MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. september 2014
2014-3446
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. august 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 943:
Ministeren bedes punkt for punkt kommentere henvendelsen af 11/8-14 fra
Hedensted Kommune om lovudkast om moderne jernbane og ændring af lov
om jernbane, jf. TRU alm. del – bilag 352.
Svar:
Det er korrekt, at man med vedtagelsen af L 173 kan foretage fremrykket ek-
spropriation. Jeg kan henvise til kriterierne, som er fastsat i L 173 § 2 e om
fremrykket ekspropriation, for en nærmere gennemgang af, i hvilke tilfælde,
der kan foretages fremrykket ekspropriation. Desuden kan jeg henvise til sam-
rådstalen vedr. samme emne jf. spm 26 vedr. L173.
I forhold til, at linjeføringen endnu ikke er endeligt fastlagt, så angiver et af
kriterierne for fremrykket ekspropriation netop, at ejendommen skal berøres
særligt indgribende af et kommende baneprojekt, og det kan også være, hvis
der er stor sandsynlighed for at ejendommen senere vil skulle totaleksproprie-
res pga. det nye anlæg. Efter denne risikovurdering kan der således også ske
fremrykket ekspropriation selv om banens linjeføring ikke er endeligt fastlagt.
Vedr. fredningsspørgsmålet, kan jeg oplyse, at en anlægslov kan fortrænge en
fredning. Det forudsætter, at der i givet fald tages stilling til, i hvilket omfang
fredningen skal tilsidesættes eller ophæves.
Som eksempel på større anlæg, der ligeledes går gennem beskyttede områder
kan nævnes Silkeborgmotorvejen, hvor linjeføringen også går igennem Natura
2000 områder. Ligeledes går den nye bane København-Ringsted gennem Vest-
volden, der er fredet.
Vedr. spørgsmålet om alternativ linjeføring mener jeg ikke, at jeg på nuværen-
de tidspunkt bør tage stilling til, hvilke alternative linjeføringer der eventuelt
vil kunne komme på tale. Det ville være at foregribe den VVM-undersøgelse,
som nu er ved at blive gennemført.