Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1391328_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. august 2014
2014-2878
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 844:
Ministeren bedes gøre rede for, hvor stor besparelsen er for DSB Øresund ved
at nedlægge Depot Helsingør set i relation til at de ansatte, der indtil nedlæg-
gelsen kunne møde på Depot Helsingør, nu skal bruge tid og desuden - gæl-
dende for de tidlige morgenvagter - vil få et øget benzinforbrug ved bilkørsel til
nærmeste depot i København.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for DSB Øresund, der har oplyst følgende:
”Generelt vedrørende nedlæggelsen af Depot Helsingør henviser DSB Øresund
til sit bidrag til TRU spørgsmål 662.
Nedlæggelsen af Depot Helsingør er begrundet i Transportministeriets aflys-
ning af ”Option på togfører”, hvorved kun tog i aften- og nattetimerne skal be-
mandes med togfører på strækningen København H – Helsingør. På hverdage i
tidsrummet kl. 02.00 – 20.00 og i weekender i tidsrummet kl. 08.00 – 20.00
vil togene skulle køres uden togfører.
Dermed bliver antallet af togfører tjenester, der kan turlægges med start fra
eller slut i Helsingør så marginalt, at der ikke er grundlag for at opretholde
Helsingør som et selvstændigt depot. Alternativet havde været at transportere
Helsingør togfører personalet til København ved opstart af vagt og retur ved
slutning af vagten. Dermed havde der været et spild på minimum 1,5 times rej-
setid ved hver vagt, og dermed tjeneste uden indhold.
Samtidig er der både ledelses- og personalemæssige fordele ved at flytte togfø-
rerne fra det tidligere depot Helsingør til depot København, idet der dermed
sikres en større integration og fleksibilitet i tjenestelægningen, samt at ledelses-
fokus og indsats er samlet et sted.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391328_0002.png
Side 2/2
Hvad angår tids- og benzinforbrug ved bilkørsel for de medarbejdere, som tid-
ligere arbejdede fra Depot Helsingør, og som nu arbejder fra Depot København,
så kan DSB Øresund oplyse flg.:
Alle lokomotivførere og togførere i DSB Øresund har som en del af deres ansæt-
telsesforhold mulighed for at benytte et tjenesterejsekort til rejser med tog i
Danmark. Hvis man som medarbejder i stedet foretrækker at anvende egen bil
til kørsel til / fra sin arbejdsplads, så har man mulighed for at få kørselsfradrag
jævnfør gældende skatteregler.
Helt som på andre arbejdspladser, er det den enkelte medarbejders eget valg,
hvordan man vil sikre sig transport til / fra sin arbejdsplads og den tid, som
man anvender til dette. DSB Øresund har ikke særlige forpligtigelser i den hen-
seende.
DSB Øresund kan i øvrigt igen oplyse, at DSB Øresunds overenskomst med
Dansk Jernbane Forbund giver DSB Øresund mulighed for ved behov at ned-
lægge enkelte depoter. Retningslinjerne i overenskomsten for indførelse af så-
danne ændringer er fulgt af DSB Øresund”.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke