MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. september 2014
2014-3047
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 15. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 887:
Når EU-Kommissionen samfinansierer fremrykkede aktiviteter i forbindelse
med anlæg af en fabrik til fremstilling af tunnelelementer i Rødby, er dette da i
overensstemmelse med den hidtidige politik om kun at yde støtte til forunder-
søgelserne og til selve kyst-til-kyst-delen?
Svar:
Der er ikke påbegyndt anlæg af en fabrik til fremstilling af tunnelelementer i
Rødby. Der er alene tale om fremrykkede, forberedende aktiviteter. Aktivite-
terne omfatter blandt andet nye og forbedrede veje samt cykel- og gangstier,
nye elforsyningsanlæg, vandledninger og kloakeringspunkter samt en ny pum-
pestation. Fremrykningen bidrager til at gøre den samlede tidsplan for projek-
tet mere robust, da aktiviteterne omfatter forberedende arbejder eller projekte-
ringsarbejder mv., som vil give entreprenørerne mulighed for hurtigere og me-
re effektivt at gennemføre etableringen af produktionspladsen ved Rødbyhavn,
når de nødvendige myndighedsgodkendelser foreligger. De forberedende akti-
viteter er hjemlet af Folketingets Finansudvalg, der den 20. marts 2013 tiltråd-
te et aktstykke om fremrykkede aktiviteter mv. i forbindelse med Femern Bælt-
projektet.
De fremrykkede aktiviteter indgik i den ansøgning til Europa-Kommissionen,
som Danmark og Tyskland i fællesskab indgav i juli 2007 om støtte til projekte-
rings- og anlægsaktiviteter i perioden 2007–2013. Der er dermed ikke igangsat
nye aktiviteter i forhold til ansøgningen. Kommissionen forlængede perioden
for gennemførelse af de støttede aktiviteter til udgangen af 2015. I perioden
2007–2015 har EU givet tilsagn om støtte til kyst til kyst-forbindelsen over
Femern Bælt på 1.526 mio. kr., fordelt på 1.100 mio. kr. til projekteringsom-
kostninger og 426 mio. kr. til anlægsaktiviteter, herunder til de fremrykkede
ikke-VVM-pligtige aktiviteter. Projektet har hidtil opnået den højest mulige
støtte til såvel de ansøgte projekteringsaktiviteter på 50 pct. og til de ansøgte
anlægsaktiviteter på 30 pct.