Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1397957_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. september 2014
2014-2304
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 719:
”Vil ministeren tage initiativ til, at reglerne omkring montering og eftermonte-
ring af sikkerhedsseler og fastspændingsudstyr til børn i biler og busser vil blive
skrevet ind i Detailforskrift for køretøjer og i vejledning om syn, så reglerne
kommer til at fremgå klart og tydeligt uden enhver mulighed for tvivl?”
Svar:
Trafikstyrelsen har oplyst mig følgende:
”Detailforskrifter for Køretøjer er en bekendtgørelse, som revideres hvert år, og
som indeholder seneste tekniske krav til nye køretøjer, der indregistreres første
gang. Det vil derfor ikke være retvisende at justere Detailforskrifter for Køretø-
jer med henblik på regulering af eftermontering af sikkerhedsseler i busser
indregistreret før den 1. oktober 1999.
Som en del af handlingsplanen vil Trafikstyrelsen revidere Vejledning om syn
af køretøjer, så reglerne om eftermonterede sikkerhedsseler samt regler for
sikkerhedsudstyr til børn fremstår endnu tydeligere. I forlængelse heraf vil
Trafikstyrelsen afholde møde med synsvirksomhederne med henblik på oplys-
ning om reglerne på området.”
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke