Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 155
Offentligt
1375459_0001.png
MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER
Gammel Mønt 4
1117 København K
[email protected]
Søndersø, den 28. Maj 2014
ANSØGNING OM LAG NORDFYN 2014-2020
På vegne af LAG Nordfyn søges om tilladelse til fortsat drift af LAG Nordfyn i den kommende periode.
Den proces der pågår i øjeblikket med hensyn til den nye organisering og efter deltagelse i det 1.
informationsmøde i Middelfart omkring den nye organisering, er meget bekymrede.
Konklusionen man sidder tilbage med i processen mod nye LAG grupper peger mod uhåndterlige enheder,
mindre demokrati og færre udviklingsmuligheder i vores lokalområde. Successen på Nordfyn har været
båret af de folkevalgte repræsentanters kendskab til ansøgerne og de muligheder området giver.
Og det, vel og mærke, med en succesrate her på Nordfyn, langt over ministermålene.
Lad os blot give et enkelt eksempel. Hvis man i dag, efter den nye model, skulle tage stilling til
etableringsstøtte til en bisonfarm på Nordfyn, ville det nok være tænkeligt at man ikke kunne se potentialet
hvis bestyrelsen ikke er lokalt funderet.
Dette skete ikke for 4 år siden og i dag har Nordfyn nordens største bisonfarm med mange ansatte.
Bestyrelsen kendte ansøgers kompetancer og havde mod til at skabe grundlag for et ”fyrtårn” for Nordfyn.
Når man også gennemlæser de høringssvar der er kommet til ”Forslag til organisering af lokale
aktionsgrupper for perioden 2014-2020” fra ministeren, synes det især tydeligt at de mindre
udkantsområder som LAG støtten er tiltænkt til ser forslaget som svækkelse af lokalområdets
erhvervsudvikling. Høringssvarene dér bærer præg af stor bekymring for fremtiden hvor ”lokal forankring”
er gennemgående argumenter.
Og den bekymring som høringssvarene udtrykker er netop den følelse man sidder med når man har
deltaget i et infomøde om den forventede nye model. 2 spørgsmål på mødet fik følgende svar: hjælp til
etablering af nye LAG-er ikke muligt og etablering af ”hotline” består af ansættelse af regionale
koordinatorer betalt af støttemidlerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1375459_0002.png
I opstarten for 5 år siden for de oprindelige LAG-er var ministeriets ildhu uvurderlig og der blev etableret
demokratisk valgte repræsentanter i de egne af Danmark hvor LAG-er skulle etableres. Nordfyn fik en
professionel hjælp fra ministeriets medarbejdere til etablering vores lokale, folkevalgte, bestyrelse.
Derfor må konklusionen her i ”vadestedet” og anbefalingen fra Nordfyn være den, at skal støttemidlerne nå
potentialet, skabe erhvervsudvikling og opfylde Ministerens målsætning må der være den nærhed som kun
et lokalkontor og en lokal LAG gruppe kan præstere.
Derfor håber vi at Ministeren vil revurdere og give tilsagn til denne ansøgning fra Nordfyn.
Med venlig hilsen
På vegne af bestyrelserne i LAG Nordfyn
og Nordfyn Erhverv
Birger Munter
Erhvervschef