MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. september 2014
2014 - 3596
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. september 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 981:
Det er anført i stationsoptimeringsrapporten s. 72: "Selvstændige bysamfund i
pendlingsoplandet til større byer: Her ligger passagertallet pr. årsdøgn typisk
på 15-20 pct. af antal beboere og arbejdspladser."
Ministeren bedes oplyse, hvilke byer der ifølge Trafikstyrelsen er "større byer".
Desuden bedes ministeren oplyse, hvordan "selvstændige bysamfund" define-
res. Endvidere bedes ministeren oplyse, hvor stor en radius rundt om disse
"større byer" der betragtes som pendlingsopland.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som har oplyst følgende:
”Større byer, som trækker pendlere til fra et stort opland, er især København,
Aarhus, Odense og Aalborg. Mellemstore byer som Esbjerg, Randers, Roskilde,
Herning og Svendborg har et naturligvis også et pendlingsopland, det er blot
mindre end for de største byer.
Et selvstændigt bysamfund er defineret som et afgrænset byområde med åbent
land omkring sig – i modsætning til et forstadsområde, som er en del af et stør-
re byområde.
Et pendlingsopland er ikke en fasttømret størrelse, og pendlingsoplandene til
de største byer er vokset meget de sidste årtier, hvilket blandt andet skyldes, at
flere pendlere er blevet mere villige til at køre langt efter arbejde. Pendlingsop-
landet vokser generelt med bystørrelsen, og pendlingsoplandet til København
er derfor meget større end pendlingsoplandene til Aarhus, Odense og Aalborg.
Et pendlingsopland er karakteriseret ved, at en betydelig andel af de erhvervs-
aktive i oplandsbyerne pendler til en større by. Det gælder for fx Randers, Sil-
keborg og Horsens, hvor flere end 10 procent pendler til Aarhus. Pendlingsop-
landet for Aarhus vurderes således at strække sig omkring 40-50 km fra byen.
Pendlingsoplandene er nogenlunde lige store for Odense og Aalborg som for