MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. oktober 2014
2014 - 2598
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 17. juni 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 792:
Når det i redegørelsen fra Havarikommissionen for civil luftfart og jernbaner
(HCLJ611-2013-204) s. 9 anføres, at "lokomotivføreren oplevede, at toget ikke
kunne bremse og at hjulene blokerede. Lokomotivføreren aktiverede MG-
bremsen manuelt…" indikerer dette da, at på det pågældende tog var MG-
bremsen ikke aktiveret under kørslen, og er det tilfældet, er det da i overens-
stemmelse med de instrukser, der blev givet efter Marslev-hændelsen i novem-
ber 2011.
Svar:
Spørgsmålet har været forelagt DSB, som oplyser,
”at magnetskinnebremsen (MG-bremsen) som bremsesystem er aktivt på IC4,
og således også var aktivt i forbindelse med begge hændelser i Esbjerg i 2013.
Magnetskinnebremsen udløses automatisk og indgår i bremsearbejdet, hvis der
farebremses ved en nominel hastighed på mere end 20 km/h. Magnetskinne-
bremsen på IC4 er således konstrueret, at når hastigheden under de-
acceleration passerer en nominel hastighed på 20 km/h, så trækkes magnet-
skinnebremsen op igen, og forbliver inaktiv indtil stop. Hvis magnetskinne-
bremsen skal udløses under en nominel hastighed på 20 km/h, skal dette gøres
manuelt af lokomotivføreren.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke