Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1396855_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. september 2014
2014-3409
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. august 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 939:
Ministeren bedes venligst oplyse, om det er muligt at fremskynde færdiggørel-
sen af udvidelsen af Helsingørmotorvejen, som det er sket ved andre større
motorvejsinvesteringer? I øjeblikket er der i perioder meget lidt aktivt på
strækningen, mens omkring 60.000 bilister dagsligt sidder i kø og kigger på de
meget få beskæftigede med at udbygge Helsingørmotorvejen.
Svar:
Udbygningen af Helsingørmotorvejen er et vigtigt projekt for at forbedre frem-
kommeligheden på en af hovedpendlerstrækningerne til og fra København.
Vejdirektoratet oplyser, at projektet med udbygningen af motorvejen har den
forventede fremdrift og følger tidsplanen. På et kompliceret udbygningsprojekt
som dette vil der være perioder, man som forbipasserende vil kunne opleve
som stilstand i anlægsarbejderne. Men der er i hele anlægsperioden arbejdet
intensivt fra entreprenørens side, herunder med at få etableret de nye broer
over og under motorvejen. Af hensyn til trafikafviklingen under anlægsarbejdet
er det vigtigt, at de enkelte delarbejder udføres i en bestemt rækkefølge.
Som oplyst i svaret til spm. 599 og 708 er Vejdirektoratet i løbende dialog med
entreprenøren, således at projektet bliver gennemført på den mest optimale
måde. I den forbindelse er der også fokus på eventuelle muligheder for tidligere
færdiggørelse end ultimo 2016. Det er dog på nuværende tidspunkt for tidligt at
sige, om det er muligt.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke