Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1393188_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. august 2014
2014-2840
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. juli 2014 stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Hans Christian Schmidt (V).
Spørgsmål 837
Ministeren beds oplyse, hvad overskuddet/underskuddet er på færgeoverfarten
imellem Esbjerg-Fanø, og hvordan dette overskud/underskud fordeles.
Svar:
Færgeruten mellem Esbjerg og Fanø drives af Danske Færger A/S, som i dets
nuværende form blev etableret i 2010, og er ejet 50 % af staten gennem Born-
holmstrafikken Holding A/S, og 50 % af det private rederi Clipper Group A/S.
Ruten drives på rent kommercielle vilkår uden nogen form for tilskud fra sta-
ten. Endvidere offentliggør Danske Færger A/S ikke oplysninger om overskud-
det/underskuddet på de enkelte ruter.
Da der er tale om en fuldt ud kommerciel rute, der tillige drives af et selskab,
som er 50 % privatejet, kan jeg ikke offentliggøre fortrolige oplysninger om
økonomien i Esbjerg-Fanø overfarten. Jeg skal henvise til Danske Færger A/S’
årsrapport for 2013.
Hvad angår prispolitikken på overfarten, kan jeg oplyse, at Danske Færger A/S
har en samarbejdsaftale med Fanø Kommune, hvorefter de pr. 1. januar 2001
gældende takster ikke må stige mere end hvad der kan begrundes i nettoprisin-
dekset eller rederiets faktiske omkostningsstigninger.
Jeg vedlægger til udvalgets orientering oversigt over prisudviklingen på ruten.
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke