Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1394025_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. august 2014
2014 -3136
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 29. juli stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål nr. 910:
I forlængelse af at Midttrafik har ændret deres zoneinddeling, har det medført
store prisstigninger for mange togpendlere. Stigningen betyder f.eks. at billet-
prisen fra Struer til Brande er steget med over 50 pct.
Ministeren bedes derfor redegøre for, hvorledes stigningen harmonerer med
takstloftet og regerings løfter om lavere takster?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafikstyrelsen, som oplyser følgende:
”Midttrafik har pr. den 29. juni 2014 indført en ny zonestruktur, som er beslut-
tet af trafikselskabets bestyrelse med bestyrelsesformanden Hans Bang-Hansen
(V) i spidsen.
Den nye zonestruktur er indført, da Midttrafiks tidligere zonestruktur bestod af
tre forskellige prissystemer og to forskellige zonestørrelse, hvilket skabte ud-
fordringer ift. en ensartet prisstruktur og fælles betalingsformer (herunder
indførslen af rejsekort).
I henhold til Lov om Trafikselskaber § 6 b skal trafikselskabet arbejde for, at
takstsystemerne for den offentlige servicetrafik bliver ensartede og overskueli-
ge for passagererne, samt at taksterne er de samme i samtlige takstområder
inden for trafikselskabet. Den nye zonestruktur sikrer, at alle priser beregnes
på samme måder i hele regionen. Det betyder, at nogle kunder oplever, at pri-
sen for deres rejse er højere, mens andre oplever at prisen er hhv. lavere eller
uændret.
Takstloftet skal sikre, at takststigninger for billetter inden for et trafikselskab i
gennemsnit skal ligge under det udmeldte loft. Det betyder, at prisen på billet-
typen A kan overstige det udmeldte takstloft, hvis det modsvares af tilsvarende
hhv. stabile eller faldende priser på andre billettyper.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394025_0002.png
Sammenvægtningen af takststigningen på de forskellige produkter baseres på
antal rejser. Antallet af rejser for Midttrafik Vest- hvor strækningen Struer til
Brande er situeret – udgør i den forbindelse en meget lille del af Midttrafiks
samlede rejser.
Beregningen af den gennemsnitlige takststigning er mere kompliceret, når der
gennemføres ændringer såsom en ny zonestruktur. Det samme gør sig gælden-
de når prissætning og rabatberegning ændres grundlæggende i forbindelse med
udrulning af rejsekortet. Derfor indebærer takstfastsættelsen et betydeligt skøn
over, hvorledes kunderne agerer på ændringerne, når gennemsnitsprisen skal
beregnes.
Trafikstyrelsen har derfor udbedt sig en efterfølgende genberegning af den rea-
liserede takststigning ved større ændringer i takstsystemerne. Såfremt den rea-
liserede takststigning afviger væsentligt fra takstloftet pålægges trafikselskabet
efterfølgende at justere taksten. Trafikstyrelsen vil primo 2015 følge op på
Midttrafiks takststigninger for 2014. ”
Det er værd at bemærke, at overholdelsen af takststigningsloftet opgøres eks-
klusive takstnedsættelsen uden for myldretiden, som blev aftalt mellem rege-
ringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten i juni 2012.
Med udmøntningen af aftalen har regeringen sammen med Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten med virkning fra 2013 sikret billigere
kollektiv trafik uden for myldretiden på lokale rejser og indførelse af Ungdom-
skortet, som sikrer billig kollektiv trafik til alle unge mellem 16 og 19 år, unge
på godkendte ungdomsuddannelser og studerende på SU-berettigende videre-
gående uddannelser.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke