Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1391317_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
13. august 2014
2014-2816
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. juni 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Kristian Phil Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 834:
I forbindelse med planlægningen af letbanen ved Aarhus, hvor staten yder
medfinansiering, var det med udgangspunkt i erfaringer fra bl.a. Tyskland
hensigten at sikre gode muligheder for de mange pendlende bilisters anvendel-
se af letbanen ved etablering af indbydende Park & Ride anlæg ved eksempelvis
Lisbjerg Syd. På denne baggrund bedes ministeren oplyse, hvilke Park & Ride
anlæg, der bliver etableret i forbindelse med anlæggelse af letbanen ved Aarhus
og hvilken kapacitet (antal biler) og hvilke servicefunktioner (toiletter, rekrea-
tive funktion m.v.), der knytter sig til de påtænkte anlæg?
Svar:
Parker og Rejs anlæg indgår ikke i anlægsloven ”Lov om Aarhus Letbane” og er
derfor ikke en del af det anlægsprojekt, som staten medvirker til.
Aarhus Kommune har oplyst, at man i øjeblikket er i færd med at udarbejde en
handlingsplan for etablering af bl.a. Parker og Rejs anlæg. Planen forventes
behandlet af byrådet i efteråret.
Kommunen har desuden oplyst, at der stiles efter at finde finansiering således
at et Parker og Rejs-anlæg ved Lisbjerg Syd – eller evt. en første etape med 160
parkeringspladser og en større cykelparkering – kan etableres med ibrugtag-
ning i 2017 samtidig med letbanen. Detailplanlægning af anlægget, herunder
den mere præcise dimensionering og afklaring af servicefunktioner i form af
toiletter mv. vil ske med baggrund i, at der skabes klarhed om finansieringsmu-
lighederne.
Hvis staten skal medvirke til udviklingen af Parker og Rejs anlæg, vil der skulle
findes særskilt finansiering hertil.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391317_0002.png
Med
venlig
hilsen
Side 2/2
Magnus Heunicke