Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1394029_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
27. august 2014
2014-2879
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 846:
Ministeren bedes gøre rede for årsagen til, at blot fordi Bornholmerfærgen har
været på værft i perioden 3.-27. marts, så forringes den samlede trafik ved at
togdriften indstilles, og der i stedet indsættes busser, der fx ikke kan medbringe
cykler, kørestole og kun et begrænset antal barnevogne.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB, som oplyser følgende:
”Togdriften har ikke været indstillet, og DSB har ikke planlagt indsættelse af
erstatningsbusser, i den periode, hvor hurtigfærgen Leonora Christina var på
værft i foråret 2014. DSB har således kørt tog til alle afgange gennemført med
hurtigfærgen Villum Clausen i perioden med undtagelse af to afgange, hvor
Ystadbanen var lukket på grund af henholdsvis stormvarsel (15. marts) og en
personpåkørsel (22. marts). I første tilfælde blev passagererne transporteret
med tog til Hyllie og videre til Ystad med bus. Fra Ystad blev passagererne
transporteret i bus. I det andet tilfælde blev passagererne i begge retninger
transporteret med taxa. DSB har ikke kørt til afgange med færgen Povl Anker.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke