Transportudvalget 2013-14
TRU Alm.del
Offentligt
1397798_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. september 2014
2014-2304
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 711:
”Ministeren oplyser i sit svar på TRU alm. del – spm. 412, at Trafikstyrelsen
har foretaget en stikprøvekontrol, der viser, at 12 ud af 13 børnebusser er ulov-
lige. På samrådet d. 23. april 2014 oplyste ministeren, at Trafikstyrelsen har
bedt synsvirksomhederne undersøge 115 busser, og at en stor del af disse bus-
ser er ulovlige. Mange af dem skulle ifølge Trafikstyrelsen allerede være blevet
bygget om og lovliggjorte efter at være blevet godkendt af bl.a. Teknologisk
Institut. Ministeren svarer følgende på spørgsmål nr. S 414: ”Teknologisk Insti-
tut anses af Trafikstyrelsen som et anerkendt prøvningslaboratorium med ek-
spertise indenfor f.eks. konstruktioners styrke og holdbarhed. Teknologisk In-
stitut kan på denne baggrund foretage en kvalificeret vurdering af fastgørelsen
af sikkerhedsseler i busser, hvor det er påkrævet til syn. Det er derfor ikke rele-
vant at foretage egentlige tests med en såkaldt tredimensionel H-punkt test-
dukke”. I en e-mail i spørgerens besiddelse skriver lederen for et akkrediteret
testlaboratorium i Tyskland, ”at det grundlæggende er påkrævet at udføre en
måling af sæde og sikkerhedsselen med en tredimensional H-punkt dukke,
hvormed sikkerhedsseler og forankringspunkteres effektive placering udmåles,
for at leve op til EU reglerne”. I samme e-mail giver lederens bemærkninger om
en netop lovliggjort dansk skolebus grund til bekymring: ”Løsningen, som er
vist på vedhæftede fotos, viser et selesystem, hvor selen vil forløbe lige over
maven på et barn. Under et uheld kan det medføre meget svære kvæstelser i det
særligt sårbare område omkring maven. En sikker fastholdelse af menneske-
krop, kan kun foretages, hvis selen forløber over hofteknoglen, hvor kraften fra
sammenstødet kan optages. Hvis selebåndet eller den hårde selelås trykker på
maven, vil det medføre meget svære skader i maveområdet - Det giver kun me-
ning at udstyre et køretøj med sikkerhedsseler, såfremt disse i sig selv ikke ud-
gør en yderligere risiko for kvæstelser, men at selerne virker efter hensigten og
reducerer belastningen på passagererne i tilfælde af en ulykke”. Selemonterin-
gen i nævnte skolebus er blevet godkendt af Teknologisk Institut, og er efterføl-
gende blevet lovliggjort ved blive synet og godkendt for nogle få uger siden.
Noget kunne tyde på, at der i katastrofal grad mangler kvalifikationer hos
prøvningslaboratoriet og måske også i Trafikstyrelsen. Gør det indtryk på mini-
steren, at der bliver ved med at dukke nye køretøjer op med ulovlige og farlige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1397798_0002.png
selemonteringer, og at et akkrediteret prøvningslaboratorium betegner sele-
monteringen i en netop lovliggjort skolebus som meget farlig for børnene i til-
fælde af et uheld?”
Svar:
Naturligvis gør det indtryk på mig, at der er en række tilfælde, hvor køretøjer er
blevet monteret med ikke-godkendte sikkerhedsseler eller der er sket forkert
montering af sikkerhedsseler.
Jeg mener, at der er behov for en styrkelse af indsatsen på området. Derfor har
jeg bedt Trafikstyrelsen om at udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen
skal bl.a. sikre, at det er tydeligt og klart for aktørerne på området, både kom-
muner, institutioner, synsvirksomheder, producenter/distributører af sikker-
hedsudstyr til børn, hvilke regler der gælder.
Herudover kan jeg i forhold til det i spørgsmålet anførte nævne, at Trafikstyrel-
sen har oplyst, at kravene til sikkerhedsseler og monteringen af dem bl.a. af-
hænger af om bussen er indregistreret før den 1. oktober 1999, hvor der ikke
var krav til sikkerhedsseler i nye busser.
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at fastlægge den i spørgsmålet
omtalte bus’ identitet og derfor ikke muligt at kommentere den konkrete sag.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Magnus Heunicke