Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1399176_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. september 2014
2014-3576
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. august 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 969:
Vil ministeren redegøre for, om han finder det tilfredsstillende, jf. DSB's regn-
skab for 1. halvår 2014, at der det seneste år er tale om faldende antal passage-
rer over Storebælt i betragtning af de seneste års meget store stigninger, og at
Trafikstyrelsen i deres trafikprognose vedrørende Storebælt (Trafikplan for den
statslige jernbane 2012-2027) regner med en vækst i antal rejser på 80 pct.
frem mod 2027, herunder om tilbagegangen i antal passagerer skyldes mang-
lende materiel hos DSB, jf. aflyste IC4-tog og færre afgange f.eks. fredag efter-
middag i forhold til tidligere?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, der oplyser, at DSB ved optælling på en
fredag har i 2014 kørt samme antal tog over Storebælt som i 2012 og 2013. Det
gælder både pr. time og set over hele driftsdøgnet. DSB har således kørt i alt
120 tog på et driftsdøgn (fredag), hvoraf 58 tog har kørt i retning øst-vest og de
øvrige 62 i retning vest-øst.
DSB oplyser endvidere, at
virksomheden nøje følger udviklingen i antallet af
øst/vest-rejser, og der pågår et arbejde med at identificere og iværksætte
tiltag, der kan sikre indtægtsdannelsen i øst/vest-trafikken. Fx har DSB hen
over sommeren, primært via egne kanaler, skabt øget opmærksomhed om-
kring orangebilletter, hvilket har været medvirkende til en stabilisering af
indtjeningen i øst/vest-trafikken. Det skal hertil bemærkes, at DSB hverken
har ændret mængden af eller prisen på orangebilletterne i øst/vest-trafikken.
Desuden forsøger DSB hele tiden at tilpasse sine produkter, så DSB frem-
står attraktiv over for kunderne med konkurrencedygtige priser og koncep-
ter.
Jeg finder det ikke tilfredsstillende, at der har været tale om en passagertilba-
gegang over Storebælt, og vil følge sagen fremadrettet. Endvidere vil jeg be-
mærke, at den forventede udvikling i rejsetallet over Storebælt frem mod 2027 i
høj grad afhænger af den forbedring af togdriften og rejsetiderne, som muliggø-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1399176_0002.png
res af ny bane København – Ringsted fra 2019 og de hurtigere tog i landsdels-
trafikken i takt med indførelse af Timemodellen.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke