MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. september 2014
2014-2304
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 22. maj 2014 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 702:
”Ministeren bedes oplyse, om Trafikstyrelsen, forinden det kom frem i foråret
og sommeren 2011, at ulovligt fastspændingsudstyr udstyr til børn blev synet
og godkendt uden anmærkninger, har bedt synsvirksomhederne om at kontrol-
lere fastspændingsudstyr til børn ved periodisk syn?”
Svar:
Trafikstyrelsen har oplyst mig følgende:
”Som det er oplyst i svaret på udvalgets spørgsmål nr. 701, er et periodisk syn
både før og efter 2011 en konkret gennemgang og kontrol af et køretøj med
betydning for færdselssikkerheden og miljøet. Trafikstyrelsen havde ikke tidli-
gere fundet det påkrævet at sende meddelelser til synsvirksomhederne om mu-
ligt ikke-godkendt sikkerhedsudstyr til fastspænding af børn, før underretnin-
gerne i foråret/sommeren 2011.
Som resultat af markedsovervågningen udsendte Trafikstyrelsen i juli 2011
meddelelse nr. 1960 til samtlige synsvirksomheder. Meddelelsen indeholdt
informationer om krav til sikkerhedsudstyr for børn, og synsvirksomhederne
blev anmodet om at være opmærksomme i forbindelse med syn. Endvidere var
der oplysninger om ikke-godkendt sikkerhedsudstyr, samt oplysninger om kor-
rekt mærkning af godkendt sikkerhedsudstyr.
I februar 2012 udsendte Trafikstyrelsen yderligere en meddelelse nr. 1965 til
samtlige synsvirksomheder om krav til sikkerhedsseler og fastmontering af
udstyr for børn. Meddelelsen indeholdt lignende informationer som meddelel-
se nr. 1960, og også her blev synsvirksomhederne anmodet om at være op-
mærksomme på udstyret og dets fastgørelse til køretøjets faste dele. Er udstyret
ikke godkendt eller ikke fastgjort til køretøjets fast dele, skal det kræves afmon-
teret
og forholdet anføres i synsrapporten. Køretøjet kan herefter først godken-
des efter omsyn.