Transportudvalget 2014-15 (1. samling)
TRU Alm.del
Offentligt
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
8. oktober 2014
2014 - 2900
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 866:
Ministeren bedes opdatere svar på TRU alm. del - spm. 678 (2012-13), vedr. en
komplet oversigt over omkostninger til IC4- og IC2-materiel samt erstatnings-
materiel m.m.
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt DSB, som oplyser:
”Opgørelsen af omkostningerne til IC4 og IC2 viser, at DSB pr. 31. december
2013 havde brugt 4.725,0 mio. kr. på IC4 og 768,0 mio. kr. på IC2. I bilag 1
findes en detaljeret opgørelse over DSB’s forbrug på hhv. IC4 og IC2.
Som følge af at DSB kun fik leveret 82 af de 83 bestilte IC4-togsæt, skal akt-
stykkerammen reduceres. Ved indgangen til 2014 var den prisopregnede akt-
stykkeramme på 6.243 mio. kr. Denne ramme forventes reduceret med ca. 65
mio. kr.
Som følge af, at IC4- og IC2-togene ikke er blevet indsat i passagertrafikken
som forudsat, har DSB haft omkostninger til erstatningsmateriel. DSB har for
perioden 2006-2013 opgjort disse omkostninger til samlet set 1.332 mio. kr., jf.
tabellen herunder. Der er foretaget enkelte små justeringer i omkostningerne
til materielleje under IC4 i forhold til tidligere opgørelser.
DSB afsatte i forbindelse med 2009-forliget med AnsaldoBreda 700 mio. kr. af
kompensationen fra AnsaldoBreda til finansiering af erstatningsmateriel.