MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. september 2014
2014 - 3596
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. september 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 983:
I stationsoptimeringsrapporten s. 55-56 er angivet følgende: "Det forventede
passagertal kan ikke dække omkostningerne ved at anlægge og drive en ny
station." Ministeren bedes redegøre for regnestykket bag dette udsagn.
Det bedes nærmere oplyst, hvordan Trafikstyrelsen er kommet frem til, at pas-
sagertallet ikke er tilstrækkeligt til at kunne dække omkostningerne ved såvel
anlæg af trinbrættet som driften heraf. Det bedes specifikt oplyst, om der i reg-
nestykket er taget højde for, at Favrskov Kommune vil medfinansiere 5 mio. kr.
i forhold til etablering af anlægget.
Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvilken betydning det er tillagt, at
Arriva Tog A/S har accepteret at standse i Laurbjerg og via sin nettokontrakt
selv bærer et eventuelt underskud ved standsningen.
Det fremgår endelig af henvendelse fra Birgit Liin, jf. TRU alm. del - bilag 278,
at Trafikstyrelsen har oplyst, at driftsomkostningerne ved et standsningssted
vil være ca. 0,6 mio. kr. om året. Ministeren bedes redegøre for, hvordan dette
beløb på 0,6 mio. kr. pr. år fremkommer.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Udsagnet om at et forventet passagertal på en ny station vil være for lavt til at
dække omkostningerne til anlæg og drift, henviser til de billetindtægter, som
anlæg af stationen forventes at kunne generere som følge af den bedre lokale
tilgængelighed til den kollektive trafik.
Anlæg og drift af Laurbjerg Station vurderes at koste i størrelsesordenen 1,3
mio. kr. om året, og heraf vil omkring halvdelen skulle gå til drift, hvilket svarer
til driftsomkostninger på ca. 0,6 mio. kr. om året. Vurderingen af anlægs- og