MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2014-2304
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 728:
”En meddelelse om tilbagekaldelse indeholder normalt følgende oplysninger
om produktet:
Et detaljeret foto af produktet
Leverandørens eller producentens kontaktinformation
Produktets type- eller handelsbetegnelse
Beskrivelse af hvori problemet består
Hvordan man skal forholde sig, hvis man skulle være i besiddelse af et
ulovligt produkt
Disse oplysninger mangler, og samtidig har Trafikstyrelsen helt undladt at opli-
ste og vise fotos af flere af de ulovlige produkter i de udsendte meddelelser til
offentligheden og synsvirksomhederne. Det drejer sig bl.a. om en ulovlig sele-
forlænger, men der er flere produkter, som ikke er nævnt, og som sælges til
anvendelse af såvel private personbiler og i busser. Som navnet antyder bruges
seleforlængeren til at forlænge sikkerhedsselen, så det f.eks. er muligt at fast-
spænde flere barnestole ved siden af hinanden, eller på steder hvor det er svært
at komme til. Seleforlængeren udmærker sig ved, at være konstrueret, så den
passer til alle disse forskellige fabrikater selelåse, men den er ikke blevet testet
og godkendt til en eneste af dem, og kan derfor gå op under en kollison, hvilket
selvsagt kan få katastrofale følger. Vil ministeren sørge for, at der nu gennem-
føres en rigtig og effektiv tilbagekaldelse, hvor de ovennævnte oplysninger
fremgår, så det fremgår krystalklart, hvilke produkter, der tilbagekaldes, og
hvem der har markedsført dem?”
Svar:
Trafikstyrelsen har oplyst mig følgende:
”Som nævnt i besvarelsen af TRU alm. del spm. 701 er krav til salg og markeds-
føring af sikkerhedsudstyr for børn i biler reguleret i Bekendtgørelse nr. 357 af