MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. september 2014
2014-3672
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. september 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 989:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt beslutningen om at indføre enmands-
betjening på Kystbanen for at spare 30 mio. kr. årligt – og med et estimeret
beløb på ca. 25 mio. kr. til gennemførelse af de nødvendige tekni-
ske/sikkerhedsmæssige foranstaltninger hertil – er taget på et oplyst og gen-
nemarbejdet grundlag, henset til at der på nuværende tidspunkt er brugt ca. 60
mio. kr. på et monitorsystem, jf. svar på spørgsmål 655, der endnu ikke funge-
rer, og hvis fremtid er usikker.
Agter ministeren på denne baggrund at revurdere beslutningen om at indføre
enmandsbetjening på Kystbanen?
Svar:
Kontrakten mellem Transportministeriet og DSB Øresund om togbetjening af
strækningen mellem Helsingør og landegrænsen mod Sverige er en bruttokon-
trakt. Det indebærer, at staten får billetindtægterne og dermed bærer risikoen
for passagerudviklingen. Det er således staten, der har problemet, hvis passa-
gerudviklingen er lavere end forventet, idet billetindtægterne så heller ikke er
lige så høje som forventet.
Dette (lavere passagerudvikling end forventet) var den situation, der var opstå-
et på Kystbanen primo 2013. Den restende opsparing på kontoen ville ikke væ-
re tilstrækkelig, hvis der ikke blev gjort noget. Det var derfor nødvendigt at
finde besparelser på op mod 30 mio. kr. årligt på strækningen Helsingør - Lan-
degrænsen for at sikre, at bevillingen på finansloven kunne overholdes.
Det blev vurderet, at enmandsbetjening var den løsning, der samlet set ville
påvirke passagererne mindst.