MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
19. september 2014
2014-3503
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. august 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Phil Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 953:
”Er ministeren indstillet på at indføre en mere systematisk evaluering af effek-
terne af alle gennemførte anlægsprojekter på vej og bane efter f.eks. 5, 10 og 20
år med henblik på vurdering af projektets trafikale virkninger, effekter på den
regionale/lokale vækst og jobskabelse samt andre relevante virkninger sam-
menholdt med det oprindelige beslutningsgrundlag?”
Svar:
Jeg er enig i, at en systematisk evaluering af effekterne af gennemførte anlægs-
projekter kan hjælpe os med at træffe fremtidige beslutninger. Dette gav jeg
ligeledes udtryk for ved dette års Trafikdage i Aalborg.
Indførslen af systematisk evaluering er imidlertid et spørgsmål om, hvordan vi
vil anvende vores ressourcer, da det vil kræve, at der bliver etableret en fast
evalueringsramme, samt afsat specifikke midler til evaluering. Her er det vig-
tigt, at vi opretholder den rigtige balance mellem at blive klogere på effekterne
af gennemførte projekter og fortsat levere gennemarbejdede beslutningsgrund-
lag.
De nuværende beslutningsgrundlag bygger allerede i dag på mange års praktisk
erfaring i styrelserne, som løbende monitorerer den trafikale udvikling og ef-
fekter af ændringer af infrastrukturen. Sammenholdt med at vi ligeledes løben-
de inddrager de forskningsmæssige resultater hos bl.a. DTU Transport i de
konkrete analyser sikrer dette velunderbyggede og erfaringsbaserede beslut-
ningsgrundlag.
Jeg mener, at indførslen af konkret evaluering af gennemførte anlægsprojekter
kan være relevant, når der er tale om projekter af en vis størrelse, som har væ-
sentlige trafikale og samfundsøkonomiske effekter. Dette har vi senest haft
fokus på i forbindelse med den netop offentliggjorte ex-post samfundsøkono-
misk analyse af Storebæltsforbindelsen. Foruden at vise, at Storebæltsforbin-
delsen giver det danske samfund en gevinst på 379 milliarder kr., så har den