MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
25. juni 2014
2014 - 2610
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. juni stillet mig følgende spørgsmål (TRU
alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 796:
Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt elektrificeringen af strækningen Lun-
derskov-Esbjerg vil kunne gennemføres i uge 29-31 i 2015, når Vamdrup-
Vojens-banen lukkes, og godstogene til/fra Tyskland omdirigeres via Bram-
ming-Tønder.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, som oplyser, at:
”Det
er på nuværende tidspunkt ikke muligt at præcisere i hvilken periode,
Banedanmark vil udføre elektrificering af strækningen Lunderskov-Esbjerg, da
tidsplanen som beskrevet i svar på TRU 778 indgår som en del af forhandlin-
gerne med den fremtidige leverandør.
Det fremgår dog af netredegørelsen for 2015, at der i perioden 1/5-12/12 vil
være faste natlige totalspærringer samt spærring af enkeltspor eller begge spor
(totalspærring) i kortere eller længere perioder. I hele perioden vil der være
reduceret kapacitet på Esbjerg station mens spærringerne minimeres i perio-
den uge 29-31 af hensyn til Sporombygning Vojens-Padborg
Det fremgår endvidere, at den beskrevne varsling er at betragte som foreløbig
og om nødvendigt vil blive justeret. Den endelige planlægning af sporspærrin-
gerne vil foregå i tæt samarbejde med operatørerne og med leverandøren.
Banedanmark koordinerer i videst muligt omfang anlægsarbejder med henblik
på at minimere generne for passagererne og for godstrafikken.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke