets forordning om fælles rammebestemmelser for støtte [REG CPR/2013]Artikel 42-44 i landdistriktsforordningen [REG RD/2013]
b. Bidrag til fokusområder og tværgående mål
Rationale for indsatsen/kvalitativ beskrivelseFokusområder 6B og dermed hele EU prioritet 6 under landdistriktsprogrammet udmøntes gennem lokaleudviklingsstrategier.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter involverer lokale kræfter i arbejdet med at udvikle Danmarkslanddistrikter gennem Landdistriktsprogrammet. Det sker via lokale aktionsgrupper (LAG) fordelt over helelandet. De lokale aktionsgrupper arbejder efter LEADER-metoden. LEADER-metoden bygger på syvnøgleprincipper, som til sammen kan bidrage med lokal forankring, udblik til omverdenen, fornyelse ogbrug af lokale ressourcer. De 3 grundlæggende principper er partnerskabet, udviklingsstrategien og denlokale aktiosngruåppes territoriet.Den sikrer, at lokale borgere har indflydelse på udviklingen og skaber sammenhæng mellem de mangelokale og regionale udviklingstiltag. Det er målet at overføre viden og erfaringer fra landdistrikt tillanddistrikt – både nationalt og internationalt gennem netværk og fælles projekter. Den lokaleaktionsgruppe har således fået ansvar for at støtte projekter økonomisk og bistå i arbejdet med at samle ogomsætte de lokale ressourcer i innovative projekter.Tilskud kan ydes til forberedelse af lokale udviklingsstrategier, herunder til opbygning af viden ogkompetencer og networking, der gør det muligt for lokale aktører at etablere et lokalt partnerskab ogudarbejde en lokal udviklingsstrategi. Dette arbejde pågår i den forberedende fase, før den lokale strategier godkendt af myndighederne, og udmøntningen heraf er iværksat.
Med LEADER-principperne kan der skabes resultater, der ikke ellers ville være opnået. Principperne tilføreren større nytteværdi i det enkelte projekt og den lokale aktionsgruppes arbejde generelt, som ikkenødvendigvis var fremkommet uden inddragelsen af den lokale aktionsgruppe og det deraf følgendesamspil mellem aktørerne og mellem projekterne.LEADER-metoden kan derfor mere end at støtteaktørerne i deres normale aktiviteter – den kan tilføre en større nytteværdi, for eksempel ved at skabe
211
netværk, der fremmer tværsektorielt og nyskabende samarbejde, og sætte projekterne ind i en størresammenhæng, der giver de bedste løsninger på de lokale udfordringer.
Ved at understøtte hver lokal aktionsgruppes driftsomkostninger under LEADER-indsatsen ogkompetenceudvikling blandt aktører involveret i lokale aktionsgrupper bliver de lokale aktionsgrupper istand til at udføre opgaver på ministeriets vegne. Arbejdsfordelingen mellem de lokale aktionsgrupper ogde centrale myndigheder videreføres fra programperioden 2007-2013, så de lokale aktionsgrupper indenfor rammerne af den godkendte lokale udviklingsstrategi fortsat skal prioritere og indstille lokaleudviklingsprojekter til tilskud. De centrale myndigheder foretager herefter legalitetskontrol, træfferendelige beslutning, udbetaler og kontrollerer.
Tilskud til de lokale aktionsgrupper omfatter tilskud til oprettelse, forberedelse og drift af den lokaleaktionsgruppe såvel som tilskud til kapacitetsopbygning, varetagelse af informationsopgaver ogkommunikation om mulighederne under LEADER-indsatsen
Indsatsens fokusområde er 6B: Fremme af lokaludvikling i landdistrikter;
••••
anvende LEADER-metoden for at sikre den nære tilknytning til lokalområderneforberede lokale udviklingsstrategierkompetenceudvikling ogansættelseaf lokale LAG-koordinatorerfor at levere bedre rådgivning,administration og service til projektansøgerefremme afsøgning af LAG partnere, indgåelse af samarbejder og gennemførelse af interregionale ogtransnationale projekter
Typer af aktion eller indsatsTilskud til forberedelse, drift og udvikling af lokale aktionsgrupper•••••Driftsudgifter, herunder løn- og administrationsudgifter og nødvendigt IT udstyrUdgifter til kapacitetsopbygning for ansatte og bestyrelsesmedlemmerKommunikation og informationsaktiviteterUdgifter til netværk, herunder deltagelse i netværksmøder og andre samarbejdsaktiviteterUdgifter til forberedelse, overvågning, evaluering og revision af gennemførelsen af den lokaleudviklingsstrategi
Støtteberettigede omkostningerDer kan bl.a. ydes tilskud til, at
•
Der kan ydes støtte til aktiviteter, der er nødvendige for at forberede og udvikle en lokaludviklingsstrategi. Tilskud til forberedelse hører op, når den lokale udviklingsstrategi er godkendt afmyndighederne, og den lokale aktionsgruppe modtager tilskud til at udmønte strategien, eller når
212
arbejdet med den lokale udviklingsstrategi ophører enten fordi arbejdet opgives eller ikke opnårmyndighedernes godkendelse.•Opbygning af viden, kompetencer og netværk hos de lokale aktører som led i forberedelse ogudarbejdelse af lokale udviklingsstrategier, herunder uddannelse der forbereder de lokale aktører iat tage ansvar i udvikling og leverance af en lokal udviklingsstrategi, øger deres bevidsthed ogengagement i den lokale udviklingsproces og gør dem til aktive spiller i processen.Aktiviteter som led i at forberede og udarbejde de lokale udviklingsstrategier, herunder analyser afområdet, selve udarbejdelsen af strategien, kommunikation og administration.Sikre kapacitetsopbygning af lokale aktører med henblik på at udvikle og gennemføre den lokaleudviklingsstrategi og udviklingsindsatser til gavn for den lokale udviklingForberede og gennemføre en ikke-diskriminerende og transparent procedure og kriterier forudvælgelse af udviklingsindsatser, der indstilles til tilskud. Det skal sikres, at mindst 50 % afstemmerne ved udvælgelsesbeslutningen er fra medlemmer, der repræsenterer private interesser(medlemmer fra ikke offentlige partner). Der skal være klagemulighed og udvælgelse kan ske vedskriftlig procedure.Sikre sammenhæng med den lokale udviklingsstrategi og de indstillede udviklingsindsatser skalbidrage til at nå målene i den lokale udviklingsstrategiForberede og gennemføre ansøgningsrunder, herunder definere udvælgelseskriterier,Modtage ansøgninger om udviklingsindsatser, vurdere og indstille dem til tilskud, herunderfastsætte størrelse af tilskudsbeløb og indsende indstillingerne til central myndighed, som udførerlegalitetskontrol og træffer endelige beslutning i ansøgningerne.Overvåge og følger gennemførelsen af den lokale udviklingsstrategi og de støttede projekter oggennemfører evalueringer kædet tæt sammen med den lokale udviklingsstrategi samt eventuellerevideringer heraf.
•••
•••
•
ModtagereEt antal regionale kompetenceenheder, der skal servicere de lokale aktionsgrupper, som enudvælgelseskomite har udpeget og fundet kvalificeret til at udvikle og gennemføre en lokaludviklingsstrategi.Lokale aktionsgrupper. Det er udelukkende godkendte danske aktionsgrupper, der kan opnå tilskud til atdrive og udvikle den lokale udviklingsindsats i et særligt udpeget område.
Støttebetingelser
Principper med hensyn til fastsættelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)En udvælgelseskomité udpeger på baggrund af fastlagte kriterier, hvilke grupperinger/netværk, der kanopnå tilskud til at forberede en lokal udviklingsstrategi. Indsatsen gennemføres i overensstemmelse medmålene i de lokale udviklingsstrategier
Typer af støtte
213
Udviklingsomkostninger, omkostninger til kapacitetsopbygning, forberedelse af udviklingsstrategi m.v.Driftsudgifter. Tilskud under denne foranstaltning vil kunne udbetales som forskud.
Links til anden lovgivningGenerelle regler i landdistriktsforordningen (RD); regler for støtteberettigede udgifter som fastlagt iartikel 55-61 i forordningen om fælles rammebestemmelser (CPR).
Støtteintensitet i %Op til 100 % af omkostningerne.
EU-medfinansieringsratenOp til 80 % fra EAFRD.
Yderligere oplysninger specifikke for den pågældende foranstaltningOutputindikatorer:Antal lokale udviklingsstrategierBefolkningsantal i udpegede LAG-områderDriftsudgifter og udgifter til kapacitetsopbygning og kommunikationOffentlige udgifter til drift og netværksaktiviteter
c. Verificerbarhed og kontrollerbarhed (juridisk reference: artikel 69)NaturErhvervstyrelsen har ansvaret for administrativ kontrol, afsyning og fysisk kontrol.
9. Evalueringsplan9.1. Mål og formålFormålet med evalueringsplanen er at sikre, at der foretages fyldestgørende og relevanteevalueringsaktiviteter samt at tilstrækkelige og relevante ressourcer er tilgængelige, særligt med henblikpå:At tilvejebringe den nødvendige information til styring af programmet samt til at føde ind i denudvidede årsrapport i 2017At tilvejebringe den nødvendige information for at påvise foreløbig fremgang i forhold tilmålsætninger samt til at føde ind i den udvidede årsrapport i 2019At sikre, at de nødvendige data er disponible i rette tid og i rette format til evaluering
214
At sikre, at visse minimumskrav til konsistent evaluering opfyldes af alle landdistriktsprogrammer i2017 og 2019 med henblik på at samle aggregerede data på tværs af EU inden for nøgleområder
Evalueringsplanen vil således opstille en række overvejelser og hensyn, der ved opfyldelse sikrer, at dissemål opnås. Evalueringsplanen har imidlertid ikke til hensigt at være et forvaltningsværktøj, der detaljeretbeskriver al evalueringsaktivitet som NaturErhvervstyrelsen som forvaltningsmyndighed påtager sig.Kommissionen og medlemslandene etablerer i samarbejde en fælles overvågnings- og evalueringsramme(CMEF)med henblik på at måle resultaterne af den fælles landbrugspolitik. Den skal omfatte alleforanstaltninger under den fælles landbrugspolitik.Hensigten er at måle landdistriktsprogrammets fremskridt, effektivitet og gennemslagskraft i forhold til deopstillede programmål og målsætninger for de enkelte støtteordninger ved hjælp af en række nationalt ogEU-fastsatte indikatorer.For at facilitere denne proces har EU via CMEF etableret fem typer af indikatorer, der følgerprogrammeringslogikken, jf. eksemplet nedenfor (beskrivelse af indikatorerne følger nedenfor).Figur 25 – Indikatorer og målsætningshierarkiIndikatorhierarkiBehovMålsætningshierarki
Påvirkning
••
Økonomisk vækstØget indtægt pr. arbejder
Overordnede målBedre indtægt gennemøget konkurrencedygtighed
Resultat
Specifikke målsætningerTilpasning af teknologi forat øge arbejdsproduktiviteten
•
Antal landbrug med forbedretteknologi
Output•Antal støttede investeringerpå landbrug•Investeringens økonomiske omfangInputModerniseringaf landbrugs-bedrifter
Operationelle målsætningerModernisering ogforbedring af teknisk udstyr,der er til rådighed for landbrug
Baseline-indikatoreranvendes til at beskrive udgangssituationen for programmet, jf. programmets kapitel3. Der er to typer baseline-indikatorer.Objective related baseline indicatorser indikatorer, der relaterer tilprogrammets overordnede målsætninger.Context related baseline indicatorsbeskriver andre relevanteudviklinger, der kan have indflydelse på programmets virkning. I ovenstående figur indgår baseline-indikatorerne i arbejdet med fastlæggelsen af de specifikke behov.
215
Outputindikatorermåler på de direkte aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med programmet. Det erindikatorer, der måles i fysiske eller monetære enheder.Resultatindikatorermåler på den direkte effekt af programindsatsen.Effektindikatorerrelaterer til virkningerne af programmet ud over de direkte effekter af indsatsen. Herindregnes også de afledte effekter af programindsatsen, mens udvikling, der ikke kan relateres tilprogramindsatsen, fratrækkes.Indikatorerne anvendes i forbindelse med evaluering af programmet. Programmet skal i sin helhedvurderes i forhold til disse fælles effektindikatorer, og i de tilfælde, hvor det er relevant, suppleres mednationale indikatorer for indsatsen under programmet. Generelt skal effektindikatorerne opgøres i totaletalstørrelser for at gøre effekterne målbare og for at estimere omkostningseffektiviteten.Jf. art. 76 i Rådets forordning (REG RD) X/x opstilles der en liste af fælles indikatorer vedrørendeudgangssituationen og den økonomiske gennemførelse, outputtet, resultaterne og virkningen afprogrammet.Jf. art 110 i Rådets forordning (REG HZ) skal den fælles overvågnings- og evalueringsramme måleindvirkningen af de samlede foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik i forhold til følgendemålsætninger:a) Holdbar fødevareproduktion, med fokus på landbrugsindkomst, landbrugsproduktivitet ogprisstabilitetb) Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag, med fokus på drivhusgasemissioner,biodiversitet, jordbund og vandc) Balanceret områdeudvikling, med fokus på beskæftigelse i landdistrikter, vækst og fattigdom ilanddistrikterDen danske forvaltningsmyndighed leverer de oplysninger til Kommissionen, der er nødvendige for atkunne overvåge og evaluere de samlede foranstaltninger i den fælles landbrugspolitik. Til brug herfor er derfastlagt en række fælles effektindikatorer, se afsnittet herom kapitel 5 og 11.Opfølgning i de årlige gennemførelsesrapporterHver årlig gennemførelsesrapport (Statusrapport til Kommissionen vedr. gennemførelses af det danskeLDP) vil indeholde et kapitel med detaljer om implementeringen af evalueringsplanen. Dette kapitel vil delsindeholde et afsnit om de evalueringsaktiviteter, der er gennemført i forbindelse med udarbejdelsen afgennemførelsesrapporten (f.eks. undersøgelser, rapporter og analyser), herunder afvigelser fra planlagteaktiviteter, dels et fremadskuende afsnit, der beskriver de aktiviteter, der vil blive gennemført i detfølgende år med henblik på at nå de i evalueringsplanen oplistede milepæle. Sådanne aktiviteter kanrelatere sig til metodologi og tilgange, delmål, detaljerede tidsplaner, kontraktindgåelse etc.For de år, hvor der ikke foreligger en forudgående gennemførelsesrapport (2014, 2015 og 2016) vil defremadrettede planer for evalueringsaktiviteterne blive udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen underinddragelse af overvågningsudvalget.
216
Denne to-trinstilgang har til hensigt at sikre fyldestgørende og tilstrækkelig tilvejebringelse afevalueringsaktiviteter samtidig med, at der sikres en fleksibilitet i planlægningen og mulighed for tilpasningtil skiftende omstændigheder, uden at der nødvendigvis er behov for at ændre i landdistriktsprogrammet.De årlige evalueringer vil således have til hensigt at styre evalueringsprocessen gennem den samledeprogramcyklus og kan blive modificeret i henhold hertil.
9.2. Ledelse og koordinationDen primære monitorerings- og evalueringsindsats i henhold til landdistriktsprogrammet ligger iNaturErhvervstyrelsen, hvor Center for Arealtilskud og Center for Projekttilskud tilsammen dels haransvaret for udbetalinger af støtte og dels ansvaret for den løbende evaluering af de givne projekter.Center for IT vil endvidere skulle bidrage til dataindsamling og databehandling i et endnu ikke kendt omfangafhængigt af fremtidig datastruktur og datasystemer. NaturErhvervstyrelsens afdeling for Intern Revisionforetager revisionsmæssig evaluering af ordningerne som led i sine normale opgaver.I forbindelse med evalueringsindsatsen inddrages desuden Fødevareøkonomisk Institut (IFRO) underKøbenhavns Universitet, der bidrager med videns grundlag til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse medevalueringsindsatsen.Som en yderligere overvågningsforanstaltning nedsættes der i henhold til artikel 41 i forordningen omfælles rammebestemmelser for støtte (EU) nr. [CPR/2012] et overvågningsudvalg. Udvalget overvågersammen med forvaltningsmyndigheden, at landdistriktsprogrammet gennemføres effektivt. Se mere omudvalget under afsnit 15.1.
9.3 Evalueringsemner og -aktiviteterSom led i overvågnings- og evalueringsrammen for den fælles landbrugspolitik skal virkningen afpolitikkerne følges set i forhold til mål, resultater og output fra de forskellige instrumenter ogforanstaltninger. Til dette formål er der fastlagt et fælles sæt af 16 overordnede effektindikatorer forvirkningerne på tværs af de to søjler, hvoraf især 13 er relevante for Danmarks Landdistriktsprogram, samtsærskilte resultat og output indikatorer for hver af de to søjler. Effektindikatorerne er fastlagt afKommissionen og datakilder og definitioner af disse er relaterede til de 45 kontekstindikatorer, som også erdefinerede af Kommissionen.Forvaltningsmyndigheden for landdistriktsprogrammet har ansvaret for at organisere evalueringen afprogrammet. Det påhviler evaluator, at foretage et velbegrundet valg af de effektindikatorer, der errelevante i forbindelse evaluering af landdistriktsprogrammet. Kommissionen stiller adgang til data foreffektindikatorerne til rådighed.
9.4. Data og informationOrdningerne under landdistriktsprogrammet administreres i tilskudsadministrationssystemerne BTAS (BasisTilskuds Administrations System, projektstøtteordninger) og MVJ-TAS (Miljøvenligejordbrugsforanstaltninger Tilskuds Administrations System, arealbaserede støtteordninger). Anvendelsen afdisse tilskudsadministrationssystemer giver en effektiv og præcis dataadministration.
217
BTASanvendes af NaturErhvervstyrelsen til tilskudsadministration for alle projekt- oginvesteringsordninger. For hver enkelt støtteordning kan der være opsat én eller flere systemordninger iBTAS (afhængigt af antal anvendte artikler i landdistriktsforordningen og antal støttemuligheder forordningen). Til hver systemordning i BTAS er der knyttet Output- og Resultatindikatorskemaer for hverenkelt artikel, der anvendes. For hver tilskudssag udfyldes de oplysninger, der er relevante for Output- ogResultatindikator-skemaerne, for den pågældende artikel.Følgende er gennemført for, at standardsystemet BTAS kan håndtere de opstillede krav til kontrol iKommissionens forordning (EF) REG HZ:Finansieringskilder: Der er udviklet et modul for at kunne angive alle former for finansieringskilder forprojekter. Finansieringskilderne er henholdsvis ELFUL, NaturErhvervstyrelsen, anden offentligfinansiering, privatinvesteringer og indtægter.Nedsættelse ved mere end 3 pct. forskel mellem støtteberettiget og oprindeligtbetalingsanmodningsbeløb: Der er udviklet et modul til at håndtere kontrolforordningens krav omnedsættelse, hvis der er mere end 3 pct. forskel mellem støtteberettiget og oprindeligtbetalingsanmodningsbeløb.Pålidelighedstjek: Angivelse af støttemodtagers øvrige udbetalingssager under programmet med dertilhørende økonomiske oplysninger for at kontrollere støttemodtagers pålidelighed.Pålidelighedskontrollen kontrollerer alle sager fra MVJ og BTAS på CVR-nummer niveau for tidligeretilbagebetalinger og indberetninger fra tilbage til år 2000 via krydstabeller.
MVJ-TASanvendes af NaturErhvervstyrelsen til tilskudsadministration af de arealbaseredelandbrugsmiljøordninger i programmet.Der er behov for efterse de nye krav til Output- og Resultatindikatorer grundigt og chekke om hvert enkeltkrav til afrapportering under arealordningerne kan opfyldes. Eksempelvis vil der formentlig ikke udennyudvikling af databehandlingssystemet kunne redegøres for opdeling fremdriftsmålingen for ordningerne imedfør af artikel 29 i REG RD i de af Kommissionen foreslåede 11 kategorier.De arealbaserede ordninger er underlagt kravene om krydsoverensstemmelseskontrol jf. REG HZ. Alle dearealbaserede ordninger, på nær de to skovordninger i programmet, indgår sammen medbasisbetalingsordningen i medfør af REG DP i et fælles IT baseret ansøgningsskema med et fælleselektronisk arealidentifikationssystem. Der samarbejdes der med Naturstyrelsen om dataudveksling foradministration af skovordningerne. Naturstyrelsen leverer data fra deres IT-tilskudsbehandlingssystemer tilbl.a. de årlige statusrapporter og i forbindelse med evalueringer.
9.5. TidslinjeKommissionen forelægges en årlig gennemførelsesrapport omkring gennemførelsen af programmet i detforegående kalenderår. I 2017 og 2019 skal Kommissionen forelægges udvidede statusrapporter om
218
gennemførelsen af programmerne. En ex post evalueringsrapport fremsendes Kommissionen senest den31. december 2023.Planlægningen af processen omkring udarbejdelse af gennemførelsesrapporterne vil blive igangsat i god tidforud for afleveringsfristen. Selve udarbejdelsen af gennemførelsesrapporterne forventes at tage op modseks måneder. Der vil i den forbindelse blive afsat det fornødne årsværk til, at dette arbejde kangennemføres på normeret tid. Det vil på baggrund af dette arbejde desuden blive vurderet, om der skalyderligere forberedelsestid til udarbejdelsen af statusrapporterne i henholdsvis 2017 og 2019.For at sikre den nødvendige dokumentation vil indsamlingen af data foregå efter følgende principper:Alle oplysninger til outputindikatorerne indsamles i forbindelse med ansøgninger om støtte.Ansøgningsskemaer udformes således, at ansøger skal opgive de relevante oplysninger for netop denforanstaltning, der søges under. Oplysningerne tastes ind i systemet, hvor der vil kunne genereresrapporter, der opsummerer oplysningerne fra samtlige ansøgere. Det bemærkes, at det først er vedudbetalingen af sagen, output resultaterne kommer til at indgå i afrapporteringen. Dermed tælles sager,der annulleres i forløbet, ikke med.Der er iværksat et arbejde, der ud fa de foreliggende indikatorer undersøger, om der er vanskelighedermed at afrapporterer på samtlige indikatorer og i benægtende fald hvilke tiltag, der skal til for attilvejebringe data. Dette vil ske i god tid til at lave ændringer i ansøgningsmaterialet.Oplysninger til brug for resultatindikatorerne indsamles som hovedregel ved afrapporteringer afprojekterne. Først her kendes resultaterne af det enkelte projekt. Oplysningerne indtastes ligeledes isagsbehandlingssystemet, hvorfra rapporter vil kunne genereres.Data for effektmåling ved brug af de overordnede effektindikatorer indsamles af den uafhængige evaluator.Oplysninger vedrørende baseline-indikatorerne indsamles hvert andet år i forbindelse med udarbejdelse afden strategiske statusrapport. Der afrapporteres på indikatorerne i forbindelse med de udvidedestatusrapporter i 2017 og 2019 samt ex post evaluering.Evaluering på LAG niveauDe lokale aktionsgrupper evaluerer løbende sine aktiviteter gennem årlige indberetninger tillanddistriktsnetværkets nationale netværksenhed (Netværkscentret). Netværksenheden bidrager til denløbende evaluering af programmets implementering i Overvågningsudvalget, samt gennem bidrag til deårlige indberetninger til Kommissionen, og kan på den måde inddrage oplysninger og erfaringer fra LEADERgruppernes arbejde og resultater.LEADER-gruppernes udviklingsstrategier fungerer som et effektivt styringsværktøj for LEADER-gruppernesansvarlige ledelse (bestyrelserne). Bestyrelserne skal derfor gennem hele programperioden have mulighedfor at justere deres udviklingsstrategi med henblik på at sikre en optimal implementering af strategierne ogopnå konkrete resultater og opfyldelse af effektmål.Der udvikles derfor et enkelt selv-evalueringsværktøj, som LEADER-gruppen får stillet til rådighed og kananvende til vurdering af deres strategiske arbejde og resultater.Resultatet af selvevalueringen vil også kunne finde anvendelse som led i den årlige indberetning til deansvarlige myndigheder.
219
Bestyrelserne foretager endvidere en vurdering af de enkelte ansøgninger i forbindelse med indstilling afprojekter til tilskud. Disse erfaringer opsamles kun på lokalt LAG-niveau og indgår som vidensgrundlag forLAG’ernes selvevaluering og som information til LAG’ernes medlemmer.Merværdien af LEADERSelv-evalueringen skal både omfatte resultaterne af de støttede projekter, men også proces ogorganisering, der kan dokumentere merværdien af LEADER. Det kan for eksempel være evnen til at fåetableret netværk, der kan styrke deltagelsen og den lokale indlejring af de støttede projekter.Målopfyldelse og resultaterne af de enkelte projekter opsamles og evalueres løbende gennem genereringaf rapporter i det nationale sagsbehandlersystem. Det forudsættes, at der kan genereres rapporter på LAG-niveau og nationalt niveau, der bygger på data på projektniveau fra ansøgningsskema og slutrapport, det vilsige når projektet er færdigt og tilskuddet er udbetalt.Disse data vil således blive distribueret til de enkelte LAG’er og indgå i LAG’ernes løbende selv-evaluering.Den samlede rapportering på nationalt niveau, der omfatter alle LAG-områderne, vil indgå somdatagrundlag for evalueringen på programniveauEvaluering på programniveauAlle tilskudsordninger i landdistriktsprogrammet indgår i den løbende evaluering af programmet samt i exante evalueringen, midtvejsevalueringen og ex post evalueringen af programmet i henhold tilKommissionens krav. Den løbende evaluering sker gennem årlige indberetninger til Kommissionen.Derudover vil forvaltningsmyndigheden beslutte, om der skal gennemføres selvstændige evalueringer omsærskilte temaer eller problemstillinger. Det kan f.eks. være evaluering i et geografisk område, hvor der eridentificeret særlige udfordringer eller særligt gode resultater, eller en evaluering, der specifikt ser påhvilke projekttyper, der skaber flest arbejdspladser.
9.6. KommunikationResultaterne af evalueringsprocessen vil blive fremsendt skriftligt til medlemmerne afovervågningsudvalget, ligesom resultaterne vil være genstand for drøftelse på møde i udvalget.Evalueringsresultaterne vil ligeledes blive gjort tilgængelige for offentligheden via Fødevareministerietshjemmeside og nyhedsbrev.
9.7. RessourcerAnsvaret for evalueringsprocessen i NaturErhvervstyrelsen ligger ved Center for Arealtilskud og Center forProjekttilskud samt i Intern Revision. Der vil blive afsat de fornødne ressourcer for at dette arbejde kangennemføres tilfredsstillende.Der er afsat Teknisk bistand midler for 4 pct. af det tildelte budget. Det svarer til 188 mio. kr. ud af tildeltbudget på 4.689 mio. kr.
220
10. Finansieringsplan10.1. Årligt ELFUL-bidragProgrammet tildeles følgende årlige ELFUL rammer til medfinansiering af programaktiviteten (mio. kr.).2014673201567220166712017670201866920196682020667SUM4.689
10.2. ELFUL-bidrag for hver foranstaltning og underforanstaltningProgrammets støttemidler og forventede private medfinansiering fordeles på foranstaltninger som angiveti følgende tabel.
221
Finansieringsplanen i mio. kr. og i mio. euro (Public expenditure er den samlede offentlige støtterammeinklusive EU bidrag)
Indikativ breakdown af budgettet for LDP 2014-2020 i mio. kr.ArtikelArtikel 15NAVNErhvervsudvikling (Demo ogformidling af viden)Økologisk omstilling afkøkkenerMiljøteknologiInvesteringer i økologiOmstilling til bioøkonomiLEADERfødevareforarbejdningtidl. ABB 125 M&N-jordf.Ikke-produ, natur ogmiljøproj/læhegnN2000 genopretningIkke-produ, vådområderIkke-produ,lavbundsprojekterJordfordeling og statsligtkøb af jordArtikel 19Artikel 20Artikel 21Skader landbrugLEADER/ Bedrifts- ogerhverv udviklLEADER/ Tjenesteydelser oglandsbyudviklArv tidl. ABB 321 BiogasArv tidl. ABB 323 NaturarvArtikel 23Artikel 25Artikel 26Artikel 27SkovrejsningSkader skovSkov invArv tidl. ABB 123Publicexpenditure9214712862260231882284071382038591913431776EU69118824169-180661713051061-3147151257158Privateexpenditure-2211.928339-351132-----477244-133-14TotalCost9236932145650591220228407138208513063147619019
Artikel 18 stk 1a
Artikel 18 stk 1bArtikel 18 stk 1cArtikel 18 stk 1d
222
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 31
Artikel 32Artikel 35
Prod.udvikl. Forarb.Pleje ved afgræsning ellerslæt af græs- ognaturarealerFastholdelse af vådområderog N2000 genetablering afhydrologiFastholdelse aflavbundsprojekterOmlægning til økologiskjordbrugsproduktionEkstensiv produktion pålandbrugsjordDyrkningsfrierandzoner/Ændretvandløbsvedl.Arv tidligere ABB 212Betalinger til områder mednaturlige eller andreBæredygtig skovdriftN2000 Sikring af skov
3
13
1025
769
-
1025
371349737
278236553
----
371349737
332
249
-
332
1121551440595907003546.5054.689
92116115-4747-56-1883.208
--1--7272-85--
1121561440130130015503549.713
Artikel 36
ErhvervsudviklingOmstilling til bioøkonomiLEADER samarbejdsproj.
Artikel 42-44/art 35CPRArtikel 42-44
Leader art. 35 CPRLEADER/art 35a REG CPRArv tidlig. ABB 413LEADER/art 35b REG CPRLEADER/art 35d REG CPRTeknisk bistand
Artikel 42-44Artikel 51TOTAL
223
Indikativ breakdown af budgettet for LDP 2014-2020 i mio. euroArtikelNAVNPublicexpenditure12,4EUPrivateexpenditure0,0TotalCost12,4
Artikel 15
Erhvervsudvikling (Demoog formidling af viden)Økologisk omstilling afkøkkener
9,3
19,8
15,8
29,7
49,5
Artikel 18 stk 1a
MiljøteknologiInvesteringer i økologiOmstilling til bioøkonomi
172,630,30,03,1
110,722,70,02,4
258,845,50,04,7
431,475,80,07,9
Artikel 18 stk 1b
LEADERfødevareforarbejdningtidl. ABB 125 M&N-jordf.Ikke-produ, natur ogmiljøproj/læhegnN2000 genopretningIkke-produ, vådområderIkke-produ,lavbundsprojekterJordfordeling og statsligtkøb af jord
Artikel 18 stk 1cArtikel 18 stk 1d
0,111,8
0,18,9
0,117,7
0,229,5
30,754,61,7
23,040,91,3
0,00,00,0
30,754,61,7
11,0
8,2
0,0
11,0
Artikel 19Artikel 20
Skader landbrugLEADER/ Bedrifts- ogerhverv udviklLEADER/ Tjenesteydelserog landsbyudviklArv tidl. ABB 321 BiogasArv tidl. ABB 323 Naturarv
0,05,1
0,04,1
0,06,3
0,011,4
Artikel 21
7,9
6,3
9,6
17,5
00
2,50,1
2,00,1
5,90,0
8,40,1
224
Artikel 23Artikel 25Artikel 26Artikel 27
SkovrejsningSkader skovSkov invArv tidl. ABB 123Prod.udvikl. Forarb.Pleje ved afgræsning ellerslæt af græs- ognaturarealerFastholdelse afvådområder og N2000genetablering af hydrologiFastholdelse aflavbundsprojekter
46,00,110,30,8
34,50,17,70,4
17,90,01,81,8
63,90,112,12,5
Artikel 29
137,6
103,2
0,0
137,6
49,8
37,3
0,0
49,8
0,4
0,3
0,0
0,4
Artikel 30
Omlægning til økologiskjordbrugsproduktionEkstensiv produktion pålandbrugsjord
6,5
4,9
0,0
6,5
98,9
74,2
0,0
98,9
Artikel 31
Dyrkningsfrierandzoner/Ændretvandløbsvedl.Arv tidligere ABB 212Betalinger til områdermed naturlige eller andreBæredygtig skovdriftN2000 Sikring af skov
44,5
33,4
0,0
44,5
Artikel 32
1,5
1,1
0,0
1,5
Artikel 35
0,320,819,40,07,97,9
0,215,615,50,06,36,3
0,00,10,00,09,69,6
0,320,919,40,017,517,5
Artikel 36
ErhvervsudviklingOmstilling til bioøkonomiLEADER samarbejdsproj.
Artikel 42-44/art 35CPRArtikel 42-44
Leader art. 35 CPR
LEADER/art 35a REG CPR
0,0
0,0
0,0
0,0
225
Arv tidlig. ABB 413LEADER/art 35b REG CPRArtikel 42-44Artikel 51TOTALLEADER/art 35d REG CPRTeknisk bistand
9,4
7,5
11,5
20,8
0,047,5
0,025,2
0,00,0
0,047,5
873
629
431
1.304
Opgørelsen viser fordelingen inklusive de støtterammer, der er afsat til finansiering af udeståendebetalinger på tilsagn indgået under tidligere landdistriktsprogrammer (i tabellen markeret særskilt som”Arv” for de ordninger, som ikke videreføres). En opgørelse over behovet for ELFUL finansiering afudestående betalinger fra tidligere programmer ses i kapitel 19.Den resulterende fordeling af programmets støttemidler til forfølgelse af EU prioriteter ses nedenfor.Fordeling af samlet offentlig national og EU støtte (mio. kr.)mio kr.PRIORITETER1. Vidensoverførsel og innovation2. styrkelse af konkurrenceevnen3. fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget4. genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer,5. ressourceeffektivitet, klima og lavemissionsøkonomi6. social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udviklingI altteknisk bistandsum22638903607162130861513546505pct.46059265100
Fordeling af ELFUL- delen af den samlede offentlige støtte (mio. kr.)
PRIORITETER1. Vidensoverførsel og innovation2. styrkelse af konkurrenceevnen3. fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget4. genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer,5. ressourceeffektivitet, klima og lavemissionsøkonomi6. social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udviklingI altteknisk bistandsum
1795380292561424545011884689
412065145100
I opstillingen målrettes hver støttekrone kun imod én EU prioritet. Fordelingen på EU prioriteter og deunderliggende fokusområder er gennemført på grundlag af definitionerne heraf i ELFULlanddistriktsforordningen [REG RD]. Det fremgår af opstillingen, hvor hver støttekrone kun målrettes én EU
226
prioritet, at størstedelen af den samlede støtteramme allokeres til indsatser under EU prioritet 4. De flesteaf programmets indsatser er imidlertid multifunktionelle og vil forfølge flere EU prioriteter på en gang.
10.2.1. Samlet EU-bidrag for hvert underprogram og hver foranstaltningProgrammet har ikke underprogrammer.
11. IndikatorplanIndikatorplanen opdelt på prioriteter, fokusområder og foranstaltninger ses af bilag 2.
12. Øvrig national finansieringProgrammet vil ikke være omfattet af yderligere national finansiering.
13. Nødvendige elementer for vurdering af statsstøtteEn opgørelse over de foranstaltninger, der falder uden for art. 42 i Traktaten, og som kræver særskiltvurdering efter statsstøttereglerne, ses af bilag 9.
14. Komplementaritet med andre politikker14.1. Komplementaritet14.1.1. Komplementaritet med unionsaktiviteter, -politikker og -prioriteterDen fælles landbrugspolitikLanddistriktspolitikken er en integreret del af den fælles landbrugspolitik (CAP) og komplementerer dendirekte støtte under CAP’en blandt andet ved fremme af bæredygtig og konkurrencedygtig jordbrugs- ogskovbrugsproduktion, fremme af positive eksternaliteter fra landbruget, herunder på miljø, klima og natur,fremme af beskæftigelse og diversificering af økonomien i landbruget og landdistrikterne.Med landdistriktsprogrammet integreres indsatsen for forbedring af jordbrugserhvervets konkurrenceevneog erhvervets miljømæssige bæredygtighed, idet de to målsætninger er indbyrdes afhængige. F.eks. vil enindsats til fremme af ny miljøteknologi i jordbruget fremme både konkurrenceevne, miljø og natur.EU’s landdistriktspolitik er indført i erkendelse af, at udviklingen i landdistrikterne generelt gårlangsommere end i resten af landet. Der er desuden en tendens til, at landbrugets betydning forbeskæftigelsen i landdistrikterne er faldende. Landdistriktsprogrammet skal således bidrage til at forbedreleve- og arbejdsvilkårene i landdistrikterne og sikre, at jorden og naturen forvaltes ud fra princippet om”mere for mindre” og bæredygtighed til gavn for kommende generationer.
227
Siden reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 er EU’s direkte landbrugsstøtte omlagt til afkoblet støtte iform af enkeltbetalingsordningen, og der er kun begrænsede muligheder for at yde koblet støtte. Formåleter, at landmændene i højere grad skal tilrettelægge deres produktion i overensstemmelse med signalernefra markedet i stedet for at indrette produktionen efter det, som giver den højeste støtte. Desuden skallandmanden for at modtage støtten under enkeltbetalingsordningen overholde en række betingelservedrørende anvendelse af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler, naturhensyn, dyrevelfærd,miljøfokusarealer, permanente græsarealer, drift med flere afgrøder og fastholdelse af arealer i godlandbrugs- og miljømæssig stand. Landdistriktsprogrammet skal spille sammen medenkeltbetalingsordningen om overholdelse af grønnings- og krydsoverensstemmelseskravene i denhenseende.Med reformen af EU’s landbrugspolitik i 2013 indføres en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne,hvormed medlemsstaterne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre et vist antal procent af dendirekte støtte under søjle I til anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I tilsøjle II, vil ikke kræve national medfinansiering.Nye regler for krydsoverensstemmelse og nye grønne betingelser for at modtage den direktelandbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne under søjle II, hvor der i betalinger til miljø- ogklimavenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne), økologisk arealtilskud og indsatser tilimplementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over den såkaldte baseline.Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I, kravene i gødnings- ogpesticidlovgivningen samt nationale lovkrav.De nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtte vil indebære en ny praksis forarealbetalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går ud over gældende støttekrav isøjle I. De nye regler giver medlemslandene mulighed for at beslutte, at visse arealstøttetiltag under søjle IIvil kunne tælle med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I, som såkaldte ækvivalentetiltag, eksempelvis kravet om at fastholde eller etablere mindst 5 pct. af en landbrugsbedrifts areal sommiljøfokusområde. For at undgå dobbeltfinansiering af grønningskravene i søjle I og II, må der ikke under demiljø- og klimavenlige jordbrugsforanstaltninger, som kan indgå som ækvivalente, kompenseres fuldt ud forlandmandens overholdelse af grønningskravene. Det skal afgøres nationalt og i medfør af de kommende EUregler og gennemførelsesbestemmelser, hvorvidt og med hvilken modregningsgrad, de grønne krav skalindgå i beregningsgrundlaget for arealstøtteordningerne under søjle II.LIFELanddistriktsfonden forventes at indeholde en række initiativer på natur-, miljø- og klimaområdet, der kanunderstøttes og komplementeres af LIFE-programmet. Det gælder f.eks. gennemførelse af naturplaner,sammenhængende naturnetværk, gennemførelse af større regionale miljøindsatser og særligtklimatilpasningsprojekter. I Natura 2000-områder er der med finansiering fra LIFE bl.a. mulighed forarealopkøb, erstatningsudbetaling til lodsejere og gennemførelse af førstegangsindgreb oganlægsinvesteringer. Desuden vil mulighederne under Landdistriktsfonden, f.eks. vedrørende forbedrethydrologi og forberedelse til afgræsning, kunne anvendes til supplering og opretholdelse af indsatsen underLIFE, og opgaver med udvikling og koordinering vil kunne finansieres via LIFE.
228
Komplementaritet til Hav- og Fiskerifonden, Regionalfonden og SocialfondenLanddistriktsprogrammet har på en række områder mål, der er komplementære med de andre ESI-fonde(Hav- og Fiskerifonden, Regionalfonden og Socialfonden), og som derfor kan bidrage til synergi og fællesmålopfyldelse. Det gælder målsætningerne under tematisk mål 1, 3, 4, 5, 6 og 9.Målet med indsatsen under tematisk mål 1, styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation, er atgøre danske virksomheder mere innovative. Det gælder både industri- og servicevirksomheder oglandbrugserhvervet, og målet vil blive forfulgt gennem en række indsatser under landdistriktsprogrammetog regionalfondsprogrammet. Indsatsen under landdistriktsprogrammet vil omfattedemonstrationsprojekter vedrørende det primære jordbrug, vidensoverførsel og informationsaktiviteter.Dertil kommer samarbejdsprojekter og pilotprojekter.Under regionalfondsprogrammet vil der være fokus på innovationssamarbejder mellem virksomheder,deres kunder og vidensinstitutioner inden for regionale styrkepositioner og med fokus på at løsesamfundsmæssige udfordringer. Virksomheder og vidensinstitutioner skal således samarbejde om atudvikle innovative løsninger i form af f.eks. nye koncepter for nye produkter og løsninger, herunder bådevarer og tjenesteydelser. Desuden vil der være mulighed for at støtte klyngeorganisationer.Målet med indsatsen under tematisk mål 3 er at styrke konkurrenceevnen i danske SMV´ere, ilandbrugssektoren og i fiskeri- og akvakultursektoren. Målet vil blive forfulgt gennem indsatser underlanddistriktsprogrammet, fiskeriudviklingsprogrammet og regionalfondsprogrammet. Indsatsen underlanddistriktsprogrammet vil omfatte demonstration og udvikling af nye produkter og teknologier i denprimære jordbrugssektor og tilskud til investeringer på økologiske jordbrugsbedrifter og for omstilling tilproduktion af biomasse.Under fiskeriudviklingsprogrammet fremmes innovation og konkurrenceevne inden for fiskeri og akvakulturgennem støtte til udvikling eller indførelse af nye eller forbedrede produkter, processer eller forvaltnings-og organisationssystemer. Der er desuden mulighed for at støtte markedsforanstaltninger, der f.eks.bidrager til øget dokumentation og sporbarhed, rådgivning, klyngedannelse og etablering af netværk, f.eks.mellem fiskere og forskere. Under regionalfondsprogrammet vil potentielle vækstvirksomheder (SMV’ereog iværksættere) kunne understøttes ved at yde støtte til udvikling af vækstplaner, f.eks. med henblik påøget internationalisering, automatisering og digitalisering. Aktiviteten vil indebære skræddersyede forløbfor virksomheder, der vurderes at have potentiale for solide vækstforløb.Målet med indsatsen under tematisk mål 4, støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer,er at fremme energieffektiviteten i landbruget, gartneriet og fødevaresektoren, fremme omstillingen tilbioøkonomi, forbedre energi- og ressourceeffektiviteten i virksomheder samt reducere energiforbruget ibyer med mere end 30.000 indbyggere. Målet vil blive forfulgt gennem indsatser underlanddistriktsprogrammet og regionalfondsprogrammet. Indsatsen under landdistriktsprogrammet vilomfatte støtte til investeringer i energieffektivitet i primærsektoren, investeringer i produktion af biomasseog omstilling til bioøkonomi.Indsatsen under regionalfondsprogrammet vil fokusere på bæredygtige løsninger inden for f.eks.ressourceeffektivitet og genanvendelse af affaldsprodukter samt effektiv energiudnyttelse, idet det erhensigten at yde støtte til udvikling og implementering af energi- og ressourceeffektive forretningsmodeller
229
i SMV´er. Desuden gennemføres den forordningsmæssige forpligtelse vedrørende bæredygtig byudviklingunder dette tematiske mål, hvor indsatsen koncentreres på udviklings- og demonstrationsprojekter med toformål. For det første skal de udvikle og/eller afprøve såkaldte ”smarte” metoder og teknologier, der gørdet muligt at imødegå ressource-, klima- og energiudfordringer, og for det andet skal de anvendte metoderog teknologier have et erhvervsmæssigt potentiale.Målet med indsatsen under tematisk mål 5, fremme af tilpasning af klimaforandringer og risikoforebyggelseog -styring, og tematisk mål 6, beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet, er at opnå enmere miljømæssigt bæredygtig og ressourceeffektiv produktion, opnå en tilfredsstillende naturtilstand iudpegede områder og et vandmiljø med højere vandkvalitet. Desuden forventes en øgetressourceeffektivitet i det primære jordbrug og i fiskeri- og akvakultursektoren. Det er også målet at opnåen mere bæredygtig forvaltning af naturressourcerne i fiskeri- og akvakultursektoren og et forbedretgrundlag for øgede fiskebestande. Målesætningerne vil blive forfulgt gennem indsatser underlanddistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet.Indsatsen under landdistriktsprogrammet vil bl.a. omfatte etablering og fastholdelse af vådområder forreduktion af N eller P udledning, pleje af græsarealer, rydning, hegning og genetablering af naturlighydrologi på landbrugsareal i Natura 2000 områder, fastholdelse af og omlægning til økologi, kompensationfor krav om dyrkningsfrie randzoner, ekstensivering af drift på lavbundsarealer samt skovrejsning ogbæredygtig skovdrift. Indsatsen vil desuden omfatte investeringer i nye processer og teknologier medhenblik på at reducere miljø- og klimabelastningen fra den primære jordbrugsproduktion, f.eks. i forhold tilreduktion af lugtgener og emission af klimagasser og ammoniak fra husdyrproduktion og husdyrgødningmv.Indsatsen under fiskeriudviklingsprogrammet vil bl.a. fokusere på fremme af bæredygtigt fiskeri ogakvakultur, innovation og grøn omstilling, dataindsamling og dataanvendelse til forbedring affiskeriforvaltningen samt kontrol og håndhævelse af fiskeripolitikken. Desuden vil projekter, der reducererfiskeriets indvirkning på miljøet og bidrager til mere bæredygtig udnyttelse af de marine biologiskeressourcer, herunder bevaring og genoprettelse af biodiversitet og økosystemer, kunne støttes. Endviderevil Hav- og Fiskerifonden kunne støtte udvikling af mere ressourceeffektive metoder inden for fiskeri- ogakvakultur, herunder støtte udvikling af selektive og skånsomme redskaber, fiskemetoder og forvaltningsamt en fortsat udvikling af og investeringer i ressourceeffektive løsninger til akvakulturproduktion.Målet med indsatsen under tematisk mål 9, fremme af social inklusion og bekæmpelse af fattigdom, er atstyrke jobskabelsen, beskæftigelsen og udviklingen i landdistrikterne og at øge beskæftigelsen for personerpå kanten af arbejdsmarkedet. Målet vil blive forfulgt gennem indsatser under landdistriktsprogrammet ogsocialfondsprogrammet. Indsatsen under landdistriktsprogrammet vil kunne støtte fremme afdiversificering, oprettelse af nye, små virksomheder og jobskabelse, fremme af viden overførsel ogsamarbejde gennem bl.a. netværk og klynger for fremme af lokaludvikling i landdistrikterne.Indsatsen under socialfondsprogrammet vil bidrage til at sikre, at unge med særlige udfordringer fastholdesi ungdomsuddannelse, f.eks. via mentorordninger. Desuden vil indsatsen fokusere på indslusningsforløb,f.eks. i socialøkonomiske virksomheder med henblik på at forbedre mulighederne for at opnå ordinær, u-støttet beskæftigelse, samt støtte til socialøkonomiske virksomheder for at styrke tilknytningen tilarbejdsmarkedet for de personer, der ansættes i disse virksomheder.
