MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
23. juni 2014
2014-2382
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 27. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Henning Hyllested (EL).
Spørgsmål nr. 772:
Ministeren bedes orientere om det svenske togpersonales varslede strejke på
Øresundsbanen fra begyndelsen af juni, og hvordan dette forventes at ville på-
virke togtrafikken Malmö-København.
Svar:
Indledningsvist skal jeg bemærke, at der er fundet en løsning mellem parterne
på det svenske arbejdsmarked, og togstrejken således er ophørt onsdag den 18.
juni 2014 kl. 21.30. Togene mellem Sverige og Danmark vil ifølge DSB Øresund
køre normalt fra fredag den 20. juni kl. 04.00.
I forhold til spørgsmålet har DSB Øresund oplyst følgende:
”Den
svenske operatør, Veolias personale er gået i strejke fra kl. 03.00 d. 2. juni
2014.
Dette betyder, at der ikke kører Øresundstog mellem Københavns Lufthavn,
Kastrup og Sverige. Der er indtil videre indsat erstatningstransport i form af
busser på strækningen Københavns Lufthavn, Kastrup, og Hyllie.
Togtrafikken mellem København H og Københavns Lufthavn, Kastrup, er redu-
ceret til 20 minutters drift”.
Som det fremgår ovenfor, nødvendiggjorde strejken, at DSB Øresund indsatte
bustransport over Øresundsbroen på de cirka halvdelen af togafgangene som
DSB Øresund har ansvaret for. Situationen har indebåret merudgifter til bus-
transporten og forventeligt mindreindtægter som følge af faldende passageran-
tal. Omfanget af merudgifter og mindreindtægter vil blive opgjort hurtigst mu-
ligt, ligesom fordelingen af tab søges klarlagt mellem de danske og svenske
myndigheder.