Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1397964_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. september 2014
2014-2304
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 720:
Trafikstyrelsen har meddelt, at man har bedt synsvirksomhederne om at un-
dersøge selemonteringen i 115 busser med en totalvægt på over 3500 kg indre-
gistreret første gang før oktober 1999. Trafikstyrelsen har siden 2011 modtaget
underretning om, at ulovligt udstyr også er blevet markedsført og solgt til per-
sonbiler og minibusser. Massevis af børn transporteres i personbiler og mini-
busser (også kaldet køretøjskategori M1 og M2), som har en totalvægt på under
3500 kg. Intet tyder på, at ulovlige selemonteringer begrænser sig til køretøjer
indregistreret før oktober 1999. En eftersynsliste bekræfter, at 20 af de under-
søgte busser med ulovlige selemonteringer er nyere end 1999. Ministeren bedes
svare på hvorfor Trafikstyrelsen kun har bedt synsvirksomhederne om at un-
dersøge selemonteringerne i 115 busser med en totalvægt på over 5000 kg ind-
registreret efter oktober 1999, når Trafikstyrelsen har modtaget underretning
om, at der er blevet markedsført og solgt ulovligt fastspændingsudstyr til såvel
personbiler, minibusser og store busser indregistreret både før og efter 1999?
Svar:
Trafikstyrelsen har oplyst mig følgende:
”Der er tale om undersøgelse af 115 busser med en tilladt totalvægt på over
5.000 kg, og ikke busser med en tilladt totalvægt på over 3.500 kg. Trafikstyrel-
sens indledende undersøgelse af 115 busser omfatter kun busser registreret
første gang før 1. oktober 1999.
Langt den overvejende del af sagerne om fast monteret sikkerhedsudstyr for
børn i busser, som Trafikstyrelsen er blevet gjort opmærksom på, vedrører om-
byggede busser fra før 1. oktober 1999, som har en totalvægt på over 5.000 kg.
Problemstillingen her er, at en stor del af disse busser er forsynet med efter-
monterede sikkerhedsseler, som ikke er dokumenteret korrekt fastgjort til kø-
retøjets faste dele.
Ifølge reglerne skal busser (undtagen bybusser) registreret efter den 1. oktober
1999 opfylde supplerende EU-krav til sikkerhedsseler og deres forankring, til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397964_0002.png
sæders styrke og forankring, skrappere krav til materialers brændbarhed (ty-
pisk stoffet på sæderne) og til styrke af bussers overbygning. For nyere bybus-
ser, der ombygges til anden brug, skal fabrikanten kunne dokumentere, at
samtlige nævnte regler er opfyldt, hvilket oftest ikke vil være muligt. Trafiksty-
relsen havde derfor en forventning om, at nyere bybusser ikke ville blive an-
vendt til ombygning til børnehavebusser.
På baggrund af ovennævnte har Trafikstyrelsen i første omgang fokuseret ind-
satsen på de ældre busser.
Af svaret på TRU alm. del spm. 557 af 17. april 2012 svaret på tilsvarende
spørgsmål om brug af ulovligt udstyr i personbiler og minibusser fremgår, at
Trafikstyrelsen har rettet forespørgsel til Rådet for Sikker Trafik og FDM ved-
rørende deres kendskab til problemer med anvendelse af løst sikkerhedsudstyr
i personbiler. Begge organisationer har svaret, at der efter deres opfattelse ikke
er nævneværdige problemer, hvad gælder privat anvendelse, men Rådet for
Sikker Trafik påpeger, at der kan være en problematik omkring personbiler i
institutioner.
For at få undersøgt, hvorvidt der kan være en problematik omkring personbiler
i institutioner, vil Trafikstyrelsen iværksætte en stikprøvekontrol af minibusser,
hvilket omfatter visse personbiler med plads til op til 9 personer og mellemsto-
re busser med plads til op til 22 personer.”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke