Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del
Offentligt
DECEMBER 2013NATURERHVERVSTYRELSEN
MILJØVURDERING AF DETDANSKE LANDDISTRIKTS-PROGRAM 2014-2020MILJØVURDERINGSRAPPORT
ADRESSE
COWI A/SParallelvej 22800 Kongens Lyngby
TLFFAXWWW
+45 56 40 00 00+45 56 40 99 99cowi.dk
DECEMBER 2013NATURERHVERVSTYRELSEN
MILJØVURDERING AF DETDANSKELANDDISTRIKTSPROGRAM2014-2020MILJØVURDERINGSRAPPORT
PROJEKTNR.DOKUMENTNR.VERSIONUDGIVELSESDATOUDARBEJDETKONTROLLERETGODKENDT
A03554423.012.12.2013ENBU; ASTHUKJUKJ
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
5
INDHOLD122.12.22.32.4344.1566.177.27.38Ikke teknisk resumeIndledningLanddistriktsprogrammetLovgrundlag og proces for miljøvurderingTilgang og metode i miljøvurderingenVurderingskriterier, indikatorer og databehovLanddistriktsprogrammets indholdMiljøstatus0-alternativetVurdering i forhold til MiljømålsætningerSammenhæng mellem programmets ordningerog miljøindvirkningerneVurdering af påvirkningerVurdering af indvirkningerAlternativerSamlet konklusionOvervågning7101011121416222526
292938444446
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
7
1
Ikke teknisk resume
Introduktion
NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet et udkast til Landdistriktsprogram for Dan-mark for perioden 2014-2020. Programmet er en udmøntning af EU's Landdi-striktsfond. Landdistriktsprogrammet er omfattet af reglerne om lov om miljøvur-dering af planer og programmer. Derfor skal der i forbindelse med udarbejdelsen afLanddistriktsprogrammet også udarbejdes en miljøvurdering af programmets sand-synlige væsentlige indvirkninger på miljøet.Denne rapport er miljøvurderingen af forslaget til Landdistriktsprogram for Dan-mark, 2014-2020. Landdistriktsprogrammet muliggør støtte og tilskud til en rækkeaktiviteter som kan føre til væsentlige ændringer i miljøet. Miljøvurderingen kort-lægger og vurderer de mulige påvirkninger som forslaget til Landdistriktspro-grammet kan medføre. Landdistriktsprogrammets miljøpåvirkninger udgøres af devirkninger der som følge af tildelingen af tilskud/ støtte, der gives mulighed for atsøge såfremt programmet vedtages. Miljøvurderingen inddrager både de direkte ogindirekte ændringer der kan komme i miljøtilstanden.Landdistriktsprogrammet
Landdistriktsprogrammet skal via støtteordninger og tilskud være med til at forbed-re vilkårene for konkurrenceevnen for landbruget og hjælpe til med at nå regerin-gens miljø-, klima- og naturbevaringsmålsætninger, samt målsætninger for landdi-striktsudvikling. Dette sker gennem initiativer, hvor der kan søges støtte eller til-skud til aktiviteter som ved enten fysiske ændringer eller andre aktiviteter, kan væ-re med til at forbedre landbrugets konkurrenceevne og/eller være med til at opnåregeringens øvrige målsætninger.Programmet tager udgangspunkt i seks prioriteter som er:
›››
Fremme af vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdi-strikterne.Styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrif-ternes levedygtighed.Fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget.[Type text]
8
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
›››
Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning til land-bruget og skovbruget.Fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgang til klimaresistent lave-missionsøkonomi.Fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udviklingi landdistrikterne.
Disse seks prioriteters målsætninger skal udmøntes gennem en række aktiviteter,som der kan ydes støtte til. Nogle af aktiviteterne er specifikke som f.eks. etable-ring af diger, skov og vådområder, hvor andre aktiviteter som f.eks. vidensoverfør-sel og informationsaktiviteter giver mulighed for at styrke netværk og videndeling.Afgrænsning
Miljøvurderingen fokuserer på de mulige påvirkninger på en række miljøfaktorersom det igennem en afgrænsning af vurderingen er blevet bedømt til at være defaktorer der sandsynligvis vil blive påvirket. Afgrænsningen af miljøfaktorerne erbeskrevet i en afgrænsningsrapport. Ud over rapporten er der kommet høringssvarfra relevante myndigheder til afgrænsningen. På denne baggrund er følgende mil-jøfaktorer blevet miljøvurderet:
››››››››
Biologisk mangfoldighed, flora og faunaBefolkning og menneskers sundhedJord og arealanvendelseVandKlimatiske faktorerRessourcer og energiLandskabKumulative virkninger
De vurderede miljøpåvirkninger kan være såvel positive som negative. Der fokuse-res først på om der forventes en ændring i miljøtilstanden på baggrund af støtteog/eller tilskud, herefter på om en ændring forventes at være positiv eller negativfor miljøet.Resultater
Landdistriktsprogrammet giver mulighed for aktiviteter og tiltag gennem støtte ogtilskud til en række konkrete projekter og giver således anledning til en ændring imiljøtilstanden i forhold til, hvis programmet ikke blev vedtaget. I forbindelse medaktiviteter affødt af tilskuddene er det vurderet at der i en række situationer kanforventes at forekomme væsentlige ændringer i miljøtilstanden.Støttemulighederne danner rammer for at etablere mere natur, værne om, pleje ogforbedre den eksisterende natur i form af skov, lysåben natur og vådområder. Yder-ligere ydes der støtte til mere økologisk landbrugsjord, som kan være med til atmindske den generelle brug af kunstgødning og pesticider. Dette vurderes at haveen positiv effekt på flora, fauna og den biologiske mangfoldighed generelt.
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
9
Landsdistriktsprogrammet giver støtte til en række udviklingsprojekter og anven-delsen af miljøteknologi, som dels kan fremme landdistrikterne som attraktive ste-der at bo og samtidig skabe flere arbejdspladser. Dette kan gavne befolkningen ilanddistrikterne. Yderligere kan udviklingen af velfungerende opbevaringstanke tilgylle være med til at nedsætte ammoniakfordampningen som kan være til gavn forden menneskelige sundhed.Der kan i forbindelse med støtte og tilskud til aktiviteter, der medfører fysiske æn-dringer, som etablering af skove og vådområder, genetablering af diger mm., fore-komme væsentlige ændringer i arealanvendelsen alt afhængig af tiltagets størrelseog omfang. Ligeledes kan tiltagene medføre ændrede jordbundsforhold.Flere af aktiviteterne som der kan søges støtte til gennem Landdistriktsprogram-met, kan medføre en forbedret vandkvalitet både i form af bedre vandmiljø foroverfladevand og mulighed for en bedre beskyttelse af grundvandet. Dette skergennem tilskud der støtter etablering eller fastholdelse af vådområder, etablering afskov, bedre biogasanlæg samt støtte til udvikling af miljøteknologi der kan mind-ske forurening af vandmiljøet.Klimatiske faktorer kan blive påvirket i generel forstand, da Landdistriktspro-grammet yder støtte og tilskud til projekter, som kan være med til at mindske af-brændingen af fossile brændstoffer ved at styrke grundlaget for produktionen afbiobrændsel. Yderligere støttes aktiviteter som kan være med til at binde CO₂ somderved fremtidigt kan mindske udledningen af CO2. I forlængelse af tilskud tilskovrejsning styrker det ikke kun indvirkningen på klima, men er også med til atgavne produktionen af ressourcer og energi. Landdistriktsprogrammet støtter ogsåinvesteringer til fremme af høst, opbevaring og oparbejdning af biomasse, som li-geledes kan have gavnlig effekt på miljøet, da produktion af biomasse kan føre tilfortrængning i anvendelsen af fossile brændstoffer.Programmet forventes at føre til ændringer i de landskabelige værdier i form afaktiviteter, der kan opstå ved støtte af aktiviteter i landskabet. Således støttes akti-viteter som etablering af skov, opførelse af bygninger, etablering af diger og støttetil vådområder, som alle kan ændre/påvirke den landskabelige oplevelse væsentligt.Denne ændring er dog afhængig af projekternes størrelse og placering.Kumulative virkninger forventes at forekomme som produkt af de tilskudsmulig-heder som landdistriktsprogrammet tilbyder. Altså virkninger på miljøet som skersom følge af et andet tiltags gennemførelse. F.eks. vil etablering af vådområder tilopfang af N og P (kvælstof og fosfor) samtidig føre til et mere varieret dyre ogplanteliv da det skaber bedre livsbetingelser for en mere varieret flora og fauna.Ligeledes vil støtte til skovrejsning, høst, oplagring og forarbejdning af biomassestyrke grundlaget for produktion af biomasse og samtidig føre til en mindsket CO₂udledning.Samlet set giver Landdistriktsprogrammet muligheder for støtte til en række aktivi-teter, som kan føre til væsentlige ændringer i miljøtilstanden på en række miljøfak-torer.
[Type text]
10
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
2
Indledning
NaturErhvervstyrelsen har udarbejdet et udkast til Landdistriktsprogram for Dan-mark for perioden 2014-2020. Programmet er en udmøntning af EU's Landdi-striktsfond.Landdistriktsprogrammet er omfattet af reglerne i lov om miljøvurdering af planerog programmer. Derfor skal der i forbindelse med udarbejdelsen af Landdistrikts-programmet også udarbejdes en miljøvurdering af programmets sandsynlige væ-sentlige indvirkninger på miljøet.Dette dokument indeholder en beskrivelse af forudsætninger, rammer og proces formiljøvurderingen af programmet, samt en vurdering af programmets indvirkningerpå miljøet.
2.1
Landdistriktsprogrammet
Landdistriktsprogrammet skal bl.a. sikre et styrket fokus på at fremme landbrugetskonkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
11
De seks fremlagte prioritetsområder omfatter:1Fremme af vidensoverførsel og innovation i landbrug, skovbrug og landdi-strikterne.Styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrif-ternes levedygtighed.Fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget.Genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer i tilknytning til land-bruget og skovbruget.Fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgang til klimaresistent lave-missionsøkonomi.Fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udviklingi landdistrikterne.
2
34
5
6
En nærmere redegørelse for programmets indhold i denne rapports kapitel 3.
2.2
Lovgrundlag og proces for miljøvurdering
Forslaget til Landdistriktsprogrammet er omfattet af kravet om miljøvurdering iLov om miljøvurdering af planer og programmer. Ifølge lovens § 3, stk. 1, nr. 1skal et programforslag miljøvurderes, såfremt programmet kan antages at indehol-de rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der vurderes at kunne med-føre en væsentlig indvirkning på miljøet.Miljøvurderingen inddrager programforslagets overordnede mål og de påtænkteaktiviteter og initiativer, og tager samtidig højde for de begrænsninger i Landdi-striktsprogrammets støttemuligheder, der er eksplicit formidlet i programmet. Mil-jøvurderingen tager derimod ikke stilling til konkrete miljøpåvirkninger, som kanblive resultatet af en udmøntning af programmet i projekter. Der er heller ikke meddenne miljøvurdering taget stilling til hvorvidt de projekter, der kan opnå støtte fraLanddistriktsprogrammet, skal underkastes en VVM-proces, eller på anden vis un-derkastes regulering i for af lokalplaner eller andre tilladelser forud for godkendel-se.
[Type text]
12
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
1. AFGRÆNSNINGAfgrænsning af miljøvurdering iforhold til miljøpåvirkninger oganvendt metode. Relevantemyndigheder kan afgive høringssvarmed hensyn til indhold og metode.
2. VURDERING OG RAPPORTGennemførelse af miljøvurdering ogudarbejdelse af rapport. Heri er beskrevetprogrammets sandsynlige påvirkninger påde valgte miljøfaktorer (afgrænset i fase1) samt om disse vurderes at værevæsentlige.
3. OFFENTLIG HØRINGUdsendelse af program og miljøvurdering ioffentlig høring. Her har offentligheden ogberørte myndigheder mulighed for atudtale sig om de sandsynlige væsentligeindvirkninger på miljøet.
4. GODKENDELSE OG VEDTAGELSEEndelig godkendelse og vedtagelse afprogrammet og en sammenfattenderedegørelse for hvorledes miljøvurderingenhar påvirket det endeligt vedtagne program ilyset af de indkomne høringssvar.
5. OVERVÅGNINGGennemførelse af den planlagteovervågning af programmetsmiljømæssige konsekvenser sombeskrevet og vurderet i miljøvurderingen.Overvågningsprogrammet vedtages iforbindelse med den endelige vedtagelseaf planen.
Figur 2.1 Miljøvurderingens fem trin
2.3
Tilgang og metode i miljøvurderingen
Miljøvurderingen gennemføres som en vurdering af, hvorvidt og i hvilket omfang,der forventes at være væsentlige indvirkninger på enkelte miljøfaktorer, som eridentificeret i afgrænsningsrapporten. Nedenfor i afsnit 2.4 er kriterier og indikato-rer, som vil ligge til grund for miljøvurderingen, anført.I miljøvurderingen indgår tillige en vurdering af, hvorvidt programmet antages atfremme eller udgøre en hindring for realiseringen af miljømålsætninger, som erfastlagt i forskellige handlingsplaner/strategier på nationalt niveau. De relevante
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
13
målsætninger, der er indgået i vurderingen er kortlagt i forbindelse med afgræns-ningen.
2.3.1 Geografisk afgrænsningLanddistriktsprogrammet gælder for hele Danmark. Landdistriktsområdet afgræn-ses til brug for programmet, til at omfatte alle områder udenfor de 13 største byom-råder, dvs.byområder med mere end 45.000 indbyggere.
Resultatet er at se på kortet over landdistrikter og byområder med mere end 45.000indbyggere iFigur 2.32.3. På kortet er landdistrikter repræsenteret med grønt, mensde 13 byområder er repræsenteret med rød farve.
Figur 2.32 Landdistrikter – potentielle LAG områderKilde: MBBL beregninger på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og kort fra Geodatastyrelsen.
[Type text]
14
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
2.4
Vurderingskriterier, indikatorer og databehov
Vurderingen af væsentlige virkninger på miljøet er dels gennemført som en vurde-ring af overensstemmelsen mellem programmets foreslåede indsatsområder og dekortlagte miljømålsætninger på nationalt niveau og dels gennemført på grundlag afnedenstående kriterier for så vidt angår de miljøindvirkninger, som gennem denindledende afgrænsning er identificeret som sandsynlige væsentlige indvirkningerpå miljøet.
2.4.1 AfgrænsningForslag til afgrænsningsrapporten blev lavet tidligt i planfasen, hvorfor den inddra-ger flere miljøfaktorer end de der inddrages i den endelige miljøvurdering. Denendelige afgrænsning af miljøfaktorer er sket på baggrund af forslaget til afgræns-ningsrapport, den gennemførte høring af afgrænsningsrapporten og en vurdering afde indkomne høringssvar.I forbindelse med høringen af afgrænsningsrapporten er der indkommet et hørings-svar fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen henleder i høringssvaret opmærksomhedenpå at afgrænsningsrapportens beskrivelse af programmets initiativer bør suppleresmed beskrivelser af det naturmæssige indhold af de pågældende prioriteter. Disseer blevet indarbejdet i afgrænsningen og inddraget i den endelige miljøvurdering.På denne baggrund er afgrænsningen af miljøvurderingen rettet til, således at dervil ske en inddragelse af alle relevante naturmæssige aspekter af de enkeltståendeinitiativer i programmet i miljøvurderingen. Endelig vil vurderingen også i videstmuligt omfang blive udfoldet i samklang med den ex-ante evaluering, der udarbej-des parallelt med programudvikling og miljøvurdering.På denne baggrund fastlægges den endelige afgrænsning til følgende miljøfaktorer:
››››››››
Biologisk mangfoldighed, flora og faunaBefolkning og menneskers sundhedJord og arealanvendelseVandKlimatiske faktorerRessourcer og energiLandskabKumulative virkninger
I nedenstående tabel er der angivet kriterier og indikatorer til brug for vurderingenaf de sandsynlige væsentlige miljøpåvirkninger, som de er fremkommet under af-grænsningen. Desuden angives det, om vurderingen foretages på et kvalitativt ellerkvantitativt grundlag.De vurderede miljøpåvirkninger kan være såvel positive som negative, idet derførst og fremmest fokuseres på forventede ændringer og dernæst på om en ændringforventes at være positiv eller negativ.
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
15
Tabel 2.4: Vurderingskriterier og indikatorer, samt vurderingsgrundlag
Miljøfaktorer
Vurderingskriterier
Indikatorer
Vurderings-grundlagKvalitativ
Biologisk mang-foldighed, flora ogfaunaBefolkning ogmenneskers sund-hed
Ændringer i forhol-dene for flora og fau-naÆndringer i beskæf-tigelse og vækstÆndringer i forven-tede sundhedseffekter
Omfang af ændringer iforholdene for flora ogfaunaOmfanget af ændringeri beskæftigelse ogvækstOmfanget af ændringeri forventede sundheds-effekterOmfang af ændringer ijordbundsforhold ogarealanvendelse
Kvalitativ
Jord og arealan-vendelse
Ændringer i jord-bundsforhold og are-alanvendelse
Kvalitativ
Vand
Ændringer i vandkva-litetÆndringer i udled-ning af drivhusgasser
Omfang af ændringer ivandkvalitetOmfang af ændringer iudledning af drivhus-gasserOmfang af ændringer iproduktionen og an-vendelsen af miljøven-lige og fornyeligeenergiressourcerOmfang af ændringer ilandskabetOmfanget af forskyd-ninger i forholdet mel-lem de miljøfaktorer,der påvirkes
Kvalitativ
Klimatiske faktorer
Kvalitativ
Ressourcer ogenergi
Ændringer i produk-tionen og anvendel-sen af miljøvenligeog fornyelige energi-ressourcerÆndringer i det eksi-sterende landskabÆndringer i forholdetmellem påvirkedemiljøfaktorer
Kvalitativ
Landskab
Kvalitativ
Kumulative virk-ninger
Kvalitativ
[Type text]
16
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
3
Landdistriktsprogrammets indhold
Landdistriktsprogrammet skal finansiere indsatser både for at forbedre rammevil-kår for og konkurrenceevne i landbruget og forfølge regeringens miljø-, klima- ognaturmålsætninger samt målsætninger for landdistriktsudvikling. Programmet vildermed som mål fokusere på:
›››
Landbrugets konkurrenceevne,Bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag ogEn afbalanceret territorial udvikling af landdistrikternes økonomi, inklusiveetablering og fastholdelse af beskæftigelse.
De tre mål forfølges gennem fem af de seks fastlagte EU-prioriteter i landdistrikts-forordningen. For hver prioritet er der identificeret og opstillet et antal fokusområ-der. Valget af prioriteter og fokusområder er overordnet begrundet i et ønske om at:
››››
At fokusere indsatsen og prioritere de foranstaltninger, der har størst effektinden for det begrænsede budget.At reducere forvaltningsmyndighedens administrationsomkostninger.At opnå forenkling og reducere risikoen for underkendelse af administrationenaf programmet.At få et overskueligt antal foranstaltninger og enkle støttebetingelser og an-søgningsprocedurer.
Med udgangspunkt i disse ønsker har man i Danmark valgt at udelade indsatserunder EU prioritet 3. EU prioritet 3 er at fremme fødevare- og nonfoodkædens or-ganisation og risikostyring i landbruget. Dette er valgt fordi en række af det fore-slåede programs øvrige indsatser forfølger målsætninger for denne prioritet indi-rekte.De valgte 5 prioritetsområder og de i alt 11 fokusområder opridses i det følgende.
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
17
3.1.1 Fremme vidensoverførsel og innovationPrioritet 1 er at fremme vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skov-brug og landdistrikter. Her er valgt to fokusområder:
››
1A) at fremme innovation og vidensbasen i landdistrikterne og1B) at styrke forbindelserne mellem landbrug, fødevareproduktion og skov-brug samt forskning og innovation.
3.1.2 Styrkelse af konkurrenceevnen og bedrifterneslevedygtighedPrioritet 2 er at styrke konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøge bedrif-ternes levedygtighed. Her er valgt et fokusområde:
›
2A) at lette omstruktureringen af bedrifter, navnlig bedrifter med en lav gradaf markedsdeltagelse, markedsorienterede bedrifter i bestemte sektorer og be-drifter med behov for diversificering af landbruget.
3.1.3 Genoprette, bevare og forbedre økosystemerPrioritet 4 er at genoprette, bevare og forbedre økosystemer i tilknytning til land-bruget og skovbruget. Her er valgt tre fokusområder:
›››
4A) at genoprette, bevare og forbedre biodiversiteten, bl.a. i Natura 2000-områder, inden for landbrug af høj naturværdi og af de europæiske landskaber,4B) at forbedre vand- og arealforvaltningen, som bidrager til at opfylde vand-rammedirektivets mål, samt4C) at forbedre forvaltningen af jordbunden, erosion, gødningsstoffer og pe-sticider.
3.1.4 Fremme ressourceeffektivitet og støtte overgangen tilklimaresistent lavemissionsøkonomiPrioritet 5 er at fremme ressourceeffektivitet og støtte overgangen til en klimaresi-stent lavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. Her ervalgt fire fokusområder:
›››
5B) at forbedre effektiviteten i energiforbruget i landbruget og inden for for-arbejdning af fødevarer,5C) at få lettere levering og brug af vedvarende energikilder, biprodukter, af-fald, restprodukter og andre non-food-råmaterialer til bioøkonomi,5D) at reducere udledningen af drivhusgasser og ammoniak fra landbruget ogforbedre luftkvaliteten, samt
[Type text]
18
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
›
5E) at fremme CO₂-binding inden for landbrug og skovbrug.
3.1.5 Fremme social integration, fattigdomsbekæmpelse ogøkonomisk udvikling i landdistrikternePrioritet 6 er at fremme social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomiskudvikling i landdistrikterne. Her er det valgte fokusområde:
›
6B) at fremme lokaludvikling i landdistrikterne.
Målene med landdistriktsprogrammet vil blive realiseret gennem en aktivering af23 EU foranstaltninger. Foranstaltningernes konkrete udmøntning er skematiseret inedenstående tabel, hvor de ses opdelt i forhold til EU prioriteter og fokusområder.PRIORITET 1: Fremme vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug oglanddistrikterFokusområde 1AFremme innovation og vi-densbasen i landdistrikterneArtikel15Vidensoverførsel og informationsaktivitet,erhvervsudvikling
Artikel15Fokusområde 1BStyrke forbindelse mellemlandbrug, fødevareproduktionog skovbrug samt forskning oginnovationArtikel36Artikel36
Vidensoverførsel og informationsaktivitet,økologisk omstilling af køkkenerSamarbejdsprojekter, erhvervsudviklingSamarbejdsprojekter, bioøkonomi
PRIORITET 2: Styrke konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøge bedrifterneslevedygtighedFokusområde 2ALette omstruktureringen afbedrifter, navnlig bedriftermed en lav grad af markeds-deltagelse, markedsorienteredebedrifter i bestemte sektorerog bedrifter med behov fordiversificering af landbrugetArtikel18Artikel18Artikel19Investeringer i miljøteknologi i landbrugetInvesteringer i landbrugets produktion afbiomasseGenopretning af landbrugets produktionspo-tentiale efter skader som følge af naturkata-strofer og katastrofale hændelser og indførel-se af passende forebyggende foranstaltninger(hvilende ordning)Samarbejdsprojekter, erhvervsudviklingSamarbejdsprojekter, bioøkonomi
Artikel36Artikel36
PRIORITET 4: Genoprette, bevare og forbedre økosystemer i tilknytning til landbruget ogskovbrugetFokusområde 4AGenoprette, bevare og forbed-Artikel18Natur- og miljøprojekter, herunder lægivendeog biotopforbedrende beplantninger
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
19
re biodiversiteten, bl.a. i Natu-ra 2000-områder, inden forlandbrug af høj naturværdi ogaf de europæiske landskaber
Artikel18Artikel29Artikel18 og 29Artikel30Artikel23Artikel25Artikel26Artikel35
Investering på økologiske landbrugsbedrifterPleje af græsarealer og seminatur på land-brugsarealerRydning, hegning og genetablering af naturlighydrologi på landbrugsareal i Natura 2000-områderØkologisk arealtilskudSkovrejsning på landbrugsjordGenopretning af skader på skovene som følgeaf stormfald (hvilende ordning)Investeringer der forbedrer private skovestilpasningsevne og miljømæssige værdiMiljø- og klimavenligt skovbrug og skovbe-varelseEtablering og fastholdelse af vådområder forreduktion af N eller P udledning, herunderlavbundsprojekter.Jordfordeling og statsligt køb af projektjord,der kan sikre målrettet ekstensivering ellerudtagning af omdriftsarealer m.v.Investering på økologiske landbrugsbedrifterØkologisk arealtilskudUdlægning af dyrkningsfrie randzoner langsvandløb og søerPermanent ekstensivering af landbrug i risi-ko- / prioritetsområder, herunder tørveholdigelavbundsområder, inklusive restaurering af dehydrologiske forhold i form af sløjfning afdræn/grøfter samt ekstensivering som led iklimatilpasningInvestering på økologiske landbrugsbedrifterOmlægning til og fastholdelse af økologisklandbrugsdrift
Fokusområde 4BForbedre vand- og arealfor-valtningen, som bidrager til atopfylde vandrammedirektivetsmål
Artikel18 og 29Artikel18Artikel18Artikel30Artikel31
Fokusområde 4CForbedre forvaltningen afjordbunden, erosion, gød-ningsstoffer og pesticider
Artikel18 og 29
Artikel18Artikel30
PRIORITET 5: Fremme ressourceeffektivitet og støtte overgangen til en klimaresistentlavemissionsøkonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektorenFokusområde 5BForbedre effektiviteten i ener-Artikel18Investeringer i miljøteknologi i landbruget
[Type text]
20
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
giforbruget i landbruget oginden for forarbejdning af fø-devarerFokusområde 5CLettere levering og brug afvedvarende energikilder, bi-produkter, affald, restproduk-ter og andre non-food-råmaterialer til bioøkonomiFokusområde 5DReducere udledningen af driv-husgasser og ammoniak fralandbruget og forbedre luft-kvalitetenFokusområde 5EFremme CO2-binding indenfor landbrug og skovbrugArtikel18Artikel36Investeringer i omstilling til bioøkonomi
Samarbejde om fremme af omstillingen tilden biobaserede økonomi
Artikel18Artikel36Artikel18 og 29Artikel18 og 29Artikel18 og 29
Investeringer i miljøteknologi i landbrugetSamarbejdsprojekter om omstilling til denbiobaserede økonomiEtablering og fastholdelse af vådområder forreduktion af N eller P udledningRydning/hegning og genetablering af naturlighydrologi på landbrugsareal i Natura 2000-områderPermanent ekstensivering af lavbundsarealer,herunder navnlig tørveholdige eller organo-gene jorder, herunder helt at stoppe dræningog grøftningSkovrejsning på landbrugsjordUdlægning af dyrkningsfrie randzoner langsvandløb og søer
Artikel23Artikel31
PRIORITET 6: Fremme social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udviklingi landdistrikterneFokusområde 6BFremme lokaludvikling i land-distrikterneArtikel20Artikel18Artikel21Artikel36Artikel43Artikel45Oprettelse og udvikling af virksomhederInvesteringer vedrørende SMV fødevarevirk-somhederBasale serviceydelser og byfornyelseSamarbejdsprojekterForberedelse af lokale udviklingsstrategierDrift og udvikling af lokale aktionsgrupper
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
21
På tværs af de identificerede prioriteter er der tre tværgående mål:
›››
innovation,miljø ogimødegåelse af og tilpasning til klimaforandringer.
Målsætningen om innovation har en central placering i programmet og er afgøren-de for udvikling af levedygtige virksomheder. Her handler innovation om, at aktø-rerne kommunikerer og inspirerer hinanden samt udveksler viden og samarbejder.Alle indsatserne under landdistriktsprogrammet skal generelt bidrage til at fremmemiljø- og naturbeskyttelse samt sikre en bedre tilpasning til klimaforandringer ognedbringe udledning af CO2. Samtidig skal de bidrage til at afbøde de økonomiskevirkninger af disse tiltag for de berørte jordbrugere og tilrettelægges så de så vidtmuligt bidrager til opnåelsen af klimamålsætningerne, herunder en reduktion ilandbrugets udledning af drivhusgasser.Der vil i forbindelse med den videre bearbejdning og implementering af program-met skulle ske en geografisk målretning af indsatserne og med henblik på at givejordbrugserhvervet og den enkelte producent muligheder for at leve op til deresansvar for natur- og miljøbeskyttelse. Ved målretning og tilrettelæggelse skal derendvidere så vidt det er muligt skabes synergieffekter mellem indsatserne for natur-og miljøbeskyttelsen samt opnåelsen af målsætningerne i relation til klimatilpas-ningen. Dette vil bidrage til en forbedring af omkostningseffektiviteten i ordnin-gerne.
[Type text]
22
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
4
Miljøstatus
Natur og biologisk mangfoldighed
Biologisk mangfoldighed, flora og fauna omfatter både beskyttede naturområder ogarter samt de økologiske sammenhænge i landskabet, som har betydning for natur-værdierne. Arter omfattet af Habitatdirektivets artikel 12 og listet på direktivetsbilag IV er beskyttet uanset hvor de forekommer også uden for de internationalenaturbeskyttelsesområder. Det er arterne selv samt deres yngle- og rasteområder,der er beskyttet.Natur og biologisk mangfoldighed er generelt kortlagt af amterne frem til slutnin-gen af 2006 og dette har ført til udpegning af områder omfattet af beskyttelsen iNaturbeskyttelseslovens §3. Efter kommunalreformen videreføres kortlægningen afkommunerne, og udpegninger og retningslinjer varetages i kommuneplanerne.Befolkning og erhverv
Landbruget har traditionelt været en betydningsfuld faktor i det danske samfund,såvel økonomisk som politisk. Siden 1950'erne er landbrugets økonomiske betyd-ning dog aftaget betydeligt i Danmark og i de fleste øvrige industrialiserede lande.Stadigt færre mennesker er beskæftiget i landbrug og tilknyttede følgeerhverv. I1966 bidrog den primære landbrugsdrift med lidt over 7 pct. af bruttonationalpro-duktet, og i 2008 var andelen faldet til lidt over 1 pct. Sektorens betydning for be-skæftigelsen og den samlede eksport har også været faldende, f.eks. var omkringhver ottende beskæftiget i landbruget i 1966 og knap hver anden ”eksportkrone”kom fra landbruget. I 2008 var beskæftigelsen faldet til 3 pct. af de beskæftigedeog erhvervet bidrager med omkring 18 pct. af eksportenSideløbende med landbrugets aftagende samfundsøkonomiske betydning er delandbrugspolitiske strømninger på EU-plan gået i retning af omlægning af støtte-ordningerne i landbruget hen imod mindre markedsbaserede ordninger, herunderstøtteprogrammer med særligt fokus på hensynet til miljøet og den økonomiskeudvikling i landdistrikterne. Samtidig har landbruget de seneste 20-25 år desuden istigende grad været underlagt miljøbetingede reguleringer, herunder Vandmiljø-plan I, II-III samt Grøn Vækst-Aftalen. Miljøreguleringen af landbruget har i denførste del af perioden været rettet mod kvælstofudvaskning, men har i de seneste år
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
23
også omfattet begrænsninger af tabet af ammoniak og fosfor, samt begrænsning afluftgener.Med Danmarks medlemskab af EU er den fælles landbrugspolitik et væsentligtrammevilkår for dansk landbrug. EU’s landbrugsstøtte har stor betydning for land-brugets økonomiske vilkår. Landbruget er blevet hårdt ramt af finanskrisen pga.store fald i jordpriserne, så det er blevet meget vanskeligt at finansiere en videre-udvikling af erhvervet.Primærlandbrugets (som defineres som det der produceres på marken og i stalden)bidrag til den økonomiske aktivitet i f.eks. Hovedstadsområdet er yderst beskedent,mens andelen i det vestjyske, samt det tidligere Storstrøms Amt ligger omkring 4-6pct. Der er en tendens til, at i regioner med stor vægt på animalsk landbrugsproduk-tion, fylder det primære landbrug forholdsvis meget i den samlede beskæftigelse.Det er også i disse regioner, at fødevareindustrien bidrager relativt stærkt til denregionale beskæftigelse.Landbrugsarealet har siden slutningen af 1950’erne været faldende som følge afarealanvendelse til anlæg, byudvikling, fritidsformål m.m., men har fra årtusinde-skiftet været stabilt på 2,7 mio. ha. (62% af Danmarks areal). Samtidig er der sketstore ændringer i bedriftsstrukturen gennem teknologiudvikling og effektiviseringaf landbruget, som har ført til færre og større bedrifter.Menneskers sundhed
AmmoniakAmmoniakfordampningen fra landbruget bidrager væsentligt til koncentrationen afpartikler i atmosfæren. Der er en klar sammenhæng mellem partikler opgjort sommasse og helbredseffekter. Når der stiger ammoniak op i luften fra et landbrug,omdannes det få timer senere til partikler i atmosfæren, Ammoniakpartiklerne erikke i sig selv skadelige, men kan på overfladen binde sundhedsskadelige stoffer.Sammenhæng mellem landbrugets ammoniak tab og menneskers sundhed er dogkompleks og usikker. Problemet er i høj grad et grænseoverskridende problem. Derdør i Danmark omkring 3.400 mennesker årligt på grund af følgesygdomme fraluftforurening.Grundvand
Nitrat i grundvandet stammer hovedsagelig fra kvælstofudvaskning fra landbrugs-arealer. Selv lave koncentrationer af nitrat i grundvand kan ved udstrømning tiloverfladevand resultere i eutrofiering af vandmiljøet. Høje koncentrationer af nitrati drikkevand kan være sundhedsskadeligt på grund af omsætning til nitrit og risikofor omdannelse af blodets hæmoglobin til methæmoglobin, der ikke kan transporte-re ilt rundt i kroppen ("blå børn" syndrom). Nitrat kan også reagere i kroppen medaminosyrer og danne kræftfremkaldende nitrosaminer.
[Type text]
24
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
Nitrat
Indholdet af nitrat i drikkevand må ikke overstige 50 mg/l. Da nitrat ikke fjernesved traditionel vandbehandling på vandværket, er det vigtigt, at grundvandets ind-hold ikke overstiger denne værdi. Kvalitetskravet for grundvand ifølge Grund-vandsdirektivet er ligeledes 50 mg/l.Generelt viser de statistiske analyser af de sidste 20 års overvågningsdata, at nitrat-indholdet i det danske grundvand overordnet set er faldende i det yngste grund-vand, hvilket er i overensstemmelse med udviklingen i kvælstofoverskuddet idansk landbrug og overvågningsprogrammets målinger af nitratudvaskningen ognitrattransporten i vandløb.Det konkluderes således, at det overordnet set ser ud til at gå den rigtige vej medhensyn til at nedbringe nitratindholdet i grundvandet, men at der flere steder fortsatkan konstateres stigninger, herunder også i det helt unge grundvand dannet eftervandmiljøplanernes ikrafttræden.Relativt få af vandværkernes indvindingsboringer har et nitratindhold der liggerover kvalitetskravene til drikkevand. Dette kan bl.a. skyldes, at den forurenede delaf grundvandet fravælges, idet boringer med et for højt nitratindhold lukkes og er-stattes af dybere boringer. Nitrat begrænser mulighederne for at anvende drikke-vandsressource. Dog er det ganske få forbrugere der i dag udsættes for et højt ni-tratindhold i drikkevandet. Det store flertal, der modtager vand fra almene vand-værker, modtager drikkevand der overholder kvalitetskravene, mens forholdene forprivate enkeltindivider endnu ikke er belyst på landsplan. Omvendt er overflade-vand og natur stadig påvirket af et højt nitratindhold, idet der fortsat er målt højtnitratindhold mange steder i det øvre grundvand, også selv om der de senere år erkonstateret et overordnet fald i nitratkoncentrationerne i forhold til tidligere, dabelastningen var størst.Energi og ressourcer
Energianvendelsen er blevet effektiviseret betydeligt i Danmark igennem de sene-ste 30 år, idet energiforbruget har været stort set konstant, selv om BNP er voksetbetydeligt.1I perioden 1990-2010 er energiintensiteten (energiforbrug i forhold tilBNP) reduceret i næsten alle brancher, og Danmark er i dag et af verdens mestenergieffektive lande.Ressourceeffektiviteten måles normalt ved at sætte værdiskabelsen i forhold til ma-terialeforbruget i produktionen, og her har Danmark i det seneste årti forbedret res-sourceeffektiviteten med knap 20% (kilde: Eurostat).En mere effektiv energi- og ressourceanvendelse i virksomhederne vil ikke kunforbedre konkurrenceevnen, men også reducere miljøbelastningen, bl.a. ved atmindske udledningen af drivhusgasser. Som led i EU’s mål i Klima- og Energipak-ken om en samlet drivhusgasreduktion på 20 pct. i 2020 i forhold til 1990 har
1
Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012(Regeringen).[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
25
Danmark påtaget sig at reducere de ikke-kvoteomfattede udledninger med 20 pct. iforhold til niveauet i 2005.
4.1
0-alternativet
0-alternativet er i denne sammenhæng fastlagt som en fortsættelse af de eksisteren-de støttemuligheder i Landdistriktsprogrammet 2007-2013, der forventes videre-ført, såfremt et nyt Landdistriktsprogram ikke udarbejdes og vedtages. Endvideregælder for 0-alternativet at der ikke fastlægges nye og mere ambitiøse mål for denfremtidige udvikling i landdistrikterne i anden sammenhæng.0-alternativet udgør sammenligningsgrundlaget for miljøvurderingen. Det foreslåe-de program, holdes således op mod den nuværende miljøstatus i beskrivelsen af deforventede ændringer i miljøtilstanden.Der er ikke opstillet og udarbejdet samlede forslag til alternativer til Landdistrikts-programmet. Der er derimod løbende sket en justering af planens forventede effek-ter og de deraf afledte miljøindvirkninger i forbindelse med udarbejdelsen af pro-grammet. Denne bearbejdning har bl.a. haft som mål at optimere planens miljøpå-virkninger.
[Type text]
26
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
5
Vurdering i forhold til Miljømålsætninger
Miljøvurderingen af Landdistriktsprogrammet bygger på en vurdering af hvorvidtprogrammet kan antages at fremme eller udgøre en hindring for opnåelsen af mil-jømålsætninger, som er fastlagt i lovgivning, andre programmer eller politikkersom kan blive berørt af programmets initiativer.Ved en gennemgang af lovgivninger, strategier og handlingsplaner der kan tænkesat indeholde målsætninger og retningslinjer relevante for bedømmelsen af miljøpå-virkninger, er følgende målsætninger blevet kortlagt som relevante for miljøvurde-ringen. Det bemærkes, at enkelte af de nævnte målsætninger ikke alle forefindes ien nugældende udgave.Tabel 5-1: Relevante miljømålsætninger som indgår i rammesætningen omkring miljøvurderingen.
EmneKlima
Målsætninger•I 2020 skal en andel på mindst30% af det samlede energiforbrugbestå af vedvarende energi, ogmindst 10% af energiforbruget itransportsektoren skal komme fravedvarende energikilder.
Vurdering•I overensstemmelse
•I 2020 skal halvdelen af det tradi-tionelle elforbrug være dækket afvind•40% reduktion i de samlede ud-ledninger af drivhusgasser i 2020 iforhold til 2006.•Andre generelle målsætningersom præsenteret i regeringens ener-gihandleplan 'Vores energi' fra 2011samt i 'Energiaftale 2012-2020' .
•Ikke relevant
•Delvis i overensstemmel-se/neutral
•I overensstemmelse
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
27
Biodiversi-tet
•Målsætninger som er fremsat iDanmarks Handlingsplan for Biolo-gisk Mangfoldighed og Naturbeskyt-telse i Danmark 2004 - 2009 (ikkeopdateret siden 2009).
•I overensstemmelse
•Målsætninger og Økologisk•I overensstemmelseHandlingsplan 2010 fra februar 2012• Statens naturplaner efter N2000direktiverne•Målsætninger som forventesfremsat i Miljøministeriets Natur-plan Danmark i løbet af 2013Sundhed ogmiljø
•I overensstemmelse
•Ikke klarlagt•I overensstemmelse
•Målsætninger fremsat i 'Vækstmed omtanke', regeringens strategifor bæredygtig udvikling fra 2009(Grøn vækst).•Målsætninger som fremsat ihandlingsplanen 'Miljø og sundhedhænger sammen', 2003-2005 (ikkeopdateret).•Målsætninger som fremsat i regi-onale strategi- og handleplaner ved-rørende jordforurening
•Delvis i overensstemmel-se•Ikke relevant
Kemikalier
•Målsætninger som fremsat ikemikaliehandlingsplanen 2010-2013 og andre handleplaner påkemikalieområdet•Danske virksomheder skal altidbruge den bedst tilgængelige teknik,forkortet BAT•Målsætninger som fremsat i rege-ringens handlingsplan 'Miljøtekno-logi til gavn for miljø og vækst2010-2011' (ikke opdateret)
•Delvis i overensstemmel-se
Luft
•Delvis i overensstemmel-se/neutral/utilstrækkeligt2
•I overensstemmelse
2
Vurderingen er baseret på at programmet indeholder tilskud til forbedret miljøteknologi ilandbruget, men det vurderes samtidig at programmets midler afsat til denne indsats er util-strækkelig i forhold til mængden af kemikalier/produktionsteknologier, der ikke er udtrykfor BAT der rent faktisk anvendes i landbruget.[Type text]
28
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
•Målsætninger fremsat i kommu-nale miljøhandlingsplaner og klima-planer•Målsætninger som fremsat ikommunale støjhandlingsplanerog støjhandleplaner fra andremyndigheder•Målsætninger som fremsat iregionale strategi- og handlepla-ner vedrørende jordforurening•Målsætninger som fremsat i destatslige vandplaner•Målsætninger som fremsat iregeringens handlingsplan 'Miljø-teknologi til gavn for miljø ogvækst 2010- 2011' (ikke opdate-ret)
•Ikke relevant/ikke vurde-ret•I overensstemmel-se(delvis ikke relevant)
Støj
Jord
•Ikke relevant
Vand
•Neutral/i overensstem-melse
•I overensstemmelse
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
29
6
Sammenhæng mellem programmetsordninger og miljøindvirkningerne
I dette kapitel gives en vurdering af Landdistriktsprogrammets indvirkninger påmiljøet i henhold til den systematik, der er beskrevet i det foregående kapitel.
6.1
Vurdering af påvirkninger
I de følgende afsnit gennemgås sandsynlige påvirkninger som konsekvenser af til-skudsordninger kan have på miljøfaktorerne der er udvalgt.Landdistriktsprogrammet indeholder en række foranstaltninger som udmøntes itilskudsordninger af forskellig karakter. Tilskud til aktiviteter der kan føre til æn-dring i miljøtilstanden gennemgås i nedenstående afsnit.
6.1.1 Artikel 15Erhvervsudvikling (informations- og demonstrationsprojekter)
Erhvervsudviklingen giver tilskud til kompetenceudviklings-, informations-og de-monstrationsprojekter som kurser, workshops og coaching, der skal kompetence-udvikle modtagerne, til demonstrationsaktiviteter, og til informationsaktiviteter.Tilskud til aktiviteterne forventes ikke at føre til en ændring i miljøtilstande, hvor-for de ikke gennemgås yderligere.Omstilling til økologi i de offentlige køkkener
Omstilling til økologi kan give støtte til vidensoverførsel og informationsaktivitetermålrettet personer indenfor jordbrugs- og fødevaresektoren. Formålet med støttentil er at opkvalificere de deltagende personers viden om økologi. Støtten gives tilkompetenceudvikling som skal ske ved uddannelseskurser, workshops, demonstra-tionsaktiviteter, e-learning og coaching samt besøg på jordbrugsbedrifter.Tilskud til aktiviteterne forventes ikke at føre til direkte indvirkninger på miljøfak-torer, men kan på sigt bevirke en forøget efterspørgsel efter økologisk produceredefødevarer og dermed bidrage til en forøgelse af det samlede areal, der anvendes til
[Type text]
30
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
økologisk dyrkning. Dette kan medføre positive indvirkninger på natur, biodiversi-tet, vandmiljø, menneskers sundhed, luft og klima. De pågældende ændringer i mil-jøtilstanden vil ikke blive berørt yderligere.
6.1.2 Artikel 18Miljøteknologi
Der kan gives tilskud til investering i fysiske aktiver i det primære jordbrug, somreducerer produktionens miljø- og klimapåvirkning samt øger/opretholder produk-tion, konkurrenceevne og landbrugsbedrifternes resultater. Der ydes tilskud til bl.a.opførelse eller forbedring af fast ejendom i bred forstand. Dette kan indbefatte allerelevante bygninger på de enkelte brug der modtager støtte.Tilskud til denne foranstaltning kan give anledning til aktiviteter som kan medføreændringer i miljøtilstanden og vurderes derfor i forhold til de miljøfaktorer der erkortlagt i afgrænsningen.De indkomne ansøgninger vil blive prioriteret og udvalgt på baggrund af en afvej-ning af investeringernes omkostninger set i relation til effekten på udledning ellerforbrug af eksempelvis energi, ammoniak, vand, næringsstoffer, pesticid og lugtmv.Tilskud der fører til tiltag som kan medføre en generel forbedring af miljøtilstandenvil have en direkte positiv indvirkning for miljøfaktorerne jord og vand og kan føretil ændringer i anvendelsen af arealanvendelse. Positive effekter på miljøtilstandenaf jord og vand og arealanvendelse kan have an afledt positiv effekt på miljøfakto-rer som biologisk mangfoldighed, flora og fauna og befolkningen og menneskerssundhed.Økologisk investeringsstøtte
Der kan gives tilskud til investering i fysiske aktiver i det primære økologiskejordbrug, som kan forbedre produktiviteten og øge det økologiske areal samtøge/opretholde produktion og landbrugsbedriftens resultat.Tilskudsberettigede omkostninger er udgifter til investeringer i fysiske aktiver oggeneralomkostninger som forbedrer landbrugsbedriftens økonomiske og miljømæs-sige resultater. Bl.a. ydes der tilskud til opførelse eller forbedring af fast ejendom.Tilskud der fører til tiltag, som kan forbedre produktionen, øge det økologiskelandbrugsareal, forbedre landbrugsbedriftens økonomiske og miljømæssige resulta-ter og opføre nye bygninger kan have direkte indvirkning på miljøfaktorerne areal-anvendelse, jord og landskab. Såfremt det økologiske areal forøges kan det have enpositiv afledt effekt på miljøfaktorerne biologisk mangfoldighed, flora og fauna ogvand.Ikke-produktionsfremmmende investeringer for natur eller miljø
Støtte til ikke produktionsfremmende investeringer anvendes i følgende nationaleordninger; ”Etablering af N og P Vådområder”, ”Jordfordeling og jordkøb”, ”Ud-
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
31
tagning / ekstensivering af lavbundsjorder”, ”Naturlige vandstandsforhold”, ”Ryd-ning af tilgroede arealer og Forberedelse til afgræsning i Natura 2000-områder” og”Natur- og miljøprojekter herunder landskabs- og biotopforbedrende beplantnin-ger”.Typerne af aktioner eller indsatser er indenfor kategorierne nås gennem følgendeaktioner:
››››››››
Forundersøgelse af vådområdeprojekter.Etablering af vådområder og lavbundsprojekter.Rydning af tilgroede arealer.Forberedelse til afgræsning.Forundersøgelser inden etablering af naturlige vandstandsforhold.Etablering af naturlige vandstandsforhold.Vedligeholdelse af plantningerNatur- og miljøprojekter, herunder beplantninger
Støtte til investeringer i etablering af vådområder til opsamling af N og P, jordfor-deling og jordkøb, udtagning/ekstensivering af lavbundsjorder, opnåelse af naturli-ge vandstandsforhold, rydning af tilgroede arealer og forbedring ved afgræsning iNatura 2000 områder og natur- og miljøprojekter herunder landskabs- og biotop-forbedrende beplantninger kan alle have direkte effekt på en lang række miljøfak-torer. Indsatser og aktioner skal nås gennem forskellige typer af aktiviteter og mil-jøfaktorerne jord, arealanvendelse og landskab kan blive direkte påvirket. Dissedirekte miljøpåvirkninger kan resultere i indvirkninger på tilstanden af biologiskmangfoldighed, flora og fauna, vand og befolkning og menneskers sundhed.
6.1.3 Artikel 19Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader somfølge af katastrofer og indførelse af passende forebyggendeforanstaltninger
Der kan gives tilskud til genetablering af landbrugets potentiale på landbrugsjordenog indførelse af forebyggende aktioner for at forhindre sådanne skader i at opstå.Dette kan blandt andet ske gennem genetablering af diger.Tilskud der kan føre til aktiviteter som genetablerer diger kan have direkte effektpå miljøfaktorerne jord, arealanvendelse og landskab. Ved genetablering af digerkan der opstå levebetingelser som ikke aktuelt er til stede og digerne kan have enindirekte positiv indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna.
6.1.4 Artikel 20Tilskud til oprettelse af mikro og små virksomheder (LEADER)
Der ydes tilskud til at omkostninger til etablering og udvikling af ikke-jordbrugsaktiviteter, inklusiv fremstilling og markedsføring af produkter, hvor in-put eller output er produkter, som ikke er dækket af Traktatens Anneks I. Det pri-
[Type text]
32
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
mære fokus er fremme af diversificering, oprettelse af nye små virksomheder ogjobskabelse ved etablering og udvikling af nye mikrovirksomheder.Tilskud til aktiviteterne forventes ikke at føre til væsentlige ændringer i miljøet,hvorfor de ikke gennemgås yderligere
6.1.5 Artikel 21Tilskud til basale serviceydelser og landsbyfornyelse i landdistrikterne(LEADER)
Der ydes støtte til investeringsomkostninger og udviklingsudgifter for at fremme aflokaludvikling i landdistrikterne. Dette gøres ved at understøtte en innovativ, kom-petenceopbyggende og entreprenørskabende udvikling i landdistrikterne.Tilskud til aktiviteterne forventes ikke at føre til væsentlige ændringer i miljøet,hvorfor de ikke gennemgås yderligere
6.1.6
Artikel 23
Etablering af skov
Der ydes tilskud til etablering af privatejede og kommunalt ejede skove på land-brugsjord i skovrejsningsområder og i områder, hvor skovrejsning er mulig, pågrundlag af standardomkostninger pr. hektar.Tilskud til etablering af skov vil forøge skovarealet og kan have direkte indflydelsepå miljøfaktorerne jord, arealanvendelse og landskab. Etablering af skov kan føretil indvirkninger på miljøfaktorerne biologisk mangfoldighed, flora og fauna, be-folkning og menneskers sundhed, vand, klimatiske faktorer, ressourcer og energi.
6.1.7 Artikel 25Støtte til genopretning af skader på private og offentlige skove somfølge af stormfald
Støtte ydes til oprydning og til gentilplantning af skov. Der ydes tillæg for hegn,tilplantningsplan, lokalitetskortlægning, anlæg uden brug af pesticider og hensyn tilfortidsminder. Ved støtte til genetablering lægges der vægt på mere robuste skovemed en stor andel af løvtræ.Støtte til genopretning af skovområder som følge af stormfald, hvor genplantnin-gen skal indeholde en lige så stor eller større andel af løvtræ kan have positiv effektpå den biologiske mangfoldighed, flora og fauna, vand, jord og klimatiske faktorer.
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
33
6.1.8 Artikel 26Investeringer, der forbedrer skovenes tilpasningsevne og miljømæssigeværdi
Støtte kan ydes til udarbejdelse af planer for bæredygtig skovdrift (grøn driftsplan).En grøn driftsplan består af:
››››
målsætning, status og kort (modul A- obligatorisk del)Plan for omstilling til naturnær skovdrift (modul B-valgfri del)plan for beskyttelse af naturværdier (modul C-valgfri del)plan for hensyn til fortidsminder, landskabelige værdier og friluftsliv (modulD-valgfri del)
Omkostninger, der er støtteberettigede, er udgifter som skal kunne henføres direktetil den grønne driftsplan eller til udgifter til at udarbejde den grønne driftsplan.Tilskud der gives til udarbejdelse af grønne driftsplaner vil i sig selv ikke have ind-virkninger på miljøtilstanden på nogen af de i afgrænsningen beskrevne miljøfakto-rer, men planenerne kan derimod have indirekte effekter på både biologisk mang-foldighed, vand, jord, befolkning og menneskers sundhed
6.1.9 Artikel 29Fastholdelse af vådområdeprojekter, Natura 2000 projekter oglavbundsprojekter
Der ydes arealstøtte til projekter som skal fastholde vådområder i deres tilstand.Desuden ydes der støtte til gennemførelse og opretholdelse af vådgørende foran-staltninger på græsarealer i særligt udpegede områder, f.eks. marskområder.Arealstøtten kan kombineres med ikke produktionsfremmende investeringsstøtteunder artikel 18 for gennemførelse af projekterne. Tilskud til investeringer i fast-holdelse af vådområders tilstand eller oprettelse af vådområder har som primær-formål at reducere udledningen af N og P til søer, fjorde og indre farvande. Samti-dig er der positive afledte effekter ved at fastholde eller etablere vådområder, såsom bedre økologisk tilstand i vandløb, reduktion af udledning af drivhusgassersamt større grad af klimatilpasning ved at ændre afstrømningen fra byerne.Ved tilskud til investeringer i fastholdelse eller etablering af vådområder kan dettemedføre direkte indvirkninger på tilstanden af jord, arealanvendelse og landskab.Etableringen af vådområder vil skabe flere levebetingelser end landbrugsarealer ogkan derfor have positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fau-na. Yderligere kan vådområderne fremme en bedre vandkvalitet, hvorfor vand kanpåvirkes indirekte ved etablering af vådområder samt vådområderne kan være medtil at binde mere kulstof og kan dermed påvirke klimatiske faktorer.Pleje af græs- og naturarealer
Der ydes støtte til pleje af græs- og naturarealer ved årlig afgræsning eller slæt.Støtteniveauerne er baseret på beregning af ekstraomkostninger og den indtjening,
[Type text]
34
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
der gives afkald på, ved tilsagn om årlig afgræsning eller slæt. Slæt af græs bety-der, at græsset skal fjernes fra marken, hvorved næringsindholdet på marken sæn-kes, og der kommer lys og voksemuligheder for lavt voksende planter det efterføl-gende år. Områder der kan søge tilskud ligger indenfor Natura 2000 områder ellerHNV arealer udenfor Natura 2000 områder.Tilskud der kan føre til pleje af græs- og naturarealer enten gennem græsning ellerslæt kan forbedre forholdene omkring lysåben natur og truede naturtyper og med-føre en direkte positiv indvirkning på biologisk mangfoldighed, flora og fauna.
6.1.10 Artikel 30Økologisk arealtilskud
Der ydes støtte til arealer, der er under omlægning til økologisk drift, samt til area-ler, der er omlagt til økologisk drift. Støtten skal bidrage til fortsat drift af de i for-vejen 180.000 ha økologisk arealer i Danmark samt til omlægning af yderligerearealer for at opnå det ønskede mål om 300.000 ha økologisk landbrugsareal i2020.Støtte, der fører til et større areal af økologisk landbrug, vil føre til mindsket for-brug af pesticider og kvælstof. Dette vil have en direkte effekt på biologisk mang-foldighed, flora og fauna og på vand i form af bedre grundvandsbeskyttelse ogmindre udledning af sprøjtemidler til vandmiljøet.
6.1.11 Artikel 31Betalinger for krav om obligatoriske randzoner
Betaling for krav om etablering af obligatoriske randzoner i medfør af lov omrandzoner (lov nr. 591 af 14. juni 2011, senest ændret ved lov om ændring af rand-zoner, lov nr. 563 af 19. juni 2012), hvorefter der er krav om 10 meter obligatori-ske dyrkning, gødnings- og sprøjtefrie randzoner langs alle åbne vandløb i landzo-ne samt søer over 100 m� i landzone. Der kan kun ydes støtte til landbrugere ogikke til andre arealforvaltere. Derudover kan der kun ydes støtte til udnyttede land-brugsarealer.Betaling for krav om obligatoriske randzoner kan have en direkte effekt på befolk-ningen da tilskudsberettiget, grundet kravet om 10 meter zoner har mistet indkomstpå pga. mindre udbytte, herved kompenseres i form af støtte. Den afledte virkningheraf er muligheden for en varig afhængighed af det tilskud, der gives.
6.1.12 Artikel 35Tilskud til miljø- og klimavenligt skovbrug og skovbevarelse
Indsatsen bidrager til at beskytte og fremme naturmæssigt værdifulde skove, her-under bidrage til at gennemføre EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver for såvidt angår Natura 2000 områder der er skov. Gennem tilskud til miljø og klimaven-ligt skovbrug understøttes de elementer i skovdriften, der ikke umiddelbart er øko-[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
35
nomisk fordelagtige for skovejeren, og som går ud over de obligatoriske krav iskovloven. Dette sker med henblik på at beskytte eller øge skovenes naturværdier.Det prioriteres at beskytte skovnaturtyper, der er opført på habitatdirektivets bilag1, i Natura 2000-områderne. Støtten kan opnås ved f.eks. at bevare op til 10 træerpr. ha. til henfald eller ved at udlægge urørt skov.Tilskud der støtter aktiviteter til miljø- og klimavenligt skovbrug kan have direktepositiv effekt på biologisk mangfoldighed, flora og fauna, vand og klimatiske fak-torer.
6.1.13 Artikel 36aSamarbejde mellem aktører i forsyningskæden om bæredygtigproduktion af biomasse til brug i fødevarer, energiproduktion ogindustriprocesser
Der kan gives tilskud til samarbejdsprojekter der har til formål at udvikle danskbioøkonomi ved at;
››››
Fremme udviklingen af nye produkter, processer og teknologier samt ny prak-sis i den primære jordbrugssektorFremme af horisontalt og vertikalt samarbejde mellem aktører i forsyningskæ-den om etablering af logistikplatformeSamarbejde mellem små aktører om tilrettelæggelse af fælles arbejdsproces-ser, deling af faciliteter og ressourcerFremme partnerskaber imellem offentlige og private aktører
Samarbejdsprojekter under denne ordning kan også ydes til individuelle aktører,når der er tale om pilotprojekter og udvikling af nye produkter, processer og tekno-logier, samt ny praksis i landbrugssektoren og fødevare- og skovbrugssektoren.Der er behovet for at fremme produktionen af biomasse der kan erstatte forbrugetaf fossile brændstoffer, reducere CO₂ udledningen og reducere udvaskningen afnæringsstoffer og plantebeskyttelsesmidler.Tilskud der kan fremme behandlingen af biobaserede produkter nærmere produkti-onsarealerne formodes at gavne beskæftigelsen og derved befolkningen i landdi-strikterne. Yderligere kan tilskud der fører til samarbejde der arbejder mod produk-tion af biomasse mindske den klimatiske belastning af CO₂ ved en mindskning iforbrænding af fossile brændstoffer.
6.1.14 Artikel 36bSamarbejdsprojekter for erhvervsudvikling (udviklingsprojekter)
Der gives tilskud til udvikling af nye produkter, processer, praksisser og teknologi-er indenfor jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. Typer af aktioner ellerindsatser der kan gives tilskud til er følgende:
›
Pilotprojekter samt[Type text]
36
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
››
Udviklingen af nye produkter, processer, praksisser, og teknologier i jord-brugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.Demonstrationsprojekter af ny teknologi, hvor demonstrationen er den afslut-tende del af udviklingsprojektet
Tilskud til udvikling af nye produkter, processer, praksisser og teknologier inden-for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren forventes ikke i sig selv at føre tilændringer af de i afgrænsningen beskrevne miljøfaktorer. Der kan dog opstå nyejobs ved den grønne omstilling som kan være til gavn for befolkningen. Nye tekno-logier, processer eller produkter udviklet på baggrund af tilskuddene give anled-ning til ændringer i miljøtilstanden.
6.1.15 Artikel 36cSamarbejdsprojekter (LEADER)
Tilskud kan ydes til at fremme forskellig former for samarbejde mellem virksom-heder og vidensinstitutioner, organisationer og andre aktører med det formål at øgekonkurrenceevnen og produktiviteten gennem innovation og udvikling af mikro-virksomheder i landdistrikterne.Der kan ydes støtte til:
›››››
Studier af det relevante område, forundersøgelserUdgifter til udarbejdelse af forretningsplan og direkte omkostninger til gen-nemførelse af en forretningsplanUdgifter til kompetenceudvikling, samarbejde og promotionDriftsudgifter i forbindelse med samarbejdeUdgifter til interregionalt og transnationalt samarbejde
Tilskud der fører til skabelse af flere jobs enten indenfor samarbejder, studier ogkompetenceudvikling kan have direkte positiv indvirkning på befolkningen i land-distrikterne.
6.1.16 Artikel 43Forberedelse af lokale udviklingsstrategier
Der kan ydes støtte til:
››
Aktiviteter, der er nødvendige for at forberede og udvikle en lokal udviklings-strategi.Opbygning af viden, kompetencer og netværk hos de lokale aktører som led iforberedelse og udarbejdelse af lokale udviklingsstrategier, herunder uddan-nelse der forbereder de lokale aktører i at tage ansvar i udvikling og leveranceaf en lokal udviklingsstrategi, øger deres bevidsthed og engagement i den lo-kale udviklingsproces og gør dem til aktive spiller i processen.
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
37
›
Aktiviteter som led i at forberede og udarbejde de lokale udviklingsstrategier,herunder analyser af området, selve udarbejdelsen af strategien, kommunikati-on og administration.
Tilskud til aktiviteterne forventes ikke at føre til en ændring i miljøtilstanden afnogle af de i afgrænsningen beskrevne miljøfaktorer, hvorfor de ikke gennemgåsyderligere.
6.1.17 Artikel 45Drift og udvikling af lokale aktionsgrupper
Der kan blandt andet ydes støtte til drift og udvikling af de lokale aktionsgrupper.Typer af aktioner og aktiviteter som tilskud støttes af:
›››››
Driftsudgifter, herunder løn- og administrationsudgifterUdgifter til kapacitetsopbygning for ansatte og bestyrelsesmedlemmerKommunikation og informationsaktiviteterUdgifter til netværk, herunder deltagelse i netværksmøder og andre samar-bejdsaktiviteterUdgifter til overvågning, evaluering og revision af gennemførelsen af den lo-kale udviklingsstrategi
Tilskud til aktiviteterne forventes ikke at føre til en ændring i miljøtilstanden afnogle af de i afgrænsningen beskrevne miljøfaktorer, hvorfor de ikke gennemgåsyderligere.
[Type text]
38
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
7
Vurdering af indvirkninger
I de følgende afsnit gennemgås indvirkninger fra Landdistriktsprogrammet på demiljøfaktorer, som på grundlag af afgrænsningen af miljøvurderingen, kan antagesat ville blive påvirket af programmets vedtagelse.
7.1.1 Biologisk mangfoldighed, flora og faunaDen biologiske mangfoldighed kan blive gavnet af tiltag som reducerer udledningaf næringsstoffer ved at mindske N og P tilførslen til følsomme områder. Tilskudder bidrager til at mindske brugen af pesticider kan ligeledes gavne den biologiskemangfoldighed, flora og fauna ved at reducere effekten fra monokulturafgrødersamt øge artsdiversiteten i læhegn og sprøjtefri zoner.Effekten af støttemulighederne i programmet vurderes generelt at være positiv. Deter vanskeligt at sige noget om omfanget af denne virkning da den generelt gives tilprojekter, der giver mest muligt miljø for pengene (optimalt omkostnings-effektforhold). Der forventes udelukkende at være positive men begrænsede lokale virk-ninger på natur og biologisk mangfoldighed.Tilskudsordninger der er målrettet støtte til at øge det økologiske dyrkningsarealkan lokalt gavne den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. Økologisk produk-tion bygger på et forbud mod anvendelsen af pesticider, som vil medføre en positivindvirkning på den biologiske mangfoldighed i randzoner, sprøjtefrie zoner, læbæl-ter og andre marknære småbiotoper.Tilskud der øger det økologiske areal kan på sigt have positive indvirkninger påden biologiske mangfoldighed. Dette sker ved en begrænsning af pesticidbrug somdanner levegrundlag i mark og hegn for flere arter end konventionelt dyrkede ma-ker.Tilskud til investeringer til etablering af vådområder til opsamling af N og P vilgenerelt skabe flere levebetingelser end de eksisterende landbrugsjorder og lav-bundsarealer. Der vil opstå nogle våde områder som danner rammen for et merevarieret dyre- og planteliv og den biologiske mangfoldighed vil derfor indirektegavnes af etableringen af vådområder.
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
39
Tilskud til etablering af ny skov samt gentilplantning af skov skadet af stormskadervurderes at gavne den biologiske mangfoldighed væsentligt. Etablering af skov,som er det mest artsrige habitat, vil skabe levevilkår for en lang række dyre- ogplantearter samt øge den biologiske mangfoldighed i området. Ved gentilplantningaf skov sal flere hjemmehørende arter indføres.Græsning eller slæt skaber lysåben natur som indeholder nogle af de mest sjældnearter i Danmark. Tilskud til pleje af græs- og naturarealer vurderes derfor at haveen positiv indvirkning på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna ved at ska-be levebetingelser for arter som kræver lysåben natur.Samlet set forventes det at programmet kan bidrage til en bedre beskyttelse af denbiologiske mangfoldighed, flora og fauna i landdistrikterne. Om dette i sig selv ertilstrækkeligt til at sikre at den igangværende tilbagegang for biologisk mangfol-dighed og indvirkning på flora og fauna er dog tvivlsomt. Der bør dog ikke væretvivl om at programmets initiativer i et vist omfang fokuserer på at sikre en bedrebeskyttelse af den biologiske mangfoldighed, flora og fauna når denne indsats ses ilyset af den eksisterende praksis i landdistrikterne.
7.1.2 Befolkning og menneskers sundhedBefolkning, der lever i landdistrikterne kan gavnes af tilskud, der ydes til erhvervs-udvikling i distrikterne generelt. En generel forhøjelse af tilskud til miljøteknologikan gøre landområder mere attraktive og forbedre levevilkår for befolkningen ilanddistrikterne.Landbrugets ammoniak kommer fra stalde, gødningslagre og udbringning på mar-kerne. Der stilles krav til landmanden med hensyn til udledning af ammoniak frastald og lager, når bedriften udvides eller ændres. For at nedsætte ammoniakfor-dampning i stalden kan f.eks. anvendes nye staldsystemer med mindre tab, rens-ning af udluftningsluft og/eller forsuring af gyllen. Desuden vil afkøling af gylle oggulve i staldene kunne bidrage til en reduktion af ammoniakfordampningen. Opbe-varing af husdyrgødningen er underlagt krav om overdækning eller, i tilfælde afgylle, at der er et velfungerende flydelag. En forbedring af de tekniske systemer tilopbevaring af gylle/husdyrgødning samt tilskud til nedbringelse af eksponeringenaf omgivelserne mod ammoniakfordampning vil bidrage positivt til menneskerssundhed.Endelig vil det medføre en positiv men begrænset indvirkning på befolkning ogmenneskers sundhed at der ydes støtte til etablering af diger ved at sikre mod over-svømmelse af markarealer.Ved at give støtte til investeringer i vådområdeprojekter kan afstrømningen fra by-erne fremmes ved udledning til netop disse områder i stedet for at belaste kloaknet-tet. Afkobling af regnvandet fra kloaknettet kan under skybrud være med til atmindske chancen for oversvømmelser i huse og kældre og derved forhindre uhygi-ejniske forhold forbundet med oversvømmelse af kloakker, som kan være til farefor den menneskelige sundhed. Derved kan etablering af vådområder have indirek-te effekt på menneskers sundhed.
[Type text]
40
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
Friluftsliv og adgang til natur har vist sig at være vigtigt for den menneskeligesundhed. Især skov er populært til aktiviteter associeret til friluftsliv. Etablering afmere skov kan derfor øge arealet og tilgængeligheden til skovområder og derforvære til gavn for menneskelig sundhed.Samlet set forventes programmet at sikre en bedre varetagelse af hensynet menne-skers sundhed gennem en række tilskud til miljøteknologisk fornyelse af landbru-gets driftsformer. De forventede indvirkninger heraf forventes dog i første rækkeudelukkende at være lokale.
7.1.3 Jord og arealanvendelseTilskud der anvendes til opførelse af ejendomme kan føre til ændringer i arealan-vendelsen i det åbne land. Afhængig af bygningers udformning og størrelse samtplacering, kan opførelsen medføre væsentlig påvirkning på arealanvendelsen. Detvurderes dog som udgangspunkt ikke at føre til en væsentlig ændring i arealanven-delsen, da der fortsat er tale om arealanvendelse til landbrug i det åbne land med debegrænsninger for opførelsen af bygninger der følge af Planlovens landzoneregler.Ved tilskud til opførelse af fast ejendom kan der ske ændringer i arealanvendelsen.På områder der ikke tidligere har været bebygget, kan der nu blive opført bygnin-ger. Dette kan ændre medføre ændringer i arealanvendelsen, som kan føre til enfortætning af eksisterende bebyggelse. En yderligere spredning af bebyggelse ilandzone forventes opfanget af Planlovens landzoneregler.Programmets initiativer til støtte for skovrejsning vil ligeledes medføre indvirknin-ger på arealanvendelsen, idet der forventes at ske omlægning fra produktionsjord tilskovbrug. Dette vil styrke den arealanvendelsesmæssige diversitet i landdistrikter-ne. Genopretning af stormramte områder vil ikke medføre ændringer i arealanven-delsen da områderne tidligere har været skov.Støtte til investeringer i etablering af vådområder kan have påvirkning på jord ogarealanvendelse. Arealanvendelsen kan gå fra landbrugsjord eller lavbundsareal tilvådområde som ændrer arealanvendelsen væsentligt. Ligeledes kan jordbundsfor-holdene ved etablering af vådområder ændres væsentligt da de kan gå fra at væredrænede til at være permanent eller midlertidigt vanddækkede.Endelig kan arealanvendelsen blive påvirket af tilskud til opførelsen af diger tilforhindring af markskader. Herved kan arealer tidligere brugt til andre formål, bli-ve inddraget til etablering eller genopbygning af diger til forhindring af markska-der. Lokalt kan ændringerne i arealanvendelsen være af væsentlig karakter af-hængig af tidligere anvendelse af området. Etableringen af digerne kan betyde atjorden visse steder ikke oversvømmes og at der andre steder opstår mere vådejordbundsforhold. Om digerne forårsager en væsentlig ændring i jordbundforhol-dene vurderes ikke at være tilfældet, da ændringerne udelukkende forventes at værelokale .Samlet forventes programmet at medføre indvirkninger på arealanvendelseni landdistrikterne. Virkningerne vil især forekomme i form af en mulig forøget be-byggelse i forbindelse med eksisterende bebyggelse i det åbne land. Der ud overkan forbedrede tilskudsmuligheder til skovrejsning føre til ændringer i arealanven-
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
41
delsen fra eksisterende anvendelse til skov. Endelig kan tilskud til etablering afdiger i det åbne land med henblik på at imødegå markskader fra oversvømmelseføre til ændringer i arealanvendelsen. Samlet forventes programmet at give grund-lag for en mere varieret arealanvendelse.
7.1.4 VandTilskud til tiltag der fører til en reduktion af tilførslen af næringsstoffer og pestici-der kan have positive konsekvenser for vandkvaliteten. Dels kan en mindsket ud-ledning af næringsstoffer gavne næringsstoffølsomme områder og hindre at næ-ringsstofferne ender i recipienten. Mindsket brug af pesticider kan nedbringe ned-sivningen af pesticider og derved gavne grundvandsforekomster der ellers er bela-stet af forurening fra pesticider. Dermed kan tilskuddene bidrage til en forbedringaf kvaliteten af grundvandet. Ligeledes vil tiltag der mindsker brugen af vand ogsågavne vandressourcen. Dog vurderes effekten ikke at være væsentlig men kan blivedet på sigt, hvis programmet gennemføres som en helhedsorienteret indsats. Be-skyttelse af vandmiljøet påvirkes gennem programmets fokus på tilskud til at øgedet økologiske areal. Ved økologisk landbrug anvendes ikke pesticider og grund-vandsressourcen er derfor ikke i fare for forurening. Ved en gennemført og hel-hedsorienteret indsats kan tilskudsordningen på sigt medføre en væsentlig positivindvirkning på grundvandet i de områder hvor der jorden dyrkes økologisk.Forøgelse af tilskud til skovrejsning forventes ligeledes at medføre en positiv ind-virkning på vandmiljøet, da arealer med skov generelt forventes at fortrænge al-mindelig markjord til produktion. Dette kan dels styrke grundvandsdannelsen og –beskyttelsen i de områder, hvor der rejses skov.Det forøgede fokus på tilskud til miljøteknologiske projekter kan ligeledes bidragetil en fremtidig forbedring af vandmiljøet, i det omfang denne tilskudsindsats an-vendes til at nedbringe tabet af kvælstof og fosfor til vandmiljøet i bred forstand.Fastholdelsen af fokus på eksisterende vådområdeprojekter og beskyttelse af Natu-ra 2000 områder vil ikke i sig selv medføre væsentlige ændringer i beskyttelsen afvandmiljøet. Etableringen af flere vådområder vil derimod forøge arealet som kanopfange overskydende N og P fra landbruget, og kan således være med til at gavneet renere vandmiljø. Om ændringen bliver væsentlig er tvivlsom, men alle vådom-råder gavner sammenlagt til reduktion i udledningen af N og P til recipienten. Sam-tidig vil vådområder bidrage til en forbedret absorption af CO2.Samlet set forventes programmet at bidrage til en forbedring af vandmiljøet gen-nem en række af de tiltag der sigter på bedre teknologiudnyttelse, omlægning tilanden arealanvendelse end intensivt jordbrug og skovrejsning.
7.1.5 Klimatiske faktorerInvesteringer til fremme af høst, lagring og oparbejdning af biomasse kan bidragepositivt til en mere udbredt anvendelse af biomasseafgrøder og dermed afsætningaf biomasse som muligt brændsel. Et øget udbud af biomasse kan påvirke forbrugetaf fossile brændstoffer, og dermed reducere udledningen af drivhusgasser.
[Type text]
42
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
Tilskud der fører til fremme af faciliteter til høst, lagring og oparbejdning af bio-masse vurderes på sigt at medføre væsentlig indvirkning på klimatiske faktorersom udledning af drivhusgasser, idet udbud af biomasse hermed øges i det omfangdet øgede udbud fortrænger fossile brændsler i energiproduktionen.Tilskud til skovrejsning vil ligeledes medføre en virkning på arealernes evne til atabsorbere CO₂. En omlægning af produktionsarealer til skov vil tilføre den samle-de arealmasse en CO₂ absorptionskapacitet, som erstatter arealer, der som ud-gangspunkt antages at have en nedsat eller ingen absorptionskapacitet.En fortsættelse og fastholdelse af eksisterende vådområdeprojekter og beskyttelseaf Natura 2000 områder medfører ikke i sig selv væsentlige ændringer i udlednin-ger af CO₂, men bidrager tilsammen med de øvrige tiltag at skabe et mere differen-tieret fundament for en fremtidig reduktion i udledningen af CO2fra aktiviteter ilanddistrikterne.Samlet forventes programmet at føre til positive ændringer i forhold til de klimati-ske faktorer, såsom udledning af CO2og en styrkelse af arealernes samlede evne tilat absorbere CO₂.
7.1.6 Ressourcer og energiEnergiressourcer kan blive gavnet af tilskud der gives i forbindelse med tiltag derkan mindske brugen af energi i erhvervene i landdistrikterne. Således vil tilskudder fører til sådanne tiltag føre til en reduktion af energiforbruget, og dermed for-bedre husholdningen med energiressourcerne. En sådan forbedret husholdning an-tages at være til gavn for det generelle miljø. Effekten på miljøet vurderes dog ikkeat være væsentlig da støtteprogrammets midler er begrænsede og den resulterendeændring i energiforbrug stadig vil være i lille skala.Investeringer til fremme af høst, lagring og oparbejdning af biomase vil gavne pro-duktion og muligheden for at udbyde og afsætte biomasse. Dette kan have en ved-varende betydning for anvendelsen af biomasse som energiressource. Den afledteeffekt af dette kan føre til væsentlig virkning på sammensætningen of brugen afbæredygtige energikilder og mindske brugen af fossile brændstoffer. Dette vil dogforudsætte at investeringerne i produktion af biomasse fører til en fortrængning ianvendelsen af fossile brændsler i energiproduktionen.Samlet forventes programmet at bidrage til en fremtidig differentiering i den dan-ske energiproduktion med mulighed for at skabe en indenlandsk produktion afbiomasse. Dette kan på sigt føre til en yderligere afkobling af den danske energi-produktion fra fossile brændsler. Programmet understøtter i denne sammenhæng demålsætninger, som er fastlagt i den statslige Naturgasforsyningssikkerhedsplan3,der bygger på en gradvis indfasning af biogas i gasforsyningsnettet.
3
Gas i Danmark, 2014. www.energinet.dk/gas2014[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
43
7.1.7 LandskabOplevelsen af landskab kan påvirkes af tilskudsordninger der giver åbner op fortilskud til opførelse af bygninger i landdistrikterne. Således kan bygnin-gen/bygningerne ændre oplevelsen af den landskabelige karakter. Dette vil væresærlig dominerende hvis der ikke tidligere har været bygget i området. Det antagesdog i denne sammenhæng at støtten til etablering og opførelse af bygninger vilskulle udfoldes indenfor landzonereglernes rammer. Det forventes derfor som ho-vedregel at etablering af nye bygninger i det åbne land i langt overvejende grad vilske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.Landskabsmæssige ændringer forventes derfor at være af begrænset karakter. Detforventes dog samtidig at der lokalt kan være enkeltstående dominerende land-skabspåvirkninger af en bygningsfortætning/-forøgelse på enkelte karakteristiskplacerede ejendomme.Tilskud til opførelse af bygninger i landdistrikter kan have konsekvenser på land-skabelige værdier. Ved opførelse af bygninger i områder der ikke tidligere har væ-ret beboet kan der, afhængig af placering, omfang og udformning af bygnin-gen/bygninger, forekomme væsentlige ændringer i landskabskarakteren.Ved at opføre eller genetablere diger der skal forhindre markskader kan landskabe-lige værdier blive påvirket. Afhængig af størrelse og udformning af diget kan detskærme udsynet og derved ændre i de landskabelige karakterer. Det er ikke muligtpå dette abstraktionsniveau at bedømme hvorvidt ændringerne vil være væsentlige iforhold til landskabsoplevelsen.Det forudsættes i denne sammenhæng at etablering af digeprojekter for at hindremarkskader vil blive gennemført i overensstemmelse med den kommunale plan-lægning, i det omfang en sådan har betydning for etablering af diger. Endelig for-udsættes det at sådanne projekter ikke gennemføres i områder med sårba-re/værdifulde landskaber uden forudgående dialog med og/eller godkendelse frarelevante myndigheder.Støtte til investeringer af f.eks. vådområdeprojekter og rydning af tilgroede arealerkan medføre ændringer i landbrugsjorder og lavbundsarealer som kan ændre i delandskabelige værdier. Generelt forventes vådområderne at have positiv indvirk-ning på den landskabelige oplevelse og kan lokalt forekomme som en væsentligændring afhængig af størrelse og placering. Ligeledes forventes rydning af tilgroe-de arealer at åbne op for landskabet og skabe bedre udsigt og kan i visse tilfældehave væsentlig virkning på den generelle landskabsopfattelse.Samlet forventes programmet at føre til ændringer i de landskabelige forhold gen-nem tilskud til forøgelse af bebyggelsen i landdistrikterne, Denne forøgelse vilpunktvis kunne udgøre en væsentlig indvirkning på landskabsoplevelsen, idet pro-grammet kan yde tilskud til produktionsrelateret bebyggelse, som forventes at havebetydelig størrelse. Det forventes dog at de mest dominerende bebyggelser undgås isårbare og følsomme landskabsstrøg gennem en omhyggelig lokalisering på grund-lag af den kommunale planlægning.
[Type text]
44
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
7.1.8 Kumulative virkningerDe forventede kumulative virkninger fra programmets forskellige initiativer erkoncentreret omkring mulighederne for en samlet optimering af landdistriktser-hvervenes bidrag til imødegåelse af klimaforandringer gennem en reduktion afCO₂.Programmets initiativer tilbyder bredt hen over initiativerne muligheder for atnedsætte erhvervenes CO2udledninger.Tilskud til faciliteter til høst, oplagring af biomasse kombineret med tilskud tilskovrejsning kan medføre en samlet reduktion i udledningen af CO₂ der kan blivevæsentlig på sigt. Samlet forventes dette at være den væsentligste kumulative virk-ning fra programmet.
7.2
Alternativer
Der har ikke været opstillet afgrænsede og beskrevne alternativer til Landdistrikts-programmet. Derimod er de prioriteter, fokusområder og tilskudsinitiativer, derindgår i forslaget, løbende blevet vurderet i.f.t. de sandsynlige væsentlige miljøpå-virkninger som de foreløbige prioriteter, fokusområder og tilskudsinitiativer kunnegive anledning til.Her i gennem er der løbende i den gennemførte programmering opnået en gradvisoptimering af de foreslåede prioriteter, fokusområder og tilskudsinitiativer s sand-synlige indvirkninger på miljøet.
7.3
Samlet konklusion
Vurderingen af det forslåede programs indvirkninger på miljøet viser at der kanforventes en række positive virkninger på miljøet af programmets indsatser. Pro-grammet er præget af at sammenfatte en række tværgående krav i den generellemiljø- og naturbeskyttelsespolitik i støtteordningerne, samtidig med at programmetlægger op til en forøgelse af støtte til mere miljøvenlige produktionsformer i land-bruget.Programmet understøtter de politiske ønsker om at gøre den traditionelle land-brugsproduktion til en del af den samlede energiforsyning bl.a. igennem tilskud tilinvestering til nye miljøteknologi på landbrugsbedrifter. Det understreges dog at demiljømæssige omkostninger af en omstilling til non-food produktion og den nyebioøkonomiikke er minimeret til et acceptabelt niveau. Det forøgede fokus på atomstille landbrugets husdyrproduktion til økologisk produktion er dog et forsøg påat nedbringe de miljømæssige omkostninger af traditionel landbrugsproduktion.Et forstærket fokus på støtte til udvikling af miljøteknologi er et yderligere bidragtil at kontrollere og nedbringe det traditionelle landbrugs indvirkninger på miljøet.Programmets støtteordninger bidrager positivt til en udvikling af den nødvendigeteknologi.Vurderingen af landdistriktsprogrammet viser endvidere at programmets prioriteterog støttemuligheder i vidt omfang understøtter muligheder for at opnå miljømål-
[Type text]
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
45
sætninger i andre relevante programmer og/eller politikker. I enkelte tilfælde harprogrammet ikke nogen betydning for opnåelsen af målsætningerne i andre pro-grammer
[Type text]
46
MILJØVURDERING AF LANDDISTRIKTSPROGRAMMET
8
Overvågning
Landdistriktsprogrammets indvirkninger på miljøet vil i betydeligt omfang bliveopfanget gennem miljømyndighedernes (kommunerne og de statslige myndighe-der) generelle overvågning af miljøet i eksempelvis vand- og naturplaner og op-følgningen fastlagt i disse planer.Realiseringen af programmets prioriteter, fokusområder og tilskudsinitiativer kanføre til en forøget produktion af biomasse, som kombineret med tilskud til skov-rejsning kan føre en reduktion af udledninger af CO2.En væsentlig del af de øvrige indvirkninger, som især vil være koncentreret omindvirkningerne på arealressourcerne og landskab, kan imødegås gennem en om-hyggelig lokaliseringsplanlægning. Dette stiller i første række krav til den kommu-nale planlægning, men indebærer i et vist omfang også at Miljøministeriet bør ind-drages i denne planlægning i det omfang de planmæssige hensyn går ud over denenkelte kommunes geografiske grænser.På baggrund af miljøvurderingen af programmet er der endnu relativt stor usikker-hed om omfanget af og den geografiske lokalisering af de forventede indvirkningerpå miljøet, som det vurderes at være relevant at overvåge. Det forventes dog at defleste forhold vil blive opfanget gennem programmets eget indikatorprogram og idet omfang dette måtte blive nødvendigt gennem den kommunale planlægning.
[Type text]