230
SynergiDe fire ESI-fonde adresserer hver for sig væsentlige udfordringer, herunder vækstudfordringer, for dansklandbrug, dansk fiskeri- og akvakultur og dansk erhvervsliv. På en række områder vil det kun være relevant,at én af fondene støtter en given indsats, mens der på andre områder vil være potentiale for at iværksætteen mere tværgående indsats, der med fordel kan understøttes af flere fonde.Flere indsatsområder understøttes således af flere fonde, jf. ovenfor, men de konkrete indsatser vil ikkeoverlappe. I stedet er der lagt op til synergi mellem fondene på baggrund af strategiske valg.Samspil mellem Landdistriktsfonden og de andre fonde forventes bl.a. at kunne skabe merværdi inden for:Innovation i SMV´er, investeringer i ny teknologi, automatisering og digitaliseringOprettelse og udvikling af klynger, herunder især inden for bioøkonomi og fødevarerRessourceeffektivitet
14.1.2. Foranstaltninger finansieret gennem andre fælles landbrugs instrumenterUdestår14.1.3. Lokale udviklingsstrategier under LEADERMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter udpeger de lokale aktionsgrupper, som skal forestå dendecentrale LEADER indsats under programmet. Grupperne udpeges ud fra en lokal ”bottom up” tilgang,hvor de lokale interessenter via interessetilkendegivelser definerer deres LAG-område i overensstemmelsemed forordningens bestemmelser og de nationale regler og retningslinjer. Den endelige udvælgelse vil skevia en særlig udvælgelseskomité, der nedsættes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Hveraktionsgruppe vil dække af et sammenhængende geografisk område. I LAG områder med større byer kanvære nødvendigt at udelukke disse fra LAG-udpegningen. Aktiviteter i disse byområder uden forudpegningen vil kunne komme i betragtning til tilskud i det omfang at aktiviteten gennemføres af aktører iet område med en godkendt lokal aktionsgruppe, og aktiviteten kommer LAG-området til gode.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil tidligt i 2014 invitere alle aktører i de udpegede landdistrikterog fiskeriområder til at tilkendegive interesse for at blive udpeget som et lokalt partnerskab - en lokalaktionsgruppe – der inden for rammerne af et budget og en lokal udviklingsstrategi arbejder med henblikpå at understøtte den lokale udvikling i et geografisk afgrænset område.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter nedsætter en udvælgelseskomite med repræsentation fra såvelde centrale, regionale og lokale myndigheder som repræsentation af landdistrikts- og fiskeriaktører ogeksperter på området, der på baggrund af de modtagne interessetilkendegivelser, skal godkende delanddistriktspartnerskaber, som vurderes bedst egnet til at tage medansvar for at fremme en lokal udviklingmed fokus på vækst og nye arbejdspladser. Det er således Udvælgelseskomiteens ansvar at træffe afgørelseom godkendelse af etablering af en støtteberettiget lokal aktionsgruppe. Komiteen ledes af Ministeriet forBy, Bolig og Landdistrikter.Når Udvælgelsesudvalget har godkendt, at et lokalt partnerskab kan etablere sig som en lokalaktionsgruppe, er der en række formelle procedurer, der skal gennemføres. Partnerskabet forpligter sig tilat afholde informationsmøde om LEADER metoden og tilskudsmulighederne i forhold til det lokaleudviklingsarbejde og at oprette en forening efter de almindelige foreningsprincipper med bl.a. afholdelse af231
en stiftende generalforsamling, valg af kandidater til bestyrelsen, vedtagelse af en forretningsorden ogafholdelse af årlige generalforsamling, hvor den siddende bestyrelse aflægger sin årlige beretning ogregnskab for det foregående år, foreslå budget for det kommende år og opnår generalforsamlingensgodkendelse heraf. Derudover forpligter den lokale aktionsgruppe sig til hvert år i forbindelse med denårlige generalforsamling at sætte halvdelen af bestyrelsens medlemmer på valg.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter godkender, at de nye lokale aktionsgrupper er oprettet ioverensstemmelse med de almindeligt gældende foreningsprincipper, herunder har vedtaget vedtægter,der sætter rammen for foreningens virke, og krav i øvrigt.Godkendte lokale aktionsgrupper udarbejder i løbet af 2014 en lokal udviklingsstrategi og medvirker til ataktivere og realisere det lokale udviklingspotentiale – i tæt samarbejde med andre regionale og kommunaleaktører og udviklingsplaner. Under den lokale aktionsgruppes ledelse udarbejder det lokale partnerskab enudviklingsstrategi, der indsendes til godkendelse i den udvælgelseskomite, som er oprettet af Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter.14.1.4. Nationale strategier og planerProgrammets foranstaltninger forventes at bidrage til implementering af følgende nationale strategier ogplaner. Sammenhængen mellem foranstaltningerne og forfølgelse af nationale og internationale planer ogdirektiver illustreres i bilag 5.Natur- og LandbrugskommissionenRegeringen nedsatte primo 2012 en bredt sammensat Natur- og Landbrugskommission. Kommissionenskulle vurdere, hvorledes miljø-, klima- og naturhensyn på den ene side og landbrugets udviklings- ogvækstperspektiver på den anden side bedst muligt forenes, herunder de muligheder og udfordringer, somklimaændringerne giver for samspillet mellem landbruget, naturen og klimatilpasning. Natur- ogLandbrugskommission fremlagde sine anbefalinger i april 2013. Der er med henblik på opfølgning herpåbehov for et landdistriktsprogram, der både kan understøtte implementeringen af miljø-, klima - ognaturtiltag samt fremme vækst- og udvikling i landbrugserhvervet. Kommissionen fremlagde sineanbefalinger i 2013. Landdistriktsprogrammet foreslås at understøtte en del af anbefalingerne, bl.a. medaktiviteter i forhold til:Investeringer (miljø- og energiteknologi, ekstensiveringsmuligheder for lavbund, jordfordeling mv.)Naturpleje og Natura 2000 indsatserØkologisk landbrugDemonstration, uddannelse og information,Kvalitetsmærker og markedsføring
Regeringens Vækstplan for fødevarerRegeringen nedsatte i 2012 et vækstteam til at gennemføre et serviceeftersyn af fødevareerhvervetsarbejdsvilkår og identificere mulighederne for vækst. Vækstteamet fremlagde i april 2013 en rækkeanbefaler, bl.a. at:Der prioriteres støttemidler til at understøtte innovation og iværksætteri for eksempel via rådgivningtil fødevarevirksomheder om produktudvikling, markedsføring og eksport232
Forædling, produktudvikling, afsætning og markedsføring af nye kvalitetsfødevarer, bæredygtigefødevarer mv. skal understøttes i hele fødevareværdikædenEn bæredygtig udvidelse af råvaregrundlaget og nye anvendelser af bæredygtig biomasse skal styrkeeksport og indtjeningRessourceeffektiviteten i fødevaresektoren øges med et lavere ressourceforbrug samt bedreudnyttelse af produktion af biomasseFødevareforskning og -udvikling i højere grad skal være erhvervsorienteret og løfte fødevaresektorenhøjere opad i værdikædenFødevareeksporten kan styrkes ved yderligere koordination mellem relevante myndigheder og ved atudarbejde en eksportstrategi
Regeringen fremlagde med udgangspunkt heri i december 2013 en vækstplan for fødevarer med en rækkeindsatser, som skal give mere vækst, beskæftigelse og eksport på fødevareområdet. Med vækstplanensætter regeringen ind på fem områder:Bæredygtig og ressourceeffektiv fødevareproduktionLøsningsorienteret regulering og kontrolTalent, dynamik og eksport i fødevareerhvervetVækstorienteret fødevareforskning og -udviklingStyrket adgang til finansiering
Vækstplanen er en af i alt otte vækstplaner i regeringens erhvervs- og vækstpolitik, hvor der er nedsatvækstteams på de områder, hvor dansk erhvervsliv er internationalt konkurrenceudsat.
Regeringens Vækstplan for vand, bio og miljøløsningerRegeringen vil styrke mulighederne for, at den stigende efterspørgsel efter biobaserede løsninger kan føretil vækst og beskæftigelse i Danmark. Regeringens vækstplan for vand, bio og miljøløsninger indeholderbl.a. følgende initiativer inden for bio-løsninger:Øge tilgængeligheden af bæredygtig biomasse fra landbrug, fiskeri, fødevareproduktion og affald, bl.a.ved udvikling og afprøvning af planter og produktionsmetoder, der kan øge produktionen af biomasseFremme af teknologier der vil gøre biomassen billigere, med fokus på indsamling, transport,forbehandling og raffinering til blandt andet sukkerbase og proteinerGennemgang af natur- miljø- og energiregulering med henblik på at reducere uhensigtsmæssigebarrierer for erhvervsudvikling indenfor biobaserede løsninger
Landdistriktsprogrammet kan understøtte vækstplanen med nedenstående aktiviteter:Støtte til indsamling, transport, forbehandling og lagring af landbrugets biomasse indgår som en vigtigforudsætning for landbrugets deltagelse i omstillingen til et biobaseret samfundTilskud, der gør det muligt for landmanden at eksperimentere med forædling af plantesorter medhenblik på at øge biomasseudbyttet af både gul og grøn biomasse
233
Investeringer der optimerer staldsystemer med henblik på eksempelvis at optimere tørstofprocenten ihusdyrgødning eller reducerer udledningen af CO2.
Regeringens klimastrategiDanmark er overfor EU forpligtet til at reducere udledningerne af ikke-kvotebelagte drivhusgasser, somomfatter landbrugssektoren, med 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 (EU beslutning 406/2009/EC, artikel 2 og3). Landbrugets udledninger udgør i dag ca. en tredjedel af Danmarks samlede ikke-kvote omfattedeemissioner. Det er regeringens nationale mål, at Danmarks udslip af drivhusgasser i 2020 skal værereduceret med 40 pct. i forhold til niveauet i 1990. Energiaftalen fra marts 2012 forventes at yde etvæsentligt bidrag til opnåelsen heraf. De resterende reduktioner forventer man at finde ved supplerendetiltag i den ikke kvotebelagte sektor (landbrug, transport, boliger).Regeringen har i 2013 fremlagt et bruttokatalog over mulige virkemidler til reduktion afdrivhusgasudledningen i den ikke-kvotebelagte sektor. Det er forventningen, at regeringen, når den hartaget stilling hertil, vil skal skabe mere konkrete rammer for, at reduktionsindsatsen følges op ogmonitoreres på tværs af sektorerne, så Danmark kan leve op til nationale og internationale klimamål. Iforarbejderne til kataloget fremstilles overdækning af gyllebeholdere med teltdug som et effektivt klima ogmiljøpolitisk virkemiddel til reduktion af både metan- og ammoniakfordampning. Et andet effektivtvirkemiddel til reduktion af metan og ammoniakfordampning er forsuring af gylle, som kan reducere metanudledningen fra gylle med 60 pct. Begge tiltag kan have store samfundsøkonomiske fordele, og detovervejes at fremme disse tiltag i det kommende program.
Regeringens innovationsstrategiDen danske regering har i 2012 lanceret en national innovationsstrategi, som skal sikre, at flere afDanmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse. Samtidigskal vi bidrage mere målrettet til at skabe innovative løsninger på globale samfundsudfordringer.Innovationsstrategien indeholder en række konkrete initiativer indenfor tre fokusområder:Samfundsudfordringer skal drive innovation. Efterspørgsel efter løsninger på konkretesamfundsudfordringer skal prioriteres højere i den offentlige innovationsindsats.Mere viden skal omsættes til værdi. Fokus på gensidig viden udveksling mellem virksomheder ogvidensinstitutioner og mere effektive innovationsordninger.Uddannelser skal øge innovationskapaciteten. En kulturændring i uddannelsessystemet med merefokus på innovation.
Økologisk Handlingsplan 2020Regeringen ønsker en grøn omstilling af det danske landbrug, som i højere grad skal bringe det danskelandbrugserhverv i harmoni med det omkringliggende samfund. Økologi skal medvirke til dette ved atbidrage med flere samfundsmæssige goder som miljøgevinster, bedre dyrevelfærd, lønsomhed i landbrugetog afledte positive effekter i de økologiske forarbejdningsvirksomheder. Der er i Danmark tradition for et
234
tæt samarbejde mellem interessenterne i økologierhvervet og myndighederne, som bl.a. udmøntes i DetØkologiske Fødevareråd, men også i konkrete indsatser. Det er regeringens målsætning, at det økologiskeareal i 2020 skal udgøre 300.000 ha. – en fordobling fra 2007. Omlægningen til økologi er imidlertid gåetvæsentligt langsommere end forudsat.Regeringen fremlagde i 2012 Økologisk Handlingsplan 2020. Handlingsplanen indeholder en flerstrengetindsats, der støtter bredt op om økologi, og som ved at understøtte både øget udbud og efterspørgsel skalsætte gang i omlægningen. Handlingsplanen indeholder en række konkrete initiativer og anbefalinger, bl.a.om at forudsætningerne for omlægning til økologi bør være så ukomplicerede som muligt. Blandt andet børder fokuseres på at sikre smidigere miljøgodkendelsesprocedurer, investeringsstøtte, forbedreproduktionsvilkårene ved jordfordelingen, fremme økologisk biogas og recirkulering af næringsstoffer samtpå yderligere at øge harmoniseringen af EU’s økologiregler og kontrol for at sikre ens produktions- ogkonkurrencevilkår medlemslandene imellem. Landdistriktsprogrammet forventes fortsat at understøtteomlægning til økologi ved at yde tilskud til innovative tiltag og arealtilskud, men det bør overvejes atmålrette tilskudsmodellen, så den i højere grad understøtter en øget omlægning til økologi, f.eks. indenforde produktionsgrene hvor det går trægt med omlægningen.
Grøn Vækst aftalenRegeringen indgik i 2009 en Grøn Vækst aftale 2010-2015, som skulle sikre, at et højt niveau af miljø-,natur- og klimabeskyttelse går hånd i hånd med en moderne og konkurrencedygtig landbrugs- ogfødevareproduktion. Aftalen indeholdt en miljø- og naturplan og en strategi for grøn vækst i landbrugs- ogfødevareerhvervet. Et konkret naturmål var, at der i 2015 med tilskud via landdistriktsprogrammet plejes110.000 ha i Natura 2000-områder og 40.000 ha i § 3-arealer – typisk enge, overdrev og moser uden forNatura 2000-områder. Endvidere var det et mål, at der ryddes ca. 32.000 ha i Natura 2000-områder, derindgår i det plejekrævende areal, og at der retableres naturlig vandstand på ca. 11.000 ha. Denvæsentligste del af denne indsats skulle medgå til at implementere Natura 2000-direktiverne. Herudoverskulle der med udgangen af 2015 plantes ca. 6.900 ha med privat skov og 800 ha med offentlig bynær skovsamt udlægges ca. 50.000 ha med sprøjte-, gødnings- og dyrkningsfrie randzoner langs vandløb og søer. Påvandområdet var det målet, at der inden 2015 med tilskud fra landdistriktsprogrammet etableres 10.000 hamed vådområder, der kan reducere udledningen af kvælstof med ca. 1.130 tons, etableres 1.500 ha medfosfor-ådale, der kan reducere udledningen af fosfor med ca. 30 tons, og etableres 50.000 ha randzonerlangs vandløb og søer med henblik på at reducere udledning af kvælstof, fosfor og pesticider tilvandmiljøet. Endelig var det et mål at forbedre de fysiske forhold på udvalgte strækninger af vandløb.
15. Programimplementering15.1. Forvaltningsmyndigheder15.1.1. Relevante myndigheder jf. art. 72(2)Myndighedstype Navn påØverste chefAdresse235TelefonEmail
Forvaltnings-myndighed
Godkendtbetalingsorgan
Godkendelses-organ
myndighedNaturErhverv-styrelsen,Ministeriet forFødevarer,Landbrug ogFiskeriNaturErhverv-styrelsen,Ministeriet forFødevarer,Landbrug ogFiskeriDeloitte
Direktør forNaturErhverv-styrelsen
Nyropsgade 30,1780 KøbenhavnV
33 95 80 00
mail@naturerhverv.dk
Direktør forNaturErhverv-styrelsen
Nyropsgade 30,1780 KøbenhavnV
33 95 80 00
mail@naturerhverv.dk
Direktør
Weidekampsgade 36 10 20 306, 2300København S
koebenhavn@deloitte.dk
15.1.2 Beskrivelse af ledelses- og kontrolstruktur15.1.2.1. Overordnet beskrivelseMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har det overordnede ansvar for opfyldelsen afmedlemsstatens rolle i henhold til artikel 72 i forordning XXX/2013. NaturErhvervstyrelsen, som er enstyrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, er den primære forvaltningsmyndighed medansvar for forvaltningen af det danske landdistriktsprogram.Forvaltningen af enkelte dele af landdistriktsprogrammet varetages af Naturstyrelsen underMiljøministeriet og af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter jf. neden for. NaturErhvervstyrelsensorganisation fremgår af figur 27.Figur 26 – NaturErhvervstyrelsens organisation
236
Følgende enheder i NaturErhvervstyrelsen er involveret i forvaltningen af det danske landdistriktsprogram:Center for Projekttilskud, Policyvaretager det overordnede EU-arbejde, herunder forvaltningskomitéarbejde for så vidt angår tilskudsordninger under EGFL, ELFUL og EFF, fortolkning af EU regler og udviklingaf forslag til prioritering af og indhold i landdistriktsprogrammet. Enheden skriver udkast tillanddistriktsprogram og ændringer hertil samt koordinerer generelt herfor.Center for Projekttilskud, Projektdesignvaretager forvaltningsopgaver for så vidt angår tilskudsordningerunder EGFL, ELFUL og EFF og udarbejder og fortolker nationale regler herfor. Enheden designer nyeprojektstøtteordninger i Landdistriktsprogrammet, og prioriterer projekterne ud fra målet at støtte deprojekter, der giver størst effekt på indsatsområderne: Miljø, natur, økologi og erhvervsudvikling.Center for Projekttilskud, Driftsenhedhar ansvaret for sagsbehandling af ansøgninger om tilsagn ogudbetalinger af tilskudsordninger under EGFL, ELFUL og EFF. Enheden varetager IT-understøttelsen ogudviklingen i forhold til nye projektstøtteordninger på Landdistriktsprogram.Center for Arealtilskud, Bæredygtighedvaretager forvaltningsopgaver vedr. arealstøtteordningerne,herunder forvaltningskomitéarbejde for så vidt angår arealtilskudsordninger under ELFUL, udarbejder ogfortolker de nationale regler om arealstøtte i Landdistriktsprogrammet.
237
Center for Arealtilskud, Produktionhar ansvaret for sagsbehandlingen af arealstøtteordninger. Enhedenhar medarbejdere både i København og i Tønder. Produktion behandler støtteansøgninger og står for alleudbetalinger for arealrelateret støtte.Center for Tilskudsudbetalingforetager registrering og udbetaling af EGFL- og ELFUL relateredetransaktioner samt koordination af forebyggelse og bekæmpelse af svig på risikoområder.Intern Revisioner placeret som en selvstændig enhed i NaturErhvervstyrelsen med direkte reference til EU-direktøren og den administrerende direktør. Intern Revision er operationelt uafhængig af den øvrigestyrelse. Intern Revision leverer viden om styrelsens interne kontrol- og forvaltningssystemer, hvilket gørdet muligt at forebygge og rette op på konstaterede risici og svagheder.Revisionsenheden udfører revision af alle enheder og tilskudsområder i styrelsen og påser:At der er etableret hensigtsmæssige forretningsgangeAt de interne kontroller er tilstrækkelige til at sikre, at EU-bestemmelserne overholdesAt regnskabsinformationerne undergår en tilstrækkeligt pålidelig behandling for at sikre, atregnskabet er rigtigtAt der er sikret en tilstrækkelig system-, data- og driftssikkerhed ved styrelsens anvendelse af IT
Center for Kontrolgennemfører den fysiske kontrol af alle ordninger efter kontrolinstrukser, somudarbejdes i samarbejde med enhederne i Center for Arealtilskud og Center for Projekttilskud.Kontrolrapporterne sender Center for Kontrol til Center for Arealtilskud og Center for Projekttilskud somafgør kontrolsagerne og fastlægger eventuelle sanktioner og krav om tilbagebetaling ved misligholdelser.Ministeriet for By, Bolig og LanddistrikterFor så vidt angår tilrettelæggelse og administration af politikken for tilskud via lokale aktionsgrupper (LAG)efter Leader-metoden er Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ressortansvarlig jf. kongelig resolution af3. oktober 2011 samt ”Samarbejdsaftale mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ogNaturErhvervstyrelsen om opgaver relateret til tilskudsbevilling til LAG-projekter, drift af lokaleaktionsgrupper og Netværkscentret opgaver”. Den udførende enhed er placeret i afdelingen for By og Landjf. figur 28. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter deltager i EU Leader-netværket og inddrages iforberedelse af forhandling af relevante EU-regler på området, herunder efter behov ved mødedeltagelse,bidrag til besvarelser af høringer, mv.Figur 27 - Organisationsdiagram for By, Bolig og Landdistrikter
238
NaturstyrelsenNaturstyrelsens organisation fremgår af figur 29.Følgende enheder i Naturstyrelsen er involveret i forvaltningen af det danske landdistriktsprogram:Naturplanlægning, Naturprojekter og SkovvaretagerForvaltningen af skovbrugsforanstaltningerne, hvor Naturstyrelsen har ansvaret for den nationaleadministration, herunder tilsagn, anvisning af udbetalinger og kontrolForvaltningen af de ordninger under landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet, hvorNaturstyrelsen har det faglige ansvar og NaturErhverstyrelsen har ansvaret for den nationaleadministration, herunder tilsagn, udbetaling og kontrolKontrollen af visse krydsoverensstemmelseskrav, hvor Naturstyrelsen har myndighedsansvaret .
Økonomivaretager de regnskabsrelaterede opgaver og udbetaling af tilskud vedr.skovbrugsforanstaltningerne.Naturstyrelsen deltager i forberedelse af forhandling af relevante EU-regler på området, herunder efterbehov ved mødedeltagelse, bidrag til besvarelser af høringer mv.Figur 29 - Naturstyrelsens organisation
239
Det godkendte betalingsorganMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skal godkende NaturErhvervstyrelsen som den enesteudbetalingsstyrelse vedr. støtte fra ELFUL i henhold til artikel 7 i forordning (EU) nr. HR/2012.Beskrivelse af forvaltnings- og kontrolstrukturenNaturErhvervstyrelsen har den bemandings- og uddannelsesmæssige styrke til at sikre korrektimplementering af landdistriktsprogrammet. I sin egenskab af særskilt udpeget udbetalende organ, jf.ovenfor, har NaturErhvervstyrelsen en forpligtelse til at føre tilsyn med organer, hvortil der er delegeretansvar og opgaver i forhold til ELFUL. NaturErhvervstyrelsen overvåger regelmæssigt de opgaver, der eruddelegeret til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med henblik på at bekræfte, at arbejdet er udførttilfredsstillende, og at det er i overensstemmelse med EU’s regler. Der foretages endvidere et årligt tilsyn.Dog ikke i de år, hvor Intern Revision i NaturErhvervstyrelsen i henhold til deres revisionsplan foretager enrevision af de opgaver, der bliver forvaltet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.GodkendelsesorganOpgaven som Godkendelsesorgan er udliciteret til et eksternt, privat, revisionsfirma på 4-års kontrakt. Deter pt. Deloitte, der er udnævnt til godkendelsesorgan.Det påtegner årsregnskabet, før det bliver sendt til Kommissionen og skriver en rapport om resultaterne afrevisionen. Det sker for at undersøge, om årsregnskabet er retvisende, og om procedurerne for den internekontrol har fungeret tilfredsstillende.240
Organets opgaver fremgår af Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til den horisontale forordningog af Kommissionens retningslinjer (guidelines). Disse gælder også for den interne revisionstjeneste.15.1.2.2. Indretning for at sikre uafhængig undersøgelse og afgørelse af klagesagerUdestår
15.2. OvervågningsudvalgDer skal i henhold til artikel 41 i forordning (EU) nr. [CPR/2012], nedsættes et overvågningsudvalg forlanddistriktsprogrammet. Udvalget skal nedsættes senest tre måneder efter Kommissionens beslutning omgodkendelse af programmet.Overvågningsudvalget skal udarbejde en forretningsorden, der blandt andet fastsætter udvalgets formål,opgaver, mødehyppighed og beslutningskompetence.Formandskabet og sekretariatsfunktionen varetages af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – detvil i praksis sige af NaturErhvervstyrelsen. Kommissionens repræsentant i overvågningsudvalget kan på egetinitiativ deltage i udvalgets møder i en rådgivende funktion.Udvalget overvåger sammen med Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, atlanddistriktsprogrammet gennemføres effektivt og med resultater. I henhold til artikel 81 i Rådetsforordning X/X skal overvågningsudvalget som led heri:Høres og afgive udtalelse inden for fire måneder efter programmets godkendelse om kriterierne forudvælgelse af projekter, der kan opnå medfinansieringGennemgå aktiviteter og output vedr. evalueringsplanen for programmetUndersøge foranstaltningerne i programmet vedrørende opfyldelsen af forhåndsbetingelserneDeltage i det nationale landdistriktsnetværk for at udveksle oplysninger om gennemførelse afprogrammetGøre status over opfyldelse af programmets overordnede målsætninger og målsætningerne for deenkelte støtteordningerGennemgå og godkende den årlige gennemførelsesrapport inden fremsendelse til KommissionenForslå tilpasninger af programmet med henblik på at nå målene og forbedre programmetsforvaltningBehandle og godkende forslag om ændring af landdistriktsprogrammet
241
De danske myndigheder skal i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. [CPR/2012] oprette partnerskabetmellem:De kompetente regionale og lokale myndigheder, bymyndigheder og andre offentlige myndighederArbejdsmarkedets parterOrganer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationerog organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling
Overvågnings- og evalueringssystemetNaturErhvervstyrelsen sikrer, at der er passende evalueringskapacitet til rådighed. Evalueringerne har tilformål at vurdere effektiviteten og virkningerne af programmet. Mindst én gang i løbet afprogrammeringsperioden skal en evaluering vurdere, hvordan støtten har bidraget til målene for hverprioritet. Alle evalueringer vil blive gennemgået med overvågningsudvalget og sendt til Kommissionen.Årlig statusrapportDer er i henhold til landdistriktsforordningens artikel 82 krav om at udarbejde en årlig statusrapport omprogrammets gennemførelse – rapporten skal være Kommissionen i hænde senest den 30. juni hvert år.NaturErhvervstyrelsen udarbejder i samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ogNaturstyrelsen den årlige statusrapport og forelægger den for overvågningsudvalget til godkendelse.Herefter fremsender NaturErhvervstyrelsen rapporten til Kommissionen – første gang senest 31. maj 2016og derefter til og med 2023. Den rapport, der forlægges i 2016, skal omfatte kalenderårene 2014 og 2015.Statusrapporten skal vise programmets fremdrift ved hjælp af måling i forhold til finansielle input, output-og resultatindikatorer for hver støtteordning. Statusrapporten indeholder også en beskrivelse af de socio-økonomiske forhold generelt i landdistrikterne og et kapitel om hvorledes programmet løbende evalueresog kommunikeres.Der arbejdes i den forbindelse med et fælles webbaseret it-afrapporteringssystem, og Kommissionen vil isamarbejde med medlemslandene løbende over hele programperioden arbejde med at forbedre detstatistiske grundlag for vurderingerne af indsatsen.Hvert år vurderer Kommissionen og NaturErhvervstyrelsen efter forelæggelse af den årlige statusrapportprogrammets fremdrift og behovet for at foretage tilpasninger af programmet for at nå målene herfor.Det gælder for de årlige gennemførelsesrapporter, der forelægges i 2017 og 2019, at de også skal omfatteen beskrivelse af gennemførelsen af eventuelle delprogrammer, der er inkluderet i programmet, envurdering af fremskridtene med at sikre en integreret tilgang til anvendelsen af ELFUL og andre af EU'sfinansielle instrumenter til at støtteterritorial udvikling i landdistrikter, bl.a. gennemlokaludviklingsstrategier. Den gennemførelsesrapport, der forelægges i 2017 skal desuden omfattekonklusionerne vedrørende opfyldelsen af målene for hver prioritet, der indgår i programmet for udviklingaf landdistrikterne.NAER og overvågningsudvalget skal på grundlag af denne løbende evaluering bl.a.
242
Undersøge programmets fremdrift i forhold til de fastsatte målsætninger. Dette sker ved hjælp afresultatindikatorerne og, hvis dette er relevant, effektindikatorerne.Forbedre kvaliteten i programmet og programmets gennemførelseVurdere forslag til mere omfattende ændringer af programmetForberede midtvejsevalueringen og den efterfølgende evaluering
Evalueringen skal foretages af eksperter, der er funktionelt uafhængige af de myndigheder, der haransvaret for programgennemførelsen.NAER skal hvert år aflægge rapport til overvågningsudvalget om evalueringsaktiviteterne. Afrapporteringenvil finde sted som led i forelæggelsen af den årlige statusrapport for overvågningsudvalget (se også ovenforafsnittet om årlige statusrapporter).Vurderingen af effekterne af programindsatsen falder inden for evalueringsarbejdet. Det vil sige, atevaluator i forbindelse med ex ante- og efterfølgende evalueringer foretager de nødvendige kvalitativevurderinger af effekterne. Ved evalueringerne skal der foretages en undersøgelse af:RessourceudnyttelsesgradenEffektivitetenProgrammets socioøkonomiske virkningProgrammets virkning på EU’s højt prioriterede mål
Evalueringerne skal omfatte programmets mål, og formålet er at lære af de erfaringer, der er gjort medlanddistriktspolitikken – herunder indkredse de gode og dårlige resultater og fastslå bedste praksis. Detpåhviler NaturErhvervstyrelsen at igangsætte evalueringerne og tilvejebringe de nødvendige data tilevalueringerne.ForhåndsevalueringNaturErhvervstyrelsen har sikret deltagelse af forhåndsevalueringseksperten fra et tidligt tidspunkt iprocessen til udvikling af programmet for udvikling af landdistrikterne, herunder udvikling af den analyse,der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra b), udformningen af programmets interventionslogik ogetableringen af programmets mål.Efterfølgende evalueringI 2023 er NaturErhvervstyrelsen ansvarlig for, at der udarbejdes en efterfølgende evalueringsrapport fordet danske landdistriktsprogram. Denne rapport fremsendes til Kommissionen senest den 31. december2023.Sammensætning af overvågningsudvalgetOvervågningsudvalget konstitueres med repræsentation fra blandt andet:Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
243
FinansministerietØkonomi- og IndenrigsministerietErhvervs- og VækstministerietMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterMiljøministerietKlima- og EnergiministerietDanske RegionerRepræsentanter fra de regionale vækstforaKommunernes LandsforeningLandbrug og FødevarerDanmarks NaturfredningsforeningLanddistrikternes FællesrådArbejdsmarkedets parterUniversiteterneEuropa KommissionenNaturErhvervstyrelsen (formandskab og sekretariat)
Fastlæggelse af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier)Kriterierne for støtteberettigelse og prioriteringskriterierne skal fastlægges entydigt for at sikre, atstøttemidlerne bruges bedst muligt.Der opstilles klare og objektive kriterier for, hvornår en ansøgning er støtteberettiget (tilskudsbetingelser)samt, hvordan ansøgningerne skal prioriteres for at målrette støttemidlerne til de projekter, der har denstørste merværdi. Anvendelsen af kriterierne skal være transparent og konsistent.Tilskudsbetingelserne skal være opfyldt for, at ansøger kan modtage tilsagn. Ansøger skal opfyldebetingelserne fuldt ud. Tilskudsbetingelser kan både blive fastsat via EU-lovgivning i form af forordninger,gennemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter, men kan også være nationalt fastsatte regleretableret af den nationale forvaltningsmyndighed. Nationalt fastsatte tilskudsbetingelser har sammejuridiske betydning som betingelser fastsat via EU-lovgivningen. Tilskudsbetingelserne skal være og enkle atkontrollere. Hvis en tilskudsbetingelse ikke opfyldes, kan ansøgningen ikke imødekommes. Hvis ansøgerallerede har modtaget tilskud, men det viser sig, at vedkommende ikke har opfyldt tilskudsbetingelserne påansøgningstidspunktet, anmodes vedkommende om 100 pct. tilbagebetaling af støtten.Brugen af udvælgelseskriterier (prioriteringskriterier) skal sikre en ensartet behandling af alle ansøgningerog bedre brug af de finansielle ressourcer i Landdistriktsprogrammet. Der fastsættes prioriteringskriterierfor hver foranstaltning i landdistriktsprogrammet. Prioriteringskriterierne anvendes også i tilfælde, hvor derer tilstrækkelige midler til at imødekomme alle modtagne ansøgninger, der opfylder tilskudsbetingelserne.Dette gælder dog ikke for arealforanstaltninger under artikel 29,30,31,32, 34 og 35, hvor brugen afprioriteringskriterier kun er obligatorisk, hvis de afsatte midler ikke er tilstrækkelige til at imødekomne alleansøgninger.Den nationale forvaltningsmyndighed udarbejder kriterierne. Kriterierne skal sikre
244
1)2)3)4)
Målretning af støttenVærdi for pengene, dvs. bedst mulig brug af de afsatte midlerLige behandling af ansøgningerProportionalitet i forhold til størrelsen på projekterne
Prioriteringskriterierne fastlægges inden ansøgningsrunderne. Prioriteringen vil foregå via pointgivning afhver enkelt ansøgning ud fra et af den nationale forvaltningsmyndighed fastlagt pointsystem. På dennemåde rangeres ansøgningerne i forhold til hinanden for at sikre, at de projekter, der har størst merværdi,prioriteres. Der fastsættes for alle tilskudsordninger en minimumpointscore, som alle ansøgninger skalopfylde for at kunne modtage tilsagn. Det er den nationale forvaltningsmyndighed, der har ansvaret for, atbrugen af prioriteringskriterier bliver gennemført korrekt. Hvis den nationale forvaltningsmyndighed haruddelegeret ansvaret for tilsagnsgivningen, skal dette organ gennemføre prioriteringen.
15.3. Kommunikation om Landdistriktsprogrammet15.3.1. Information til potentielle støttemodtagere og stakeholdere om muligheder for støtteunder Landdistriktsprogrammet15.3.2. Information til den brede befolkning om EU’s rolle i finansiering gennem programmet15.3.3. De lokale aktionsgruppers rolle i kommunikationUdestår
15.4. Sikring af sammenhæng mellem artikel 21 og artikel 36 under lokaleudviklingsstrategierI forbindelse med lokaludvikling sikres det på følgende måde, at der er sammenhæng mellemforanstaltningen til støtte til basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse i landdistrikterne i medfør aflanddistriktsforordningens artikel 21 og foranstaltningen for støtte til samarbejdsprojekter under de lokaleudviklingsstrategier i medfør af landdistriktsforordningens artikel 36.Støtten forvaltes af en og samme forvaltningsmyndighed, NaturErhvervstyrelsen. For at undgå overlapunder de to foranstaltninger og for at sikre den størst mulige sammenhæng udarbejderforvaltningsmyndigheden lister over projektansøgninger og – tilsagn under de to foranstaltninger ogsammenligner indsatserne. Sammenligningen foretages på projektniveau ud fra ansøgers CVR nummer,som registreres i systemet. Hvis der er registreret finansiering til nært beslægtede aktiviteter under de toartikler, foretager forvaltningsmyndigheden krydskontrol og afklaring af sammenhængen i indsatserne.
15.5. Aktioner for at reducere administrative byrder for støttemodtagereNaturErhvervstyrelsen vil som forvaltningsmyndighed arbejde løbende på at reducere de administrativebyrder med programmet. Styrelsen har udarbejdet en handlingsplan for, hvordan der kan spares ressourcerfor støttemodtagere.For arealstøtteordningerne vil der bl.a. blive arbejdet med digital indberetning og samling af ansøgningerunder det fælles elektroniske ansøgningsskema for arealstøtte under CAP søjle 1 og 2. Dette er centralt for245
reduktioner af de administrative byrder for ansøgere og støttemodtagere. Der er for de arealbaseredestøtteordninger fokus på mere tydelig kommunikation om udpegning af de arealer, som kan omfattes afstøtte, samt om kontrollen af overholdelsen af støttebetingelserne.Der vil på arealstøtteområdet blive arbejdet på at reducere fejlraterne gennem:RegelforenklingProportionalitet i sanktioneringFokus på, hvornår markblokkene redigeresBedre kommunikation i forhold til ansøgerne
På projektstøtteområdet vil der blive arbejdet på at introducere større ensartethed samt bedre ansøgnings-og vejledningsmateriale til ansøger for at reducere de administrative byrder, så som:Regelforenkling og ensretningOverensstemmelse mellem regler og vejledningForenkling af supplerende materiale til ansøgningerTydelig og forståelig beskrivelse af ansøgers forpligtelser
Regelforenkling og ensretning: Hvor det er muligt og giver mening vil styrelsen arbejde for, at de generelleregler beskrives ens for forskellige ordninger, f.eks. ved at udarbejde én generel bekendtgørelse for degenerelle regler i forordningsgrundlaget på tværs af ordningerne og én generel vejledning til ansøgere.Derudover vil NAER arbejde for en ensartet implementering af reglerne.Overensstemmelse mellem regler og vejledning: Styrelsen vil sikre, at indholdet i vejledninger til ansøgerbeskrives i overensstemmelse med reglerne (forordningsgrundlag, Program og nationale regler), så der ikkeer uklarhed omkring reglerne.Forenkling af supplerende materiale til ansøgninger: Styrelsen vil udarbejde skabeloner til områder, somhar vist sig at være vanskelige for ansøger, f.eks. tilbud og projektansættelser.Tydelig og forståelig beskrivelse af ansøgers forpligtelser: Styrelsen vil beskrive ansøgers forpligtelser vedr.synliggørelse af tilskud tydeligere, mere præcist og mere fyldestgørende, da ansøgere i flere tilfælde harværet i tvivl omkring det konkrete indhold af disse forpligtelser.
15.6. Beskrivelse af brugen af teknisk bistandDen danske forvaltningsmyndighed har til hensigt at anvende 4 pct. af de tildelte midler fra ELFUL tilprogrammet til tekniske bistands aktiviteter i forbindelse med gennemførelsen af programmet.Teknisk bistand kan bruges til en række forvaltningsopgaver såsom forberedelse, forvaltning, overvågning,evaluering, informationsaktiviteter og kontrolaktiviteter i forbindelse med programindsatsen.De afsatte midler vil blive brugt til at finansiere aktiviteter vedrørende forberedelse og forvaltning, tilsynmed, evaluering, kontrol af samt information om programaktiviteten. Desuden vil en del af midlerne blive
246
brugt til oprettelse og drift af det nationale netværk for landdistrikterne, herunder til strukturer, der ernødvendige for at bruge netværket, og en aktionsplan, der mindst omfatter aktiviteter som: Identifikationog analyse af god overfør bar praksis og oplysninger herom, netværksforvaltning, tilrettelæggelse afudveksling af erfaring og knowhow, udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for lokale aktionsgrupperunder etablering og teknisk bistand til samarbejde mellem flere områder og tværnationalt samarbejde.I programmets første år, hvor velfungerende sagsbehandlings-, overvågnings-, evaluerings- ogkontrolsystemer skal etableres, forventes der ekstra behov for teknisk bistand. Senere vil udgifter til denløbende overvågning og evaluering, afslutningen af landdistriktsprogrammet 2007-2013 og ex postevalueringen heraf være det mest udgiftskrævende. Hertil kommer eventuelle andre mindreevalueringsopgaver aftalt med Kommissionen eller overvågningsudvalget.Et budget for brugen af teknisk bistand offentliggøres på det årlige Landdistriktsovervågningsudvalgsmøde ijuni. Der er tale om en tentativ fordeling af udgifterne til teknisk bistand. Tre udgiftstyper kan godkendessom forbrug på teknisk bistand: Det er direkte henfør bare øvrige driftsudgifter til administrativ kontrol,forvaltningsaktivitet, IT-aktiviteter, kommunikation, evalueringer og undersøgelser. Registreringen aflønomkostninger hertil baseres på tidsregistreringssystemet i styrelsen.
16. Involvering af partnerskabetNaturErhvervstyrelsen har afholdt en række møder med interessenterne forud for formulering afprogrammet.I henhold til EU-forordningen skal der etableres et partnerskab i forbindelse med udarbejdelsen afpartnerskabsaftalen og de enkelte programmer for perioden 2014-2020.31Følgende partnere skal deltage ipartnerskabet:De kompetente regionale og lokale myndigheder, by-myndigheder og andre offentligemyndighederArbejdsmarkedets parterOrganer, der repræsenterer civilsamfundet, herunder miljøpartnere, ikke-statslige organisationerog organer, som er ansvarlige for at fremme ligestilling og ikke-forskelsbehandling
Partnerskabet skal inddrages i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og statusrapporter samt iforberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af landdistriktsprogrammet. Desuden skalpartnerne deltage i overvågningsudvalget for programmet.31
Europa-Parlamentets og Rådets forordning [XX/2013] om fælles bestemmelser for Den Europæiske fond for Regionaludvikling,Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og DenEuropæiske Hav- og Fiskerifond, som er omfattet af den fælles strategiske ramme, om generelle bestemmelser for Den EuropæiskeFond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.1083/2006, artikel 5.
247
I det følgende beskrives etableringen af partnerskabet, inddragelsen af partnerskabet i processen ogresultaterne af inddragelsen.
16.1. Etablering af partnerskabetNaturErhvervstyrelsen og Erhvervsstyrelsen har som forvaltningsmyndigheder for henholdsvisLanddistriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden samt Regionalfonden og Socialfonden lagt vægt på atinddrage de væsentligste aktører i udarbejdelsen af partnerskabsaftalen og de operationelle programmerfor perioden 2014-2020.Partnerskabsaftalen og de operationelle programmer er blevet til i dialog mellem de væsentligste parter,der skal medvirke til at løse de vigtigste udfordringer for Danmark i perioden 2014-2020. De involveredeparter har således været aktører, der enten har en væsentlig faglig interesse i og viden om de indsatser, derskal adresseres via ESI-fondene, eller som i sidste ende skal medvirke i implementeringen af deoperationelle programmer.Partnerskabet for landdistriktsprogrammet er etableret ved, at de relevante offentlige myndigheder,interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner ogrepræsentanter for de lokale aktionsgrupper blev inviteret til at deltage to workshops i 2012, jf. nedenfor.
16.2. Inddragelsen af partnerskabetWorkshopsUdarbejdelsen af partnerskabsaftalen blev formelt skudt i gang med en workshop den 27. september 2012,hvor de forordningsmæssige rammer og indledende overvejelser om den danske indsats under ESI fondene- Landdistriktsfonden, Hav- og Fiskerifonden, Regionalfonden og Socialfonden - i den kommende periodeblev præsenteret. Medlemmer af overvågningsudvalgene for de operationelle programmer, relevanteorganisationer inden for landbrug og fiskeri, relevante ministerier, Kommunernes Landsforening, DanskeRegioner, de lokale aktionsgrupper samt øvrige parter bag de regionale vækstfora, herunderarbejdsmarkedets parter og repræsentanter for de regionale videns- og uddannelsesinstitutioner modtogdirekte invitation til workshoppen, der desuden blev annonceret offentligt på Erhvervsstyrelsenshjemmesidewww.regionalt.dk.Deltagerliste er vedlagt som bilag 12.Der blev i forlængelse af denne workshop afholdt tre separate workshops om udarbejdelsen af dekommende programmer, hvor der samtidig er informeret om arbejdet med partnerskabsaftalen. Der erafholdt workshop om udarbejdelse af operationelle programmer for strukturfondene den 28. september2012 i Odense. Der er desuden afholdt workshop om fiskeriudviklingsprogrammet den 2. oktober 2012 iKøbenhavn, og der er afholdt workshop om landdistriktsprogrammet den 11. oktober 2012 i København.De inviterede parter var medlemmer af overvågningsudvalgene for de fire fonde suppleret med yderligererelevante parter. De inviterede til workshoppen om landdistriktsprogrammet fremgår af bilag 12.På workshoppen om landdistriktsprogrammet var der oplæg fra Danmarks Naturfredningsforening,Landbrug & Fødevarer, EU-Kommissionen (DG AGRI), Finansministeriet og NaturErhvervstyrelsen omforventninger, udfordringer og muligheder for det kommende landdistriktsprogram frem mod 2020.Efterfølgende var deltagerne inddelt i arbejdsgrupper med henblik på drøftelser af spørgsmål,248
forventninger og ønsker til det kommende program. Der fremkom bl.a. følgende synspunkter og forslag fraarbejdsgrupperne:Der ligger et stort potentiale og oplagte synergieffekter i at tænke på tværsDer er potentiale i at samtænke søjle I og søjle IIMan må gøre op med silo tankegangen, så man kan opnå bedre samspil mellem de fire fonde.Administration og ansøger bør kunne se på tværs af fondenes tilbud og dække huller, f.eks.fødevareforarbejdning, som ikke fanges godt nok, men også f.eks. fiskeri- og fritidsformål ivandtiltagLDP kan ikke løfte erhvervets konkurrenceevne i væsentlig grad. Derimod skal programmet løftenogle af de indsatser, som markedet ikke understøtter, f.eks. i forhold til natur og miljøDer blev efterspurgt mere belønning på naturområdet, dvs. højere støttesatserDer skal tænkes i nye finansieringsformer på projekt/LAG områdetLAG´erne kan have et endnu bedre samspil med kommuner og regioner, herunder med denoverordnede, kommunale planlægning. Indsatsen under LAG´erne skal være mereerhvervsorienteret, dvs. have fokus på vækst og beskæftigelseMere målretning på natur- og miljømidlerStort behov for at tænke i forvaltning af sammenhængende områder, da fragmentering er en af deallerstørste udfordringer for at kunne opnå biodiversitetsmålVigtigt, at man bliver bedre til at afgrænse de forskellige indsatser, så diskussionen ikke bliver forsvær at tage. Det skal forstås i den kontekst, at en af de store udfordringer fremover bliver athåndtere flere effekter på samme areal, f.eks. miljø, klima, energi, biodiversitetForsigtig med negative effekter, at man ikke lader sig rive med, jf. med majs til biomasse iNordtysklandDrikkevand er vigtigt og skal beskyttesEffektmåling er afgørende! Støtte bør gå til tiltag som leverer ekstra, fælles goderMan kan ikke på forhånd afvise nogen af de seks EU LD prioriteter. Man bør dog formulereudfordringer, som kan adressere flere formål samtidig
249
Man bør ikke sprede sig for meget, men der bør samtidig ikke være for ensidig fokus på snævremålsætninger, så som vandrammedirektivet. Det skal være multifunktionelle, sammenhængendeprojekter i modsætning til små isolerede, som nuMan bør sende administratorerne ud og skabe projekter, der kan være multifunktionelle. Dermedkan man reducere tidsspild på de mange små ansøgninger, der ikke bliver efterkommetDer er behov for smarte løsninger i landbruget – ikke mindre landbrug. De eventuelt moduleredemidler på10 pct. bør gå til grøn omstilling i landbruget. Indsatsen for økologi er for isoleret – derbør ses på at fremme miljøvenlige teknologier i landbruget mere bredt og ikke kun økologi somisoleret produktionsformMan bør samtænke opnåelse af flere formål i samme ordning og samme projekt (miljø, natur,friluftsliv, turisme, beskæftigelse, vækst). Der bør være bedre samspil mellem indsatserne forlanddistrikter og landbrug og et mere langsigtet fokus for ordningerneI forhold til turisme fandt en deltager, at turisme bør forfølges med andre midler. Andre fandt, atturisme har en vigtig rolleDer bør satses mere på Community Led Local Development – samarbejde om støtteadministration ilokale fællesskaberDer skal mere fokus på infrastrukturDer er problemer på øerne, bl.a. i forhold til at sikre leverancerOrdningerne bør kombineres i stedet for kun at fokusere på en kasseVi skal ikke kun fokusere på det, der kan lade sig gøre fra 1. januar 2014, men også forberede os tilperioden efter 2020Pengene skal lægges på de initiativer, hvor der er volumenDer er et stort eksportpotentiale i kvalitetsfødevarerBredbånd er vigtigt, hvis moderne teknologi skal kunne virke. Netværksopkobling erforudsætningen for arbejdspladser i landdistrikterneUdvikling af vandingssystemer er vigtigtKlimatilpasning er et område med muligheder i landdistriktsprogrammet – og i Regionalfonden
250
Et fleksibelt program er vigtigt, da situationen kan ændre sig fundamentalt over en 7-årig periode,og programændringer tager lang tidI en situation, hvor der kan forventes færre midler, skal der fokuseres på indsatser, der spiller ind iforhold til miljømålsætninger, men som samtidig tilgodeser andre formål. Et eksempel erMaarbjergværket (biogas), hvor man på samme tid kan tilgodese miljø, vækst, arealanvendelse,dyrkning af energiafgrøder og beskæftigelse.Udarbejdelse af naturplaner med 50 pct. tilskud, hvilket kunne kobles sammen med præmiering aflandmændHusk at få forbrugerne med hele vejen rundt ved udformningen af støtteordningerVidenoverførsel kan ses i sammenhæng med nye udfordringer vedr. klimaspørgsmål og bevaring afressourcer. Det kan ikke meget vækst i sig selv, men det kan forhindre tilbagegang.Kompetenceudvikling er vigtigt for at være på forkant med udviklingen i landbruget. Forudsætterogså, at landbruget er indstillet på at medvirke til det, dvs. tage elever.LAG´erne kæmper ikke for kompetenceudviklingInnovation skaber behov for at forhøje kompetenceniveauetØkologi (arealstøtte) er spredt fægtning. Det giver mere, hvis det er sammenhængende arealer.Metodeudvikling for planlægning i landzonen, dvs. finde nye veje at gøre tingene på, herundersamspil mellem forskning og erhvervetDer er behov for rummelighed, fokusering, fleksibilitet og multifunktionalitet i programlægningen.
Tværgående inddragelse og koordineringMed henblik på koordinering af forberedelsen af partnerskabsaftalen har der været nedsat en gruppe meddeltagelse af Finansministeriet, Udenrigsministeriet, Fødevareministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet(formand). Der er desuden etableret en tværministeriel følgegruppe (på embedsmandsniveau) vedrørendeESI-fondene. Den tværministerielle embedsmandsgruppe har afholdt en række møder med deltagelse fraFinansministeriet, Udenrigsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet, Klima- ogEnergiministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Uddannelse, Forskning og Innovation, Ministeriet forBørn og Undervisning, Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter, Fødevareministeriet ogErhvervsministeriet.Herudover har den fælles strategi på tværs af fondene været til diskussion i Danmarks Vækstråd den 8.november 2012 på baggrund af præsentationen af Kommissionens positionspapir for Danmark.Kommissionens positionspapir blev præsenteret for partnerskabet ved et arrangement med EU-kommissær
251
Johannes Hahn den 3. december 2012 i København. Der var inviteret repræsentanter for ministerier,regioner, relevante organisationer og foreninger, forsknings- og uddannelsesinstitutioner ogrådgivningsfirmaer mv. Deltagerlisten fremgår af bilag 12.Endvidere har NaturErhvervstyrelsen orienteret om status for arbejdet med det kommendelanddistriktsprogram på møder i Udvalget for et Levende Land – Landdistriktsudvalget den 20. november2012 og den 3. juni 2013.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2012 afholdt fire regionale møder om den kommendeprogramperiode med udgangspunkt i forslaget til forordning for udviklingen af landdistrikterne. Der erafholdt møder i Nykøbing Falster, Mørke, Herning og Middelfart. Formålet med møderne var at invitere deregionale og lokale interessenter til at deltage i diskussionen om indholdet i det kommendelanddistriktsprogram.Bilaterale møder mv.NaturErhvervstyrelsen har afholdt en række bilaterale møder med relevante ministerier (Miljøministeriet,Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter, Klima- og Energiministeriet og Finansministeriet), interessenterog organisationer til brug for udarbejdelsen af landdistriktsprogrammet. NaturErhvervstyrelsen hardesuden modtaget en række skriftlige bidrag og forslag fra disse parter i forhold til det kommendeprogram.Ex ante evaluator af landdistriktsprogrammet 2014-2020, har afholdt møder med en række ministerier,organisationer og foreninger for at høre deres ønsker og behov til det kommende program til brug for exante evalueringen, bl.a. Miljøministeriet, Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Klima- ogEnergiministeriet, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.Ved disse konsultationer fremførtes følgende generelle synspunkter baseret på erfaringerne fraprogrammet for 2007-2013:Behov for færre ordninger og større målretningNatur- og Miljøprojektordningen har været en succes, men der er behov for at kunne dokumentereordningens virkning gennem nogle gode indikatorerMiljøteknologi skal løbende tilpasses, så der er sikkerhed for at man støtter nyeste og bedsteteknologiDet er vigtigt med en skarp prioritering. Det er ikke realistisk at ”gøre alle tilfredse”, og midlerneskal anvendes så de gør en reel forskel. Støttesatserne er afgørende for om landmændenes adfærdvil blive påvirket tilstrækkeligt.Satserne har i visse tilfælde været for lave i programmet for 2007-2013, mens satserne i andretilfælde har overkompenseret
252
Der var ønsker om en kraftig indsats i forhold til natur og miljø gennem arealstøtten og anvendelseaf engangserstatninger som et vigtigt elementDer var interesse for at målrette ordninger mere evt. gennem muligheder til landmanden for attilvælge elementerDet nye system skal helst omfatte hele bedrifter fremfor enkeltmarker, for at sikre mod atlandmænd kan få støtte uden at ændre adfærd i mere miljøvenlig retningDet bør overvejes at gå i retning af mere differentieret arealstøtte kombineret med plejeplaner, sådet sikres at landmanden kompenseres for de faktiske ekstra udgifter og reducerede indtægter, ogdet er mere præcist defineret, hvad der skal gøres for at være opnå støttenDet er vanskeligt for landmændene at overskue samspillet til enkeltbetalingen og der er usikkerhedf.eks. om definitionen af græsarealer, hvilket skaber stor usikkerhed. Desuden var der et ønske omat dyrevelfærd blev stærkere placeret i det kommende program, og dette blev koblet sammen medønsket om at fremme afgræsning af arealerDet vurderes, at naturplejeordningerne ikke har tilstrækkeligt afløb, blandt andet som følge af atstøttesatserne generelt er for lave. Der er ofte tale om små arealer, som ikke er landmandenshøjeste prioritet.Ønske om at opfatte naturpleje som en egentlig driftsgren for landmandenTendens til, at programmet ses som et sektorprogram for landbrug og fødevarer mere end som etbredere landdistriktsprogramI forhold til det kommende program ønskes større vægt på produktudvikling og innovation ogrådgivningsindsatser for små virksomheder i forhold til udvikling af produkter og markedsføringProgrammet 07-13 indeholder en lang række elementer som er positive i forhold til klimaindsatsen,men det er ofte andre natur og miljøeffekter som der styres efter med afledte klimaeffekterGenerelt blev det fremhævet som et problem, at virkemidlerne ikke sikrede varige effekter, menhavde tidsbegrænset karakter (f.eks. 5-årige tilsagn)Indsatser i forhold til at begrænse metan-afgivelsen fra stalde (udviklingsprojekter i forhold til nyestaldsystemer og investeringsstøtte) og udtagning af lavbundsjorde blev fremhævet som vigtige idet kommende program, samt indsatser i forhold til at øge produktion af biomasse i form afrestprodukter fra landbruget til energiproduktion
253
Der er behov for at øge landmandens kompetencer i forhold til klimaaspekter, idet det blev nævntat den eksisterende rådgivning af landmænd ikke er af tilstrækkelig kvalitetDer skal arbejdes med at udvikle relevante indikatorer for virkemidlerne i forhold til klima
Resultater af inddragelsenGenereltPartnerskabet er blevet præsenteret for den socioøkonomiske analyse, SWOT og de identificeredeudfordringer, valg af tematiske mål, de fondsspecifikke strategier og potentielle områder, hvor de firefonde kan understøtte hinanden samt resultatorienteringen.Der har generelt været opbakning til, at partnerskabsaftalens strategi, herunder de identificeredeudfordringer og hvordan de skal adresseres. Partnerskabet har særligt medvirket til at identificererelevante udfordringer og bidrage med information i den forbindelse samt pege på relevanteløsningsmodeller og konkrete indsatser, der vurderes at kunne medvirke til at løse de overordnedeudfordringer vedrørende produktivitet, jobskabelse og styrkelse af udviklingen af landbrugserhvervet ogfiskerisektoren. Partnerskabet har løbende medvirket til at kvalificere indholdet af såvelpartnerskabsaftalen som de operationelle programmer, og partnerskabet har medvirket til at beskrivesnitflader til andre EU-fonde og nationalt finansierede initiativer.De bidrag, som partnerskabet har leveret, er løbende blevet vurderet og så vidt muligt inddraget iudarbejdelsen af udkast til partnerskabsaftale og operationelle programmer.Se opgørelse over inddragelse af partnerskabet i tabel 16.1 og 16.2 vedlagt.Offentlig høring af udkast til landdistriktsprogram og miljøvurderingNaturErhvervstyrelsen har sendt udkast til landdistriktsprogram i offentlig høring sammen med enstrategisk miljøvurdering af udkastet i december 2013 efter lov om miljøvurdering. Høringslisten omfattedemedlemmerne af partnerskabet og XXXX. Desuden blev høringen offentligt annonceret på internettet.NaturErhvervstyrelsen har modtaget [XX] høringssvar. Høringssvarene afspejler generelt ..Bemærkningerne vedrører bl.a. ..De vigtigste bemærkninger fra høringen og styrelsens reaktion herpå er:XXXXXX
De modtagne bemærkninger vil blive inddraget i forbindelse med NaturErhvervstyrelsens udarbejdelse afendeligt forslag til program og derefter i forbindelse med udfærdigelsen af bekendtgørelser og vejledningerfor støtteordningerne under programmet. Det endelige programforslag skal godkendes af EuropaKommissionen. Den endelige udformning af bekendtgørelserne vil blive fastlagt efter offentlig høring afudkast til bekendtgørelserne.
254
17. Handlingsplan for det Nationale LanddistriktsnetværkDanmark vil videreføre det nationale landdistriktsnetværk, der er oprettet og udbygget gennemprogramperioden 2017-2014. Netværket omfatter organisationer, foreninger og offentlige forvaltninger,der er involveret i forberedelse og udmøntning af udvikling af landdistrikter i Danmark.Danmark vil udarbejde en handlingsplan med henblik på udvikling af dette nationale landdistriktsnetværk.Med henblik på at understøtte arbejdet med inddragelse af det nationale landdistriktsnetværk blev der i2007 oprettet en national netværksenhed, som vil blive videreført og udbygget i overensstemmelse medprioriteterne i det nye landdistriktsprogram for perioden 2014-2020. For at styrke dette arbejde vil dennationale netværksenhed blive delt i to underenheder. Her vil den ene enhed hos Ministeriet for By, Boligog Landdistrikter fokusere på indsatsen i forhold til udvikling af landdistrikterne (programmets prioritet 6),herunder LAG-ordningen, mens den anden enhed under NaturErhvervstyrelsen vil fokusere på de øvrigedele af landdistriktsprogrammet.Landdistriktsnetværket vil bringe folk sammen og fremme samarbejde på tværs af myndigheder,foreninger, organisationer, videns institutioner mv.Formålet med landdistriktsnetværket erAt understøtte og sikre inddragelse af landdistriktsaktører i udmøntningen aflanddistriktsprogrammetAt forbedre kvaliteten af udmøntningen af landdistriktsprogrammet og sikre den bedst muligeudnyttelse af tilskudsmidlerneAt informere offentligheden og potentielle tilskudsmodtagere om landdistriktspolitikkenAt fremme innovation i landbruget, fødevareproduktionen, skovbrug og landdistrikter
Der er således behov for fleksible metoder til at understøtte og udvide netværket og for løbende atforetage justering af målsætninger, værktøjer og aktører.Nationalt landdistriktsnetværks målsætninger og forpligtelserHandlingsplanen kan blandt andet inkludere planlægning af netværksstyringen samt følgende aktiviteter:Administration af netværketMulighederne i landdistriktsprogrammetDialog og inddragelse af central, regionale og lokale myndigheder og andre landdistriktsaktører iudvikling og udmøntning af landdistriktsprogrammet
255
Tilrettelæggelse af aktiviteter for kompetenceudvikling i forbindelse med etablering og drift aflokale aktionsgrupperSamling af projekteksempler, der viser ”best practice” fra de forskellige tilskudsordningerStudier og analyserNetværksaktiviteter for lokale aktionsgrupper og i særdeleshed teknisk assistance til fremme aftransnational samarbejde og samarbejde mellem lokale aktionsgrupper og søgning afsamarbejdspartnere, jf. art. 36 indsatsenNetværksaktiviteter for fremme af innovationKommunikationsplan, herunder information af offentligheden om bl.a. Europæisk networking
Værktøjer til drift af det nationale landdistriktsnetværkFølgende værktøjer anvendes eller vil blive udviklet af de nationale netværksenheder tilstøtte for og fremme af landdistriktsnetværkernes struktur:Hjemmeside på flere sprog: Link mellem de netværk, der er aktive i Danmark, andreinvolveredeaktører, europæiske netværk og i de forskellige medlemsstaterProjektdatabasePublikationer mv.Temaaktiviteter/arbejdsgrupperBistand til tværnationalt samarbejdeStartsæt for lokale aktionsgrupperTemamøder vedr. samarbejdeRådgivningUddannelsesværktøjer til nye lokale aktionsgrupperStøtte til lokale aktionsgrupper vedr. evalueringstemaet
Aktører, der er involveret i det nationale landdistriktsnetværk
256
Netværket vil omfatte de relevante organisationer og forvaltninger, der er involveret ilanddistriktsudvikling, herunderMinisterier (f.eks.: indenrigs og sundhed, miljø samt økonomi)Repræsentanter fra regionerneRepræsentanter fra kommunerneLønmodtager- og arbejdsgiverorganisationerNatur- og miljøorganisationerOrganisationer for jordbrugere og skovbrugereOrganisationer for børn og ungeRepræsentanter for økologisk landbrugsdriftDyrebeskyttelsesorganisationerForbrugerorganisationerOrganisationer for natur og vilde dyr og planterLandbrugsorganisationerOrganisationer for landdistriktsudviklingOrganisationer for småøer
Nødvendige strukturer til drift af netværket (national netværksenhed)Der er oprettet en national netværksenhed i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter som en integreretdel af Kontoret for landdistrikter, der har ansvar for oprettelse og understøttelse af LAG-ordningen. Denneenhed fungerer som sekretariat for det nationale landdistriktsnetværk for så vidt angår LAG-ordningen oghar ansvaret for at koordinere landdistriktsudviklingsaktiviteter og politikformulering for så vidt angår LAG-ordningen.De opgaver, der vedrører den resterende del af landdistriktsprogrammet såsom information om ogtværgående koordinering af den resterende del af landdistriktsprogrammet, dvs. både de arealbaseredetilskudsordninger til f.eks. landmænd og de ikke-arealbaserede tilskudsordninger, såsom miljøteknologi ogerhvervsudvikling placeres i allerede eksisterende enheder i NaturErhvervstyrelsen under Ministeriet forFødevarer, Landbrug og Fiskeri.
257
Enhederne skal have de nødvendige menneskelige, intellektuelle og tekniske ressourcer, der erafgørende for et velfungerende og effektivt nationalt landdistriktsnetværk, inklusiveInformationsteknologier: et godt system til hjemmeside (flersproget) og databaserKontakt med bredere landdistriktsnetværk, forskningsinstitutter, konsulenttjenester, politiskepartnere m.fl., således at der kan udvikles en bred fremgangsmåde i forbindelse med det nationalelanddistriktsnetværkGodt kendskab til europæiske sprog samt europæisk kultur, kontekst og historieTeknisk ekspertise der supplerer de interne færdighederNetværksenhedens medarbejdere er tilgængelige og serviceorienterede.
Særligt for enheden i MBBLDer er oprettet et koordinationsudvalg for LAG-formænd. Koordinationsudvalgets opgaver er bl.a.At være bindeled mellem bestyrelserne, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og andrerelevante fora i forbindelse med drøftelser af mere principiel karakter, ændring af procedurer, mv.At formidle fælles synspunkter – baseret på vedtagelser i gruppen af LAG bestyrelser – til relevantefora, herunder politikere, ministerier, departementer, medier, mv.I forbindelse med LAG’ernes formelle status som høringsorganer, at koordinere og samlekommentarer og synspunkter i forbindelse med behandling af lovforslag indenfor om-rådet,rammer, organisation og indhold i en fremtidig ny periode efter 2013I den sammenhæng også at videregive informationer i de enkelte processer samt koordineresynspunkter fra de enkelte LAG bestyrelserI samarbejde med FE, at være ansvarlig for indhold og afvikling af to årlige møder forbestyrelsesmedlemmer, herunder det ene i forbindelse med LAG-årsmødet og et efterårsmødeAt formidle ad hoc sager
Der skal oprettes et koordinatorforum for landdistriktssekretariaterne. Dette forum skal sikre udveksling afinformationer mellem lokale aktionsgrupper og tilvejebringe input til politikudvikling. Forummet skalhjælpe med gennemførelse af LEADER-metoden og viderebringe input fra de lokale aktionsgrupper til detovervågningsudvalg, der er nedsat for programmet.Aktiviteter, der forventes udført af de nationale netværksenheder i 2014
258
Offentlige dialogmøder med som et led i forberedelsen af landdistriktsprogrammetHøring af myndighederne, ngo’er og offentligheden vedr. landdistriktsprogrammet,landdistriktsstrategien, love og bekendtgørelserOffentligt seminar: Informationer og dialog vedr. mulighederne for støtte i henhold tillanddistriktsprogrammetSikring af koordinering og udveksling af erfaringer mellem regionale myndigheder og de nationalenetværksenhederTilvejebringelse af grundlæggende informationer, startsæt og kommunikationsuddannelse.Lokale møder vedr. lokale udviklingsstrategierDeltagelse i konferencer vedr. landdistriktsudviklingDeltagelse i regionale møder: Udveksling af erfaringer blandt aktører, der er involveret ilanddistriktsudviklingOprettelse af hjemmeside vedr. landdistriktsprogrammetFormidling af nyheder til offentligheden vedr. landdistriktsprogrammetUdarbejdelse af gratis hjemmesider til hver af de lokale aktionsgrupperUdgivelse af publikationer som f.eks. håndbog i oprettelse af en lokal aktionsgruppe, folder omLEADER-metoden og landdistriktsprogrammet genereltEn telefonisk hotline til teknisk bistand for offentligheden vedr. landdistriktsprogrammetGenerel netværksstyring
Særligt for enheden i MBBLSeminar for aktører i lokale aktionsgrupper vedr. bistand til oprettelse af lokale aktionsgrupperLokale informationsmøder: Tilvejebringelse af informationer og bistand vedr. oprettelse af lokaleaktionsgrupperLokale generalforsamlinger: Tilvejebringelse af informationer og bistand vedr. oprettelse af lokaleaktionsgrupper
259
18. Eks ante vurdering af ordningernes kontrollerbarhedI det følgende beskrives kort ordningernes kontrollerbarhed. Se bilag 10 for en vurdering af de enkeltestøttebetingelsers kontrollerbarhed.Foranstaltninger med arealbaseret støtte:Art 29 - Pleje af græs- og naturarealerBetingelserne om pleje af arealerne kan verificeres, hvis kontrollen gennemføres inden for de angivneperioder, og forudsætter i særlige tilfælde, at der gennemføres efterkontrol. Betingelserne om tæt, lavtplantedække pr. 30. september kontrolleres ved at vurdere plantedækkets højde, mens 1,5 storkreaturerpr. ha i perioden 1. juni til 31. august kontrolleres ved at verificere, at arealet er indhegnet, og at detkorrekte antal storkreaturer afgræsser arealet i perioden. Betingelsen om slæt i perioden 20. juni til 31.august kontrolleres ved at vurdere plantedækkets højde og karakter.Kontrollen af, om der er udbragt gødning på arealet ud over det, der efterlades af de græssende husdyr,består ud over besigtigelsen af en bilagskontrol, hvor det undersøges, om ansøger har planlagt ikke atudbringe gødning på arealerne. Ingen udbringning af gødning kan ikke kontrolleres ved den fysiskebesigtigelse på næringsrige jorde. Betingelsen om ingen sprøjtning på arealet kontrolleres ved en fysiskbesigtigelse, men det er en udfordring at kontrollere sprøjtning, hvis der er sprøjtet med andre midler endukrudtsmidler.Kontrollen af yderligere betingelser forudsætter bl.a., at kontrollen tilrettelægges efter de datoer, hvorperioderne for afgræsning eller slæt skal foregå.Art 29 – Fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforholdForanstaltningens støttebetingelser vedrørende fastholdelse af vådområdet eller den ændrede afvandingog opretholdelse af plantedækket kan kontrolleres ved en fysisk besigtigelse af arealerne. Tinglysning afservitut på arealet kontrolleres ved en administrativ kontrol af tinglysningsdokumenterne.Art 30 – Ekstensiv produktion på landbrugsjordBetingelserne om pleje af arealerne kan bedst kontrolleres, hvis de gennemføres i vækstsæsonen, ogforudsætter i særlige tilfælde, at der gennemføres opfølgende kontrol efter en deadline.Kontrollen af, om der reduceret i den udbragte mængde gødning på arealet, består udover besigtigelse afen bilagskontrol, hvor det undersøges, om ansøger har planlagt at udbringe en reduceret mængde gødningpå arealerne. Reduceret udbringning af gødning og sprøjtning kan ikke kontrolleres ved den fysiskebesigtigelse.Art 31 – Betalinger for krav om obligatoriske randzonerKontrollen af om randzoneloven er overholdt på arealet (herunder breddekravet) og at arealet overholderstøttebetingelserne under enkeltbetaling kontrolleres ved fysisk besigtigelse.Kontrollen af om der er udbragt gødning på arealet ud over det, der efterlades af græssende husdyr, bestårudover besigtigelsen af en bilagskontrol, hvor det undersøges, om ansøger har planlagt ikke at udbringegødning på arealerne. Ingen udbringning af gødning kan ikke kontrolleres ved den fysiske besigtigelse på
260
næringsrige jorde. Betingelsen om ingen sprøjtning på arealet kontrolleres ved en fysisk besigtigelse, mendet er en udfordringer at kontrollere sprøjtning, hvis der er sprøjtet med andre midler end ukrudtsmidler.Foranstaltninger med projektstøtte:Art 15 – Erhvervsudvikling (demonstrations- og informationsprojekter + Omstilling til økologi i offentligekøkkener)Aktiviteten eller projektets gennemførsel kan kontrolleres ved en administrativ kontrol af 100 pct. afbilagene og den afsluttende rapport så vel som en fysisk besigtigelse af projektinvesteringerne.Fremgangsmåden i forbindelse med bilagskontrollen skal beskrives mere detaljeret, hvilket også gælder forbeskrivelsen af den administrative kontrol i forbindelse med de øvrige foranstaltninger med projektstøtte.En udfordring i forbindelse med kontrol af projektet er, at det kan være svært at kontrollere omuddannelse- og netværksaktiviteter er blevet gennemført. Ligeledes er det udfordrende at vurdere, om detilbud, der er indhentet/ de priser, der er angivet, afspejler projektet/kompetenceudviklingens reelle prispå markedet.Art 18 – Investeringer til fremme af bioøkonomi + Miljøteknologi + Økologisk investeringsstøtteAktiviteten eller projektets gennemførsel kan kontrolleres ved en administrativ kontrol af 100 pct. afbilagene og den afsluttende rapport så vel som en fysisk besigtigelse af projektinvesteringerne, hvor detkontrolleres, at der er gennemført investeringsprojekt svarende til tilsagnsskrivelsen.En udfordring i forbindelse med kontrollen er, at det kan være svært at vurdere, om de tilbud, der erindhentet/ de priser, der er angivet, afspejler den reelle pris på markedet.Art 18 – Investeringer i vandløbsrestaurering + Anlæg af vådområder, herunder lavbundsprojekter +Projekter vedrørende naturlige vandstandsforhold, rydning og forberedelse til afgræsning + Natur- ogmiljøprojekter – herunder beplantningerUdgifterne til forundersøgelser og anlægsinvesteringerne kan kontrolleres administrativt med en 100 pct.bilagskontrol, mens gennemførsel af anlæg eller investeringer kontrolleres gennem en fysisk besigtigelse påstedet. Derudover kontrolleres det administrativt, om der er tinglyst servitut på arealer med anlæg afvådområder.Art 18 – Jordfordeling og statsligt opkøbJordfordelingshandlerne kan kontrolleres gennem en administrativ kontrol af 100 pct. af bilagene.Art 20 – Tilskud til oprettelse og udvikling af virksomhederForretningsplanen kontrolleres gennem administrativ kontrol. Gennemførsel af planen kontrolleres ved enfysisk kontrol af projektinvesteringerne.Art 21 - Fremme af social inklusion, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk vækst i landdistrikterUdgifter for aktiviteter og investeringer kan kontrolleres administrativt med en 100 pct. bilagskontrol, mensgennemførsel af aktiviteter eller investeringer kontrolleres gennem en fysisk besigtigelse på stedet.Art 36 - Tilskud til samarbejde mellem aktører i forsyningskæden om bæredygtig produktion(samarbejdsprojekter) og Erhvervsudvikling (udviklingsprojekter)Aktiviteten eller projektets gennemførsel kan kontrolleres ved en administrativ kontrol af 100 pct. af
261
bilagene og den afsluttende rapport, så vel som en fysisk besigtigelse af projektinvesteringerne, hvor detkontrolleres, at der er gennemført investeringsprojekt svarende til tilsagnsskrivelse.En udfordring i forbindelse med kontrollen er, at det kan være svært at vurdere, om de tilbud, der erindhentet, eller de priser, der er angivet, afspejler den reelle pris på markedet.
19. OvergangsforanstaltningerDer vil ved indgangen til programperioden være en gruppe af allerede afgivne tilsagn fraprogramperioderne 2007-2013 og 2000-2006, hvortil der fortsat skal udbetales støtte i 2014-2020, og dettevil ske med ELFUL finansiering af det nye programbudget. Disse betalinger benævnes i det følgende som”Halen”. Det drejer sig mest væsentligst om tilsagn afgivet under arealordningerne (de tidligere akse 2-ordninger), der typisk er tilsagn, der skal have 5-årige udbetalinger eller 20-årige udbetalinger, bl.a. MVJ-tilsagn og tilsagn under Skovordningerne. Men der vil også være tilsagn under projektordninger medvæsentlige udestående udbetalinger. Der drejer sig bl.a. om projektordningerne for Vådområder,etablering af biogasanlæg og projekter under LAG.Ovennævnte udbetalinger vil dels være udbetalinger, der skyldes den flerårige karakter af arealtilsagn (5-og 20-årige tilsagn) og dels projekttilsagn, der er givet så relativt sent i 2007-13-programmet, at projekterneikke har kunnet nå at få udbetaling indenfor 2007-2013 budgetperioden grundet projektlængder på mereend 2 år. Der er som udgangspunkt hjemmelsgrundlag til, at udbetalinger af tilskud til arealordningerafgivet under det nuværende program kan dækkes af det nye programs midler. Derimod er derigangværende drøftelser om, hvorvidt det samme er tilfældet for projektordningerne. Det er dog under alleomstændigheder en betingelse, at foranstaltningen skal videreføres i det nye program for, at der evt. kanudbetales af det nye programs midler. Denne betingelse vurderes opfyldt for ”Halen”.”Halen” er også nævnt under afsnittet om finansiering af programmet, idet den skal ”fragå” den samledetildelte programperiodes ramme. Nedenfor er indsat en tabel, der viser ”Halens” størrelse i mio. kroner.Beløbene er netto (dvs. ELFUL-andel) beregnet ud fra medfinansieringssatserne for tilsagn afgivet underprogrammet for 2007-2013. Beløbene i tabellen er ikke endelige, idet de afhænger af udbetalingerne i 2013og skæringsdatoen for, hvornår der fremover alene kan opnås udbetaling under det nye programbudget.
19.2. Indikativ tabel over overførsler fra forgående periodeTabel 27. ”Halen” af ELFUL finansiering af udestående betalinger fra tidligere programperioder. Mio. kr.
262
Artikel i forordning
Titel på artikel / Navn på national ordning
HALEN fra 2007-13programmet.Skæringsdato 16.10.201582070,496993531511351632226979356711
Artikel 15Artikel 18 stk 1a
Demonstration og formidling af videnMiljøteknologiInvesteringer i økologi
Artikel 18 stk 1cArtikel 18 stk 1d
tidl. ABB 125 M&N-jordf.Ikke-produ, natur og miljøproj/læhegnN2000 genopretningIkke-produ, vådområder, lavbundsprojekterJordfordeling og statsligt køb af jord
Artikel 20Artikel 21Artikel 21Artikel 23Artikel 25Artikel 26Artikel 27Artikel 29
Bedrifts- og erhverv udviklArv tidl. ABB 321 BiogasArv tidl. ABB 323 NaturarvSkovrejsningSkader skovSkov invArv tidl. ABB 123 Prod.udvikl. Forarb.Pleje ved afgræsning eller slæt af græs- ognaturarealerFastholdelse af vådområder og N2000genetablering af hydrologiOmlægning til økologisk jordbrugsproduktionArv tidligere ABB 212 Betalinger til områder mednaturlige eller andreErhvervsudviklingArv tidlig. ABB 413 LEADER/art 31b REG CPRSUM
Artikel 30Artikel 32Artikel 36
263
