Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1412500_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. oktober 2014
2014 - 3029
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 882:
Synes ministeren det er hensigtsmæssigt for passagererne og sammenhængen i
den kollektive trafik, at der er forskellige rygepolitikker hos Banedanmark, tra-
fikselskaber, DSB og togoperatører, så der på den samme station (f.eks. Hille-
rød station) er stationsområder med rygeforbud, mens der på andre stations-
områder med regional togtrafik (Movia, Midttrafik og Nordjyllands Trafiksel-
skab) og tilstødende busterminaler/holdepladser godt må ryges?
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt DSB, som oplyser:
”Den 1. juli 2014 indførtes rygeforbud på alle DSB’s områder herunder perro-
nerne. Samtidig indførtes rygeforbud på alle Banedanmarks områder og de
togstationer, som betjenes af Arriva. Endvidere er DSB bekendt med, at Fynbus
på samme tidspunkt indførte rygeforbud på busterminalen ved Odense Bane-
gårds Center. Det gælder ligeledes, at det ikke er tilladt at ryge på stationerne i
den københavnske metro.
Med rygeforbuddet efterkommer DSB et bredt ønske hos vores kunder. En
kundeundersøgelse foretaget af DSB har således vist, at 70 % af ikke-rygerne
inden rygeforbuddet ønskede, at rygningen på stationerne burde indskrænkes.
Den 15. september 2014 indførtes fælles rejseregler for DSB, herunder DSB
Øresund, metroen, Movias busser, Regionstog og Lokalbanen. Det følger af
rejsereglerne, at det hverken er tilladt at ryge i Movias busser, Regionstogs og
Lokalbanens tog, metroens tog og stationer eller DSB’s tog og stationer.”
Jeg henholder mig til DSB bemærkninger, og har ikke yderligere tilføjelser.
Med
venlig
hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412500_0002.png
Magnus Heunicke
Side 2/2