Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1391393_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. august 2014
2014-2857
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 2. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål nr. 838:
Idet spørgeren er oplyst om, at der ikke kan opsættes støjskærm i Bramdrup-
dam ved Kolding førend man har udbygget motorvejen, bedes ministeren rede-
gøre for, om kommunen må opsætte støjskærme, og vil ministeren give et for-
sigtigt skøn over, hvornår udvidelsen af motorvejen kan komme på dagsorde-
nen?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, som oplyser, at når en kom-
mune ønsker at opføre en støjskærm langs en motorvej, og støjskærmen ønskes
opført indenfor motorvejens byggelinje, vil der skulle indsendes en ansøgning
til Vejdirektoratet, som på den baggrund vil tage stilling til eventuelle vilkår til
projektet. For eksempel kan det komme på tale, at der stilles vilkår om, at støj-
skærmen ikke må medføre fordyrelse af et kommende vejprojekt, herunder
vilkår om fjernelse af støjskærmen, såfremt denne kommer i konflikt med en
fremtidig motorvejsudvidelse.
Som det er spørgeren bekendt, vil det bero på en politisk forhandling og priori-
tering, hvornår en udvidelse af motorvejen ved Kolding vil komme på dagsor-
denen. Og som bekendt blev forligskredsen bag Aftale om en grøn transportpo-
litik af 29. januar 2009 (S, RV, V, DF, SF, LA og K) enig om at fastlægge linjefø-
ringen for udbygningen af motorvejen ved Kolding med to spor med Aftale om
en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013. Projektet
vurderes at koste ca. 0,8 mia. kr. (2011-priser).
Ifølge VVM-redegørelsen for den pågældende strækning er der periodevist væ-
sentlige fremkommelighedsproblemer omkring Kolding, ligesom der omkring
Bramdrupdam dagligt opleves trængselsproblemer. Som en foreløbig løsning
har forligskredsen derfor igangsat et projekt om at inddrage i alt ca. fire km.
nødspor til kørespor ved Kolding for herved på kort sigt at forbedre trafikafvik-
lingen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391393_0002.png
Med venlig hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke