Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1395036_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. September 2014
2014-3219
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 6. august stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Flemming Damgaard Larsen (V).
Spørgsmål nr. 922:
Hvilke støjdæmpende foranstaltninger bliver der etableret gennem hver af Gre-
ve, Solrød og Køge kommuner som følge af den nye Ringstedbane? Er der sket
reduktion i disse foranstaltninger i forhold til de oprindelige planer?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser, at:
”I forbindelse med projektering og anlæg af jernbaneanlæg anvendes de vejle-
dende grænseværdier for støj fra jernbaner, som fremgår af et tillæg fra juli
2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernba-
ner". Miljøstyrelsens grænseværdi for jernbanestøj er 64 dB på husfacaden ved
boligområder. Ved at anvende Miljøstyrelsens grænseværdi sikres en ensartet
behandling af støjberørte borgere på tværs af landet og uafhængigt af det speci-
fikke jernbaneanlæg.
Boliger i Greve, Solrød og Køge kommuner, der som følge af den nye bane er
belastede med støj på 64 dB eller mere som årsgennemsnit (Lden) eller på 85
dB for den enkelte togpassage (LAmax), vil ligesom alle andre boliger langs
med den nye bane få fuldt finansieret facadeisolering. Dette udføres som regel
med udskiftning af vinduer, tætning af ventilationer mv. Efter de hidtidige un-
dersøgelser ligger boligerne spredt, og der er derfor ikke grundlag for at opsæt-
te støjskærm.
Miljøredegørelsen fra september 2009 er grundlag for forslaget til anlægsloven,
og der er ikke i projektforløbet sket besparelser af eller reduktioner i de støj-
dæmpende principper.
I henhold til støjberegningerne i Miljøredegørelsen skulle der opsættes støj-
skærm i Køgekurven. Idet banens linjeføring er flyttet længere mod nordvest er
kriterierne for en støjskærm ikke længere opfyldt, da boligblokkene sydøst for
motorvejen ikke belastes med banestøj over grænseværdierne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395036_0002.png
Ved Søhøj kvarteret i Greve flyttes, reetableres og forhøjes en eksisterende
jordvold, og dens støjdæmpende effekt bevares.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke