MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. august 2014
2014-2857
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 841:
Hvordan ser ministeren nedsat hastighed som en løsning for at undgå støj ved
byområder, der ligger tæt på motorveje?
Svar:
Det er desværre ikke muligt at undgå støj ved byområder, der ligger tæt på mo-
torveje. De metoder, der anvendes til at begrænse støj langs statsvejene, er først
og fremmest støjreducerende asfalt, støjskærme, støjvolde og støjisolering af
boliger og god planlægning af nye veje. Det gælder for disse og andre metoder,
at de kan dæmpe støjen, men ikke fjerne den.
Statsvejene udgør det overordnede vejnet i Danmark og har en afgørende rolle
for afvikling af trafikken og dermed for borgernes mobilitet og virksomheder-
nes konkurrenceevne. Et led i dette er, at den eksisterende infrastruktur kan
udnyttes bedst muligt.
Det indebærer bl.a., at Vejdirektoratet arbejder for at aflaste de mindre veje ved
at tiltrække den gennemgående trafik til statens større veje, som er indrettet til
hurtigere og mere effektivt at afvikle trafikken. Det betyder imidlertid også, at
der er en række virkemidler til begrænsning af vejstøj, som vil være mindre
hensigtsmæssige at anvende på det overordnede vejnet. Det gælder fx lavere
hastighed, omlægning af trafikken til andre veje eller begrænsning af tung tra-
fik. Disse metoder vil således kunne forringe trafikafviklingen og mobiliteten i
samfundet og potentielt presse trafik tilbage på de mindre veje. Dermed vil
støjniveauet kunne stige for de mange borgere, der bor ud til de mindre veje.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke