MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. september 2014
2014-3636
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. september 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål 985(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 985:
Hvilke EU-lande ser bort fra batteriets vægt, når lastbilers totalvægt beregnes?
Kan ministeren på den baggrund oplyse, hvorvidt det har vist sig trafiksikker-
hedsmæssigt problematisk i de pågældende lande?
Svar:
Transportministeriet har ikke en samlet oversigt over EU-landenes forskellige
regler, praksis eller trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger i forhold til
lastbilers totalvægt, og jeg kan derfor ikke umiddelbart oplyse, hvilke EU-
lande, der ser bort fra batteriets vægt, når lastbilers totalvægt beregnes. Jeg kan
dog oplyse, at Trafikstyrelsen på forespørgsel har fået oplyst, at både i Norge og
Sverige er det således, at eldrevne lastbiler ikke behandles anderledes end or-
dinære benzin- eller dieseldrevne lastbiler.
Jeg kan endvidere oplyse, at i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt batteriets
vægt skal medtages i totalvægt, så vil der formodentlig blive vedtaget en EU-
harmoniseret løsning. Et forslag fra Kommissionen om tilpasning af Rådets
direktiv 96/53 (om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og
international og international trafik og største tilladte vægt i international tra-
fik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet) behandles i øjeblikket.
Rådet er nået til enighed om, at der bør tillades en vægtkompensation for køre-
tøjer med alternative drivmidler, når drivmidlets opbevaring medfører en for-
øgelse af vægten i forhold til køretøjer drevet af konventionelle drivmidler.
Rådet er den 5. juni 2014 nået til politisk enighed om, at kompensationen bør
være op til 1 ton forøgelse af den tilladte totalvægt.
Forhandlingerne med Parlamentet forventes indledt af det italienske formand-
skab, hvorfor der kan forventes et harmoniseret regelsæt inden længe.