Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1395042_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. september 2014
2014-2715
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 24. juni 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 825:
Vedrørende Nybygningsløsningens passage gennem Vallensbæk Kommune, jf.
TRU alm. del - bilag 68, 277 og 296, gøres der opmærksom på de betydelige
støjgener banen vil forårsage, og at dette bl.a. skyldes, at de støjdæmpende
foran-staltninger er sparet væk. Desuden peges der i henvendelserne på, at der
ikke foreligger en samlet vurdering af støjen fra de to S-baner og to motorveje,
sammen med støjestimater fra Nybygningsløsningen, og ministeren bedes der-
for tage initiativer, der kan reducere støjbelastningen til et for alle beboere ac-
ceptabelt niveau.
Svar:
I forbindelse med projektering og anlæg af jernbaneanlæg anvendes de vejle-
dende grænseværdier for støj fra jernbaner, som fremgår af et tillæg fra juli
2007 til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernba-
ner". Miljøstyrelsens grænseværdi for jernbanestøj er 64 dB på husfacaden ved
boligområder. Ved at anvende Miljøstyrelsens grænseværdi sikres en ensartet
behandling af støjberørte borgere på tværs af landet og uafhængigt af det speci-
fikke jernbaneanlæg.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser følgende:
”Trafikstyrelsens Miljøredegørelse fra september 2009 beskriver i hæfte 6 de
støjberegninger, som blev udført i 2009 som led i det nye baneanlægs virknin-
ger på omgivelserne, når banen kommer i drift. Det fremgår af kortene i hæftet,
at støjudbredelsen gennem Vallensbæk Kommune er noget varierende af-
hængig af bl.a. banens placering i landskabet, og at støjen fra passagen over
motorvejsudfletningen på Motorring 4 er mest fremherskende. Miljøredegørel-
sen er som bekendt grundlag for forslaget til anlægsloven, og der er ikke i pro-
jektforløbet sket besparelser af eller reduktioner i den forudsatte støjdæmpning
heri.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1395042_0002.png
Den betydelige støjudbredelse fra passagen over motorvejsudfletningen var
dengang baseret på en brohøjde på ca. 12 meter over motorvejsniveau. I den
efterfølgende detailprojektering er broens højde blevet optimeret, så den vil
være ca. 10 meter over vejniveau, og det betyder alt andet lige en mindre ud-
bredelseszone.
Ved udformning af begge brohøjder er der dog tale om, at kun få boliger bliver
belastet med støj på over 64 dB på husfacaden. Disse bliver derfor omfattet af
projektets støjdæmpningsindsats, hvor der vil ske dæmpning på facaden, for-
mentlig primært ved hjælp af etablering af lydisolerende vinduer.
Ifølge VVM reglerne skal de kumulerede effekter, herunder støj undersøges,
hvor det vurderes relevant. I forbindelse med Den nye bane København-
Ringsted projektet blev der foretaget en vurdering af støjen fra jernbanen i for-
hold til støjen fra motorvejen. Beregningerne viste, at støjbidraget fra jernba-
nen kun enkelte steder ved Køge Nord og Solrød Strand ville resultere i en me-
get begrænset stigning i det samlede støjniveau. Det blev på den baggrund be-
sluttet at vurdere og afhjælpe støjen fra jernbanen separat ud fra de kriterier,
der normalt anvendes for opsætning af støjskærme og udførelse af facadeisole-
ring, jf. anlægsloven for projektet.
Der henvises i spørgsmålet endvidere til støjen fra de to S-baner, der løber
gennem Vallensbæk Kommune. Der er støjdæmpet efter de gældende regler for
begge S-baner.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke