Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1395052_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Transportudvalget har i brev af 4. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 849:
Ministeren bedes gøre rede for, hvor meget DSB’s siddepladskapacitet skal
forøges for at kunne leve op til målsætningen om, at alle passagerer kan få en
siddeplads ved 95 pct. af togafgangene i myldretiden, og i 100 pct. i de øvrige
togafgange.
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet på den måde, at spørgeren sigter til ”målsætningen” i
den nuværende kontrakt mellem Transportministeriet og DSB om fjern- og
regionaltog.
I denne kontrakt findes der ikke en målsætning om, at alle passagerer kan få en
siddeplads ved 95 % af togafgangene i myldretiden og i 100 % af de øvrige tog-
afgange.
Af den nævnte kontrakt, pkt. 1.6.1, fremgår derimod følgende:
”DSB er forpligtet til at tilrettelægge togproduktionen således, at alle passage-
rer kan få siddeplads (belægning < 100 pct.) ved 90 pct. af togafgangene i myl-
dretiden og i 95 pct. af de øvrige togafgange. Belægningen beregnes kvartalsvis
som forholdet mellem antallet af overbelagte tog og det samlede antal tog på de
enkelte delstrækninger (TRAP tællesnit).”
Som det fremgår, opgøres belægningsprocenten ikke i forhold til antal passage-
rer, men i forhold til andelen af overbelagte tog.
Jeg kan desuden oplyse, at DSB samlet for alle delstrækninger lever op til den
nævnte forpligtelse.
Dato
J. nr.
1. September 2014
2014-2880
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke