MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. august 2014
2014 - 2883
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 853:
I henvendelse fra Birgit Liin, jf. TRU alm. del - bilag 278 gøres der opmærksom
på, at Trafikstyrelsen vedr. evt. genåbning af Laurbjerg St. i bl.a. Stationsopti-
meringsrapporten fremsætter misvisende og/eller selvmodsigende udsagn, og
ministeren bedes kommentere de i henvendelsen påviste udsagn:
• At beslutningen om at etablere et standsningssted sker på et veldokumenteret
grundlag, og ikke på baggrund af et løst skøn.
• At tidstabet angives ud fra at det relevante tog har en hastighed på 150 km/t,
hvilket ikke svarer til de faktiske 120 km/t, der Arriva-togets maksimale fart.
• At Trafikstyrelsen angiver at en stationsåbning i Laurbjerg vil koste 15 mio.
kr., mens en COWI-rapport sætter beløbet til 10,8 mio. kr.
• Trafikstyrelsen amputerer et citat fra COWI-rapporten til at afvise en evt.
stationsåbning, men da dette er taget ud af en større sammenhæng, giver det
samlede citat en anden forståelse af emnet.
• Der er en forskel på ca. 50 pct. på det befolkningstal Trafikstyrelsen lægger til
grund for at afvise en evt. stationsåbning set i forhold til COWI’s og Danmarks
Statistiks tal.
• Trafikstyrelsen udmåler afstanden fra Laurbjerg til Langå til ca. 4 km i luftlin-
je, mens Kraks rutevisning siger 7,3 km.
• Trafikstyrelsen angiver, at der er 2 buslinjer med 20 afgange på hverdage,
men ikke, at der ingen busser er aften og weekend. Ministeren bedes gøre rede
for, hvor mange tog i timen i hver retning, der efter indførelsen af Timemodel-
len vil køre på strækningen Århus-Randers og hvorvidt antallet er så højt, at
der ikke vil kunne være plads til et ekstra regionaltogsstop hver halve time i
Laurbjerg.