Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1399580_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
16. september 2014
2014-3594
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. september 2014 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 976:
Vil ministeren oplyse årsagen til de mange uregelmæssigheder på Kystbanen,
bortset fra sporspærringen ved Svanemøllen, i perioden medio juni til primo
august 2014, samt hvorvidt aflysningerne skyldes forhold i Banedanmark, DSB,
DSB Øresund, Sverigestrafikken, eller eksterne forhold?
Svar:
Indledningsvis må jeg konstatere, at sommerens togtrafik på Kystbanen har
været alt andet end tilfredsstillende. Årsagerne hertil har ifølge tal fra Ba-
nedanmark hovedsageligt været defekte sporskifter i Danmark samt forsinkel-
ser fra Sverige.
Endvidere har DSB Øresund oplyst, at de har haft nogle forsinkelser og aflys-
ninger pga. manglende personale, og at de har haft for mange Øresundstogsæt
på værksted denne sommer.
Jeg vil nedenfor uddybende kommentere på de forskellige forhold, der gør sig
gældende.
Banedanmark har denne sommer været ramt af en mængde infrastrukturfejl,
herunder hovedsageligt sporskifte- og signalfejl. Banedanmark har oplyst, at
særligt sporskiftefejl ved Kalvebod og Kastrup har været årsag til uregelmæs-
sigheder både i juni, juli og starten af august. Banedanmark har dog lovet mig,
at problemerne med den danske jernbaneinfrastruktur på Kystbanen nu skulle
være udbedret.
Der har også på den svenske side været problemer med infrastrukturen, hvilket
har resulteret i, at aflysninger og forsinkelser fra Sverige har bredt sig til Dan-
mark. Skånetrafiken, der er trafikkøber for den svenske del af trafikken, har
været i kontakt med Trafikverket, men Trafikverket har ikke kunnet oplyse,
hvornår disse problemer forventes at være løst. Transportministeriet vil følge
op herpå.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399580_0002.png
DSB Øresund har gennem hele sommeren haft for mange Øresundstogsæt på
værksted, hvilket har resulteret i, at DSB Øresund ikke har leveret et tilstrække-
ligt antal Øresundstogsæt til at sikre, at togene på Kystbanen kører med det
rette antal sidepladser. Som en direkte konsekvens heraf skal DSB Øresund
betale et forholdsmæssigt afslag til Transportministeriet for manglende opfyl-
delse af DSB Øresunds kontraktuelle forpligtelser.
Derudover har DSB Øresund i forbindelse med forsinkede og aflyste tog benyt-
tet begrundelsen ”manglende personale”. Dette har medført, at passagererne
har fået den opfattelse, at DSB Øresund mangler ansatte. I virkeligheden har
det efter det for mig oplyste mestendels været et spørgsmål om, at personalet
pga. forsinkelser og aflysninger ikke er nået frem til deres efterfølgende togaf-
gange, som derfor også er blevet forsinkede eller aflyst. Problemet har derfor i
de fleste tilfælde ikke været, at DSB Øresund mangler personale, men at de
infrastrukturfejl, som både Banedanmark og Trafikverket har døjet med, har
resulteret i, at personalet ikke har haft mulighed for at nå frem til deres rette
togafgange. Jeg har bedt DSB Øresund om i samarbejde med Banedanmark at
forbedre den information, som passagererne får på perronerne, så passagerer-
ne i tilfælde af forsinkelser eller aflysninger får en mere dækkende begrundelse.
Det kan dog ikke udelukkes, at interne forhold hos DSB Øresund som f.eks.
akut sygdom også har haft en mindre betydning for manglen på personale.
Til sidst kan jeg konstatere, at der altid har været og altid vil være eksterne for-
hold såsom vejrlig, påkørsler, hærværk m.m., som resulterer i uregelmæssighe-
der i togtrafikken, og disse forhold har også ramt Kystbanen denne sommer.
Selv med de store investeringer i forbedret infrastruktur, som regeringen har
besluttet, vil dette desværre ikke helt kunne undgås.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke