MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10.
2014-2304
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 707:
”Ifølge Trafikstyrelsen er et større antal busser ved at blive ombygget og lovlig-
gjort, eller skulle allerede være blevet det. Til at lovliggøre køretøjerne har Tra-
fikstyrelsen bl.a. bemyndiget Teknologisk Institut, som Trafikstyrelsen tillige
har udnævnt til anerkendt prøvningslaboratorium for godkendelse af sæder,
sikkerhedsseler og deres forankringer til såvel nye og ældre køretøjer. Ministe-
ren bedes oplyse, hvilke krav til kvalifikationer, måle- og testudstyr Trafiksty-
relsen stiller til anerkendt prøvningslaboratorium?”
Svar:
Trafikstyrelsen har oplyst mig følgende:
”Trafikstyrelsen
anvender betegnelsen ”anerkendt prøvningslaboratorium” i
Detailforskrifter for køretøjer, om prøvningslaboratorier der kan udfærdige
f.eks. testrapporter eller give en udtalelse, som kan anvendes som dokumenta-
tion for opfyldelse af regler i forbindelse med syn.
For at blive et anerkendt prøvningslaboratorium skal virksomheden være i be-
siddelse af den nødvendige tekniske ekspertise, og være i besiddelse af det
eventuelt nødvendige testudstyr.
Den nødvendige tekniske ekspertise kan komme fra relevant uddannelsesmæs-
sig baggrund, dokumenterbar erfaring med det pågældende område. Anerken-
delsen begrænses til bestemte områder som f.eks. sikkerhedsselers fastgørelse
eller sæder og disses forankringer.
I Danmark er Dahl Engineering anerkendt prøvningslaboratorium, som kan
udføre destruktive test i forhold til sikkerhedsselers forankring samt sæder og
disses fastgørelse i biler.
Andre danske anerkendte prøvningslaboratorier kan alene udtale sig om sæder
og sikkerhedsselers fastgørelse ved en beregningsmetode, som tager udgangs-
punkt i relevante EU-direktiver og ECE-regulativer, men som ikke omfatter